Flere Flexklinikker for de mest udsatte og sundhedslandsbyer i Udkantsdanmark. Det er blandt de fire tiltag, der nu skal skaleres og udvides, så de kan komme flere borgere til gavn.
Tiltagene er en del af et nyt program fra Novo Nordisk Fonden, der skal mindske ulighed i sundhed i Danmark, og som blev lanceret i sidste uge.
Fondens forberedelser til programmet har dog været i gang længe – i hvert fald et års tid.
”Vi er gået lidt anderledes til værks denne gang,” siger Christina Diekhöner, som er senior project manager indenfor sundhed i Novo Nordisk Fonden.
Lighed i sundhedDe fire projekter, som tilsammen har modtaget 50 millioner i det nye program, og nu skal skaleres:
- Sundhedslandsbyer: lokale fællesskaber i landdistrikter skal styrke borgernes adgang til sundhed. Der er seks eksisterende sundhedslandsbyer i Brønderslev, Rebild, Ærø, Langeland, Slagelse og Guldborgsund, som videreudvikles, og samtidig skal otte nye sundhedslandsbyer etableres. Målet er at mindske geografisk ulighed i sundhed.
- Social Drive Out skal udvides og forankres. Social Drive Out er forankret i KFUM’s Sociale Arbejde og drives af ansatte og frivillige, som opsøger sårbare og udsatte mennesker, hvor de lever og bor, særligt i udkanterne af Danmark, og bygger bro til videre hjælp.
- Tovholder i almen praksis: Den praktiserende læges rolle som tovholder for patienter med komplekse og mange sygdomme, skal styrkes og centrale elementer udbredes nationalt.
- Flexklinikken på Bispebjerg Hospital giver fleksibel behandling til udsatte mennesker, som kan droppe ind og få håndholdt, fleksibel og hurtig behandling. Med bevillingen videreudvikles Flexklinikken med blandt andet sengeafsnit og den udvides til og tilpasses Holbæk Sygehus samt Amager og Hvidovre Hospital.
Fonden har afsat 100 millioner kroner til programmet, som udmøntes over to år. De første 50 millioner kroner er netop bevilget til de fire tiltag, der på tværs af kommuner, regioner og civilsamfund arbejder for, at alle har lige adgang til sundhedssystemet - uanset om man bor i et udkantsområde eller er socialt udsat.
De fire initiativer får støtte til at blive udvidet og skaleret over de næste fire-fem år.
Ingen dybe tallerkener
Ofte arbejder fonden med åbne ansøgningsrunder og med fokus på nye projekter og metoder. Denne gang har fonden selv prikket de potentielle bevillingsmodtagere på skulderen.
”Denne gang beder vi ikke folk om at opfinde den dybe tallerken og komme med et nyt projekt. I stedet har vi undersøgt feltet omkring ulighed i sundhed grundigt og fundet frem til nogle gode løsninger. Og så har vi spurgt, hvordan deres tiltag kan komme endnu flere borgere til gavn,” siger Christina Diekhöner.
Helt konkret begyndte Christina Diekhöner og hendes kolleger processen med at læse en masse evalueringer og rapporter, ringe rundt og haft snakke og samtaler og ikke mindst besøge en masse tilbud og aktører for at blive klogere på ulighed i sundhed.
”Vi kommer tættere på projekterne, inden de laver en egentlig ansøgning, og har mere dialog end i mange andre sammenhænge, hvor modus typisk er, at vi modtager ansøgninger og vurderer dem via vores komitéer. Så det er en ny måde at lave programmer på, som vi gerne vil eksperimentere mere med,” siger hun.
Borgerens stemme
De fire projekter, som er blevet udvalgt i den første runde, arbejder på tværs af det etablerede sundhedssystem, civilsamfund og kommuner.
Flexklinikken på Bispebjerg Hospital er et af de udvalgte tiltag.
På Flexklinikken møder sundhedspersonale udsatte mennesker, som ikke altid passer ind i det etablerede sundhedssystem. Målgruppen kan ofte ikke ringe til deres egen læge, fordi de ikke har kontakt til lægen, ikke har telefon eller ikke opholder sig i den kommune, hvor de på papiret hører hjemme. De kan ikke tjekke deres e-boks eller møde op på et fast tidspunkt for at modtage behandling på grund af hjemløshed, afhængighed, psykiske sygdomme og et kaotisk liv.
Men de kan altid komme forbi Flexklinikken.
”Vi møder en gruppe patienter, som ikke får den behandling, de burde få, fordi de ikke passer ind i sundhedssystemets rammer. De fylder meget, og hospitalerne kan have svært ved at rumme dem. I Flexklinikken har vi lavet rammer, som bedre passer til dem,” fortæller Hanne Nygaard, leder af forskningsenheden på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.
Med den nye bevilling skal Flexklinikkens tilbud udvides, og samtidig skal initiativet skaleres til Amager og i Holbæk.
Og håbet er, at Flexklinikkerne kan vokse endnu bredere ud i landet:
”Vi får mange henvendelser fra hele landet, fordi man mange steder ser, at der er en gruppe borgere, som man ikke gør det godt nok for. Så vi håber også at få skabt en model, som kan bruges til at lave flexklinikløsninger, som kan tilpasses lokalt, uanset hvor i landet, man er," siger Hanne Nygaard.
Abstinenser
En af de ting, som Flexklinikken skal udvides med, er et sengeafsnit til abstinensbehandling.
