Gen Z er fremtidens store donorer - men hvad får dem til at gi'?

Gen Z er en engageret generation, som gerne vil donere til velgørende formål. Men det skal være fleksibelt og let, lyder det fra flere eksperter. Indsamlingsloven trænger til en opdatering, så organisationerne kan imødekomme de unges forventninger, lyder det fra Isobro.

Den stør­ste ge­ne­ra­tion no­gen­sin­de er li­ge ved at bli­ve voks­ne og er der­med me­get in­ter­es­san­te som for­bru­ge­re og do­no­rer. | Fo­to: Ado­be Stock

Me­ning, au­ten­ti­ci­tet og nem­hed. Det er det, de un­ge vil ha­ve, når de skal do­ne­re tid og pen­ge til vel­gø­ren­hed. I hver fald iføl­ge ad­skil­li­ge in­ter­na­tio­na­le rap­por­ter om do­norad­færd med sær­ligt fo­kus på den yn­gre del af be­folk­nin­gen – de så­kald­te Gen Z’s, som er li­ge knap 30 år i dag.

Ge­ne­ra­tio­ner­ne
    • Ge­ne­ra­tion Alp­ha er født ef­ter 2012, så er børn og un­ge te­e­na­ge­re i dag.
    • Gen Z er født fra 1997 til 2012 og er mel­lem 14 og 29 år gam­le i dag.
    • Mil­len­ni­als er født mel­lem 1981 og 1996 og er mel­lem 30 og 45 år gamle.
    • Ge­ne­ra­tion X er født mel­lem 1965 og 1980 og er mel­lem 45 og 61 år.
    • Boo­me­re er født mel­lem 1946 og 1964 og er mel­lem 61 og 80 år i dag.

Men hvor­for er det li­ge de un­ge i ty­ver­ne, der er in­ter­es­san­te at undersøge?

Gen Z er glo­balt set ver­dens stør­ste ge­ne­ra­tion – me­re end 25 pro­cent af ver­dens be­folk­ning til­hø­rer i dag Gen Z.

Og der­med er de og­så ver­dens stør­ste for­bru­ger­grup­pe og do­no­rer. Hvis ik­ke nu, så in­den­for få år, hvor Gen Z vil ryk­ke ind på arbejdsmarkedet.

I dag er de un­der 30-åri­ge den al­ders­grup­pe, der do­ne­rer mindst til vel­gø­ren­hed – be­ty­de­ligt min­dre end æl­dre generationer.

”Jeg tror ik­ke, min ge­ne­ra­tion er næ­ri­ge – tvær­ti­mod. Men man skal hu­ske, at vi ik­ke er etab­le­re­de på ar­bejds­mar­ke­det end­nu, og det er be­græn­set, hvad man kan gi­ve, mens man er på SU. Men det kan æn­dre sig, når vi får fle­re pen­ge mel­lem hæn­der­ne,” si­ger So­fie Schau­ser fra Den Grøn­ne Ungdomsbevægelse.

Hun op­for­drer an­dre ngo’er til at ta­ge de un­ge do­no­rer al­vor­ligt. Man kan ik­ke tro, at man ba­re kan op­ret­te en tik­tok-pro­fil, og så har man styr på den un­ge målgruppe.

”Tvær­ti­mod, vil jeg si­ge. Min ge­ne­ra­tion vil støt­te no­get, der er me­nings­fuldt,” si­ger hun.

Og det me­nings­ful­de ser ik­ke nød­ven­dig­vis ud, som det har gjort tidligere:

Hvis Gen Z skal bi­dra­ge med kro­ner og ører, skal det væ­re nært og nemt

Ole Hold­gaard – Fored­rags­hol­der og eks­pert i Gen Z

”Det er ba­re ik­ke et ar­gu­ment me­re, at vo­res fa­mi­lie al­tid har støt­tet den og den or­ga­ni­sa­tion. Vi vil vi­de, hvad vo­res pen­ge går til. Og det er ik­ke sik­kert, vi sy­nes, at de skal gå til hus­le­je i sto­re or­ga­ni­sa­tio­ner, der ger­ne vil ha­ve ho­ved­sæ­de i Kø­ben­havn, hvor bo­lig­pri­ser­ne er stuk­ket helt af,” si­ger So­fie Schauser.

Fra formål til formål

Ole Hold­gaard hol­der fored­rag om Gen Z og er le­del­ses­kon­su­lent for virk­som­he­der, der ger­ne vil til­træk­ke den nye ge­ne­ra­tion, og han nik­ker gen­ken­den­de til bil­le­det af, at un­ge ik­ke nød­ven­dig­vis har sam­me loy­a­li­tet over­for sto­re organisationer.

