Guide: Sådan får din ngo en donationsknap hos en erhvervspartner

Hvis du over­ve­jer at etab­le­re et mi­kro­do­na­tions­part­ner­skab med en virk­som­hed, rå­der Chri­sti­an Sop­hus Eh­lers dig til at se ef­ter b-to-c-virk­som­he­der, der har et stort kun­de­grund­lag. Alt­så virk­som­he­der, der hen­ven­der sig til pri­vat­kun­der, og ger­ne har man­ge af slagsen.

“For­di så er der me­get tra­fik, og der skal jo man­ge bæk­ke små til at gø­re en stor å. Man­ge gan­ge 10 kro­ner el­ler 20 kro­ner gi­ver utro­lig man­ge pen­ge, hvis der er nok men­ne­sker, der gi­ver, så det er me­get cen­tralt,” si­ger han.

Han næv­ner blandt an­det er­hvervs­part­ner­ska­ber mel­lem H&M og UNHCR, Mi​in​to​.dk og Rø­de Kors samt Saxo​.com og Uni­cef som ek­semp­ler på part­ner­ska­ber, hvor virk­som­he­dens sto­re tra­fik har gjort part­ner­ska­ber­ne succesfulde. 

Hvis ens ngo al­le­re­de har en re­la­tion til en virk­som­hed, som i for­vej­en støt­ter ngo’en, kan det væ­re en vej frem at til­by­de virk­som­he­den at ud­byg­ge re­la­tio­nen med et mi­kro­do­na­tions­part­ner­skab, si­ger han.

Det er en må­de for virk­som­he­den at ak­ti­ve­re og syn­lig­gø­re part­ner­ska­bet på

Chri­sti­an Sop­hus Eh­lers – Selv­stæn­dig rådgiver

På den må­de kan du må­ske sky­de gen­vej ved at hen­ven­de dig til en virk­som­hed, som i for­vej­en har vist in­ter­es­se for din ngo, og som gi­vet­vis vil kun­ne se for­de­len i at frem­hæ­ve og syn­lig­gø­re sit en­ga­ge­ment med din organisation. 

“Det er en må­de for virk­som­he­den at ak­ti­ve­re og syn­lig­gø­re part­ner­ska­bet på,” si­ger han og til­fø­jer, at det kan til­fø­re vig­tig CSR-vær­di til virksomheden.

Til­med kan et mi­kro­do­na­tions­part­ner­skab væ­re en må­de at fast­hol­de og for­læn­ge et er­hvervs­part­ner­skab på, me­ner Chri­sti­an Sop­hus Ehlers.

“Det kan og­så væ­re med til at for­læn­ge part­ner­ska­bet, for­di det er svæ­re­re for virk­som­he­den at gå ud af sam­ar­bej­det, hvis der er in­ve­ste­ret tid og pen­ge i et plug-in til virk­som­he­dens hjemmeside”.

Hvis du skal finde en ny erhvervspartner

Hvis du ik­ke kan fin­de en er­hvervs­part­ner blandt din ngo’s al­le­re­de etab­le­re­de brand-re­la­tio­ner, er det en god idé at kig­ge ef­ter en part­ner, som de­ler din ngo’s vi­sion og mis­sion, ly­der rå­det, som Chri­sti­an Sop­hus Eh­lers ud­dy­ber i et blo­gind­læg på sin hjem­mesi­de.

Som ek­sem­pel på et er­hvervs­part­ner­skab, der er dre­vet frem af en fæl­les mis­sion, kan sam­ar­bej­det mel­lem Saxo​.com og Uni­cef næv­nes. Det er byg­get op om­kring en mis­sion om at spre­de læ­seg­læ­de og sik­re ud­dan­nel­se af ver­dens børn og pas­ser der­for godt til en virk­som­hed som Saxo​.com, der le­ver af at sæl­ge bøger.

Hvis din or­ga­ni­sa­tion over­ve­jer at ind­gå i et er­hvervs­part­ner­skab med en virk­som­hed, som den ik­ke ken­der på for­hånd, er det des­u­den en god idé at un­der­sø­ge virk­som­he­dens vær­di­er og eti­ske ret­nings­linjer og sik­re, at de flug­ter med din or­ga­ni­sa­tions kerneværdier. 

