
Det er 25 år siden, kortet over verdens biodiversitets-hotspots senest blev gennemgribende opdateret. Siden har verden ændret sig – og ikke til det bedre. Presset på naturen er intensiveret, og tabet af biodiversitet er accelereret i et alarmerende tempo.
Det er baggrunden for en storstilet indsats fra blandt andre Hempel Fonden omhandlende en global opdatering af de nuværende biodiversitets-hotspots. Opdateringen er i fuld gang med at blive udviklet af forskere og naturbeskyttelsesorganisationer, og den bygger blandt andet på vurderinger af udryddelsesrisikoen for flere end 170.000 arter.
Den danske fonds indsats sker som en del af et internationalt konsortium bestående af blandt andre Newcastle University og organisationerne International Union for Conservation of Nature (IUCN) og Re:wild. Sidstnævnte er grundlagt af en gruppe naturbevaringsforskere sammen med skuespilleren Leonardo DiCaprio.
Alle vi, der arbejder med naturbeskyttelse, er nødt til at prioritere. Det nye initiativ skal give os et fælles grundlag for at vurdere, hvor i verden vores indsats kan gøre den største forskel
Anders Holm – Administrerende direktør, Hempel Fonden
Kortet over verdens biodiversitets-hotspots omfatter i dag 37 områder med mange arter, der kun findes dér, og hvor en stor del af den oprindelige natur er gået tabt.
Samtidig viser opgørelser, at omkring 14 procent af verdens resterende skove er gået tabt de seneste 25 år, imens IUCN’s såkaldte rødlisteindeks, som måler den samlede risiko for udryddelse af arter, er forværret med cirka 10 procent.
Nødt til at prioritere
Siden sidste opgørelse over verdens biodiversitets-hotspots er teknologien til at kortlægge arter og deres levesteder til gengæld blevet langt bedre, og forskerne har langt flere data at arbejde med, forklarer Anders Holm, der er administrerende direktør i Hempel Fonden.
Intentionen og forventningen med arbejdet og opdateringen er derfor at kunne give blandt andre regeringer, ngo’er og fonde et bedre og langt mere præcist grundlag for at beslutte, hvor de skal sætte ind, og hvor deres midler kan gøre størst gavn.
”Alle vi, der arbejder med naturbeskyttelse, er nødt til at prioritere. Det nye initiativ skal give os et fælles grundlag for at vurdere, hvor i verden vores indsats kan gøre den største forskel,” siger Anders Holm.
”Samtidig vil vi bruge initiativet til at styrke samarbejdet på tværs af sektoren. Ambitionen er, at vi sammen kan skaffe flere penge til naturbeskyttelse og investere mere i de metoder, som forskning og erfaring viser virker,” forklarer han.
Skal træffe bedre valg
For Hempel Fonden er der tale om et skifte fra at spørge ”Hvor er biodiversiteten?" til at spørge "Hvor kan vi mindske udryddelsesrisikoen mest?", forklarer Anders Holm.
“Det afgørende skifte handler om, hvad vi som sektor prioriterer efter. At vide, hvor biodiversiteten findes, er udgangspunktet. Men når vi beslutter, hvor vi vil sætte ind, skal vi også spørge, hvor vores indsats kan mindske risikoen mest for, at arter uddør. Den viden skal gøre os bedre til at træffe valg – fra de områder, vi prioriterer, til de indsatser, vi vælger at investere i,” siger Anders Holm.
Det er Anders Holms forventning, at offentliggørelsen kan ske inden for cirka trekvart år.
”Vi regner med, at det konsortium af universiteter og internationale organisationer, blandt andet IUCN, som vi arbejder sammen med, kan offentliggøre forskningsresultaterne i sensommeren 2027. Planen i konsortiet er, at forskningen bliver publiceret efter fagfællebedømmelse, og det er jo svært at sige på forhånd, hvor lang tid den proces tager. Derfor har vi ingen fast dato endnu,” siger Anders Holm.
Det afgørende skifte handler om, hvad vi som sektor prioriterer efter
Anders Holm – Administrerende direktør, Hempel Fonden
Han tilføjer, at konsortiet ser frem til at dele den nye viden, som der er stor interesse for på globalt plan.
Hvor mange penge, Hempel Fonden skyder ind i projektet, og konkret hvor mange mennesker i fonden, der er involveret i opdateringen af de nuværende biodiversitets-hotspots, ønsker fonden ifølge dens kommunikationsafdeling ikke at svare på. Begrundelsen herfor er, lyder det i en e-mail til Filantropi, at arbejdet ”stadig er i gang og vil være det i de kommende år”.