Hvis man skal i døgnbehandling for afhængighed, kan det være nødvendigt at være indlagt i en periode først, så man er ude over de mest akutte abstinenser. Der kan være behov for store mængder medicin for at holde de værste abstinenser fra døren, så det foregår oftest på et hospital.
”Og abstinensbehandlingen er en indsats, som vi kan se, at vi på hospitalet ikke lykkes særlig godt med. En rigtig stor andel af borgerne vælger at gå fra indlæggelsen, og dermed kan de ikke komme videre i behandling. Så vi vil gerne undersøge, hvordan vi kan give dem en god behandling og en indlæggelse, der møder deres behov,” siger Hanne Nygaard.
I det hele taget er borgerinddragelse en vigtig del af projektet, fortæller forskningslederen.
Men der er meget mere på spil end den enkelte borgers oplevelse.
”Det er dyrt for samfundet, når vi er ude i mange indlæggelser, fordi vi ikke kan komme i mål med behandlingen, og der opstår komplikationer af tilstande, der let kunne behandles og forebygges. På den måde er der virkelig samfundsøkonomiske perspektiver, som vi også gerne vil undersøge nærmere,” siger Hanne Nygaard.
Kan ikke kopieres
Projektet på Flexklinikken er allerede i gang med de mest indledende faser:
”Vi skal arbejde på tværs af hospitaler og regioner, så der er en del arbejde med databehandling og sikkerhed, som vi er i gang med at få kigget på,” siger forskningslederen.
Skalering af flexklinikkerne kræver i det hele taget meget og grundig forberedelse.
”Vi kan ikke bare tage den flexmodel, vi har på Bispebjerg, og kopiere til Holbæk. Det er helt forskellige typer af udsathed og borgere, der er tale om. I Københavnsområdet er der måske en større centrering af stofbrugere, men også af sociale tilbud, der har kontakt til borgerne. I Holbæk er geografien anderledes, der er flere mennesker, som sidder isolerede ude i sommerhusområderne, så det kræver en anden tilpasning,” fortæller Hanne Nygaard.
Det er en del af det, projektet skal undersøge, og som Novo Nordisk Fonden gerne vil understøtte:
”Vi har helt åbne øje i forhold til, at der skal lokale løsninger til, og at en flexklinik i Holbæk skal se anderledes ud, end den model man kender fra Bispebjerg, for selvfølgelig spiller geografi og demografi en rolle,” siger senior project manager fra Novo Nordisk Fonden Christina Diekhöner.
Støtte praksisfelt
Novo Nordisk Fonden vil samle de fire udvalgte projekter i et erfaringsnetværk. Det er også en ny måde for fonden at arbejde med programmer på:
Vi er optagede af, hvordan vi som fond kan bidrage med at samle aktører og støtte praksisfeltet i at tale sammen.
Christina Diekhöner – senior project manager, Novo Nordisk Fonden
”Ulighed i sundhed er et komplekst problem, man ikke kan løse ved én enkelt indsats. Vi vil gerne undersøge, hvad det bringer af viden og indsigt, når vi samles,” siger Christina Diekhöner.
Og her kan fondene understøtte de sociale aktører, som ofte har øjnene rettet mod driften og målgruppen.
”Vi er optagede af, hvordan vi som fond kan bidrage med at samle aktører og støtte praksisfeltet i at tale sammen. Og samtidig også tale ind i relevante fora og til beslutningstagere, så alt den viden, som der er ude i praksis, kommer i spil,” siger hun.
Fonden har endnu ikke opskriften på, hvordan vidensdelingen skal ske og komme i spil.
”Vi har ikke svarene endnu, men det er noget af det, vi gerne vil afprøve. Der sker rigtig mange ting indenfor ulighed i sundhed for tiden; sundhedsreform, værdighedsreform og så videre. Så det er i hvert fald vigtigt at give de gode erfaringer fra praksis en stemme også, og det vil vi gerne støtte op om,” siger hun.
Sætter ting i gang
Fonden har som beskrevet selv undersøgt feltet og haft prikket potentielle bevillingsmodtagere på skuldrene.
Den metode er valgt efter nøje overvejelser.
Vi spørger os selv, om vi har kigget godt nok på feltet, og om vi skulle have brugt længere tid eller kortere? Men det er en del af læringen, for det er en ret ny måde at sammensætte et program på,
Christina Diekhöner – senior project manager, Novo Nordisk Fonden
”Når vi har åbne ansøgningsrunder, får vi en masse ansøgninger, som ikke passer ind. Så vi har talt en del om, hvad vi sætter i gang ude i de mindre organisationer, som bruger en masse tid uden at komme i nærheden af en bevilling,” fortæller Christina Diekhöner.
Ved selv at styre processen, risikerer man på den anden side at overse noget.
”Selvfølgelig er der fordele og ulemper ved begge metoder. Vi spørger os selv, om vi har kigget godt nok på feltet, og om vi skulle have brugt længere tid eller kortere? Men det er en del af læringen, for det er en ret ny måde at sammensætte et program på,” siger hun.
Næste år skal programmets anden del og øvrige 50 millioner uddeles, og der vil programmet være mere velkendt:
”Lanceringen af programmets første del er også et signal til andre om, at vi har fokus på området og er klar på gode samarbejder igen næste år,” siger Christina Diekhöner.