“Det­te in­klu­de­rer blandt an­det en vur­de­ring af de­res hold­nin­ger til spørgs­mål som bæ­re­dyg­tig­hed og so­ci­alt an­svar,” skri­ver han. 

Til­med op­for­drer Chri­sti­an Sop­hus Eh­lers ngo’erne til at la­ve en due di­li­gen­ce-gen­nem­gang af virk­som­he­den for at sik­re, at den ik­ke gør brug af for­ret­nings­me­to­der el­ler an­det, der vil kun­ne ska­de or­ga­ni­sa­tio­nens omdømme. 

Re­gel­mæs­sig kom­mu­ni­ka­tion er nøg­len til et vel­lyk­ket part­ner­skab, og­så når det gæl­der mikrodonationer.

Chri­sti­an Sop­hus Eh­lers – Selv­stæn­dig rådgiver

Sidst med ik­ke mindst gu­i­der Chri­sti­an Sop­hus Eh­lers til at hol­de kom­mu­ni­ka­tions­ka­na­ler­ne åbne. 

“Re­gel­mæs­sig kom­mu­ni­ka­tion er nøg­len til et vel­lyk­ket part­ner­skab, og­så når det gæl­der mi­kro­do­na­tio­ner. Op­ret sy­ste­mer for, hvor­dan I vil ud­veks­le fe­ed­ba­ck og eva­lu­e­re sam­ar­bej­det lø­ben­de for at sik­re, at I fort­sat er på bøl­ge­læng­de,” ly­der rådet. 

Rent lav­prak­tisk kan do­na­tions­k­nap­pen en­ten ud­vik­les af virk­som­he­dens it-af­de­ling el­ler le­ve­ran­dør, el­ler den kan til­kø­bes som plug-in af for ek­sem­pel den sven­ske virk­som­hed Pen­ny­brid­ge, der har spe­ci­a­li­se­ret sig i at in­te­gre­re mi­kro­do­na­tio­ner på virk­som­he­ders hjemmesider. 

Det kan være omkostningstungt

Hvis man er en lil­le el­ler mel­lem­stor ngo, skal man dog gø­re sig klart, om det er res­sour­cer­ne værd at gå den vej, me­ner Chri­sti­an Sop­hus Ehlers. 

“Det er ty­pisk en lang pro­ces at etab­le­re et part­ner­skab, og det skal mod­nes. Ale­ne den ud­vik­lings­om­kost­ning kan væ­re stor, så det kan bli­ve dyrt for en lil­le- el­ler mel­lem­stor or­ga­ni­sa­tion at sat­se på, at det må­ske bli­ver til no­get,” si­ger han.

En an­den år­sag til, at det kan væ­re en svær fun­dra­i­sing­me­to­de at bru­ge for de min­dre ngo’er er, at de som of­test ik­ke er li­ge­så kend­te i den bre­de be­folk­ning, og af den år­sag kan det væ­re svæ­re­re at få virk­som­he­der til at vil­le ind­gå i et mi­kro­do­na­tions­part­ner­skab, me­ner Chri­sti­an Sop­hus Ehlers. 

“Virk­som­he­der­ne vil jo ger­ne ha­ve, at de­res brand-vær­di el­ler brand shine beg­ge ve­je, så det er klart me­re at­trak­tivt for DSB at ha­ve Rø­de Kors som part­ner, end at ha­ve en min­dre kendt ngo. Et brand vil hel­le­re ha­ve et an­det brand,” si­ger han.

Der kan dog væ­re man­ge pen­ge at hen­te i me­to­den, selv­om do­na­tio­ner­ne er små, så der er stort po­ten­ti­a­le, me­ner Chri­sti­an Sop­hus Eh­lers. Især hvis det og­så kun­ne bli­ve en må­de at ind­sam­le le­ads på, til­fø­jer han. 

Der er dog, ham be­kendt, end­nu ik­ke nog­le ek­semp­ler på, at mi­kro­do­na­tio­ner har kun­net bru­ges til at ind­sam­le le­ads, da det vil kræ­ve no­get an­det af part­ner­ska­bet for at le­ve op til GDPR-reglerne.