
Danske NGO’er har i øjeblikket flere alvorlige problemer at kæmpe med, når det kommer til privat fundraising og indsamling.
Ifølge de indsamlende organisationers brancheforening Isobro er forringede rammevilkår for de sygdomsbekæmpende, velgørende og humanitære organisationer noget, der kan mærkes i branchen:
“Hos Isobro oplever vi i den grad benspænd indenfor fundraising. Det er alt fra forslag til ændringer i arvereglerne, begrænsninger på sociale medier samt en ny lovgivning på teleområdet, siger Kenneth Kamp Butzbach, generalsekretær i Isobro.”
Årsagerne til problemerne er mangfoldige, og skyldes forskellige lovgivninger, regler og andre faktorer.
“Det er ikke af ond vilje nogen steder fra. Men faktum er, at det presser de indsamlende organisationer, der er afhængige af befolkningens støtte. Paradokset er, at alle er enige om, at civilsamfundet spiller en afgørende rolle, men politiske beslutninger ender desværre med at svække organisationernes muligheder for at samle ind,” siger Kenneth Kamp Butzbach.
Når rammerne bliver for snævre, risikerer det, at det i sidste ende går ud over de velgørende indsatser, som danskerne ellers gerne vil støtte. Derfor er det afgørende at finde løsninger, der både beskytter borgerne og holder civilsamfundets muligheder åbne, påpeger han.
Vi kunne ønske os, at når man ændrer lovgivningen, så kigger man 360 grader rundt på konsekvenserne for civilsamfundet og finder løsninger, der ikke går ud over det civilsamfund, vi er så glade for og stolte af i Danmark
Kenneth Kamp Butzbach – Generelsekretær, Isobro
"Vi kunne ønske os, at når man ændrer lovgivningen, så kigger man 360 grader rundt på konsekvenserne for civilsamfundet og finder løsninger, der ikke går ud over det civilsamfund, vi er så glade for og stolte af i Danmark," siger Kenneth Kamp Butzbach.
Her er fire af de nyeste udfordringer for denne del af civilsamfundet i skrivende stund:
1: Nye arveregler spænder ben for testamenterede penge til velgørenhed
Når arvereglerne laves om, så nevøer og niecer ikke længere skal betale ekstraskat, kan det betyde betydeligt færre testamenterede penge til velgørenhed.
Hidtil har arvinger, som ikke var direkte børn af afdøde, som for eksempel nevøer og niecer, fået en tillægsskat på arv. Den har man dog kunnet undgå ved at testamentere 30 procent af beløbet til velgørenhed - så var det ikke ekstraskat på resten af arven. Det har været en win-win situation for arvingerne og for velgørenhedsorganisationerne.
Men nu vil regeringen fjerne ekstraskatten - den såkaldte tillægsboafgift. Det vil stille arv til niecer og nevøer på lige fod med arv til egne børn.
Det kan få konsekvenser for NGO’er, som nyder godt af testatorer, der benytter sig af den såkaldte 30 procent-løsning, hvor både niecer, nevøer og velgørende organisationer tilgodeses.
Vi ved fra vores medlemmer, at en væsentlig del af de testamenter, hvor organisationer er betænkt, anvender netop denne løsning. Derfor er der en reel risiko for, at de nye regler vil føre til færre donationer til civilsamfundet
Kenneth Kamp Butzbach – Generelsekretær, Isobro
Intet mindre end en tredjedel af de testamenter, hvor organisationer arver, benytter den nuværende 30 procent-løsning. Og i Isobros indsamlingsundersøgelse fra 2024, kan det udledes, at kategorien ‘Arv og testamenter’ udgjorde over 850 millioner kroner af organisationernes indsamlinger i 2023.
”Vi ved fra vores medlemmer, at en væsentlig del af de testamenter, hvor organisationer er betænkt, anvender netop denne løsning. Derfor er der en reel risiko for, at de nye regler vil føre til færre donationer til civilsamfundet. Testatorer uden børn vil fremover have mindre økonomisk motivation til at betænke velgørenhed. Hvor stor betydningen bliver, kan vi ikke sige præcist, men der er ingen tvivl om, at civilsamfundets organisationer vil mærke det,” skriver Isobro i et skriftligt svar til Filantropi.
Brancheorganisationen håber derfor at kunne gøre politikerne opmærksomme på de afledte konsekvenser for de velgørende organisationer af denne arveændring og overveje andre måder at sikre, at civilsamfundet fortsat har stærke finansieringsmuligheder.
2: Meta sætter stop for visse annoncer
Politiske og sociale mærkesager bliver forbudt i annoncer på Facebook og Instagram i EU.
Tilbage i juli måned meddelte techgiganten Meta, at det fra 1. oktober 2025 ikke længere vil være muligt at lave annoncer på Metas platforme, der omhandler ”politik, valg og sociale mærkesager” i hele EU.
