En af de store styrker i det langvarige partnerskab mellem Region Hovedstaden, Rigshospitalet og Ole Kirks Fond om at skabe et banebrydende børnehospital er partnernes forskellighed.
Det fremhæver både formanden for den politiske følgegruppe, fonden og hospitalet.
”Det er helt sikkert vores forskellige kompetencer og ståsteder, der er styrken ved partnerskabet. Det er jo et udviklingsprojekt, så vi har hele tiden skullet vurdere og drøfte, om vi nu er på rette vej. Den drøftelse har vi fortsat, og der er stor læring at hente for os alle i dette tætte samarbejde,” siger Thomas Leth Frandsen, der er senior-projektchef på Mary Elizabeths Hospital, der tidligere blev kaldt Børneriget.
Samtidig fremhæver flere parter, at netop forskelligheden også har været det mest udfordrende i partnerskabet indtil videre.
”Det kan lyde trivielt, men det er netop projektets styrke – vores forskelligheder – der også udfordrer os. Det kræver stor tillid til hinanden, netop fordi vi kommer fra forskellige verdener,” siger Thomas Leth Frandsen.
Det samme fremhæver strategisk rådgiver i Ole Kirks Fond, Caroline Elisabeth Heering.
Det ligger indbygget i et partnerskab som dette her, at når man kommer fra forskellige verdener og arbejder på tværs på den måde, så kommer der udfordringer
Caroline Elisabeth Heering – strategisk rådgiver, Ole Kirks Fond
“Det ligger indbygget i et partnerskab som dette her, at når man kommer fra forskellige verdener og arbejder på tværs på den måde, så kommer der udfordringer. Det er klart, fordi vi ser forskelligt på tingene. Men det er lige præcis dét, der er styrken i det, og det er dét potentiale, man kan forløse. At man ser på tingene fra forskellige vinkler gør, at man kan løfte projektet endnu højere. Hvis man vel at mærke etablerer en gensidig respekt for hinandens faglige kompetencer,” siger hun.
Den gensidige respekt er også noget af det, som formanden for den politiske følgegruppe for Børneriget og medlem af Regionsrådet (S) i Region Hovedstaden, Leila Lindén, fremhæver som en styrke.
“Vi har haft viljen til at forstå hinanden og lære hinandens verdener at kende helt fra starten af og tage det bedste fra hinandens indfaldsvinkler. Så jeg synes, vi har beriget hinanden i partnerskabet,” siger Leila Lindén.
Hun fremhæver, at der har været stor enighed om visionen for projektet helt fra start og mener, ligesom Caroline Elisabeth Heering, at partnerskabet med fonden har fået 1 + 1 til at blive til mere end 2.
“Jeg tror, det er pustet fra en anden verden og en anden måde at se tingene på, der er styrken. Vi var godt klar over, at det er en god idé at have en legende tilgang på en børneafdeling, men fonden kunne komme med endnu mere konkrete idéer til, hvordan det kunne gøres,” siger Leila Lindén.
Partnerskabsaftalen bruges som redskab
Da partnerskabet blev igangsat i 2016, blev der udformet en partnerskabsaftale, som dengang blev kaldt “et skoleeksempel i partnering” af professor i offentligt-privat samarbejde, Christina Tvarnø, fra juridisk institut ved CBS. Hun fremhævede, at parterne insisterede på at sætte familiernes og børnenes behov i centrum.
”Det er meget karakteristisk for partnering-aftaler, at man bygger efter behov og ikke efter kravspecifikationer. Det er rigtig flot, at de ikke gør det, for det er hele essensen i partnerskabsaftaler,” sagde Christina Tvarnø til Fundats i 2017.
Spørger man strategisk rådgiver i Ole Kirks Fond, Caroline Elisabeth Heering, gennemsyrer den tilgang stadig partnerskabet.
“Vi har som fond valgt en tilgang til at gå ind i partnerskabet, som er lidt utraditionel i forhold til, hvordan fonde sommetider griber projekter an. Vi lagde ikke en masse skarpe krav ind fra start af som fond. Vi kendte ikke selv svarene, så derfor gik vi ind i det med åbent sind, og vi havde en bestyrelse, som heldigvis havde mod til at gå ind i det på den måde. Så samarbejdet er tillidsbaseret, åbent og behovsstyret, og vi har i virkeligheden udviklet projektet i samarbejde i partnerskabet undervejs,” siger hun.
Fordi skibet så at sige bliver bygget, mens det sejler, er den oprindelige partnerskabsaftale stadig god at konsultere løbende, fortæller projektchef i Ole Kirks Fond, Lars Hyldgaard Olesen.
