
Vi begynder denne uges overblik i Odense, hvor et nyt, kreativt studenter-iværksætterhus kommer til at se dagens lys på Syddansk Universitet. Huset bliver til med en donation på 50 millioner kroner fra Otto Mønsteds Fond – en af de største enkeltdonationer fra fonden til dato.
Formålet er at skabe et levende miljø for studerende og nyuddannede kandidater, der har en god ide, som de ønsker at realisere – et sted hvor der er fokus på iværksætteri, startups og brobygning mellem studerende, forskere, investorer og erhvervslivet, og hvor ideer kan vokse til bæredygtige virksomheder.
Netop dét at styrke samspillet med samfund og erhvervsliv er en strategisk prioritet for universitetet, fortæller rektor Jens Ringmose:
”Vi er utroligt stolte over den tillid, Otto Mønsteds Fond viser os med denne donation. Det kommende hus bliver en katalysator for innovation og iværksætteri på SDU. Det bliver et sted, hvor studerende og nyuddannede kan afprøve deres idéer, møde investorer og samarbejdspartnere og skabe løsninger, der kan gøre en reel forskel i samfundet. Visionen er at skabe et inspirerende mødested, hvor kreativitet, forskning og erhvervsliv smelter sammen,” siger han i en pressemeddelelse fra Otto Mønsteds Fond.
I huset vil der blandt andet være mulighed for at afholde events, være værksteder og fleksible mødesteder, som skal styrke mulighederne for at koble universitetets uddannelser og arbejdsmarkedet og herigennem skabe nye muligheder for samarbejder, og netop den kobling er vigtig, fortæller formand for Otto Mønsteds Fond, Nis Alstrup:
Vi håber, at huset vil inspirere flere unge til at omsætte deres idéer til virkelighed og bidrage til innovation og vækst i Danmark.
Nis Alstrup – formand, Otto Mønsteds Fond
”Vi er stolte over at støtte SDU i denne ambitiøse satsning. Vi håber, at huset vil inspirere flere unge til at omsætte deres idéer til virkelighed og bidrage til innovation og vækst i Danmark. Vi fik en forsmag på talentmassen igen i 2024 ved fondens uddeling af Den Lyse Idé Prisen, hvor juryen også præmierede et team af SDU-studerende med en runner up-pris. Det nye hus rummer stort potentiale for, at endnu flere studerende kan realisere deres mål og skabe reel værdi i praksis – og det glæder vi os over,” siger Nis Alstrup.
Ud over donationen fra Otto Mønsteds Fond, finansierer Syddansk Universitet selv de resterende 70 af de 120 millioner kroner, som opførelsen af den nye bygning vil løbe op i.
Unge og naturfag i rigsfællesskabet
Har unge på Færøerne, i Grønland og Danmark ændret holdning til naturfag og teknologi over de seneste 20 år? Det skal et nyt forskningsprojekt kortlægge med en bevilling på 4,8 millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden.
Projektet bliver ledet af Professionshøjskolen Absalon og Københavns Universitet i tæt samarbejde med uddannelsesinstitutioner i Grønland og på Færøerne og indgår som en del af den internationale undersøgelse – The Relevance of Science Education, Second (Roses).
Projektet er en opfølgning på Rose-undersøgelsen (Relevance of Science Education) fra 2003, som Danmark deltog i, hvor der blev indsamlet data om unges interesse for naturfag og teknologi på tværs af cirka 40 lande. Denne gang deltager 50 lande, som fra 2025- 2028 skal indsamle og analysere data fra 14-16-årige skoleelever for at få en forståelse for deres interesse og fremtidsplaner indenfor naturfag og teknologi, skriver Professionshøjskolen Absalon i en pressemeddelelse.
Ved netop at sammenligne data over flere årtier, giver projektet mulighed for at undersøge, om tiltagene for at fremme skoleelevers interesse for natur og teknik har båret frugt, fortæller projektleder på Roses Anders Vestergaard Thomsen, der er lektor, ph.d. ved Professionshøjskolen Absalon.
”Dengang sagde mange, at naturfag er vigtigt, men 'ikke noget for mig', og der var tydelige kønsforskelle. Ved at sammenligne de to studier kan vi se, om tiltagene for at fremme interesse for naturvidenskab og teknologi har haft effekt, og om de unges interesse for naturfag i skolen er blevet mere positiv – eller om vi skal gentænke undervisningen," siger han.
Siden den første undersøgelse i 2003 har der i Danmark været investeret betydelige ressourcer i at styrke naturfagsundervisningen, blandt andet med støtte fra private fonde. På trods af det, er det begrænset, hvad man ved om, hvilken effekt indsatserne har haft.
Med bevillingen fra Novo Nordisk Fonden bliver det desuden muligt at sammenligne unges interesse for naturvidenskab på tværs af rigsfællesskabet. I den oprindelige undersøgelse indgik data fra unge på Grønland og Færøerne ikke formelt i undersøgelsen, det kommer det til denne gang, hvor de er med fra start.
Omkring 1.000 danske skoleelever, 700 elever på Færøerne og 800 i Grønland deltager i projektet, når dataindsamlingen starter i 2026.
Priser og legatforløb til ung kunst
Ugen, der er gået, har desuden budt på en prisuddeling.
15. Juni Fondens Hæderspris blev uddelt til de tre unge kunstnere - Tilda Lundbohm, Sebastian Møller Jørgensen and Andrej Kiripolsky – på kunsthallen Gammel Strand i København.
Prisen er skabt for at give unge kunstnere et stærkt fundament i overgangen fra studie til professionelt virke, og tildeles tre talentfulde, nyuddannede billedkunstnere fra de statslige kunstakademier på baggrund af deres afgangsværker på akademierne.
Med prisen fulgte 50.000 kroner til hver, samt – som noget nyt – et legatforløb på 11 måneder, der er udviklet gennem et nyt partnerskab mellem 15. Juni Fonden og Art Hub Copenhagen.
Vi ønsker dermed at give de unge kunstnere et godt fundament til videre udvikling og samtidig styrke overgangen fra uddannelse til et aktivt kunstnerliv
Helene Kähler Hjenner – Bestyrelsesformand, 15. Juni Fonden
I legatforløbet, som foregår hos Art Hub Copenhagen, får de unge kunstnere adgang til atelier og værksteder, individuel mentoring og eksponering på Art Hub Copenhagens platforme. Samtidig får de adgang til et stor netværk og bliver en del af det dynamiske fællesskab på Thoravej 29 i Københavns Nordvest-kvarter. Formålet er at styrke de unge kunstneres praksis og karriere gennem facilitering, eksponering og netværksopbygning, skriver 15. Juni Fonden i en nyhed på fondens hjemmeside.
”15. Juni Fondens Hæderspris er en anerkendelse af det værk, der afslutter kunstnernes uddannelse på kunstakademiet. Med det nye 11 måneder lange legatforløb får kunstnerne desuden et solidt afsæt for at udvikle deres kunstneriske praksis. Vi ønsker dermed at give de unge kunstnere et godt fundament til videre udvikling og samtidig styrke overgangen fra uddannelse til et aktivt kunstnerliv,” siger bestyrelsesformand i 15. Juni Fonden, Helene Kähler Hjenner.
Den nye hæderspris er en del af 15. Juni Fondens strategi for Ung Kunst, der ud over hædersprisen også indeholder en pulje til kunstmuseers erhvervelse af unge kunstnere, midler til kapacitetsopbygning og udvikling af ny viden på området.
Port til Vadehavet
På Rømø ved Vadehavet skal formidlingscenteret på Tønnisgård nu renoveres og udbygges så natur, historie og nutid kommer til at spille sammen i det kommende Verdensarvscenter.
Vi får et hus, hvor tidevandet, landskabet og historien bindes sammen – og som kan inspirere kommende generationer.
Allan Skjøth – Formand, Ejendomsfonden Tønnisgård
Det sker med en donation på 44 millioner kroner fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.
Det er E + N Arkitektur, som skal stå for opgaven med istandsættelsen af den gamle kommandørgård Tønnisgård og opførelsen af den nye bygning, der får stråtag, og bløde, buede linjer. Og netop sammenhængen mellem det nye og det gamle har været et vigtigt element i valget af E + N Arkitektur, fortæller formanden for Ejendomsfonden Tønnisgård Allan Skjøth:
"Med dette forslag har vi fundet den rette balance mellem bevaring og udvikling. Den historiske kommandørgård får lov at stå tydeligt frem, mens den nye bygning giver os fleksible rammer til moderne formidling og undervisning. Vi får et hus, hvor tidevandet, landskabet og historien bindes sammen – og som kan inspirere kommende generationer," siger han i en pressemeddelelse fra Tønder Kommune.
A. P. Møller Fonden har støttet projektet for at give Rømøs mange gæster bedre muligheder for ”at forstå den enestående natur og dens betydning for marsklandets fængslende kulturhistorie,” står der i pressemeddelelsen.
Og det er netop dét, Verdensarvscenteret skal bidrage til, fortæller borgmester i Tønder Kommune, Jørgen Popp Petersen.
"Centret bliver en port til Vadehavet, hvor både borgere, turister og forskere kan få en dybere forståelse af verdensarven – og hvor vi samtidig skaber nye oplevelser og fællesskaber for både lokale og turister," siger Jørgen Popp Petersen.
Det nye center kommer til at indeholde udstillinger, et vadehavslaboratorium, café, butik og formidling i det fri.
Hvem bider flåter?
Vi ender denne uges uddelingsoverblik på Institut for Naturvidenskab og Miljø på Roskilde Universitet, hvor professor Karen Angeliki Krogfelt med en Villum Experiment-bevilling på cirka 2,5 millioner kroner fra Villum Fonden skal undersøge, hvorfor nogle mennesker oftere bliver bidt af flåter end andre.
Forskningsprojektet skal identificere hvilke hudbakterier, som er særligt tiltrækkende på det lille skadedyr.
Er huden tyk? Er det bakterier i huden, som gør, at man smager dårligt for en flåt?
Karen Angeliki Krogfelt – professor, Roskilde Universitet
"Hovedspørgsmålet i projektet er, hvorfor der er nogle mennesker, der altid bliver bidt af flåter, mens andre ikke gør. Hos nogle kravler flåterne på dem uden at bide sig fast, og det er spændende at se, hvad det er hos disse mennesker, der gør, at flåterne ikke bider dem. Er det duftstoffer? Er huden tyk? Er det bakterier i huden, som gør, at man smager dårligt for en flåt?" siger Karen Angeliki Krogfelt i en pressemeddelelse fra Roskilde Universitet.
I projektet vil forskerne identificere bakterier på huden både hos personer, som ofte bliver bidt af flåter og dem, der sjældent gør. Derudover skal forskerne observere flåternes bevægelser og valg i forhold til de forskellige hudbakterier, for bedre at kunne forstå deres biologi, adfærd og valg af vært. Målet med projektet er at kunne bidrage til at reducere antallet af flåtbid hos både dyr og mennesker.
Flåt-projektet er ét af 52 nyskabende og utraditionelle forskningsideer, som Villum Experiment-programmet i denne omgang har støttet.

