Den gamle havneby Svendborg, hvor skibsreder J. Lauritzen i sin tid etablerede søfartsskole, danner nu rammen om det nye og utraditionelle samarbejde mellem Lauritzen Fonden, Danmarks Forsorgsmuseum, Svendborg Kommune og Socialt Udviklingscenter SUS.
Målet er at skabe bedre involvering af udsatte børn, unge og deres familier og dermed skærpe kvaliteten af børnesager i kommunen.
“For os i Lauritzen Fonden er det et kernefokus at forsøge at ændre forholdene for de børn og unge, der har det sværest. Med denne her indsats prøver vi at gøre det på en ny måde. For os består det nye i at bringe så mange forskellige aktører sammen, som har et vidt forskelligt take på, hvordan man arbejder ind i udfordringen. Og så er der hele elementet med udstillingsdelen, som også er helt nyt for os som fond,” siger projektchef i Lauritzen Fonden, Kamilla Søgaard.
Hun henviser til, at Danmarks Forsorgsmuseum som led i projektet skal lave en udstilling, hvor både fortidens og nutidens børnestemmer bliver hørt og formidlet.
Udstillingen kommer til at turnere i andre kommuner, og der vil også blandt andet være debatarrangementer, så vi får startet de rigtige samtaler
Sarah Smed – Museumsleder, Danmarks Forsorgsmuseum
“Vi har en stor interesse i at forstå fortiden, for at kunne forstå nutiden bedre. På museet ved vi meget om, hvordan anbragte børn tilbage i tid er blevet set på og behandlet, og desværre også om hvor lidt deres perspektiver reelt har fyldt. Vi vil gerne skabe en udstilling, hvor publikum føres tilbage til anden tid og lader sig undre. Formidling er også følelser og indlevelse, og vi skal i høj grad skabe en udstilling, som er spændende og kan fungere som samtalestarter,” siger Sarah Smed, der er museumsleder på Danmarks Forsorgsmuseum.
Ambitionen er, at projektet vil skabe ringe i vandet, så der også kan skabes nationale forandringer i måden, landets kommuner arbejder med børnesager og børneinvolvering på, så der i højere grad bliver lyttet til børnene, når kommunen skal træffe afgørelser om barnets fremtid.
Det skal blandt andet ske ved, at udstillingen gøres til en vandreudstilling.
“Udstillingen kommer til at turnere i andre kommuner, og der vil også blandt andet være debatarrangementer, så vi får startet de rigtige samtaler. Og så har vi en drøm om, at udstillingen kan slutte i Vandrehallen på Christiansborg,” siger Sarah Smed.
Socialt laboratorium
Ud over udstillingen vil projektets partnere også skabe et socialt laboratorium, hvor både børn, familier, fagprofessionelle og andre aktører kan være med til at udvikle nye konkrete ideer til, hvordan Svendborg Kommune kan arbejde med at styrke dens praksis for børneinvolvering.
“Jeg er helt sikker på, at vi får skabt et vidensgrundlag, som vi ikke som kommune selv kan skabe. Dét at have en helt anden faggruppe med kan disrupte, så vi på den måde får nogle nye indsigter,” siger Kittie Hansen, der er projektleder i Svendborg Kommune.
Det er Socialt Udviklingscenter SUS, der står bag arbejdet med det sociale laboratorium, som er en metode, som det sociale projekt- og videnshus har afprøvet tidligere.
Vi har arbejdet med en laboratorietilgang i andre forløb og har haft gode erfaringer med det
Mathias B. Lohmann – udviklingschef, SUS
“Vi har arbejdet med en laboratorietilgang i andre forløb og har haft gode erfaringer med det. Det har vist sig at være et godt greb, som både har været mobiliserende og har dannet grundlag for et videre udviklingsarbejde,” siger Mathias B. Lohmann, der er udviklingschef i SUS.
Den viden, der vil blive indsamlet via det sociale laboratorium, skal dels danne grundlag for udstillingen, men også for et videre udviklingsforløb i samarbejde med Svendborg Kommune.
“Efter åbningen af udstillingen går vi videre, sammen med Svendborg Kommune, og ser på, hvad det er for et udviklingsarbejde, vi skal sætte gang i. Hvad kan ændres i morgen? Hvad kræver afprøvning, finansiering eller andet?, så vi kan skabe nogle justeringer og forbedringer af praksis,” siger Mathias B. Lohmann.
Svendborg Kommune har de senere år arbejdet en del med borgerinddragelse, og derfor går projektet fint i tråd med det, kommunen er optaget af, fortæller Kittie Hansen.
