Når det nye år skydes ind, bliver det også et goddag til skærpede krav til ESG-rapportering for flere virksomheder. Noget, som humanitære organisationer i stigende grad oplever at kunne hjælpe virksomheder med.
“Nu, hvor der er kommet krav om rapportering, først til de helt store virksomheder og fra årsskiftet også til de lidt mindre, oplever vi, at både virksomheder, men faktisk også fonde i større og større omfang er opmærksomme på, hvordan et partnerskab med Unicef kan bidrage til deres bæredygtighedsrapportering,” siger Susanne Dahl, der er generalsekretær i Unicef.
Blandt Unicefs partnere er blandt andre Novo Nordisk og Pandora, som allerede bruger omtale af partnerskaber aktivt til at vise socialt ansvar i deres årsrapporter og dermed er en del af en tendens, Unicef især gennem det seneste halvandet år har oplevet som stigende.
“Vi oplever nu langt mere end tidligere, at vi kan bidrage med et værditilbud til virksomhederne i forhold til lige præcis ESG. Og det er noget, vi ser som en større nordisk tendens, når jeg er i dialog med mine nordiske Unicef-kollegaer,” siger Susanne Dahl.
Også SOS Børnebyerne oplever, at ESG-agendaen har sit indtog i organisationens arbejde med erhvervspartnerskaber.
“Vi har det sidste halvandet års tid arbejdet med vores særlige værditilbud, altså hvad kan vi skabe af værdi inden for ESG og særligt S’et. I samarbejde med Rambøll har vi udarbejdet en guide til, hvordan virksomheder skal forstå CSRD, og hvordan man kan samarbejde med os om at skabe værdi inden for S’et og få valide data til sin bæredygtighedsrapportering. Med det som udgangspunkt har vi fået gang i nogle spændende dialoger med flere virksomheder, som ser CSRD som en mulighed for ansvarlig værdiskabelse og ikke kun en rapporteringsøvelse. Så der er sket et ryk,” siger Carl Gustav Lorentzen, der er partnerskabschef i SOS Børnebyerne.
Dét, vi oplever nu, som er det nye, er det her stigende ønske fra virksomheder og fonde om at forstå, hvordan de kan afrapportere på S’et
Susanne Dahl – Generalsekretær, Unicef
Han har arbejdet med erhvervspartnerskaber gennem de sidste 20 år og oplever, at der er sket et paradigmeskift, fordi det ikke længere er nok for virksomhederne at støtte en god sag.
“Virksomhederne er i høj grad begyndt at interessere sig for, at det ikke længere er tilstrækkeligt blot at reducere de negative effekter, de kan forårsage. De ønsker at optimere de positive effekter, og her er de nødt til aktivt at engagere sig med interessenter langs hele værdikæden for at tage ansvar for dens samlede påvirkning, hvilket repræsenterer en ny tilgang. Der er kommet flere bundlinjer. Når der revideres nu, kigger de ikke bare på, om der er sorte eller røde tal i forhold til økonomien, men også i forhold til det sociale og miljømæssige,” siger han.
Hjælper især med S’et
Især på ét punkt oplever både SOS Børnebyerne og Unicef, at de kan hjælpe virksomhederne med deres ESG-agenda.
“Der har de seneste år været meget fokus på klima og virksomhedens
aftryk, altså E’et. Men dét, vi oplever nu, som er det nye, er det her stigende ønske fra virksomheder og fonde om at forstå, hvordan de kan afrapportere på S’et. Det er blevet en naturlig del af vores dialog med vores partnere, at vi taler om S'et, for det er jo en kerneopgave for Unicef at skabe varig forandring inden for lige præcis S’et,” siger Susanne Dahl.
Hun fortæller, at arbejdet med S’et er mere kvalitativt end arbejdet med E’et, som er mere målbart, men at Unicef, som en del af FN-økosystemet, har gode data.
“Vi kan dokumentere vores impact og være garant for, at der rent faktisk sker en positiv forandring på S’et. Vi er jo en del af FN-økosystemet, og det vil sige, at vi har en meget høj grad af troværdighed i vores data, som er det, man skal bruge, når man afrapporterer i ESG-sammenhæng. På den måde kan vi løfte virksomhedernes tilgang til ESG fra at være det man kalder en risikostyringsøvelse til at være et mere strategisk udviklingsredskab,” siger hun og tilføjer, at der allerede er konkrete eksempler på, hvordan rapportering på S’et kan se ud i både Novo Nordisks og Pandoras årsrapporter fra 2023.
Vi ønsker ikke at være underleverandør, hvor man kan købe sig til S’et.
Carl Gustav Lorentzen – Partnerskabschef, SOS Børnebyerne
SOS Børnebyerne arbejder også primært inden for S’et og er optaget af, at der er tale om ligeværdige partnerskaber, hvor der er en gensidig værdi.
“Vi ønsker ikke at være underleverandør, hvor man kan købe sig til S’et. Vi vil være en ligeværdig partner og i fællesskab investere i social forandring,” siger Carl Gustav Lorentzen.
Som et eksempel på, hvordan SOS Børnebyerne arbejder sammen med en virksomhed om S’et ude i virksomhedens værdikæde, nævner han et samarbejde med Mascot Workwear, der har en fabrik i Laos, som er et af de lande, hvor SOS Børnebyerne er til stede.
“Det, der kendetegner Laos, er, at der er en stor ung befolkning, som har svært ved at få uddannelse og jobs, og en del af målgruppen er marginaliseret og mangler netværk. Her har Mascot iværksat et projekt sammen med os, som vi kalder Skills4work, der hjælper en gruppe unge, der har behov for at blive opkvalificeret. Så her har vi fundet noget, der skaber gensidig værdi for begge parter i de berørte samfund,” fortæller Carl Gustav Lorentzen og tilføjer, at det kan ende med, at nogle af de unge får arbejde på Mascots fabrik, men at det ikke er et formål i sig selv.
E og S hænger ofte sammen
Et andet eksempel på et erhvervspartnerskab, der taler ind i ESG-arbejdet, er SOS Børnebyernes samarbejde med Velux og en række andre virksomheder om et projekt i Ukraine, der kaldes Children’s Living Places.
Projektet vil gerne fremme to dagsordner. Dels at sikre, at flere børn kommer i plejefamilie frem for institution, og dels at bidrage til en mere bæredygtig genopbygning af Ukraine. Dermed favner projektet, der går ud på at bygge boliger med et lavt klimaaftryk til plejefamilier, både E’et og S’et og kombinerer mere bæredygtigt bygningsdesign med social bæredygtighed i form af familielignende omsorg samt forebyggende støtte til trængte familier i det krigshærgede land, forklarer Carl Gustav Lorentzen.
“Velux og de øvrige virksomhedspartnere har værdikæder i Ukraine i form af både produktion og salg, og derfor er der et overlap i forhold til ESG-dagsordenen,” siger Carl Gustav Lorentzen.
Han mener, at det er en helt afgørende fordel, at SOS Børnebyerne har en solid tilstedeværelse verden over og dermed også ofte dér, hvor virksomhederne har værdikæder, når denne type transformative partnerskaber udvikles.
Unicef oplever også, at E’et og S’et hænger sammen i mange sammenhænge.
“For os at se i Unicef er S'et jo fuldstændig afgørende, når det handler om arbejdet med bæredygtighed. Der er 2,2 milliarder børn i verden, og halvdelen af dem er påvirket af de klimakriser, vi ser rundt omkring i verden, så på nogle punkter hænger E’et og S’et gevaldigt sammen,” siger Susanne Dahl.
Vi oplever, at der bliver efterspurgt værditilbud til virksomheder og fonde, som handler om at rådgive på S'et
Susanne Dahl – Generalsekretær, Unicef
Hvor der er mange, der kan give rådgivning inden for E’et, har Unicef en særlig rolle som rådgiver inden for S’et, siger hun:
“Vi oplever, at der bliver efterspurgt værditilbud til virksomheder og fonde, som handler om at rådgive på S'et.”
Med de nye krav til rapportering forventer Unicef, at ESG vil komme til at fylde endnu mere i fondens erhvervspartnerskaber.
SOS Børnebyernes partnerskabschef er heller ikke i tvivl om, at ESG-dagsordenen er kommet for at blive.
“Jeg tror, at denne dagsorden kommer til at blive mere og mere integreret i virksomhedernes arbejde, og at der vil komme mere samarbejde mellem virksomheder, civilsamfund og myndigheder, fordi vi alle er tvunget til at kigge på, hvordan vi skaber mere systemisk forandring, frem for at hoppe fra projekt til projekt og donation til donation,” siger han.
