ISOBRO vil være Danmarks førende videnscenter for indsamling og engagement

Viden er altafgørende for fundraising. Med en ny strategi opjusterer de indsamlende organisationers brancheorganisation ISOBRO derfor på vidensdeling og kompetencegivende tilbud – herunder på fundraisinguddannelsen. Fondene fylder en mindre del på uddannelsen, da fonde kun står for 15 procent af indtægterne hos ISOBROs medlemmer.

Fun­dra­i­sing­ud­dan­nel­sen er ry­gra­den i ISO­BROs kom­pe­ten­ce­gi­ven­de til­bud. Si­den 2008 har om­kring 200 ta­get ud­dan­nel­sen, hvor del­ta­ger­ne får en bred vi­den om fun­dra­i­sing (Fo­to: ISOBRO).

Med ved­ta­gel­sen af en 2030-stra­te­gi på årets re­præ­sen­tant­skabs­mø­de øger de ind­sam­len­de or­ga­ni­sa­tio­ners bran­che­for­e­ning ISOBRO nu de­res fo­kus på vi­dens­de­ling og kom­pe­ten­ce­gi­ven­de tilbud.

Med am­bi­tio­nen om at væ­re Dan­marks før­en­de vi­dens­cen­ter for ind­sam­ling og en­ga­ge­ment opju­ste­rer ISOBRO på al­le pa­ra­me­tre om­kring vi­den og kom­pe­ten­cer blandt med­lem­mer­ne – i form af bå­de med­lem­s­mø­der, we­bi­na­rer, fag­li­ge kur­ser, de­res di­gi­ta­le vi­dens-uni­vers og på fundraisinguddannelsen.

En ud­dan­nel­se, der gen­nem ti un­der­vis­nings­mo­du­ler for­delt på seks he­le da­ge gi­ver del­ta­ger­ne en grun­dig ind­fø­ring i fun­dra­i­se­rens mang­fol­di­ge værktøjskasse.

”Fun­dra­i­sing er en fag­lig­hed – ik­ke no­get man kan læ­se el­ler stu­de­re på en of­fent­lig ud­dan­nel­se, så for os er fun­dra­i­sing­ud­dan­nel­sen ry­gra­den i vo­res kom­pe­ten­ce­gi­ven­de til­bud. Vi­den er alt­af­gø­ren­de for fun­dra­i­sing, og vi er de ene­ste, der ud­by­der en bred ud­dan­nel­se med et tvær­gå­en­de fo­kus. De øv­ri­ge til­bud er ret­tet mod fun­dra­i­sing fra fon­de og fonds­an­søg­nin­ger,” si­ger ge­ne­ral­se­kre­tær i ISOBRO Ken­neth Kamp Butzbach.

Fonde som et valgfag

Fon­de fyl­der kun ét ud af 12 mo­du­ler i fun­dra­i­sing­ud­dan­nel­sen, og fonds­om­rå­det er fak­tisk ét af fem mu­li­ge valg­fag, hvoraf del­ta­ger­ne på ud­dan­nel­sen skal væl­ge hver tre valgfag.

”En del af ud­dan­nel­sen hand­ler om at for­stå, at det er nød­ven­digt at stå på fle­re ben, hvis man skal ha­ve held med sin fun­dra­i­sing. Om at ha­ve det ret­te mix i sin fun­dra­i­sing,” for­kla­rer Ken­neth Kamp Butzbach.

Blandt ISO­BROs med­lem­mer kom­mer 75 pro­cent af ind­tæg­ter­ne fra pri­vat fun­dra­i­sing – for ek­sem­pel arv el­ler ind­sam­lin­ger fra pri­va­te men­ne­sker. Kun 15 pro­cent af ind­tæg­ter­ne kom­mer fra fon­de. Ved star­ten af Ukrai­ne-kri­gen og un­der Covid fyld­te fonds­bi­dra­ge­ne 20 pro­cent på grund af nog­le me­get sto­re bevillinger.

”Men grund­læg­gen­de står fon­de­ne får 15 pro­cent, og i vo­res ud­dan­nel­se kig­ger vi på al­le 100 pro­cent,” kon­sta­te­rer han.

Der­u­d­over kræ­ver fonds­be­vil­lin­ger nog­le mus­k­ler som or­ga­ni­sa­tion – i form af blandt an­det bog­fø­rings­sy­stem og syn­lig­hed. Til for­skel gi­ver man­ge små do­no­rer på 100 kro­ner frie mid­ler, der kan in­ve­ste­res stra­te­gisk og gi­ver or­ga­ni­sa­tio­nen robusthed

Ken­neth Kamp Butz­bach – Ge­ne­ral­se­kre­tær, ISOBRO

Iføl­ge Ken­neth Kamp Butz­bach kan fon­de – i det rig­ti­ge mix af do­no­rer - væ­re en ga­ve for vel­gø­ren­de or­ga­ni­sa­tio­ner, for­di fon­de of­te gi­ver sto­re pen­ge i én po­r­tion, som gi­ver mu­lig­hed for no­get eskalering.

På den an­den si­de kan man­ge mid­ler fra fon­de væ­re med til at udsu­l­te en or­ga­ni­sa­tion, for­di fon­de of­te ik­ke be­ta­ler til an­det end de­res for­mål – og der­for ik­ke be­ta­ler til ad­mi­ni­stra­tion el­ler an­dre ud­gif­ter i for­bin­del­se med donationer.

”Der­u­d­over kræ­ver fonds­be­vil­lin­ger nog­le mus­k­ler som or­ga­ni­sa­tion – i form af blandt an­det bog­fø­rings­sy­stem og syn­lig­hed. Til for­skel gi­ver man­ge små do­no­rer på 100 kro­ner frie mid­ler, der kan in­ve­ste­res stra­te­gisk og gi­ver or­ga­ni­sa­tio­nen ro­bust­hed,” for­tæl­ler Ken­neth Kamp Butzbach.

Hele vejen rundt om fundraising

Net­op for­stå­el­sen af fun­dra­i­sing som et he­le er et af­gø­ren­de fo­kus på ISOBRO’s fundraisinguddannelse.

For grund­læg­gen­de hand­ler god fun­dra­i­sing, iføl­ge Ken­neth Kamp Butz­bach, om at ram­me de rig­ti­ge med det rig­ti­ge på det rig­ti­ge tids­punkt, da det øger en­ga­ge­men­tet og ska­ber god ener­gi om en sag og det at en­ga­ge­re sig.

Om­vendt hvis en or­ga­ni­sa­tion ram­mer de for­ker­te med det for­ker­te på det for­ker­te tids­punkt, så kan det mind­ske en­ga­ge­men­tet og ska­be dår­lig energi.

”Der­for er vi­den og ud­dan­nel­se helt af­gø­ren­de, og her hæn­ger vo­res stra­te­gi­ske ind­sats­om­rå­de om vi­dens­de­ling sam­men med vo­res øv­ri­ge stra­te­gi­ske sig­te­linjer om ram­me­vil­kår og etik, for skal man væ­re i stand til at la­ve god fun­dra­i­sing og ram­me rig­tigt, skal man og­så ha­ve styr på bå­de fag­lig­hed, etik og reg­ler,” si­ger han.

På ISO­BROs fun­dra­i­sing­ud­dan­nel­se læ­rer del­ta­ger­ne blandt an­det om lov­giv­ning, ind­sam­lings­e­tik, de vig­tig­ste nøg­le­tal, GDPR, do­norej­ser, fast­hol­del­se, kom­mu­ni­ka­tion og ka­na­ler, er­hvervs­part­ner­ska­ber og AI i fundraising.

Un­der­vi­ser­ne er blandt an­dre for­sker i pri­vat ind­sam­ling Ja­cob Schjødt, kampag­ne­ansvar­lig pro­jekt­le­der hos Kræf­tens Be­kæm­pel­se Sisan Bové og stra­te­gisk rå­d­gi­ver Bir­git­te Boesen.

En af Dan­marks mest er­far­ne fun­dra­i­se­re Stig Fog bin­der det he­le sam­men. Han un­der­vi­ser selv i mo­du­ler­ne ’grund­læg­gen­de fun­dra­i­sing’, ’nøg­le­tal for fun­dra­i­sing’ samt ’kom­mu­ni­ka­tion og ka­na­ler’. Og så er han og­så ud­dan­nel­sens eksaminator.

”Vi går ef­ter de al­lertun­ge­ste un­der­vi­se­re, og når vi kan til­by­de så stær­ke un­der­vi­se­re til så lav en pris, er det ude­luk­ken­de, for­di de er ven­ner af hu­set,” for­tæl­ler Ken­neth Kamp Butzbach.

Virkeligheden ændrer sig konstant

Vi­dens­de­ling er ik­ke et ny­brud i ISO­BROs stra­te­gi­ske uni­vers. Det var og­så et stra­te­gisk fo­kus i den for­ri­ge stra­te­gi for bran­che­for­e­nin­gen, men med stra­te­gi 2030 opju­ste­rer ISOBRO de­res fo­kus med fle­re ak­ti­vi­te­ter, fle­re red­ska­ber, fle­re ana­ly­ser og en ud­vik­ling af fundraisinguddannelsen.

”Vir­ke­lig­he­den for fun­dra­i­se­re æn­drer sig he­le ti­den, og med den nye stra­te­gi har vi for­plig­tet os til at mat­che den vir­ke­lig­hed i vo­res kom­pe­ten­ce­gi­ven­de til­bud,” si­ger Ken­neth Kamp Butzbach.

For fun­dra­i­sing­ud­dan­nel­sen be­ty­der det en lø­ben­de ud­vik­ling med ny vi­den og nye moduler.

”Vi for­stær­ker he­le ti­den vo­res vi­den og øger vo­res net­værk ude i ver­den, i an­dre bran­cher og på uni­ver­si­te­ter, så vi er helt op­da­te­re­de med trends, ten­den­ser, nye værk­tø­jer, ud­for­drin­ger og mu­lig­he­der og der­med kan vok­se fun­dra­i­sing­ud­dan­nel­sen end­nu stær­ke­re,” for­tæl­ler Ken­neth Kamp Butzbach.

På de sto­re linjer føl­ger ten­den­ser­ne in­den for fun­dra­i­sing de ge­ne­rel­le strøm­nin­ger i samfundet.

Li­ge nu er fun­dra­i­sing ud­for­dret af en ny form for loy­a­li­tet, hvor pri­va­te do­no­rer i min­dre grad er loy­a­le over­for spe­ci­fik­ke or­ga­ni­sa­tio­ner, men i ste­det er loy­a­le over for be­stem­te sa­ger. En vir­ke­lig­hed, der stil­ler sto­re krav til en kon­ti­nu­er­lig re­le­vans og va­ri­e­ret kom­mu­ni­ka­tion hos de vel­gø­ren­de organisationer.

Et an­det ak­tu­elt em­ne in­den for fun­dra­i­sing er brug af AI, for­tæl­ler Ken­neth Kamp Butzbach.

”De for­skel­li­ge ten­den­ser og ud­for­drin­ger ar­bej­der del­ta­ger­ne med på fun­dra­i­sing­ud­dan­nel­sen via kon­kre­te ca­ses,” for­kla­rer han.

Netværk er afgørende

ISOBRO ud­bød før­ste gang fun­dra­i­sing­ud­dan­nel­sen i 2008 – dog i en helt an­den form end i dag.

Over åre­ne har om­kring 200 men­ne­sker ta­get ud­dan­nel­sen, der fo­re­går i ISO­BROs lo­ka­ler på Pe­ter Bangs Vej på Fre­de­riks­berg. Hvert hold har plads til 15 deltagere.

ISO­BROs fundraisinguddannelse
      • Ud­dan­nel­sen som ISO­BRO-cer­ti­fi­ce­ret fun­dra­i­ser stræk­ker sig over seks he­le da­ge plus eksamen.
      • Ud­dan­nel­sen be­står af syv grund­mo­du­ler samt tre valg­fag ef­ter eget valg.
      • Kur­set af­slut­tes med en ek­sa­mens­op­ga­ve og en mundt­lig eksamen.
      • Ef­ter endt ud­dan­nel­se mod­ta­ger man et diplom og en gra­tis bil­let til Fundraisingkonferencen.
      • Pris for ISO­BRO-med­lem­mer: 17.000 kro­ner. Pris for an­dre: 19.000 kroner.
      • Næ­ste kur­sus­for­løb bli­ver i for­å­ret 2026. I år har ud­dan­nel­ses­da­ge­ne lig­get fra 26. fe­bru­ar til den 8. maj.
      • Valg­fa­ge­ne fra ud­dan­nel­sen ud­by­des og­så som en­kel­te fag­li­ge kurser.

    Kil­de: ISOBRO

Da net­værk er en vig­tig del af ud­dan­nel­sen, er det ik­ke mu­ligt at ta­ge ud­dan­nel­sen online.

”Når vi ta­ler vi­den og vi­dens­de­ling, er net­værk af­gø­ren­de, og fun­dra­i­sing­ud­dan­nel­sen er en kom­bi­na­tion af fag­li­ge in­put, ca­se­ar­bej­de og net­værk,” si­ger Ken­neth Kamp Butzbach.

Ef­ter endt kur­sus får del­ta­ger­ne et be­vis og kan kal­de sig ISO­BRO-cer­ti­fi­ce­ret fundraiser.

Gen­nem åre­ne har ISOBRO ar­bej­det med for­skel­li­ge mu­lig­he­der i for­hold til at la­ve en ud­dan­nel­se, der og­så gav ETCS-point.

”Det bli­ver for ad­mi­ni­stra­tivt tungt, og for vo­res med­lem­mer er vi­den det vig­tig­ste. Ik­ke om de får en ræk­ke ETCS-po­int,” po­in­te­r­er han.

De strategiske pejlemærker

Ud over vi­dens­de­ling har den net­op ved­tag­ne 2030-stra­te­gi tre an­dre stra­te­gi­ske ind­sats­om­rå­der: Ram­me­vil­kår, etik og fundament.

Un­der ram­me­vil­kår øn­sker ISOBRO at styr­ke gen­nem­slags­kraft og in­ter­es­se­va­re­ta­gel­se, der sik­rer de bed­ste ram­me­vil­kår. Un­der etik vil ISOBRO bi­dra­ge til en sund og etisk ud­vik­ling af bran­chen og med­lem­sor­ga­ni­sa­tio­ner­ne for at fast­hol­de til­li­den til indsamlingsbranchen.

Un­der fun­da­ment er det stra­te­gi­ske pej­le­mær­ke, at det skal sik­res, at ISOBRO er en åben or­ga­ni­sa­tion med et stærkt og øko­no­misk ope­ra­tio­nelt fundament.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til filan​tro​pi​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Filan­tro­pi og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Annoncespot_img

Skribent

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu