Børn og unge, der vokser op i økonomisk fattigdom, skal opleve færre materielle afsavn og have bedre muligheder for at trives, lære og være en del af fællesskabet i familien, skolen og i fritiden.
Børn og unge i svære livsvilkår skal have de samme muligheder for at lære, udvikle og uddanne sig som andre jævnaldrende.
Og så skal flere fra denne gruppe af børn og unge have en aktiv stemme i samfundet og deltage i udviklingen af indsatser, der vedrører deres egne liv.
Sådan lyder essensen af de tre mærkesager, som frem til 2030 sætter den strategiske retning for Egmont Fondens arbejde.
Ifølge direktør i Egmont Fonden Heidi Sørensen er der to væsentlige forskelle på den nye filantropiske strategi, som netop er blevet offentliggjort, og dens forgænger.
”Den ene handler om, at vi nu fokuserer på tre mærkesager, som vi vil arbejde vedholdende, grundigt og i lang tid med. Den anden væsentlige forskel er, at vi gør børn og unges deltagelse og handlekraft til en mærkesag. Det er noget, vi tidligere har arbejdet med som metode, og det løfter vi nu og gør til en strategisk mærkesag,” siger Heidi Sørensen.
Børn har ret til at blive lyttet til
Der er flere årsager til, at det er essentielt for Egmont Fonden, at børn og unge i svære livsvilkår i højere grad skal blive aktive deltagere i at udvikle de rammer og indsatser, der påvirker deres hverdag.
”Det ene argument er, at hvis man lytter til børn og unge, forud for at man laver politik, udvikler indsatser og træffer beslutninger, så virker indsatserne typisk bedre. Hvis børn og unge inddrages mere, får vi nogle bedre løsninger."
Hvis børn og unge inddrages mere, får vi nogle bedre løsninger
Heidi Sørensen – Direktør, Egmont Fonden
"Den anden ting er, at børn og unge også har ret til at blive lyttet til. Danmark har tilsluttet sig FN’s børnekonvention, der siger, at børn skal inddrages i alle sager, der vedrører dem. Man kan se, at især børn og unge i svære livsvilkår ikke bliver inddraget ret meget i sager, der vedrører dem selv, og vi ser og hører heller ikke særligt ofte deres perspektiver i den offentlige debat. Hvis vi begynder at gøre det, er det til gavn for både samfundet og de unge selv,” siger Heidi Sørensen.
Hun understreger, at inddragelsen af børnene og de unge skal ske på alle samfundsniveauer.
”Vi håber, at både dem, der laver politik og træffer beslutninger på strukturelt niveau, og dem, der arbejder ude i praksis, vil begynde at lytte mere til børn og unge. Heldigvis er der allerede en bevægelse i gang. Vi kunne se, at da et bredt flertal i Folketinget for et par år siden lavede aftalen om hjælp til udsatte børn og deres familier, ’Børnene først’, involverede og lyttede man til flere af de organisationer, som arbejder med børn i svære livsvilkår. Og vi har også kunnet se, hvordan for eksempel Nordisk Ministerråd inddrager unge. Den bevægelse, der er i gang, vil vi gerne være med til at skubbe på,” siger Heidi Sørensen.
Fokus på 15 procent af børnene og de unge
Når Egmont Fonden i strategien bruger begrebet ’Børn og unge i svære livsvilkår’ skal det ifølge Heidi Sørensen forstås som børn og unge, der ikke har de samme muligheder som andre for at skabe sig et godt liv, gennemføre en uddannelse og deltage aktivt i samfundet.
”Det er ikke et helt fast begreb, og man kan også kalde det ’børn og unge i udsatte positioner’. Vi har et særligt fokus på børn og unge, der vokser op i fattigdom, er anbragt udenfor hjemmet og/eller har dårligere forudsætninger for at lære, for eksempel kan de have matematik- eller læsevanskeligheder. Pointen for os er, at vi ønsker at gøre noget for de cirka 15 procent børn og unge, der har det allersværest i vores samfund, og typisk ikke har samme muligheder som andre for at skabe det liv, de drømmer om,” siger Heidi Sørensen.
Hun erkender samtidig, at den nye filantropiske rettesnor ikke just er nogen turnaround sammenlignet med den strategi, der nu lægges på hylden.
”Men det har vi heller ikke lyst til at lave – det er ikke sådan, vi arbejder som fond. Vi skal derimod være gode til at arbejde vedholdende og sikkert med de mærkesager, vi udvælger. De samfundsproblemer, vi kigger ind i, kræver, at vi ikke hopper fra tue til tue – fra mærkesag til mærkesag – men fokuserer i dybden og langvarigt med få mærkesager. Og jeg håber, det vil betyde, at der bliver sat nogle tydelige aftryk ikke om to eller tre år, men om længere tid,” siger direktøren i Egmont Fonden.
Vi synes, der mangler viden om, hvordan livet konkret ser ud fra børnenes og de unges perspektiv
Heidi Sørensen – Direktør, Egmont Fonden
I den pressemeddelelse, hvor Egmont Fonden selv præsenterer den nye filantropiske strategi, skriver fonden, at den fremover vil ”sætte mere blus under det dagsordensættende arbejde ved flere gange om året at tilvejebringe ny viden om og med børn og unge i svære livsvilkår”.
- Hvad er det konkret for ny viden, I vil tilvejebringe?
”Vi vil gerne tilvejebringe ny viden, som både bygger på solide tal – det synes vi altid er godt – og viden, der er tæt på og giver indsigter i børn og unges liv. Vi synes, der mangler viden om, hvordan livet konkret ser ud fra børnenes og de unges perspektiv. Og for os som fond fungerer det godt både at bidrage med kapital til konkrete indsatser, men også at tilvejebringe viden og skabe en offentlig samtale, som bygger på solide tal og indsigter i børns liv,” siger Heidi Sørensen.
Uddelinger omkring 100 millioner kroner årligt
Egmont Fonden yder økonomisk støtte på fire forskellige måder:
Dels gennem såkaldte forandringsindsatser – det kan for eksempel være støtte til både mindre, nystartede og etablerede indsatser eller organisationer eller et samarbejde mellem flere organisationer. Dels gennem partnerskaber. Dels gennem direkte støtte til børn og unge i økonomisk fattigdom gennem en række partnerorganisationer. Og dels via signaturprojekter, der igangsættes på Egmont Fondens eget initiativ.
Ifølge Heidi Sørensen er det ikke fastlagt, hvordan fondens midler i den nye strategiperiode bliver fordelt mellem de fire måder at yde økonomisk støtte på.
Det nye ved den måde, vi nu deler det op på, er, at jeg forventer, vi i den nye strategiperiode vil støtte lidt færre indsatser – men i længere tid
Heidi Sørensen – Direktør, Egmont Fonden
”Vi kommer til at kigge på de konkrete problemer, vi gerne vil bidrage til at løse, og så på de løsningsmuligheder, der er. Det nye ved den måde, vi nu deler det op på, er, at jeg forventer, vi i den nye strategiperiode vil støtte lidt færre indsatser – men i længere tid. Vi har i den nye strategi kun tre mærkesager, hvor vi før havde lidt flere. De mærkesager, der nu er defineret, tager hånd om nogle store samfundsproblemer, som vi gerne vil arbejde vedholdende og gå i dybden med, og det kræver, at vi fokuserer vores midler,” siger direktøren.
Hun oplyser samtidig, at der ikke er lagt op til, at der bliver ændret på fordelingen mellem støtte til Danmark, Sverige og Norge i den nye strategiperiode. Her fastholder Egmont Fonden som udgangspunkt, at 10-15 procent af midlerne går til Sverige og Norge, mens resten gives til danske projekter.
Hvad der frem mod 2030 kommer til at ske med det årlige uddelingsniveau, som gennem flere år har ligget rimeligt stabilt omkring 100 millioner kroner, er ifølge Heidi Sørensen endnu uvist.
”I 2024 havde vi almennyttige aktiviteter for cirka 100 millioner kroner, og i år er der i budgettet den samme uddelingsramme. Hvad der senere i strategiperioden kommer til at ske i relation til det årlige uddelingsniveau, er ikke noget, bestyrelsen endnu har forholdt sig til,” siger Egmont Fondens direktør.
