Kan unge i sårbare positioner og længerevarende ledighed komme tættere på job eller uddannelse, når kommunen tør tænke nyt?
Det spørgsmål har samarbejdspartnerne i projektet ‘Fællesskabsbudgetter’ stillet sig selv.
Og resultaterne af projektet har været positive, ifølge en pressemeddelelse fra samarbejdspartnerne.
Beskæftigelseseksperimentet er udviklet af det sociale udviklings- og videnshus SUS med finansiering fra Grundfos Fonden. Deltagerne har været 78 unge, hvor størstedelen hører under kategorien aktivitetsparate; det vil sige at de på grund af psykiske eller sociale problemer har haft svært ved at komme ud af offentlig forsørgelse.
Eksperimentet har som noget helt nyt brugt borgerstyrede budgetter i forbindelse med en beskæftigelsesindsats, fortæller Malene Steiniche Kjær, chefkonsulent hos SUS.
”Kerneelementerne i eksperimentet har været tredelte: At give de unge mere selvstyring og tillid gennem borgerstyrede budgetter, fællesskab med andre unge i lignende livssituationer samt lokale uddannelses- og beskæftigelsesrettede oplevelser – for eksempel personlige møder med erfarne professionelle, der fortæller om deres job, og hvordan de selv fandt vej til det,” siger hun.
24 procent af deltagerne var i job eller uddannelse ved projektets afslutning, og 73 procent oplevede, at de var tættere på arbejdsmarkedet.
Resultatet kræver efterprøvning
Julia Salado-Rasmussen, docent ved Københavns Professionshøjskole, kalder det et “rigtig fint eksperiment”. Men det kan være svært at konkludere noget håndfast om effekterne af indsatsen ud fra datagrundlaget.
Den siger dog ikke noget om effekten af indsatsen – altså om resultaterne faktisk kan tilskrives indsatsen. For at kunne belyse kausale effekter af en indsats kræver det en deltagergruppe og en sammenligningsgruppe. Ideelt set forudsætter det et RCT-studie (randomiseret kontrolleret forsøg, red.)
Julia Salado-Rasmussen – Docent ved Københavns Professionshøjskole
Datagrundlaget er baseret på en kvantitativ opgørelse af, hvor mange unge der er kommet i selvforsørgelse eller uddannelse. Rapporten giver således viden om, hvordan det er gået de unge, som deltog i ‘Fællesskabsbudgetter’, fortæller Julia Salado-Rasmussen:
“Den siger dog ikke noget om effekten af indsatsen – altså om resultaterne faktisk kan tilskrives indsatsen. For at kunne belyse kausale effekter af en indsats kræver det en deltagergruppe og en sammenligningsgruppe. Ideelt set forudsætter det et RCT-studie (randomiseret kontrolleret forsøg, red.), hvor de unge tilfældigt inddeles i deltager- eller sammenligningsgruppen, og hvor resultaterne for de to grupper sammenlignes efter en given periode. Sammenligningsgruppen vil typisk have modtaget den sædvanlige indsats i kommunerne,” siger hun.
Julia Salado-Rasmussen har siden 2013 forsket i beskæftigelsespolitik og -indsatser målrettet udsatte grupper på arbejdsmarkedet.
”Med den her slags indsatser kan man godt blive nysgerrig på beskæftigelseseffekterne. Altså: kan de egentlig sige noget om, hvorvidt indsatsen har været med til at skabe en effekt for de her unge mennesker? Og det har vi desværre rigtig svært ved at sige ud fra det datagrundlag,” siger Julia Salado-Rasmussen.
Hun efterlyser et randomiseret kontrolforsøg, så effekterne kunne vurderes mere præcist:
”Udfordringen er selvfølgelig, hvis man kigger med et kritisk blik, at eksperimentet ikke har haft nogen kontrolgruppe. Den helt åbenlyse bekymring er, at der er sket en selektion i indsatsen. De unge, der har fået indsatsen, kan være mere motiverede eller have færre udfordringer – eller på anden måde bedre forudsætninger for at komme i beskæftigelse end andre unge i den samlede målgruppe,” fortsætter hun.
SUS sammenligner projektet med en undersøgelse lavet af Star – Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering – hvor den normale succesrate for denne ungegruppe ligger på 13 procent. SUS peger derfor på, at resultatet af Fælleskabsbudgetter er næsten dobbelt så højt.
