Hvert år, når der er International solidaritetsdag den 20. december, går den norske ngo Children At Risk Foundation (CARF) på gaden. På torvet samles måske omkring 50 velgørende humanitære organisationer, som sætter telte op og deler informationsmateriale ud, og på et skilt står der et Vipps-nummer, som er den norske pendant til Mobile Pay.
“Vi må gerne bede folk om donationer. Det er et social event, hvor folk kommer for at høre om, hvad vi laver hver især, og så kan de vælge, hvem de vil donere til,” fortæller Peter Munck, der er daglig leder i CARF, som støtter børn, der vokser op i Braziliens urbane slumområder med fattigdom, kriminalitet, vold og misbrug.
“Vi må bare ikke sælge noget på gaden som for eksempel små ting, børnene, der er med i programmet, har lavet, for der må ikke være noget kommercielt element i det,” tilføjer han.
Den fondsorganiserede ngo er ikke medlemsbaseret, men det gør ingen forskel når det kommer til fundraising, fortæller han. Derfor går organisationen jævnligt ud på gaden, hvor den anmoder om donationer.
Det er nogle juridiske forskelle på at være en fond og en forening, men det påvirker egentlig ikke mulighederne for at fundraise
Per Mejlænder Brynning – kommunikationsrådgiver, Fundraising Norge
“Det er nogle juridiske forskelle på at være en fond og en forening, men det påvirker egentlig ikke mulighederne for at fundraise," siger Per Mejlænder Brynning, der er kommunikationsrådgiver i den norske brancheorganisation, Fundraising Norge.
I Danmark skelner lovgivningen derimod skarpt mellem hvervning af medlemmer og faste støtter, og derfor har de cirka 25 procent af de velgørende organisationer, der er organiserede som fonde ikke samme muligheder som deres kollegaer, når det kommer til indsamling. Det er netop en af årsagerne til, at Isobro og flere politiske ordførere nu vil have undersøgt mulighederne for en lovændring.
Ikke et problem i Norge
Herhjemme har justitsminister Peter Hummelgaard og flere andre politikere udtrykt bekymring for, at det vil tage overhånd og være til gene for borgerne, hvis de danske indsamlende organisationer fik lov til at hverve faste støtter på gaden.
Har der i Norge været en debat omkring, hvorvidt borgerne bliver generet af for mange donationsanmodninger?
“Der har været lidt debat omkring dette de seneste år. I 2023 registrerede vi dog kun fire henvendelser fra Forbrugerrådet, som handlede om klager over opsøgende rekruttering og donationssalg i gaderne,” siger Per Mejlænder Brynning.
“Det er tilladt at anmode om donationer på gaden, men der er lokale reguleringer i forskellige kommuner og byer. Byer som Oslo, Bergen og Trondheim har lokale reguleringer af, hvilke organisationer, der har tilladelse til at drive fundraising på gaden, hvilke tider på døgnet det er tilladt, og i hvilke områder de kan stå. Én organisation kan for eksempel ikke stå i samme gade eller på samme hjørne på torvet hver dag. Det går på turnus,” fortæller Per Mejlænder Brynning.
Har I oplevet, at det har taget overhånd i Norge?
“Nej. Igen, dette er godt lokalt reguleret i de forskellige byer, hvor organisationerne kun står på de angivne steder til de angivne tider,” siger han og henviser til, at alle deres medlemmer følger et etisk regelsæt, ligesom det gør sig gældende i Danmark.
Danskerne støtter op om valgfrihed
Den danske brancheorganisation Isobro har længe arbejdet for at få ændret indsamlingsloven, så det også i Danmark ville være lovligt at anmode om donationer på gaden og ikke blot hverve medlemmer.
Nu har brancheorganisationen fået lavet en spritny, repræsentativ undersøgelse blandt 1036 danskere, for at tage temperaturen på danskernes holdning til, om de bør kunne vælge frit, om de vil være medlem af en organisation eller støtte med et fast beløb.
I undersøgelsen svarer 51 procent af danskerne, at det er vigtigt for dem frit at kunne vælge, om de vil være faste støtter eller medlemmer, når de bliver kontaktet af velgørende organisationer på gaden. Ser man på den unge målgruppe mellem 18 og 30 år, er tallet oppe på 60 procent.
Det flugter med et andet af undersøgelsens resultater, nemlig, at de yngre målgrupper i langt mindre grad er medlemmer af velgørende organisationer end de ældre.
Således er det blot 16 procent i den unge målgruppe, der er medlem af en eller flere velgørende organisationer, hvorimod tallet i den ældste målgruppe på 61+ er oppe på 41 procent.
Derimod kan det læses ud af undersøgelsen, at den unge målgruppe i højest grad foretrækker at være fast støtte, hvis den kunne vælge. 30 procent af de unge svarer, at de foretrækker at være faste støtter, hvorimod tallet ligger på mellem 20 og 22 procent for de resterende aldersgrupper.
Beslutningsforslag under behandling
Det er ikke blot Norge, der har en mindre restriktiv holdning til velgørende organisationers fundraisingmuligheder på gaden.
I sidste uge stillede SF og De Konservative et beslutningsforslag i Folketinget, som, hvis det bliver vedtaget, vil pålægge regeringen at skabe vidensgrundlag for, om indsamlingsloven bør ændres, så det bliver lovligt for indsamlende organisationer at hverve faste donorer på lige fod med hvervning af medlemmer.
I bemærkningerne til beslutningsforslaget står der blandt andet, at “det som udgangspunkt (er) lovligt i både Sverige, Norge, Finland, Tyskland, Frankrig, Holland, Belgien og Polen, men altså ikke i Danmark.”
Justitsminister Peter Hummelgaard har flere gange afvist, at der skulle være problemer med indsamlingsloven. Han vægter især beskyttelsen af borgerne højt og udtrykker en frygt for, at det vil tage overhånd og være til gene for borgerne, hvis det bliver gjort lovligt for de indsamlende organisationer at hverve faste støtter som et led i deres hus- og gadeindsamling.
Det vides endnu ikke, hvornår beslutningsforslaget vil blive behandlet i Folketingssalen.