“Vi er gået ind i projektet af flere årsager. En af grundene er, at det er rigtig interessant for os, der har et nutidsperspektiv på børnesager, at få mere historisk viden som en form for spejl på, hvordan vi taler om inddragelse i dag,” siger hun og fremhæver, at hovedårsagen i sidste ende er, at kommunen gerne vil have mere kvalitet ind i inddragelsesarbejdet på sigt.
Det er rigtig interessant for os, der har et nutidsperspektiv på børnesager, at få mere historisk viden som en form for spejl på, hvordan vi taler om inddragelse i dag
Kittie Hansen – Projektleder, Svendborg Kommune
“Grundtanken er, at brugere og borgere er med til at tegne et forandringsspor, så vi kan stille os lidt uden for vores eget system og praksis og få et udefra- og-ind-blik på, hvordan vi kan styrke inddragelsesperspektiver,” siger hun.
Og dét er, ifølge projektchef i Lauritzen Fonden, Kamilla Søgaard, modigt af kommunen.
“Jeg synes, at Svendborg Kommune viser stor risikovillighed, for det kræver noget mod at stille sig frem, velvidende at det nok også bliver synligt, hvor kommunen lykkes knap så godt med det, den gerne vil. Det er vigtigt for samarbejdet, at en kommune går ind i det med den form for ærlighed og det mod – og forhåbentligt kan det inspirere andre,” siger hun.
Projektet i praksis
Det er SUS, der er procesleder i partnerskabet, som strækker sig over halvandet år.
Første fase består dels af, at Forsorgsmuseet foretager en omfattende arkivresearch som forberedelse til udstillingen, og af, at Svendborg Kommune og SUS begynder arbejdet med at finde børn og familier til det sociale laboratorium.
“Vi klæder kommunale medarbejdere på til at gå ud sammen med os og interviewe børn og familier om deres oplevelse af at være inddraget i egen sag. Det, at man går ud uden at være bundet op på en konkret sag, og det at man ikke nødvendigvis kender familierne i forvejen, giver en mere neutral dialog. Det kan give andre indsigter og et bredere perspektiv, fordi vi kan stille anderledes åbne spørgsmål,” siger Mathias B. Lohmann.
Næste fase er selve udstillingen og den mobilisering, der vil være omkring udstillingen, og til sidst vil der være et udviklingsarbejde, hvor SUS og Svendborg Kommune vil se på, hvad de nye indsigter kalder på af initiativer, fortæller han.
“Til sidst vil der være en samlet formidling, som forhåbentlig kan være med til at sikre, at projektet rækker ud over Svendborg og får indvirkning på et mere strukturelt nationalt plan,” siger Mathias B. Lohmann og tilføjer, at partnerskabet af den årsag også har Social- og Boligstyrelsen med som samarbejdspartner, foruden De Anbragtes Vilkår, som også deltager som målgrupperepræsentant.
Vi er ikke en af de største fonde i det danske fondslandskab, så vi er også bevidste om, at vi jo ikke rykker på noget alene
Kamilla Søgaard – Projektchef, Lauritzen Fonden
Lauritzen Fonden nævner også projektets potentiale for at få indflydelse nationalt som medårsag til, at fonden har valgt at støtte projektet med en bevilling på lige knap fem millioner kroner.
“Vi har jo planer om, at udstillingen skal ind på Christiansborg, men der er mange andre steder også, hvor udstillingen kan komme til at spille en stor rolle. Det kan for eksempel være ude i familieafdelinger i andre kommuner, som har brug for at kickstarte arbejdet med at styrke børneinddragelsen i deres børne- og familiesager,” siger Kamilla Søgaard og tilføjer:
“Vi er ikke en af de største fonde i det danske fondslandskab, så vi er også bevidste om, at vi jo ikke rykker på noget alene, og derfor er det altid med udgangspunkt i partnerskaber og samarbejder på tværs, at vi opererer. Det tror vi på er en kæmpe styrke, og det er også derfor, at vi er geografisk forankret i vores uddelingsstrategi, fordi så kan vi lave en form for afgrænset afprøvning lokalt, som forhåbentlig kan sætte skub i en større forandring nationalt.
Det er jo også det, vi prøver med dette her samarbejde. Vi tager udgangspunkt i udfordringerne vedrørende børneinddragelse med afsæt i en kommunal og historisk kontekst og med børnenes egen erfaring i centrum, og vi håber og tror, at det giver genlyd på Christiansborg.”
Planen er, at udstillingen åbner til efteråret 2025 og vandrer videre til andre lokationer i 2026, hvor projektet afsluttes.
