Partnerskaber og alliancer har de seneste år været på markant fremmarch i den danske fondssektor. Særligt hos de fonde, der har filantropiske ambitioner om at bidrage til systemiske forandringer og løsninger på komplekse samfundsudfordringer.
Meget tyder på, at den udvikling vil fortsætte de kommende år. Et flertal af de største danske fonde forventer således at skrue betydeligt op for den almennyttige støtte til partnerskaber og alliancer.
Det viser nye tal fra Fondsbarometer 2025 baseret på en spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt de 60 mest uddelende fonde af analyse- og rådgivningsvirksomheden MBC i samarbejde med Filantropi og Fundats. Se tekstboks. De 31 fonde, der har besvaret spørgeskemaet, repræsenterer tilsammen over 60 procent af de samlede almennyttige uddelinger, der blev bevilget i 2023.
Ifølge undersøgelsen forventer 18 ud af de 31 adspurgte fonde at øge deres uddelinger til formålsdrevne partnerskaber og alliancer – altså indsatser gennemført i samarbejde med andre aktører – frem mod 2030. Se figur 1. Otte af de adspurgte fonde regner med at fastholde det nuværende bevillingsniveau til den type aktiviteter, mens der ikke er nogen fonde, som forventer, at de frem mod 2030 vil uddele færre penge til formålsdrevne partnerskaber og alliancer.
Holder fast i det ansøgerdrevne
Selvom partnerskaber og alliancer står til at vinde yderligere frem som virkemiddel blandt flere fonde, tyder det dog ikke på, at den klassiske ansøgerdrevne tilgang er på vej ud.
Det er i dag fortsat flertallet af fonde, der foretager uddelinger baseret på ansøgninger fra potentielle bevillingsmodtagere. Det gælder også blandt landets største og mest uddelende fonde, viser Fondsbarometeret. Således svarer 23 af de 31 fonde, at de benytter sig af den ansøgerdrevne tilgang.
Til gengæld er det 20 af fondene, som oplyser, at de i dag støtter partnerskabsdrevne indsatser og alliancer. Det er dog værd at bemærke, at fondene kan og ofte benytter sig af flere uddelingstilgange.
Partnerskabs- og alliancemetoderne er desuden en uddelingstilgang, som flertallet af fondene ønsker at benytte fremover. Således forventer 13 ud af de 31 adspurgte fonde at fastholde det nuværende niveau for ansøgerdrevne aktiviteter, mens en fjerdedel - det vil sige otte fonde - forventer, at den ansøgerdrevne tilgang vil stige frem mod 2030. Otte fonde oplyser dog, at de forventer at allokere færre penge til fondsansøgninger. Se figur 2.
Fondsbarometer 2025
- Fondsbarometer 2025 er MBC’s årligt tilbagevendende måling af udviklinger og tendenser hos de største danske fonde. Den første barometer-måling undersøger fondenes forventninger til, hvordan deres uddelingsniveau og -praksis vil udvikle sig frem mod 2030. Spørgsmålene og emnerne er udarbejdet i samarbejde med Filantropi/Fundats.
- Barometeret er udformet som en elektronisk spørgeskemaundersøgelse blandt de største danske fonde og filantropiske foreninger – målt på bevillingsniveau. Data er indsamlet fra den 25. februar til den 19. marts 2025. De 60 fonde og filantropiske foreninger, der i 2023 bevilgede over 20 mio.kr., er blevet inviteret til undersøgelsen.
- Hver fond er repræsenteret med en besvarelse i undersøgelsen. Fondene er blevet inviteret til undersøgelsen via en email sendt til fondsdirektøren. Direktørerne er i emailen blevet inviteret til at besvare undersøgelsen selv eller videresende den til en anden person i deres organisation.
- Ud af de 60 inviterede fonde og filantropiske foreninger har 31 besvaret undersøgelsen. Det giver en svarprocent på 51 procent. De 31 fonde, der har deltaget i undersøgelsen, repræsenterer over 60 procent af de samlede bevilgede fondsmidler i 2023.
- Undersøgelsen er repræsentativ for de mest bevilgende danske fonde – dog med en lille overrepræsentation af store og meget store fonde.
- Filantropi og Fundats vil over de kommende uger afdække og dykke ned i en række af resultaterne fra barometeret.
Hver femte vil øge fondsdrevne aktiviteter
Med den mere katalytiske og systemforandrende tilgang til filantropi har flere fonde valgt at skrue op for egne initiativer og indsatser.
Bikubenfonden er et eksempel på dette. Fonden er gået helt væk fra at modtage ansøgninger og har de seneste år selv igangsat en række indsatser og tiltag, herunder Hjem til Alle Alliancen, som Bikubenfonden tog initiativ til tilbage i 2016. Alliancen tæller i dag 22 partnere, som arbejder for at stoppe hjemløshed blandt unge.
Ligeledes har Egmont Fonden igangsat flere såkaldte signaturprojekter, som er født ud af fondens eget sekretariat. Det er læringsprogrammet Lær for Livet og Småbørnsalliancen eksempler på. Andre eksempler er UngeAlliancen, der er etableret af Helsefonden, og Tænketanken Hav, som er stiftet på initiativ af Velux Fonden i 2021.
Syv ud af de 31 fonde oplyser ifølge Fondsbarometeret, at de i dag benytter sig af fondsdrevne aktiviteter, som sekretariatet selv igangsætter og driver på egen hånd eller i samarbejde med andre aktører. Det er dog ikke en filantropisk metode, der ser ud til at blive markant mere udbredt de kommende år. Se figur 3.
Halvdelen af fondene forventer således at fastholde de fondsdrevne aktiviteter på det nuværende niveau. Seks fonde forventer, at omfanget af de fondsdrevne aktiviteter vil stige, mens en enkelt fond forventer at afsætte færre uddelingsmidler via de fondsdrevne indsatser. Dertil kommer en gruppe på otte fonde, som svarer ‘ved ikke’.
