
Techgiganten Metas forbud mod betalte annoncer på sociale medieplatforme som Facebook og Instagram, der kan kategoriseres som politiske eller sociale mærkesager, har været i luften i over en måned.
Et forbud, som skabte røre i andedammen hos danske indsamlende organisationer, da det blev meldt ud, fordi en stor del af deres fundraising foregår på Metas platforme.
Konsekvenserne har været til at føle på hos NGO’erne, fortæller Kim Skytte Graae, der er fundraisingekspert og seniorkonsulent hos Online Fundraising.
“Jeg hører om organisationer, hvor op mod halvdelen af deres annoncer er blevet afvist – enten med det samme eller efter et lille stykke tid. Så der er helt klart nogle nye spilleregler, som påvirker fundraising,” siger han.
Vi kan godt lave annoncer om Ukraine, men når det handler om Gaza, bliver det afvist som politisk indhold.
Robin Bernitt-Wolf – Mediechef, Røde Kors
Hos Røde Kors har de også mærket konsekvensen af begrænsningerne på det betalte indhold.
“Vi kan godt lave annoncer om Ukraine, men når det handler om Gaza, bliver det afvist som politisk indhold,” siger Robin Bernitt-Wolf, mediechef i Røde Kors.
Samtidig er det stadig svært at vide sig sikker på, hvad der kan godkendes, og hvad der bliver afvist af Metas AI-algoritme, tilføjer han.
”Lige i starten oplevede vi ingen forskel. Men efter to dage blev alt vores betalte indhold lagt ned, og vi skulle prøve at oprette det igen. Meget blev så godkendt i anden omgang,” siger han.
Fokus på alternative kanaler
Hos Mellemfolkeligt Samvirke er op mod 80 procent af de betalte annoncer blevet fjernet eller afvist, fortæller fundraising- og marketingschef i NGO’en Thomas Madsen Teller.
”Få ting har kunnet slippe igennem nåleøjet hos Metas algoritme,” siger han.
En konsekvens han havde frygtet allerede forud for, at Metas annoncebegrænsninger trådte i kraft, på grund af Mellemfolkeligt Samvirkes politiske islæt. Det fortalte Thomas Madsen Teller til Filantropi tilbage i oktober.
Det har gjort det nødvendigt for flere organisationer at fokusere mere på andre fundraisingkanaler, fortæller Christian Sophus Ehlers, der er fundraisingekspert og selvstændig konsulent.
”Jeg oplever, at der er kommet et øget fokus blandt NGO’erne på, at de skal eje deres data. Det vil sige en øget bevidsthed om at skifte fra Meta som hovedkanal for fundraising, som det har været i de sidste ti år, til et større fokus på fundraising gennem e-mail,” siger han.
Hvis NGO’en har sine donorers e-mailadresser, kan organisationen selv styre, hvilket budskab der bliver sendt ud, tilføjer Christian Sophus Ehlers.
Kim Skytte Graae oplever også, at flere indsamlende organisationer går tilbage til klassisk e-mailmarketing.
”Selvom det måske ikke får budskabet ud til så mange nye mennesker, er det en god måde for organisationerne at bibeholde en dialog med deres eksisterende støtter – på en måde, hvor de helt selv kan styre indholdet,” siger han.
Vi tester andre kanaler, hvor vi kan komme ud med vores budskab. Det kan for eksempel være at lave mere indhold på YouTube eller gennem søgemaskineoptimering med værktøjet Google Search.
Thomas Madsen Teller – Fundraising- og marketingschef, Mellemfolkeligt Samvirke
Facebooks AI-algoritme kigger ikke kun på opslag på for eksempel Facebook; den kigger også nærmere på den ‘landing page’ – altså den hjemmeside, som en NGO eventuelt linker til i et opslag.
”Derfor ser man også flere organisationer, som arbejder med det indhold, der ligger på deres hjemmesider. SEO (søgemaskineoptimering, red.) og GEO (generativ maskinoptimering/AI optimering, red.) er vigtigere end nogensinde før,” siger Kim Skytte Graae.
Hos Mellemfolkeligt Samvirke overvejer de , hvilke andre indsamlingskanaler de kan spille på.
”Vi tester andre kanaler, hvor vi kan komme ud med vores budskab. Det kan for eksempel være at lave mere indhold på YouTube eller gennem søgemaskineoptimering med værktøjet Google Search,” siger Thomas Madsen Teller.
Derudover prøver flere organisationer at optimere deres organiske indhold på Facebook, tilføjer han.
”Der er også flere organisationer, som er begyndt aktivt at bringe deres formand eller forkvinde i spil i det organiske indhold. Der kan være en fordel i den her menneske-til-menneske-kommunikation, fordi mennesker hellere vil forholde sig til et andet menneske end et brand,” siger Christian Sophus Ehlers.
En cocktail af benspænd
Hos brancheorganisationen Isobro er Metas annonceforbud kun det seneste eksempel på en udvikling, hvor mange små beslutninger tilsammen gør det sværere for velgørende organisationer at samle ind, fortæller Kenneth Kamp Butzbach, generalsekretær i Isobro.
Når techgiganter lukker for vores medlemmers adgang til at nå ud med deres budskaber på to populære kanaler, bliver konsekvensen mærkbar.
Kenneth Kamp Butzbach – Generalsekretær , Isobro
”Når techgiganter lukker for vores medlemmers adgang til at nå ud med deres budskaber på to populære kanaler, bliver konsekvensen mærkbar – især oven i stigende portopriser, arveregler og nye administrative krav. Det er ikke Metas annonceforbud isoleret set, der skaber problemerne – men summen af mange ændringer i regler, der gør det sværere at samle ind til gode formål,” siger han.
Derfor har Isobro tre konkrete forslag, der kan lette byrden for de indsamlende organisationer:
”Hæv eller fjern fradragsloftet for donationer, sidestil hvervning af faste støtter med medlemskaber ved gade- og husindsamlinger, og indfør civilsamfundsvurderinger i al ny lovgivning. Ligesom man ofte kigger på konsekvenser for erhvervslivet, bør man også se på, hvordan nye regler påvirker foreninger, frivillighed og velgørenhed,” siger Kenneth Kamp Butzbach.

