Det var lige ved og næsten. Men civilsamfundet må foreløbig væbne sig med tålmodighed og konstatere, at der i øjeblikket ikke er politisk flertal for at forholde sig til rammevilkårene for danske ngo’er. I hvert fald ikke når det gælder mulighederne for at indsamle penge til deres godgørende indsatser i samfundet.
Med opbakning fra de to tilstedeværende løsgængere Jon Stephensen og Mike Fonseca manglede der kun tre stemmer for, at Folketinget kunne vedtage beslutningsforslaget om at skaffe et fagligt vidensgrundlag for en modernisering af indsamlingsloven.
Det stod klart, da forslaget i sidste uge var til anden og sidste behandling i Folketinget.
Generalsekretær i de indsamlende organisationers brancheforening ISOBRO Kenneth Kamp Butzbach har da også noteret sig det snævre flertal, og selvom målet ikke er nået, ser han alligevel afstemningsresultatet som et vigtigt skridt på vejen.
Der er virkelig brug for en modernisering, og det vil vi arbejde videre på
Kenneth Kamp Butzbach – Generalsekretær, ISOBRO
”Vi ser resultatet og det snævre flertal som et udtryk for, at der egentlig er en opbakning til at se udfordringerne om indsamlingsloven på samme måde, som vi gør,” siger Kenneth Kamp Butzbach.
109 folketingsmedlemmer var til stede i folketingssalen. Imod stemte de 56 tilstedeværende medlemmer af regeringspartierne Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne. For stemte alle øvrige i salen – Danmarksdemokraterne, SF, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Alternativet, Borgernes Parti og de to løsgængere.
Folketingets øvrige tre løsgængere; Jeppe Søe, Theresa Scavenius og Peter Seier Christensen var fraværende.
”Det er et interessant afstemningsresultat. Kigger man samtidig på svarene fra justitsministeren og justitsministeriet i den politiske behandling af forslaget, virker det ikke som om, man har brugt meget tid på at sætte sig ind i sagen, og vi ser det mere som et udtryk for travlhed og et andet fokus end for en generel eller direkte modvilje,” siger Kenneth Kamp Butzbach.
”Så vi håber på et tidspunkt, at vi kan overbevise endnu flere med de gode argumenter, vi har, og her ser vi afstemningens resultat som et udtryk for, at vi er godt på vej,” siger han.
Arbejdet mod lovændring fortsætter
ISOBRO har i hvert fald tænkt sig at fortsætte deres arbejde med følge udviklingen tæt og indsamle argumenter for, hvorfor en ændring af indsamlingsloven er vigtig.
”Vi vil blive ved med løbende at fortælle politikerne, hvad der sker, og så håber vi, at de på et tidspunkt kommer til samme konklusion som os,” siger Kenneth Kamp Butzbach.
Også retsordfører for SF Karina Lorentzen Dehnhardt vil fortsætte sit arbejde for at få ændret indsamlingsloven.
”Det var godt nok tæt på i folketingssalen, og vi skal helt klart have kigget på indsamlingsloven. Fordi det er det rigtige at gøre, og jeg forstår stadigvæk ikke modstanden mod at få set på det her. Det virker simpelt og ukompliceret og burde ikke være noget, der skiller regering og oppositionspartier ad,” siger hun.
”For nærværende er der nok ikke så meget, vi kan gøre. Der skal nok et regeringsskifte til, før vi kan tage den op igen,” konstaterer Karina Lorentzen Dehnhardt.
Utidssvarende rammer for velgørende organisationer
Netop SF stillede den 13. november sidste år - sammen med Det Konservative Folkeparti - det nu forkastede beslutningsforslag fordi begge partier ønsker, at velgørende organisationer bør have så gode rammer som muligt for at indsamle midler til gode formål, herunder at hverve faste bidragsydere.
Begge partier mener desuden, at det er utidssvarende, at Danmark har meget restriktive regler for at hverve faste støtter i forhold til de lande, vi normalt sammenligner os med som blandt andet Tyskland, Norge, Sverige, Holland og Frankrig.
Holdninger der har vundet genlyd hos de mange partier, der stemte for beslutningsforslaget.
Indsamlingsreglerne er dog komplekse, og af den grund handlede beslutningsforslaget heller ikke om at lempe reglerne i indsamlingsloven her og nu.
”Folketinget pålægger regeringen inden den 1. januar 2026 at tilvejebringe det nødvendige faglige grundlag til at vurdere, om indsamlingsloven skal revideres, med det formål at sikre, at danskerne altid både kan vælge at støtte med et fast beløb og et medlemskab, når de bliver tilbudt at bakke op om velgørende fonde og foreninger,” lød det i beslutningsforslaget.
Et ændret indsamlingsmarked
Ifølge ISOBRO er den helt store udfordring, at indsamlingsmarkedet har ændret sig markant, siden den gældende indsamlingslov blev vedtaget i 2014.
Mange danskere vil gerne støtte en eller flere velgørende organisationer med faste bidrag i en kortere eller længere periode, men de ønsker ikke altid at være medlemmer af en forening. Men som reglerne er i dag, må organisationerne gerne kontakte danskerne – både hjemme på folks bopæl eller på gaden – og spørge, om de vil være medlemmer.
Til gengæld må organisationerne ikke henvende sig til borgerne for at spørge, om de vil være faste støtter af organisationen, fordi hvervning af faste støtter i Danmarks betragtes som en indsamling. Modsat det at spørge om medlemskab, der betragtes som medlemshverning.
Det virker simpelt og ukompliceret og burde ikke være noget, der skiller regering og oppositionspartier ad
Karina Lorentzen Dehnhardt – Retsordfører, SF
Sådan en indsamling kræver tilladelse via indsamlingsnævnet. En proces med særlige krav, som afholder mange organisationer fra at kunne søge. Derudover må den type landsindsamlinger kun foregå en enkelt dag om året.
En yderligere problemstilling er, at landsindsamlinger sker ved hjælp af et korps af frivillige indsamlere, som har meldt sig for én enkelt dag. Den type adhoc-indsamlere er typisk ikke klædt tilstrækkeligt på til at kunne hverve faste støtter, da det kræver indgående viden om organisationen, konkrete projekter, betalingsadministration.
Nødvendig valgfrihed til borgerne
I den politiske proces af beslutningsforslaget har regeringen - anført af justitsminister Peter Hummelgaard - hævdet, at forslaget ville trække unødige ressourcer hos ministerens embedsmænd, og at en lempelse af loven ville øge risikoen for økonomisk kriminalitet og ”åbne for en ladeport for svindel”.
Da justitsministeren i sidste måned satte gang i en undersøgelse af indsamlingsområdet i Norge og Sverige, håbede både Karina Lorentzen Dehnhardt og Kenneth Kamp Butzbach, at netop dén undersøgelse kunne få justitsministeren til at gå hele vejen og undersøge, om der var brug for en lovændring.
”De norske og svenske besvarelser viser helt tydeligt, at borgerne i Norge og Sverige frit kan vælge beløb og støtteform og få fradrag for fast støtte. De har simpelthen ikke et forbud imod hus- og gadeindsamling, og i besvarelserne er der ikke noget, der tyder på større problemer med indsamlingsmidler til ulovlige formål. Dermed er hele argumentet imod at sikre beslutningsgrundlag til modernisering af regler om danskernes støtte til velgørende organisationer væk,” siger Kenneth Kamp Butzbach.
På trods af svarene fra Norge og Sverige valgte de tre regeringspartier dog alligevel at stemme nej til beslutningsforslaget.
”Det er utrolig ærgerligt, for der er virkelig brug for en modernisering, og det vil vi arbejde videre på,” siger Kenneth Kamp Butzbach.
Ifølge ham handler det helt grundlæggende om at give borgerne den valgfrihed, som de ønsker, når de skal støtte op om velgørende organisationer.
”Samfundet har udviklet sig markant siden 2014, og i dag involverer borgere sig på alle mulige måder. Nogle steder er de frivillige, nogle steder er de medlemmer, andre steder er de faste støtter i kortere eller længere perioder, og det giver ingen mening, at i det fysiske møde med de velgørende organisationer har danskerne kun én handlemulighed eller ét produkt, nemlig at blive medlem, som mange - især unge - ikke ønsker,” siger Kenneth Kamp Butzbach.
