Ændrede arveregler, en kommende ny telelov, en forældet indsamlingslov og ditto fondslov presser i øjeblikket de danske NGO’er, når det kommer til indsamling og fundraising. Læg dertil Metas begrænsninger på annoncer, så er det tydeligt, at de indsamlende organisationer samlet set har fået sværere ved at samle penge ind til gode formål.
Det er lidt et paradoks, at politikerne på denne ene side fremhæver civilsamfundet, og på den anden side lægger hindringer i vejen for vores arbejde,
Stine Schmidt Raaholt – fundraisingchef, Scleroseforeningen
Lige bortset fra de ændrede vilkår fra Meta er det de danske folketingspolitikere, der kan gøre arbejdet med at samle penge ind langt nemmere, og her er ønsket klart fra flere organisationer: Lav lovgivning og regler, der ikke laver unødige benspænd for det civilsamfund, I ofte fremhæver som en afgørende brik i det danske samfund.
”Meta er et vilkår, de nye arveregler er et vilkår, men på både teleloven, indsamlingsloven og fondsloven kan politikerne tilgodese os, og det står højt på ønskesedlen,” siger Tina Engberg, engagement- og fundraisingchef hos Dyrenes Beskyttelse.
”Det er lidt et paradoks, at politikerne på denne ene side fremhæver civilsamfundet, og på den anden side lægger hindringer i vejen for vores arbejde, så jeg kunne godt tænke mig, at politikerne understøttede civilsamfundet ved ikke at lægge hindringer i vejen for, at vi kan samle penge ind til vores arbejde,” siger Stine Schmidt Raaholt, fundraisingchef i Scleroseforeningen.
De indsamlende organisationers brancheorganisation Isobro bakker op. Isobro arbejder for, at såvel fondsloven som indsamlingsloven bliver revideret, så den passer til den aktuelle virkelighed for de mange organisationer, der knokler med at gøre godt inden for alt fra sygdomsbekæmpelse til natur, sociale og humanitære formål.
I forhold til teleloven håber Isobro, at de indsamlende organisationer kan beholde de særregler, de har i den gældende lovgivning.
”Når det gælder indsamlingsloven, blev den nødvendige revidering skudt til hjørne af tre stemmer i Folketinget, så vi håber, at mandatfordelingen falder ud på en anden måde efter folketingsvalget, og det dermed bliver muligt at komme igennem med en ændring efter valget,” siger Kenneth Kamp Butzbach, generalsekretær i Isobro.
Politikere mangler overblik
Men hvordan kan det overhovedet være, at et land, hvor politikere lovpriser og hylder civilsamfundet, på en og samme tid lægger nye hindringer i vejen eller undlader at fjerne allerede eksisterende benspænd?
”På nogle områder som fondsloven og indsamlingsloven virker travlhed som en udfordring for politikerne, på andre områder som ændring af teleloven og den reviderede arvelov mangler et samlet overblik over konsekvenserne. Hensynet er her henholdsvis beskyttelse af borgere og mindre skattebetaling, men lovgivningen rammer utilsigtet vores medlemmer,” siger Kenneth Kamp Butzbach.
Vadested
Netop Isobro har i årevis forsøgt at informere og oplyse politikere, stillet viden til rådighed, er kommet med både høringssvar og løsningsforslag på aktuelle lovforslag – så ny lovgivning ikke svækker organisationernes muligheder for at samle ind.
”Jeg har ikke mødt en eneste politiker, der ikke synes, civilsamfundet er vigtigt. Alligevel gør de samme politikere vores medlemmers arbejde mere besværligt, så vi trænger ikke ordentligt igennem,” konstaterer Kenneth Kamp Butzbach.