”Man kan ik­ke nød­ven­dig­vis se sig selv i de sto­re or­ga­ni­sa­tio­ner. Hvis Gen Z skal bi­dra­ge med kro­ner og øre, skal det væ­re nært og nemt. Det skal væ­re dre­vet af et per­son­ligt en­ga­ge­ment og kun­ne per­son­lig­gø­res,” si­ger han.

Det kan for ek­sem­pel væ­re, at man sam­ler ind blandt sin ven­ne­flok til en pa­tient­for­e­ning for en syg­dom, man selv har tæt in­de på livet.

El­ler et for­mål, som man bræn­der for, og selv kan væ­re et an­sigt på – som for ek­sem­pel kli­ma­be­væ­gel­ser, hvor de un­ge selv for­tæl­ler om angst for frem­ti­den el­ler be­kym­ring for miljøet.

”Det er en me­get en­ga­ge­ret ge­ne­ra­tion. Men de ar­bej­der ca­se by ca­se og hop­per fra mær­kesag til mær­kesag, så den flek­si­bi­li­tet skal ngo’erne væ­re indstil­let på at imø­de­kom­me,” si­ger Ole Holdgaard.

”De un­ge er vok­set op med abon­ne­ment­er på alt fra Net­flix til Spo­ti­fy og an­dre for­brugs­va­rer – de er helt hjem­me i abon­ne­ment­er og mi­kro­do­na­tio­ner. Det skal ba­re væ­re nemt og trans­pa­rent, så stemp­ler de ind,” si­ger han.

Det be­ty­der, at det skal væ­re nemt at do­ne­re, skrue op og ned for sin do­na­tion, pau­se el­ler fra­mel­de. At man ik­ke be­hø­ver at bin­de sig for lang tid el­ler i af­ta­ler, der kræ­ver mails, Mi­tId og op­ring­nin­ger at opsige.

Det er Ken­neth Kamp Butz­bach, ge­ne­ral­se­kre­tær i Iso­bro, enig i. For ham er snak­ken om de æn­dre­de do­na­tions­møn­stre ik­ke ny.

”Det kan godt væ­re, at de helt un­ge æn­drer ad­færd hur­tigst, men man skal ik­ke ta­ge fejl – de an­dre ge­ne­ra­tio­ner føl­ger alt­så med. Folk på 50, 60 el­ler 70 år vil og­så ha­ve flek­si­bi­li­tet og gen­nem­sig­tig­hed, når de do­ne­rer,” si­ger han.

Ingen glansbilleder

Der skal og­så væ­re gen­nem­sig­tig­hed og til­gæn­ge­li­ge da­ta om, hvad pen­ge­ne bru­ges til.

”Den her ge­ne­ra­tion vil ha­ve det mod­sat­te af glos­sy mar­ke­ting. De vil ha­ve au­ten­ti­ci­tet. Ngo’erne skal slet ik­ke væ­re ban­ge for at for­tæl­le om de ting, der går galt. Hel­le­re ær­lig­hed og fejl­bar­lig­hed end ure­a­li­sti­ske glans­bil­led­for­tæl­lin­ger, for det gen­nem­sku­er de med det sam­me,” si­ger Ole Holdgaard.

Til gen­gæld vil ngo’erne op­le­ve, at det vil væ­re let­te­re at få fa­ste støt­ter i ste­det for en­gangs­do­na­tio­ner, hvis de lyk­kes med at få kon­takt til Gen Z.

Fak­tisk me­ner Ole Hold­gaard, at Gen Z på man­ge må­der vil væ­re nem­me­re at en­ga­ge­re end de ældre.

”Vi kal­der boo­mer­ge­ne­ra­tio­nen for klik-ge­ne­ra­tio­nen på so­ci­a­le me­di­er. De li­ker og li­ker ukri­tisk der­u­dad – men et li­ke el­ler hjer­te er dog ik­ke nær så vær­di­ska­ben­de som en de­ling el­ler en kom­men­te­ring. Men får man fat på Gen Z, så vil de de­le bud­ska­bet og en­ga­ge­re sig. Det er me­get me­re vær­di­fuldt for ngo'erne,” for­tæl­ler Ole Holdgaard.

Nye formål?

Gen Z og mil­len­ni­als – alt­så dem der yn­gre end 45 år gam­le - er me­re end dob­belt så til­bø­je­li­ge til at støt­te for­mål, der har at gø­re med so­ci­al ret­fær­dig­hed, kli­ma og køn end æl­dre ge­ne­ra­tio­ner, vi­ser en un­der­sø­gel­se i for­skel­li­ge ge­ne­ra­tio­ners filan­tro­pi fra Bank of America.

Mens æl­dre ge­ne­ra­tio­ner er me­re til­bø­je­li­ge til at støt­te re­li­gi­øse for­mål, kunst og kul­tur og ve­te­ra­ner. Un­der­sø­gel­sen af­spej­ler selv­føl­ge­lig en ame­ri­kansk virkelighed.

