Vi begynder denne uges overblik i naturen. Novo Nordisk Fonden har nemlig under den grønne trepart bevilget 25 millioner kroner til Fugleværnsfonden. Pengene skal bruges til at opkøbe jord, der skal omdannes til vild og varieret natur. Håbet er, at flere sårbare arter, som blandt andet klyder, får bedre betingelser for at yngle, skriver Fugleværnsfonden i en nyhed på deres hjemmeside.
Øverst på Fugleværnsfondens ønskeliste er naturområder, som ligger op ad fondens 26 naturreservater over hele landet. Det er særligt vådområder, områder nær kyster, fjordlandskaber og øer. Ved at udvide de eksisterende reservater og genoprette naturen i områderne, bliver der skabt plads og rum til, at planter og dyr lettere kan sprede sig og finde nye levesteder, hvilket kan være med til at mindske risikoen for, at de uddør, fordi bestanden er for lille og for isoleret.
Bevillingen fra Novo Nordisk Fonden vil netop kunne gøre en stor forskel i det arbejde, fortæller direktør i Fugleværnsfonden, Stine Wamberg Broch.
”Jeg er virkelig glad for, at Novo Nordisk Fonden har valgt at støtte os med så stort et beløb og muliggøre vores arbejde med at genoprette og beskytte den natur, som fugle, insekter og andre artsgrupper er så afhængige af,” siger Stine Wamberg Broch.
Genopretning af liv under overfladen
Vi fortsætter i Det Sydfynske Øhav, der er et af de danske farvande, som har været hårdest ramt af iltsvind på grund af udvaskning af kvælstof fra land. Samtidig har et tidligere overfiskeri presset havnaturen i Øhavet hårdt.
Nu skal en bevilling på 150 millioner kroner fra Den A.P. Møllerske Støttefond bidrage til at rette op på skaderne under vandet gennem projektet ’Liv under overfladen’.
Frem til 2033 vil Unesco Global Geopark Det Sydfynske Øhav og WWF Verdensnaturfonden igangsætte et omfattende marine naturgenopretningsprojekt, som skal skabe forudsætninger for sunde økosystemer i området, skriver WWF Verdensnaturfonden i en pressemeddelelse.
Farvandets kritiske tilstand bekymrer med rette mange. Vi håber og tror på, at Fonden i samarbejde med andre her vil kunne få mulighed for at gavne livsbetingelserne for dyr, planter og mennesker
Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla – Bestyrelsesformand, Den A.P. Møllerske Støttefond
Genopretningen vil blandt andet indebære udplantning af ålegræs, etablering af stenrev og biogene rev, ligesom der bliver igangsat målrettede indsatser for nogle af områdets vigtigste arter. Ambitionen er, at de forskellige typer af levesteder og økosystemer samlet skal få livet under overfladen til at blomstre igen i Øhavet - som netop ligger Den A.P. Møllerske Støttefond nær, fortæller bestyrelsesformand Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla.
”Det Sydfynske Øhav ligger fondens hjerte nært – personligt, historisk – og farvandets kritiske tilstand bekymrer med rette mange. Vi håber og tror på, at Fonden i samarbejde med andre her vil kunne få mulighed for at gavne livsbetingelserne for dyr, planter og mennesker. En vision at glæde sig over,” siger Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla.
Projektet bliver gennemført i samarbejde med Svendborg, Faaborg-Midtfyn, Langeland og Ærø kommuner samt Center for Marin Naturgenopretning, Syddansk Universitet, Aarhus Universitet og DTU Aqua.
Jagt i balance
Vi bliver i naturen. Nu skal en ny satsning ’Jagt i balance’ bidrage til, at jagt også i fremtiden vil være en anerkendt og ansvarlig del af naturforvaltningen i Danmark. Det er 15. Juni Fonden, som med en samlet ramme på 50 millioner kroner, ønsker at styrke sammenhængen mellem jagt, biodiversitet og befolkningens tillid - med afsæt i solid viden. Det skriver fonden på Linkedin.
”Vi ønsker at bidrage til, at jagt også fremover står stærkt som en anerkendt og ansvarlig del af naturforvaltningen, hvor jægere og lodsejere bygger videre på stærke traditioner, praktiske erfaringer og ny viden for at skabe værdi for natur og biodiversitet, og samtidig understøtte befolkningens tillid til jagt og jægere også i fremtiden,” siger Helene Kähler Hjenner, bestyrelsesformand for 15. Juni Fonden.
15. Juni Fonden vil understøtte jægere og lodsejere i arbejdet for mere og bedre sammenhængende natur, da en rig og robust natur med bæredygtige bestande er fundamentet for en bæredygtig jagt. Derudover arbejder fonden for, at jagt bliver udøvet ansvarligt, skriver fonden på Linkedin.
Vi ønsker at bidrage til, at jagt også fremover står stærkt som en anerkendt og ansvarlig del af naturforvaltningen
Helene Kähler Hjenner – Bestyrelsesformand , 15. Juni Fonden
I opstartsfasen vil fonden samarbejde med Dronning Marys Center ved Københavns Universitet, der bidrager med at opbygge et vidensgrundlag, som skal omsættes til konkret handling, og det ser de frem til, fortæller centerleder Simon Kjær Hansen.
”I samarbejde med 15. Juni Fonden gennemfører vi undersøgelser blandt jægere, lodsejere og den brede befolkning for at kortlægge holdninger, praksisser og vidensbehov. Samtidig arbejder vi med at samle og omsætte eksisterende forskning, så indsatsen hviler på et solidt og tværfagligt vidensgrundlag, der kan følges og justeres over tid,” siger Simon Kjær Hansen.
Satsningen kommer til at løbe over de næste 10 år og skal danne grundlag for bevillinger, som kan skabe dokumenterbare gevinster for natur og biodiversitet samt styrke tilliden til jagt og jægere.
Mere investering i børn i kriseområder
Vi fortsætter med en donation fra Lego Fonden, der - ligesom de seneste donationer fra fonden, som vi har nævnt i dette ugentlige overblik - er målrettet børn i konflikt- og kriseramte områder.
Et nyt femårigt partnerskab med den internationale nødhjælpsorganisation International Rescue Committee (IRC) på 630 millioner kroner skal nemlig styrke læring, trivsel og udvikling for mere end fem millioner børn i Østafrika og Mellemøsten, som oplever afbrudt skolegang, utryghed og sult i deres første år, fordi de er ramt af konflikt og kriser. Det skriver Lego Fonden i en pressemeddelelse.
IRC arbejder netop med uddannelse, sundhed og beskyttelse af mennesker i nogle af verdens mest kriseramte områder, og det nye partnerskab bygger videre på mere end syv års samarbejde om læring og trivsel for børn i krise- og konfliktområder mellem IRC og Lego Fonden.
Den nye indsats skal blandt andet styrke kvaliteten af undervisning i førskole og grundskole gennem legende læring, støtte til små børns udvikling og trivsel fra graviditet til skolealder og uddanne lærere, omsorgspersoner og lokale fagpersoner.
Pris for forskning i batterier og hjertestop
Vi fortsætter med uddelingen af Aarhus Universitets Forskningsfonds Holst-Knudsens forskertalent-pris 2026, der i år er gået til professorerne Lars Wiuff Andersen og Dorthe Bomholdt Ravnsbæk.
De to forskere har modtaget prisen, fordi de begge arbejder med nogle af samfundets store udfordringer og har udmærket sig på deres felt. Det skriver Aarhus Universitets Forskningsfond på Linkedin.
Dorthe Bomholdt Ravnsbæk modtager prisen for sin forskning i nye materialer til genopladelige batterier. På atomart niveau undersøger hun, hvordan batterimaterialer fungerer under opladning og brug, og arbejder blandt andet med at udvikle alternativer til litiumbaserede batterier ud fra mere tilgængelige og bæredygtige materialer som natrium. Derudover får hun prisen som anerkendelse for, at hun har en særlig evne til at formidle kompleks forskning i øjenhøjde og gøre den relevant langt ud over laboratoriet.
Lars Wiuff Andersen får prisen for sin forskning i behandling af hjertestop og kritisk sygdom. Hans forskning har allerede haft betydning for klinisk praksis og internationale retningslinjer. Gennem forskning tæt koblet til både ambulancer, intensivafdelinger og patientbehandling er det særligt de første afgørende minutter efter et hjertestop, hvor han har skabt ny viden. Og her kan selv små forbedringer i behandlingen være med til at redde liv, skriver Aarhus Universitets Forskningsfond.
Med prisen følger 100.000 kroner til hver modtager.
Brobygning til lokale idrætsfællesskaber
Efter et kommunalt sundhedsforløb kan det være svært for mange mennesker at holde fast i de nye gode vaner. Derfor skal der bygges bedre bro til de mange foreninger, som findes over hele landet.
Ti kommuner er nemlig gået sammen om en ny indsats ’Trygt i gang’, hvor der bliver bygget bro til lokale idrætsfællesskaber, så det bliver lettere for flere at blive en del af en aktiv hverdag – både for dem, der skal videre efter et kommunalt sundhedsforløb og for inaktive, som har brug for en vej ind i aktive fællesskaber. Indsatsen er støttet med 35,8 millioner kroner fra Nordea-fonden. Det skriver Gentofte Kommune i en pressemeddelelse.
De sociale relationer, der udvikles på et hold, er med til at fastholde borgere i at være fysisk aktive
Jens Bangsbo – Centerleder, Center for Holdspil og Sundhed
Med indsatsen bliver der oprettet en brobyggerfunktion i hver kommune, der i samarbejde med de lokale foreninger skal være med til at udvikle lokalt forankrede løsninger, der gør overgangen til civilsamfundets idrætsfællesskaber mere tryg, fortæller initivtager til projektet borgmester i Gentofte Kommune, Michael Fenger.
“Flere ældre og flere borgere med kronisk sygdom betyder, at kommunerne i disse år står med en stor opgave i at hjælpe flere med at bevare et aktivt og godt liv. Samtidig ved vi, at alt for mange desværre mister momentum, når et kommunalt sundhedsforløb slutter. Derfor vil vi gøre det lettere at tage næste skridt ind i det lokale foreningsliv, hvor bevægelse bliver en naturlig del af hverdagen, fordi det også er forbundet med fællesskab og glæde,” siger Michael Fenger.
Ud over Gentofte Kommune medvirker Aalborg, Helsingør, Horsens, Lolland, Rudersdal, Tønder og Vordingborg kommuner. Derudover kommer yderligere to kommuner med senere i 2026.
Den nye indsats har afsæt i forskning, som viser, at holdspil og andre fællesskabsbaserede bevægelsesaktiviteter ikke kun styrker fysisk men også mental sundhed, fortæller Jens Bangsbo, der er centerleder på Center for Holdspil og Sundhed, som løbende vil følge indsatsen med evalueringer og dokumentation.
“Vi ved fra forskning, at holdspil er en meget effektiv form for træning, både når det gælder kondition og styrke. Til gengæld opleves det mindre belastende end andre motionsformer. Det er mere lystfyldt, og de sociale relationer, der udvikles på et hold, er med til at fastholde borgere i at være fysisk aktive,” siger Jens Bangsbo.
Priser for dagslys som kraft
Vi slutter denne uges overblik med uddelingen af endnu en pris – The Daylight Award, som hædrer forskning og arkitektur, der arbejder med dagslys, og bliver uddelt af Velux Stiftung sammen med Villum Fonden og Velux Fonden.
Prisen bliver dels givet til en forsker eller en gruppe af forskere, som har udmærket sig ved at bidrage til den internationale dagslysforskning, herunder særligt forskning i menneskets velvære og mulighederne for at koble teori til praksis. Og dels til en arkitekt eller gruppe af arkitekter, der har udmærket sig ved at skabe arkitektur eller byrum, med en unik brug af dagslys, og hvor der har været et særligt fokus på livskvalitet samt menneskers sundhed, velvære og værdien for det omkringliggende miljø. Det skriver The Daylight Award på sin hjemmeside.
I år var modtagerne biologerne Brittany N. Zepernick, Steven W. Wilhelm og R. Michael McKay, som blev hædret for ”deres forskning i dagslysets rolle for fotosyntetiske alger i et skiftende klima.”
Og arkitekterne Momoyo Kaijima og Yoshiharu Tsukamoto fra Atelier Bow-Wow, der fik prisen for at ”vise dagslys som et afgørende arkitektonisk element, der er med til at forme, hvordan vi er sammen,” skriver Velux Fonden på Linkedin.
Priserne blev overrakt i Dansk Arkitektur Center i sidste uge og er på 100.000 euro til hver modtager.
