Et styrket samarbejde lokalfondene imellem – og en tydeligere rolle i de store nationale dagsordener. Det er blandt de centrale temaer, når en række lokalt forankrede fonde fra vidt forskellige dele af landet samles i det uformelle netværk for lokale fonde.
Netværket, der blev etableret i 2023, tæller blandt andre Det Obelske Familiefond, Frederiksberg Fonden, Familien Hede Nielsens Fond og Liljeborg Fonden. Se tekstboks.
Filantropi har talt med en række af fondene og med Olav Hesseldahl, der faciliterer netværket, for at få indblik i, hvad der optager deltagerne – og hvilke drøftelser, der går igen ved mødebordet og i pauserne over kaffen.
Der er bred enighed om, at øget samarbejde – både mellem fondene selv og med nationale aktører – er højt på dagsordenen, hver gang de lokale fonde mødes.
“Jeg oplever, at de lokale fonde ser store potentialer i at samarbejde endnu mere – både indbyrdes, men også med de store fonde og andre nationale aktører. En del af samtalen handler derfor om, hvordan det konkret kan gøres, og hvilke modeller der kunne bringes i spil. Det er ikke noget, der er færdigformet endnu, men det drøftes løbende,” siger Olav Hesseldahl, der ud over at være facilitator på fondsnetværket også er medstifter til Grundlovsfesten og blandt andet sidder i Roskilde Festival Foreningens bestyrelse.
Ifølge Martin Dahl, som er direktør for Frederiksberg Fonden og initiativtager til netværket, er de lokale fonde i netværket drevet af et stort ønske om at løfte filantropien lokalt – men også af viljen til at engagere sig i noget større og få lokal viden og erfaring i spil på nationalt niveau.
“Lokalfondene er først og fremmest lokale. Vi sidder med en viden og har et borgernært kendskab, som er vigtigt at have øje for - også når det gælder store nationale dagsordener. Vi er både i børnehaven, i skolen og plejehjemmet. Og så arbejder vi ofte med samfundsproblemer - bare lokalt. Derfor vil det også være oplagt, at vi i højere grad bliver tænkt ind i de store nationale satsninger. Hvordan det konkret kunne se ud, er noget af det, vi drøfter på møderne,” siger han.
Strategiske penge
Netværket for lokalfonde tæller i dag ni fonde spredt ud over landet. De mødes fire til fem gange om året – til et årligt dagsmøde og til kortere møder i forbindelse med de store fondskonferencer og Folkemødet.
Baggrunden for etableringen af netværket for godt to år siden var ønsket om at dele viden og erfaringer fra det lokale fondsarbejde rundt omkring i Danmark – et behov, der dengang blev tydeligt efterlyst af flere lokale fonde.
På de møder, der indtil videre har været afholdt i regi af netværket, har samtalerne i høj grad kredset om, hvordan lokalt forankret filantropi kan praktiseres mere strategisk og effektivt. Det er fortsat et centralt fokus for mange af fondene, ifølge Olav Hesseldahl. Det handler både om fondenes egne bevillingsstrategier – og om deres rolle og muligheder i samarbejde med andre aktører, herunder på det lokalpolitiske niveau.
“Flere lokale fonde er i gang med en modernisering, hvor de gerne vil væk fra den mere lemfældige uddeling og mod det mere strategiske, hvor de kigger længere frem på større lokale udfordringer som eksempelvis tilflytning. Det er ikke så forkromet med store impact målinger, men et ønske om at uddele de penge, der bliver delt ud lokalt smartere og med større effekt,” siger Olav Hesseldahl.
Vi vil fastholde vores lokale fokus og engagement, men vi er også optagede af, hvordan vi kan tænke vores indsatser mere strategisk og langsigtet – og hvordan vi kan bruge vores lokale kendskab til at bidrage til løsninger på nogle af de større samfundsmæssige udfordringer.