Vi mødes i styregrupper, hvor vi også drøfter, hvordan vi arbejder sammen, og hvilke kompetencer, vi hver især har. Til dét er den oprindelige samarbejdsaftale, vi indgik i 2016, et rigtig godt redskab
Lars Hyldgaard Olesen – projektchef, Ole Kirks Fond
“Vi mødes i styregrupper, hvor vi også drøfter, hvordan vi arbejder sammen, og hvilke kompetencer, vi hver især har. Til dét er den oprindelige samarbejdsaftale, vi indgik i 2016, et rigtig godt redskab, fordi den i virkeligheden får etableret dette her samarbejdsparadigme, altså at det er et tillidsfuldt samarbejde, vi skal opnå med hinanden,” siger han.
Jesper Erdal, der er projektdirektør på Mary Elisabeths Hospital, og dermed repræsenterer Rigshospitalet i partnerskabet, fremhæver også, at de formelle aftaler er med til at sikre, at skibet bliver på ret kurs.
“Formelt har vi flere samarbejdsaftaler og en styringsmanual, hvor der er retningslinjer for styringen af projektet for at sikre, at alle partnere i partnerskabet inddrages gensidigt og rettidigt. Styringsmanualen sikrer en handledygtig hospitalsbyggestyregruppe, projektstyregruppe og en projektorganisation med klart definerede beslutningsgange og mandater,” siger han.
Samarbejdsfora sikrer dialog
Ud over de skriftlige aftaler er det dog i høj grad kontinuerlig og tæt dialog, som har vist sig nyttig, påpeger både fonden og hospitalet.
”I praksis har vi en uformel og tæt dialog, hvor vi ofte er i kontakt med hinanden flere gange ugentlig. Så vores partnerskab kan nærmest karakteriseres som kollegialt,” siger Jesper Erdal.
Projektchef i Ole Kirks Fond, Lars Hyldgaard Olesen, fortæller, at der i partnerskabet desuden er to samarbejdsfora, der er med til at sørge for, at samarbejdet glider.
“Dét at have de to samarbejdsfora, hvor der er en åben dialog, der har givet os en god forståelse for, hvad det er, vi hver især kommer fra, og hvad vi kan bringe ind i partnerskabet, har været utrolig gavnligt. Det har også gjort, at vi har fået en langt større forståelse for, hvad det er for nogle præmisser, Rigshospitalet arbejder under, og dermed i samarbejde har kunnet finde ud af, hvad de rigtige løsninger har været, som både lever op til de ambitioner, fonden har, men som også kan fungere bæredygtigt i et offentligt dansk sundhedsvæsen,” siger han.
Når der er to samarbejdsfora skyldes det, at fonden oprindeligt skød 600 millioner kroner ind i det økonomiske fundament på i alt to milliarder kroner, som projektet hviler på, og siden, i 2021, gav endnu en bevilling på yderligere 85 millioner kroner, som er øremærket til brugeroplevelsen.
“Som projektet er skredet frem, er vi blevet klogere, og vi kunne se, at der var nogle potentialer i det, som vi kunne gøre mere for at forløse ved at bringe de kompetencer, vi hver især har, i spil sammen. Der aftalte vi at etablere to samarbejdsfora, som vi er ret glade for - et overordnet samarbejdsforum og et, som er dedikeret til brugeroplevelsen,” siger Lars Hyldgaard Olesen.
Nye indsigter om brugeroplevelsen
Fondens arbejde med brugeroplevelsen på børnehospitalet er noget af det, som projektdirektør på Mary Elisabeths Hospital, Jesper Erdal, især fremhæver som lærerigt.
“Vi har ikke bare fået en pose penge og en “sleeping-partner”. Der er indgået en aftale om et forpligtende samarbejde helt frem til åbningen. Blandt andet har vi i samarbejde med Ole Kirks Fond opnået nye indsigter inden for arbejdet med brugeroplevelse. En indsigt som vi i fællesskab arbejder på at oversætte til den kliniske verden,” siger han.
Formanden for den politiske følgegruppe, Leila Lindén, der ligeledes var formand for dommerkommiteen i forbindelse med arkitektkonkurencen, mener desuden, at Ole Kirks Fond har bidraget med vigtige indsigter i forhold til udformning og design af de fysiske rammer på børnehospitalet.
“Jeg synes, det var så kreativt at møde de folk fra Ole Kirks Fond og få et indblik i en verden, hvor leg har en helt anden betydning. Livet skal leves, også når man er syg, og der skal være let, lyst og grønt, hvis børn og deres familier skal have de bedste forudsætninger for at leve, selvom familien er ramt af alvorlig sygdom,” siger Leila Lindén.
Hun fremhæver blandt andet familiestuerne, hvor der er senge, der kan hives ud af væggene, så der er plads til, at familien kan overnatte, og at der er grønne planter for at gøre hospitalet mere hjemligt.
Sidstnævnte planter fandt man i øvrigt ud af at få bag glas, fordi jordbakterier ellers ikke er forenelige med de kliniske krav, og det er et godt eksempel på, at de to verdener har skullet finde sine kompromiser undervejs, mener hun. Noget, som også Thomas Leth Frandsen nævner:
Det har sommetider givet udfordringer at være en højt specialiseret, politisk styret driftsorganisation i partnerskab med en fond, der har et bagland med helt andre kompetencer, end vi traditionelt møder i sundhedsvæsenet
Thomas Leth Frandsen – Senior-projektchef, Mary Elizabeths Hospital
“Det har sommetider givet udfordringer at være en højt specialiseret, politisk styret driftsorganisation i partnerskab med en fond, der har et bagland med helt andre kompetencer, end vi traditionelt møder i sundhedsvæsenet. Et jordnært eksempel kan være, når design og koncepter rammer driften og møder hygiejnekrav og arbejdsmiljøregler,” siger han.
Ifølge Caroline Elisabeth Heering har løsningen på uoverensstemmelserne igen været dialog og gensidig respekt for hinandens faglige kompetencer.
“På Rigshospitalet handler det om liv og død, så man tænker nogle gange anderledes og man er meget fokuseret på behandlingen, fordi hvis man ikke lykkes med at gøre patienten rask, så kan alt det, vi taler om, som handler om livskvalitet, hurtigt blive sekundært. Så hvis der ikke er en respekt for, hvad det er for en verden, man arbejder ind i, så bliver det svært. Men hvis man har det, så kan man godt være uenige og se det på forskellige måder og samtidig få noget virkelig godt ud af det. Jeg tror, det er en af de helt store styrker i dette her samarbejde,” siger hun.
Caroline Elisabeth Heering fortæller, at de i partnerskabet arbejder med et helhedssyn, der handler om at se det hele menneske, men med behandlingen i centrum. Grafisk kan man se på det som tre koncentriske cirkler, hvor behandlingen er i centrum, men der, uden om det, er det hele menneske, og uden om det er en familie, der visualiseres som den tredje cirkel, forklarer Lars Hyldgaard Olesen.
“Det har gjort, at det er nemmere at mødes omkring det i partnerskabet og finde løsninger i hver af de tre cirkler. Rigshospitalet arbejder allerede i høj grad på den måde idag, så det er ikke, fordi hospitalet kun fokuserer på den inderste cirkel, men dét at kunne arbejde mere systematisk med de andre cirkler gør, at det kan give et løft af de områder også,” siger Lars Hyldgaard Olesen.
Flere partnerskaber i fremtiden
Mary Elizabeths Hospital åbner efter planen i sommeren 2026.
Indtil da fortsætter partnerskabet det samarbejde, der efterhånden har fundet sin form.
“Det har krævet mod og åbenhed at nå dertil, hvor vi er i dag, i hvad der må betegnes som et ret så velfungerende partnerskab. Det har været både spændende og udfordrende. Spændende, fordi vi har haft mulighed for at drømme om, hvad det vil sige at skabe et hospital til børn, unge og gravide, der sætter nye standarder. Udfordrende, fordi retningen ikke er skabt alene i vores partnerskab. Retningen er skabt med en dyb forståelse af patienternes, familiernes og personalets behov. Derfor har vi inddraget rigtig mange andre mennesker end dem, der specifikt er en del af partnerskabet,” siger Thomas Leth Frandsen.
Det har krævet mod og åbenhed at nå dertil, hvor vi er i dag, i hvad der må betegnes som et ret så velfungerende partnerskab.
Thomas Leth Frandsen – Senior-projektchef, Mary elizabeths Hospital
I partnerskabets sidste tid vil Lars Hyldgaard Olsen fokusere på at gøre mere af alt det, erfaringen har vist dem virker.
“Vi må holde fast i at have en respekt for hinanden i samarbejdet, en ydmyghed over for de forudsætninger, vi hver især har og en nysgerrighed i forhold til, hvad vi kan bringe ind i partnerskabet, og hvad vi sammen kan opnå. Det er både meget enkelt og meget kompliceret, fordi hvis vi skal fastholde de tre værdier, så kræver det, at vi bliver ved med at mødes omkring bordet og bliver ved med at holde hinanden op på det og er åbne og ærlige. Og de to samarbejdsfora er et forsøg på at finde et format for os at gøre det i,” siger han.
Både Jesper Erdal og Leila Lindén mener også, at partnerskabet har været meningsfuldt og ser gerne, at der kommer flere partnerskaber mellem private fonde og regionen eller hospitalet i fremtiden.
“Jeg kan sagtens se for mig, at der i fremtiden vil kunne indgås flere partnerskaber med fonde. Dette her med at lave et børnehospital sammen med netop den fond synes jeg har været rigtig spændende og inspirerende, så jeg er villig til mere af det,” siger Leila Lindén.
Rigshospitalet er ikke blot villig til at indgå i flere partnerskaber, men definerer det endda som en del af sin vision.
“Rigshospitalet indgår i mange forskellige former for partnerskaber og har et ønske om stadigt flere partnerskaber. Det er en del af Rigshospitalets vision både nationalt og internationalt. Og Mary Elizabeths Hospital er et rigtigt godt eksempel på det, Rigshospitalet vil, og det sundhedsvæsen har brug for,” siger Jesper Erdal.