Un­ge vok­ser op i en ny vir­ke­lig­hed, hvor de i prin­cip­pet kan væl­ge mel­lem al­le for­mål og ngo’er i verden

Ken­neth Kamp Butz­bach – Ge­ne­ral­se­kre­tær, Isobro

I de nor­di­ske lan­de er det for­mål som men­ne­ske­ret­tig­he­der, mil­jø­be­skyt­tel­se og hel­bred, der vok­ser mest – på tværs af al­le al­ders­grup­per, vi­ser Nor­dic Do­nor Survey.

Det er vel­kendt, at do­na­tions­møn­stre og en­ga­ge­ment æn­drer sig med al­de­ren, og det vil det sand­syn­lig­vis og­så gø­re for Gen Z, si­ger Iso­bros Ken­neth Kamp Butzbach.

”Helt ty­pisk er de un­ge en­ga­ge­re­de med de­res tid og fri­vil­lig­hed, når de bli­ver lidt æl­dre og får børn, en­ga­ge­rer man sig ty­pisk lo­kalt – for ek­sem­pel i bør­ne­nes sport­s­klub. Og når man så bli­ver end­nu æl­dre, do­ne­rer man of­te­re stør­re be­løb til for­mål, der er lidt læn­ge­re væk fra ens egen hver­dag,” for­tæl­ler han.

Lige for loven

Filan­tro­pi har tid­li­ge­re be­skre­vet, hvor­dan ind­sam­lings­lo­ven fra 2014 skel­ner mel­lem støt­te­med­lem­mer og fa­ste støtter.

Og hvor­dan den skel­nen kan spæn­de ben for, hvor­dan ind­sam­lings­or­ga­ni­sa­tio­ner­ne må sam­le ind og hver­ve bi­drag og medlemmer.

Lovens skel­nen mel­lem ind­sam­ling, fa­ste støt­ter og med­lem­mer kan ri­si­ke­re at spæn­de ben for sær­ligt de un­ges en­ga­ge­ment og donationer.

For Gen Z fær­des hjem­me­vant i flek­sib­le Mo­bi­le Pay Subsci­b­tions el­ler Ap­ple Pay som be­ta­lings­værk­tø­jer, hvor de kan do­ne­re når og hvor me­get, de vil.

”De vil må­ske ger­ne støt­te et for­mål i en pe­ri­o­de, men ik­ke væ­re med­lem­mer i et år ad gan­gen. Om man vil be­ta­le med giro­kort år­ligt, el­ler lø­ben­de over Ap­ple Pay, skal væ­re op til den en­kel­te, og vi vil ger­ne ha­ve li­ge­stil­let de mu­lig­he­der, li­ge­som vo­res na­bo­lan­de. Un­der­sø­gel­ser vi­ser, at det ik­ke har be­tyd­ning for do­no­rer­ne, om det hed­der med­lem el­ler fast støt­te el­ler no­get helt tred­je. De vil ba­re ger­ne kun­ne bi­dra­ge flek­si­belt og på en må­de, så de selv be­stem­mer. Den flek­si­bi­li­tet har vi be­hov for, at ind­sam­lings­lo­ven støt­ter op om,” si­ger Ken­neth Kamp Butzbach.

”Be­svær­li­ge og ui­gen­nem­sku­e­li­ge pro­ces­ser – så har du tabt de un­ge støt­ter. Det gi­der de ik­ke. Så de bog­hol­de­ri­ud­for­drin­ger må man til at få styr på, hvis man vil be­hol­de de un­ges en­ga­ge­ment, og det tror jeg ik­ke vil æn­dre sig, når de bli­ver æl­dre,” ly­der det fra Ole Holdgaard.

Iso­bro har da og­så haft fat i fol­ke­tings­med­lem­mer bå­de før og ef­ter val­get, og op­for­dret dem til at gø­re en re­vur­de­ring af ind­sam­lings­lo­ven til en del af et nyt regeringsgrundlag.

”Un­ge vok­ser op i en ny vir­ke­lig­hed, hvor de i prin­cip­pet kan væl­ge mel­lem al­le for­mål og ngo’er i ver­den. Så er det be­svær­ligt at støt­te et sted, væl­ger man ba­re no­get an­det. Det kræ­ver flek­si­bi­li­tet af ind­sam­lings­or­ga­ni­sa­tio­ner­ne, og det har vi brug for, at ind­sam­lings­lo­ven ik­ke spæn­der ben for,” si­ger Ken­neth Kamp Butz­bach fra Isobro.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til filan​tro​pi​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Filan­tro­pi og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Annoncespot_img

Skribent

Sara Zankel
Sara Zankel
Redaktør

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu