Fondene fylder en betydeligt større andel af ngo’ernes kludetæppeøkonomi end sidste år. Det viser årets fundraisinganalyse fra Isobro, de indsamlede organisationers landsforening, der netop er udkommet.
Tilskud fra fonde fylder 23 procent af de deltagende organisationers samlede indtægter. Sidste år var det 16 procent, så det er et hop på syv procentpoint.
Analysen er baseret på oplysninger fra 94 af Isobros i alt 252 medlemsorganisationer.
“Vi har nogle store fonde i Danmark, som får flere og flere midler til uddeling i disse år,” siger generalsekretær i Isobro Kenneth Kamp Butzbach.
Den markant største stigning er sket blandt de små ngo’er. Her udgør fondsstøtten 54 procent af indtægterne i den nye analyse mod 23 procent sidste år.
For de mellemstore og store organisationer er tallene tættere på hinanden. 17 procent af indtægterne for de mellemstore ngo’er er fra fonde mod 15 procent sidste år. Og for de store organisationer er det 16 procent mod 14 procent sidste år.
Det kan være svært at redegøre fuldstændig for årsagerne. Enkelte store bevillinger hos nogle af respondenterne kan skubbe til det samlede billede.
Som lille organisation skal man være opmærksom på, om fondsstøtte fastholder en i at være lille
Kenneth Kamp Butzbach – Generalsekretær, Isobro
“Men som lille organisation skal man være opmærksom på, om fondsstøtte fastholder en i at være lille. De større og mere modne organisationer har kræfter til at indsamle midler og sørge for mange forskellige indtægtskilder, og det kan være sværere for en lille organisation,” siger Kenneth Kamp Butzbach.
Giverlysten er den samme
De deltagende ngo’ers samlede økonomi er vokset fra i gennemsnit 50 millioner i 2025 til gennemsnitligt omkring 60 millioner 2026 ifølge fundraisinganalysen. Tallene varierer dog markant afhængig af ngo'ernes størrelse. I gruppen af store ngo’er ligger det gennemsnitlige indsamlingsniveau på 228 millioner kroner, mens det for de mindste ngo’er ligger på knap 7 millioner kroner i gennemsnit.
Og fondenes voksende relative andel er da også udtryk for en større samlet økonomi, snarere end store dyk i andre indtægtskilder.
De private bidrag er nogenlunde uændrede set over længere tid, men dog med et lille dyk i forhold til 2022-2023.
“Krigene i Ukraine og Gaza fik danskerne til at donere ekstraordinært mange penge i de år, men generelt set er danskernes giverlyst bestemt ikke dalende,” siger Kenneth Kamp Butzbach.
Uklar vej frem
Fundraisinganalysen har også spurgt de deltagende organisationer, hvad deres næste store satsning inden for indsamling og fundraising bliver. Det er rigtig mange usikre på. Med god grund:
“Hvad sker der med annoncering på Meta? Hvad sker der med algoritmerne? Og med mulighederne for at målrette annoncering? Den verden går hurtigere og hurtigere, og det er ikke noget, som ngo’erne selv har indflydelse på, så der er mange uvisheder,” siger Kenneth Kamp Butzbach.
Samtidig er der flere andre rammer for indsamling, som er under pres, som Filantropi har beskrevet før. Og som dansk lovgivning kan rydde af vejen.
Blandt andet har en telelov, der skal forhindre spamopkald, gjort det sværere for ngo’erne at indsamle gennem sms’er og opkald.
“Vi prøver lige nu at gøre de politiske partier opmærksomme på, at civilsamfundet kan blive utilsigtet ramt af love og regler. Ligesom man gennemgår nye love og regler for erhvervslivet, kunne man også gennemgå konsekvenserne for civilsamfundet, så man ikke kommer til utilsigtet at spænde ben, og det er vi i dialog med politikerne omkring,” siger Kenneth Kamp Butzbach.