Det er en politisk kamp mellem Meta og EU, som kan blive et stort problem for danske velgørende organisationers indsamlinger, der især foregår på Facebook. Det giver anledning til både forvirring og bekymring blandt de danske NGO’er.
”Det er meget svært at sige præcist, hvad det kommer til at betyde, fordi det er en algoritme, som er ved at blive udviklet (af Meta, red.), og vi kender jo ikke de rammer, som den algoritme kommer til at sætte. Så vi er spændte på, hvordan rammerne bliver,” siger Klaus Nørskov, kommunikationschef hos Røde Kors.
Metas planer om annoncestop kan risikere at få konsekvenser for en lang række danske NGO’er, særligt de mere aktivistisk funderede, som risikerer, at deres budskaber kategoriseres, som de forbudte politiske eller sociale mærkesager:
”Mange indsamlingsorganisationers forretning er bygget op på leadgenerering – altså opsamling af kontaktoplysninger, som NGO’erne så kan bearbejde til faste støtter. Fordi endemålet altid er at få folk til at støtte NGO’en fast – eksempelvis med 100 kroner om måneden. Og her vil de mere politisk eller aktivistisk funderede NGO’er, som for eksempel Oxfam, Greenpeace eller Mellemfolkeligt Samvirke, blive hårdest ramt,” forklarer Christian Sophus Ehlers, ekspert i digital fundraising og selvstændig konsulent.
Du kan læse mere om Metas annoncestop og reaktionerne fra to store NGO’er og deres brancheorganisation her.
3: Telepolitik
En anden politisk beslutning, som kan spænde ben for danske NGO’ers private fundraising, er den nye teleaftale, som blev indgået mellem regeringen og Folketingets partier i juni.
Den betyder, at teleabonnenter fremover skal give aktivt samtykke, altså opt-in, før deres telefonnumre må fremgå i de såkaldte nummeroplysningstjenester, såsom krak.dk, degulesider.dk, 118.dk, oplysningen.dk.
Ifølge Isobro er det nemlig nødvendigt for deres medlemmer at kunne henvende sig telefonisk for at takke for donationer og engagement, informere om tilbud og foreningens velgørende arbejde eller opfordre til økonomisk støtte.
Her har NGO’erne, sammen med eksempelvis forsikringsselskaber, haft en særlig adgang hos nummeroplysningstjenesterne, hvor de kan få navn, alder og adresse tilknyttet et givent telefonnummer oplyst.
På den måde kan NGO’erne kvalitetssikre oplysningerne, så de for eksempel ikke kommer til at ringe et barn eller en afdød person. Samtidig er de eksisterende kundedatabaser løbende blevet opdateret.
Den nye aftale har til formål at komme svindel over telefonen til livs, og det bakker man fuldt op om hos Isobro. Problemet er bare, at det også kommer til at påvirke NGO’ers indsamlingsmuligheder.
”Vi deler ønsket om at begrænse svindel og generende opkald. Men problemet er, at når man lukker døren helt, er det ikke de useriøse aktører eller dem med dårlige intentioner, der rammes. De finder ofte en vej uden om reglerne alligevel. Det er derimod dem, der arbejder etisk forsvarligt inden for de eksisterende rammer, som mister et afgørende værktøj,” skriver Isobro i et debatindlæg på Filantropi.
Du kan læse hele indlægget her.
4: Indsamlingsloven
Så er der indsamlingsloven, som på visse områder også spænder ben for danske NGO’ers indsamlingsmuligheder.
Teknikaliteter i loven gør, at organisationerne gerne må opsøge danskere på gaden eller i deres hjem, og spørge om de vil være medlemmer. Det gør for eksempel organisationernes face’ere, som mange danskere nok har stiftet bekendtskab med i gader og stræder. Det kan også være frivillige.
Men face'ere og frivillige må i dag ikke spørge efter et engangsbeløb eller et fast støttebeløb - kun medlemskab.
Desuden må organisationer uden medlemmer - som for eksempel fonde eller andre konstruktioner - slet ikke arbejde med indsamling af faste støtter eller engangsbeløb på gaden.
Det spænder for eksempel ben for at frivillige fra en lokalafdeling i en større organisation kan stille sig op på gaden og samle ind. Eller for at face'ere kan bede om et fast støttebeløb i stedet for et medlemskab.
Ifølge Isobro passer den skelnen ikke længere til, hvordan danskerne ønsker at støtte. Organisationerne oplever stor villighed til at støtte med faste beløb i kortere eller længere tid, men ikke til medlemskab.
Indsamlingsloven i dag er fra 2014, og der har været politisk åbenhed for at revurdere den:
”Det er svært at være imod, og så længe man kan sikre, at det foregår til det rigtige formål, og pengene bliver anvendt på en ordentlig måde, så kan jeg ikke se, hvorfor staten skal sidde og spærre for, at borgerne enten kan vælge at støtte med et fast beløb eller et medlemskab,” siger Karina Lorentzen Dehnhardt, retsordfører hos SF.
Du kan læse mere fra Filantropis tidligere dækning af indsamlingsloven her.