Men ifølge Julia Salado-Rasmussen er det ikke sikkert, at de to undersøgelser er direkte sammenlignelige:
”Star har jo alle unge inden for målgruppen med, hvorimod dem, der har deltaget i SUS’ indsats, kan være anderledes. De kan være mere motiverede, eller måske har de ikke været ramt af alvorlig sygdom. Typisk sker der en selektion, når der rekrutteres deltagere til denne type indsatser. Derfor ville det have været rigtig stærkt, hvis der havde været en sammenlignings- eller kontrolgruppe,” siger hun.
Velkendte metoder
Metoden med borgerstyrede budgetter i Fællesskabsbudgetter er ifølge Julia Salado-Rasmussen innovativ i kontekst med en beskæftigelsesindsats. Hun er i hvert fald ikke stødt på det før. Til gengæld er de øvrige elementer velafprøvede og nogle af elementerne kan også findes i beskæftigelsesindsatsmetoden IPS (Individuelt Planlagt job med Støtte).
”Det er helt velkendte elementer, som man ved, er fornuftige at arbejde med i indsatser. Eksempelvis det her med, at de unge besøger og møder virksomheder – det ved man virker.”
“Og håndholdt, individuel støtte fra kommunale medarbejdere er også fornuftigt. Ligesom det, at de unge får mulighed for at skabe relationer med hinanden og dele erfaringer. Det ligger tæt op ad, som SUS også selv beskriver i rapporten om projektet, enten recovery-tankegangen eller den faglige tilgang ’supported employment’, hvor man arbejder med nogle af de samme elementer,” siger hun.
Skal ses som inspiration
De unge i eksperimentet havde i gennemsnit været 2,1 år på kontanthjælpslignende ydelser, inden de kom med i projektet for tre år siden.
“Sammen med SUS og kommunerne har vi haft en ambition om at undersøge, hvordan borgerstyrede budgetter som metode kunne bidrage til at få de aktivitetsparate unge på sporet af job eller uddannelse. Derudover har tanken været at skabe et fællesskab, så de unge ikke følte, at de bare skulle møde op på et jobcenter alene, men i stedet havde et fællesskab at spejle sig i,” siger Gitte Thordahl, programchef hos Grundfos Fonden.
Hos SUS er man tilfreds med resultatet af eksperimentet:
”Men vi ved jo, at der kan ske mange andre ting i unges liv. Vi havde en ung person, som fortalte, at han havde fået en kæreste, der gav ham meget mere opbakning. En anden sagde, at han bare tror, han er blevet mere moden. Så der er mange ting i spil – ligesom der er i vores andres liv, når vi ser positive forandringer. Men når unge, der har været i systemet længe, faktisk begynder at rykke sig, så tænker vi, at vi godt kan tilskrive det indsatsen,” siger Malene Steiniche Kjær.
Det særligt innovative element med de borgerstyrede budgetter bestod i, at de unge fik mellem 10.000 og 15.000 kroner hver i løbet af projektet, som de selv kunne bruge på det, de mente, ville bringe dem tættere på arbejds- eller uddannelsesmarkedet.
Så det har været alt lige fra transportmidler, kørekort, computer, kurser. Nogle har været ude at rejse, nogle har gået til psykolog, og andre har brugt det på træningsforløb. Det har været de unges eget valg
Malene Steiniche Kjær – Chefkonsulent i SUS
”Det har været helt op til dem selv. Så det har været alt lige fra transportmidler, kørekort, computer, kurser. Nogle har været ude at rejse, nogle har gået til psykolog, og andre har brugt det på træningsforløb. Det har været de unges eget valg,” siger Malene Steiniche Kjær.
Hun håber, at resultaterne kan inspirere andre kommuner til at tænke borgerstyrede budgetter ind i deres beskæftigelsesindsatser. Grundfos Fonden ser også gerne, at ‘Fællesskabsbudgetter’ ikke bare bliver en enlig svale:
”Først og fremmest har vi haft fokus på, at det ikke bare skulle være en projektafprøvning, som man derefter vender ryggen til. Der har også været en løbende dialog på styregruppemøderne om, hvordan kommunerne arbejder videre med det hver især,” siger Gitte Thordahl.
Julia Salado-Rasmussen mener, det ville være interessant med et opfølgende studie, som kunne kvalificere resultaterne ved at belyse beskæftigelseseffekterne på længere sigt:
”Det er svært at sige noget sikkert på baggrund af den rapport, der ligger nu. Der vil være behov for et efterfølgende studie, før man kan sige noget om effekterne,” siger hun.