Camilla Stenhaug Pedersen – Fondschef i Gl. Skanderborg Fonden
Det er et arbejde, som blandt andet Gl. Skanderborg Fonden, der er en af medlemmerne af det lokalfondsnetværket, er i gang med:
“Vi vil fastholde vores lokale fokus og engagement, men vi er også optagede af, hvordan vi kan tænke vores indsatser mere strategisk og langsigtet – og hvordan vi kan bruge vores lokale kendskab til at bidrage til løsninger på nogle af de større samfundsmæssige udfordringer. Det skal vi ikke gøre med alle vores bevillinger, men der hvor det giver mening og kan skabe større effekt,” siger Camilla Stenhaug Pedersen, som er fondschef i fonden.
Gl. Skanderborg Fonden har i dag, hvad de selv kalder en “proaktiv” uddelingstilgang og en klar ambition om, at “gå i dialog med forskellige aktører som kommuner, andre fonde, og civilsamfundet for at skabe synergi mellem projekter og fremme fondens mission.”
Camilla Stenhaug Pedersen understreger, at netværket er et vigtigt forum for videndeling og sparring i forhold til netop dette.
“Jeg får værdifuld sparring på både lokale og nationale dagsordener og på drift af et mindre sekretariat. Det er altid inspirerende at lære af andre fonde, både de fondsfaglige spørgsmål, de investeringsmæssige og dét at skulle bringe en bestyrelse i spil,” siger hun.
Netværket giver ifølge Henrik Hede Nielsen, som er formand for Familien Hede Nielsens Fond, mulighed for netop at få en strategisk sparring og erfaringsudveksling med fonde, som bokser inden for samme vægtklasse:
“Netværket giver god mulighed for at sparre med nogen som ligger inden for samme uddelingsniveau. Vi deler både erfaringer om strategiske tilgange, governance, cases og er ude i den virkelige verden sammen - det er med til at styrke vores måde at arbejde på,” siger han.
Drøfter modeller for fælles arbejde
Langt de fleste lokale fonde skal ifølge deres vedtægter uddele fondsmidlerne indenfor et afgrænset geografisk område. De fokuserer derfor på at støtte det lokalsamfund, de har rødder i eller en særlig tilknytning til.
Netværket for lokalfondeneDer sidder i dag ni fonde i netværket for lokalfonde. Det er Frederiksberg Fonden, Sparekassen Bornholms Fond, SEAF - Sydfyns Elforsynings Almennyttige Fond, Det Obelske Familiefond, Hede Nielsens Fond, K.G. Fonden, Gl. Skanderborg Fonden, Claus Sørensens Fond og Liljeborg Fonden.
Netværket mødes til et årligt heldagsmøde og derudover 3-4 gange om året til kortere møder i forbindelse med større fondsevents herunder blandt andet PWCs fondskonference og Folkemødet på Bornholm.
Ambitionen er, at netværket vil vokse til omkring 20 medlemmer, og at der på længere sigt vil være grobund for flere netværksaktiviteter og møder.
Et eksempel er Sparekassen Bornholms Fond, der uddeler til “gavn for almennyttige og velgørende formål på Bornholm” – eksempelvis til fritidsaktiviteter, kunst og kultur og samfundsudvikling, herunder grøn omstilling og biodiversitet. De er også en del af netværket.
Et andet eksempel er Det Obelske Familiefond, som har erhvervsmæssige rødder i det nordjyske og i dag “støtter kulturelle og sociale fyrtårnsinstitutioner og ekstraordinære initiativer i Nordjylland.”
På trods af at fondene har hver deres geografiske ramme, er der i netværket en løbende drøftelse af, hvordan de alligevel kan samarbejde tættere – også selvom støtten fra den enkelte fond skal uddeles lokalt, hvad enten det er på Bornholm, i Skanderborg eller Nordjylland.
Vi har blandt andet fokus på opskalering af vellykkede initiativer - som vi deler i netværket, hvis vi har noget de andre kan bruge, som har fungeret godt
Martin Dahl – direktør i Frederiksberg Fonden
“Vi har mange drøftelser om samarbejde - og mere dialog også uden for møderne. Vi har blandt andet fokus på opskalering af vellykkede initiativer - som vi deler i netværket, hvis vi har noget de andre kan bruge, som har fungeret godt. Men vi er ikke nået dertil endnu, hvor vi kan sige, at vi har et konkret samarbejde, som flere af lokalfondene er gået sammen om at støtte,” siger Martin Dahl.
Han peger i forlængelse af dette på, at ambitionen med netværket er at fordoble antallet af medlemmer og at udvide både aktiviteter og samarbejdsmuligheder over de kommende år.
En af de idéer, der har været oppe på flere møder i netværket, er ifølge Olav Hesseldahl muligheden for at lave fælles open calls, hvor flere lokale fonde støtter den samme aktør, som så kan udfolde en lokal indsats flere steder:
“Ideen er ikke modnet helt, og der er masser af benspænd, men vi varmer op til et stærkere samarbejde mellem de lokale fonde. Noget af det, vi taler om, er muligheden for at lave open calls sammen, hvor hver lokalfond giver et beløb til en konkret aktør, som så kan køre det samme projekt lokalt i de områder, hvor fondene er forankrede,” siger han.
Et af de andre samarbejdsspor, der har været drøftet i netværket, handler om at udbrede og genbruge allerede udviklede og afprøvede fondsstøttede indsatser i nye lokalområder. Ét eksempel er en anti-ryge- og snus-kampagne, som tidligere er blevet støttet af Familien Hede Nielsens Fond:
"Tilgangen er i høj grad, at vi fonde ikke behøver at stå alene, men kan løfte vores indsats gennem samarbejde. Netværket er blevet et forum, hvor vi kan vende og dreje cases og hjælpe hinanden videre. Vi har for eksempel fremlagt vores erfaringer med rygestopkampagnen for netværket – og der er drøftelser i gang om, hvorvidt den kan bruges andre steder,” siger Henrik Hede Nielsen.
National rolle
Et andet vigtigt tema i netværket handler om de lokale fondes rolle i nationale dagsordener og de større systemiske forandringer - hvor det i dag primært er de store fonde, der spiller en aktiv rolle. Et eksempel er den grønne trepart, hvor Novo Nordisk Fonden har bevilliget 40 milliarder kroner, og hvor Jeppe Bruus, minister for grøn trepart, har afholdt flere møder med en række store private fonde omkring koordinering og eventuelt bidrag til aftalen.
Flere af de lokale fonde i netværket mener dog, at også de kunne have en plads ved bordet – fordi de besidder en viden og lokal forankring, som de store fonde ikke nødvendigvis har.
“Vi kan med vores lokale indsats og viden spille ind på de store nationale dagsordener - men på lokalt niveau. Det kunne være på treparten eller hele udrulningen af mere bæredygtigt byggeri, hvor vi kan bidrage med noget andet end blot pengene, fordi vi netop er en lokal fond, der kender vores lokalområde og har lokalt netværk og samarbejder. Det drøfter vi med de andre fonde i netværket,” siger Camilla Stenhaug Pedersen.
Det er fint, at de store fonde giver store beløb, men det ville styrke hele indsatsen, hvis den blev koblet tættere til de lokale fonde – hvor man kan trække på den viden og det netværk, de mindre fonde har
Olav Hesseldahl – facilitator på fondsnetværket og medstifter af Grundlovsfesten
Treparten er ét eksempel. Andre områder kunne være sociale indsatser eller demokratitiltag, hvor Olav Hesseldahl ser et stort potentiale i at tænke de lokale fonde mere ind. Han efterlyser i den sammenhæng, at de store fonde ligeledes retter blikket mod samarbejde og dialog med de lokale fonde:
“Det er fint, at de store fonde giver store beløb, men det ville styrke hele indsatsen, hvis den blev koblet tættere til de lokale fonde – hvor man kan trække på den viden og det netværk, de mindre fonde har. Det kan godt være at de lokale fonde er pissemyrer i forhold til de penge, de kan komme med, men deres penge gror stærkere i den lokale muld - fordi de kommer med lokal legitimitet, viden og netværk - og lokalfondene vil gerne tage en større rolle. Det bør de store fonde i højere grad have blik for,” siger han.
