![Folketingssalen (foto: Christoffer Regild)](https://filantropi.dk/wp-content/uploads/2020/04/folketingssalen_b_foto-christoffer-regild_1392px.jpg)
En række organisationers problemer med at indsamle penge til velgørende og gode formål skal nu drøftes i Folketingssalen.
Det sker på initiativ af SF og De Konservative efter justitsminister Peter Hummelgaard (S) flere gange har forklaret Folketingets retsudvalg, at han mener, indsamlingsloven fungerer efter hensigten.
Men ministerens opfattelse står i stærk kontrast til de konkrete erfaringer, som en række indsamlende fonde og brancheorganisationen ISOBRO har gjort sig. Her mener man modsat, at lovgivningen er forældet og spænder ben for moderne danskeres ønske om at støtte velgørende formål forskellige steder civilsamfundet.
For at kunne løse problemet har SF og De Konservative den 13. november fremsat et beslutningsforslag, som - hvis det bliver vedtaget - skal pålægge regeringen at iværksætte en undersøgelse og fremskaffe et fagligt beslutningsgrundlag for en eventuel modernisering af indsamlingsloven.
”I dag må de velgørende organisationer ikke tilbyde danskerne at blive faste støtter, f.eks. ved en aftale om en fast månedlig donation, når de foretager hus- og gadeindsamling. Organisationerne må kun tilbyde gammeldags engangsdonationer eller medlemskaber med alt, hvad det indebærer af gensidige forpligtelser og modydelser,” fremgår det af begrundelsen for beslutningsforslaget.
Pseudomedlemmer og skæve incitamenter
Det er folketingsmedlemmerne Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Mai Mercado (KF) og Jacob Mark (SF), der har stillet forslaget om at få justitsministerens embedsværk til at undersøge vilkårene for danskere, der ønsker at støtte indsamlende organisationers arbejde.
Da det i dag er langt lettere at hverve medlemmer end faste støtter, har organisationerne et stærkt incitament til at forme deres indsamlingsindsats derefter.
Det er uhensigtsmæssigt blandt andet fordi, det skaber ”incitament til, at de velgørende medlemsorganisationer som f.eks. Brystkræftforeningen og Børns Vilkår hverver og leverer medlemsydelser til pseudomedlemmer, som blot ønsker at støtte økonomisk, men skal indkalde til generalforsamlinger og andre medlemsaktiviteter, der er omkostningstunge og ikke skaber værdi for den pågældende borger,” skriver forslagsstillerne.
Omvej for indsamlende fonde
Som omtalt her i Filantropi er problemerne særligt udtalte for civilsamfundsorganisationer, der har etableret sig som almene eller erhvervsdrivende fonde, da de i sagens natur ikke har mulighed for at hverve medlemmer.
“Det betyder jo, at når vi skal hverve faste støtter, som for eksempel støtter os fast med 50-100 kroner om måneden, så skal vi gå en omvej. Vi skal først skabe en relation i form af, at borgeren eksempelvis har skrevet under på noget, tilmeldt sig vores nyhedsbrev eller en konkurrence og ‘signet op’ til, at vi gerne må kontakte vedkommende efterfølgende. Først derefter må vi anmode om støtte. Så der er et ekstra skridt i forhold til at anmode om støtte direkte, og det er en ulempe, når man er en fond og ikke en medlemsorganisation," forklarede Julemærkefondens direktør Søren Ravn Jensen.
Samme problem oplever Fugleværnsfonden, som driver naturområder og derfor har omkostninger til for eksempel ejendomsskatter, naturforvaltning og naturvejledere.
”Derfor har vi behov for en stabil indtægt til at drifte. Og det får vi allerbedst via private donorer, har vores analyser vist. Hvis vi skal opnå den nødvendige vækst i indtægterne, skal vi gøre noget mere aktivt, og her er telemarketing vejen frem,” forklarede Fugleværnsfondens direktør Thomas Færgeman.
Overfor hensynet til organisationernes og bidragydernes ønske om at kunne støtte de gode formål står hensynet til beskyttelse af borgene og privatlivets fred, idet indsamlinger kan opleves som anmassende.
Forslagsstillerne anerkender da også, at indsamlingsloven er kompleks. Derfor skal enhver ændring af reglerne på indsamlingsområdet nøje overvejes og konsekvenserne belyses, fremgår det af beslutningsforslaget.
”Dette bør ske på baggrund af et grundigt fagligt forarbejde og en indstilling, f.eks. fra Indsamlingsnævnet, der fører tilsyn og giver tilladelse til indsamlinger i dag.”
Læs hele beslutningsforslaget her.