På trods af de mange års indsats, er Isobro ikke nået så langt som håbet. Så nu er man stoppet op og ser indad:
Lige nu er vi ved et vadested, hvor vi i bestyrelsen har en proces, hvor vi er stoppet op, og er i gang med at tænke os om,
Kenneth Kamp Butzbach – generalsekretær, Isobro
”Lige nu er vi ved et vadested, hvor vi i bestyrelsen har en proces, hvor vi er stoppet op, og er i gang med at tænke os om. For skal vi gøre tingene på en anden måde, skal vi gøre mindre ud af de enkelte ting – og i stedet fokusere på helheden,” fortsætter han.
På nogle områder – som den nye spillelov og loven om produktansvar i forhold til affaldshåndtering – er Isobro dog lykkedes med at trænge igennem til politikerne.
”Begge dele stod til at ramme vores medlemmer, men det er vi nu kommet udenom,” fortæller han.
Den nye arvelov vil give færre donationer
På de fem aktuelle benspænd er status lige nu og her, at ændringen af arveloven blev vedtaget i forbindelse med finansloven for 2026 i december.
Dermed skal arvinger, der ikke er direkte børn af afdøde, som for eksempel niecer og nevøer ikke længere betale en tillægsskat. En skat man tidligere har kunnet undgå ved at testamentere 30 procent af beløbet til velgørenhed – noget der får store konsekvenser for NGO’ere, som har nydt godt af testatorer, der har benyttet sig af den såkaldte 30-procent-løsning.
”De nye regler er sat til at træde i kraft den 1. januar 2027, men da testamenter typisk skrives længe før ens død, vil det slå igennem før,” fortæller Kenneth Kamp Butzbach.
Isobro har tidligere oplyst, at en tredjedel af de testamenter, hvor organisationer arver, benytter sig af netop 30-procent-løsningen. Derfor forudser de færre donationer til civilsamfundet, da testatorer uden børn fremover vil have mindre økonomisk motivation til at betænke velgørenhed.
Selvom de nye regler er vedtaget, vil Isobro fortsat arbejde på at gøre politikerne opmærksomme på, at det har en betydning for civilsamfundet og appellere til, at politikerne skaber bedre rammer for civilsamfundet på anden vis.
”Helt overordnet kunne vi godt tænke os, at politikerne – ligesom i forhold til klima og erhvervsliv – begyndte at kigge på, at hvis lovgivning rammer civilsamfundet, så skal vi tilgodese civilsamfundet et andet sted,” siger Kenneth Kamp Butzbach.
Uigennemsigtige algoritmer hos Meta
De nye regler fra Meta trådte i kraft den 1. oktober sidste år, hvor politiske og sociale mærkesager blev forbudt i annoncer på Facebook og Instagram i EU. Som Filantropi tidligere har beskrevet, har de nye regler allerede haft store konsekvenser for de indsamlende organisationer.
”Både her hos Isobro og via vores europæiske netværk i European Fundraising Association (EVA) har vi dialog med Meta, men for nuværende fastholder Meta deres beslutning. Lige nu ser vi, at vores medlemmer ikke er helt så begrænset i deres arbejde som ventet, men også at definitionen af politisk reklame defineres af nogle algoritmer, som er meget uigennemsigtige,” konstaterer Kenneth Kamp Butzbach.
Teleloven på vej i Folketinget
Revideringen af teleloven skal førstebehandles i Folketinget her i februar måned. Isobro har skrevet både et høringssvar samt brev til digitaliseringsministeren for at gøre opmærksom på, at lovændringen vil føre til unødige benspænd for civilsamfundet.
Lovforslaget vil betyde, at teleabonnenter fremover skal give aktivt samtykke, før deres telefonnumre må fremgå i de såkaldte nummeroplysningstjenester, såsom krak.dk og degulesider.dk. Forslaget vil samtidig lukke døren for blandt andet NGO’erne, forsikringsselskaber og andre, der har haft særlig adgang hos nummeroplysningstjenesterne.
”Vi forstår godt ønsket om at beskytte befolkningen og give dem mulighed for samtykke eller ikke samtykke, når de skal stå på en offentlig hjemmeside, som russiske trolde også kan finde, men vi forstår ikke, at de grupper som er fritaget i dag i forbrugerbeskyttelsesloven som os, forsikringer, Falck mv. ikke fortsat kan have særregler,” siger Kenneth Kamp Butzbach.
Indsamlingslov trænger til revision
I forhold til indsamlingsloven er der ikke sket yderligere, siden et beslutningsforslag fra SF og Det Konservative Folkeparti om at skaffe et fagligt vidensgrundlag for en modernisering af indsamlingsloven i april sidste år blev forkastet i Folketinget med kun tre stemmer i forskel.
Ifølge Isobro er den helt store udfordring, at indsamlingsmarkedet har ændret sig markant, siden den gældende indsamlingslov blev vedtaget i 2014.
Mange danskere vil gerne støtte en eller flere velgørende organisationer med faste bidrag i en kortere eller længere periode, men de ønsker ikke altid at være medlemmer af en forening. Men som reglerne er i dag, må organisationerne gerne kontakte danskerne – både hjemme på folks bopæl eller på gaden – og spørge, om de vil være medlemmer. Til gengæld må de ikke henvende sig til borgerne for at spørge, om de vil være faste støtter af organisationen.
”Danmark er det eneste sted i Europa, hvor man ser medlemskaber og faste støtter som to forskellige ting, det er en juridisk teknikalitet, som komplicerer vores medlemmers arbejde. I den kommende valgkamp vil vi igen komme med gode argumenter for, at indsamlingsloven trænger til en revision,” fortæller Kenneth Kamp Butzbach.
Fondsloven giver udfordringer
Også udsættelsen af en ny fondslov skaber problemer for Isobro’s medlemsskare. Både i forhold til de af organisationer som er fonde, og dem der modtager penge fra fonde.
”Med den nye fondslov skulle det blive nemmere at navigere i, hvordan man egentlig skal agere som en fond, hvor det i dag nærmest kræver ekspertviden. Samtidig ville den nye fondslov give en større fleksibilitet, så det blev nemmere at fusionere fonde, men også opløse fonde, så flere penge kan komme ud til civilsamfundet i stedet for, at pengene bliver brugt på administration i mindre fonde,” forklarer Kenneth Kamp Butzbach.
Også fondsudvalgets forslag om et fondsregister ville gavne de indsamlende organisationer.
”Med et fondsregister ville vi få en større gennemsigtighed, så vi i større grad også kunne få de rigtige ansøgninger til de rigtige fonde,” mener han.
Kenneth Kamp Butzbach har selv siddet i det 16 personernes store fondsudvalg, men han er ikke blevet informeret om, hvad status er på den nye fondslov.
Som udvalg har de ikke fået særlige informationer, men han har kunnet læse sig frem til i pressen, at regeringen forventer, at et lovforslag om en ny fondslov vil kunne fremsættes i folketingssamlingen 2026/2027.
”Alle vores medlemmer bliver ramt i større eller mindre grad af de her fem udfordringer – alt efter hvilket mix de har i deres fundraising af strategiske eller historiske årsager,” siger Kenneth Kamp Butzbach.
Scleroseforeningen ramt på flere punkter
Scleroseforeningen er helt enig. De forskellige organisationer rammes alle i en eller anden grad af de fem benspænd.
”Arv er i forvejen et svært område at fundraise på, fordi det er en kompleks beslutningsproces og et delikat emne for de fleste. Så selvom man ikke kan være imod, at nevøer og niecer skal betale mindre i arveafgift, så vil den reviderede arvelov påvirke os, og vi skal være mere kreative og ændre vores kommunikation for at samle de samme penge ind,” siger Stine Schmidt Raaholt, fundraisingchef i Scleroseforeningen.
Hun har svært ved at sige præcist, hvad de ændrede arveregler kommer til at betyde i kroner og øre. Ifølge seneste årsrapport fundraisede Scleroseforeningen 101 millioner kroner i 2024, hvoraf 86,1 millioner kroner var private midler. Heraf kommer omkring 15-20 procent årligt fra arv.
De ændrede regler hos Meta har allerede haft betydning, fordi de som organisation først er blevet frataget mulighed for at tracke og optimere med den konsekvens, at de skyder med spredehagl. Og siden er blevet pålagt forbuddet om politiske annoncer.
”Vi kan ikke undvære Meta, men det er supersvært at agere i, fordi det ikke er helt gennemskueligt, hvad algoritmerne finder politisk. Vi har ikke så politiske budskaber i vores fundraisingarbejde, men vi skal være skarpe i vores politiske oplysningsarbejde, så vi ikke så nemt bliver ramt,” forklarer hun.
Scleroseforeningen arbejder for nuværende ikke med facere, og da de har indsamlingstilladelse til en årlig landsindsamling, er de ikke ramt af indsamlingsloven.
”Til gengæld vil teleloven ramme os, blandt andet når vi forædler viden om vores donorer i eksisterende databaser, så jeg håber, at de nuværende undtagelser fortsætter for os velgørende organisationer,” siger Stine Schmidt Raaholt.
Ny fondslov vil gavne Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelse bliver udfordret på flere fronter af de fem udfordringer. På Metas nye regler, da det besværliggør både synligheden over for presse og politikere, men også kontakten til både eksisterende støtter – og potentielt nye støtter.
”Meta er bare supervigtigt, for det er på Facebook og Instagram, vi kommer i kontakt med både vores nuværende støtter, som måske ikke lige har fået læst nyhedsbrevet fra os, og det er her, vi får skabt kontakt til nye støtter. Så vi går og frygter deres algoritmer,” siger Tina Engberg, engagement- og fundraisingchef hos Dyrenes Beskyttelse.
De nye arveregler forventer hun til gengæld ikke rammer så hårdt.
”Dem, der testamenterer deres arv til os, er ofte folk dedikeret til dyr, så jeg har et håb og en tro på, at dem, der har brugt 30-procent-løsningen, stadig gerne vil betænke Dyrenes Beskyttelse,” siger hun.
En ændret telelov vil også skabe udfordringer, da de som organisation ikke længere kan få ”vasket” deres kontaktoplysninger på tidligere donorer.
”Det vil føre til mindre støtte, hvis vi ikke kan få opdaterede kontaktoplysningerne, for når folk flytter, er det sjældent, de også lige husker at melde flytning til forskellige organisationer, de støtter. Så jeg håber, at vi får en særregel for indsamlende organisationer,” siger Tina Engberg.
Den gældende lov gør bare vores liv noget mere kompliceret,
Tina Engberg – engagement- og fundraisingchef, Dyrenes Beskyttelse
Indsamlingsloven kalder hun ”unødigt kompliceret” med dens skelnen mellem faste medlemskaber og faste støtter.
”Den gældende lov gør bare vores liv noget mere kompliceret. Dels fordi færre ønsker at være medlemmer, og vi derfor kan indsamle færre midler, og dels når vi skal forklare nye frivillige om reglerne,” fortæller hun.
Den gældende fondslov skaber også unødige problemer for Dyrenes Beskyttelse. De havde set frem til, at det med en ny fondslov ville blive nemmere for mindre fonde at fusionere eller blive opløst, så pengene i stedet kan blive uddelt.
”Dyrenes Beskyttelse er en forening, der kunne fejre 150 år sidste år, og i 1900-tallet var det meget populært at skrive os ind i små mindelegater eller fonde, så en mere fleksibel fondslov ville have gavnet os og civilsamfundet generelt, fordi flere penge kunne blive uddelt i stedet for at lade pengene blive ædt op ad administrationsomkostninger,” siger Tina Engberg.
