Klimafinansiering er hovedtemaet for COP29, som i denne uge samler verdens ledere i Baku, Aserbajdsjan. Målet er klart: De rigeste lande, fonde og virksomheder skal bidrage med flere penge til den grønne omstilling. Den seneste rapport fra FN’s miljøorganisation UNEP peger på, at vi skal reducere CO2-udledningen med 42 procent inden 2030 for at overholde 1,5 gradsambitionen, hvilket kræver en seksdobling af investeringerne i klimaomstillingen.
I forrige uge kom så Fondenes Videnscenters årlige analyse af de danske fondes bevillinger til netop klimaområdet. Tallene viser, at området fortsat er underprioriteret, trods en stigning på 47 procent. I 2022 gav fondene 2,16 milliarder kroner til klima, natur og miljø, men heraf gik kun 892 millioner kroner til klimarelaterede aktiviteter. Til sammenligning gav de danske fonde samme år 6,88 milliarder kroner til sundhedsformål, 4,9 milliarder kroner til uddannelsesformål og 3,5 milliarder kroner til sociale formål.
Filantropi har derfor spurgt fire fonde og en grøn organisation om, hvordan du som beslutningstager i en fond, kan bevæge dig ind på klimaområdet - også selvom det ikke er fondens primære almennyttige formål.
Her er deres råd til, hvordan du kan komme i gang med klimafilantropien.
1. Se på dit formål - og dine muligheder for at påvirke klimaet gennem det
Fondsstatikken har gang på gang dokumenteret, at klima som uddelingsområde primært er forbeholdt få og ofte store grønne fonde som Velux Fonden og Realdania. De aktører, som Filantropi har talt med, mener dog, at alle fonde kan bidrage til klimaet - på tværs af filantropiske formål.
“Fordi klimakrisen er en systemisk udfordring med konsekvenser for stort set alle områder i samfundet, så er der rigtig mange veje ind i klima. Jeg vil vove at påstå, at alle fonde – uanset historie og formål - kan sætte et positivt præg på den grønne omstilling,” siger Brian Valbjørn Sørensen i et skriftligt svar. Han er direktør for klimafonden KR Foundation.
Han peger på, at nogle fonde går ind på klimaområdet via sundhed, som eksempelvis Clean Air Fund, der fokuserer på sundhedsdimensionen af luftforurening, mens andre arbejder inden for en social ramme, eksempelvis Rockefeller Foundation, der integrerer vedvarende energiprojekter med sociale indsatser i udvalgte udviklingslande.
Et eksempel fra den danske fondssektor er Augustinus Fonden, der de seneste år har sat fokus på grøn omstilling af kultursektoren. Fonden har eksempelvis støttet grønne projekter inden for museumsverdenen, musikverdenen, design og kunsthåndværk og scenekunstbranchen.
Frank Rechendorff Møller, der er administrerende direktør i Augustinus Fonden mener, at det er en naturlig konsekvens af samfundsudviklingen.
“Selvom klima ikke står i vores fundats, så er det blevet et grundvilkår i samfundet og for vores bevillingsmodtagere. Det har vi ønsket at handle på og bidrage til. Vi har som en behovsdrevet fond, der er mere end 80 år gammel, en opgave i forhold til at følge med i, hvordan vi fortsat kan gøre os relevante for omverdenen. Og der er klimaomstilling i dag blevet et vigtigt område også inden for kulturområdet,” siger han.
“Det handler om at se på sit formål og sine muligheder for at bidrage til klimaomstilligen gennem det
Søren Staugaard Nielsen – direktør, Rambøll Fonden
Et andet eksempel er Rambøll Fonden, der for nylig har vedtaget en ny filantropisk strategi, som ikke har et eksplicit klimaformål, men hvor positive effekter for klimaet er en vigtig del af indsatsen, mener Søren Staugaard Nielsen, som er direktør i fonden.
“Selvom vi ikke direkte adresserer klimaudfordringen i vores tre filantropiske missioner, så har de alle store elementer af klimakrisen i sig. Når vi eksempelvis giver penge til forskning i bedre materialer, så er det jo ikke direkte en klimabevilling, men noget der indirekte er har en klimaeffekt” siger han.
“Det handler om at se på sit formål og sine muligheder for at bidrage til klimaomstilligen gennem det,” siger han.
2. Gør det til en fælles prioritet
Selvom et fokus på klimaomstillingen ikke behøver at betyde ændringer i fondens vedtægter eller radikale omkalfatringer i uddelingsstrategien, er det afgørende at have opbakning både i sekretariatet og i bestyrelsen.
Augustinus Fondens sekretariat har gennem de seneste år haft en række møder med bestyrelsen for at finde fælles fodfæste i inkluderingen af klimadimensionen i fondens uddelinger.
Østifterne, som er en uddelende forening, har for få uger siden besluttet at etablere et program, hvor der også skal uddeles med fokus på E’et i ESG. En beslutning som blev truffet på et møde, hvor både fondens bestyrelse og sekretariat deltog.
“Vi har de seneste år fået godt styr på S’et og G’et, og nu har vi i fællesskab besluttet, at vi fremadrettet også skal inkludere E’et, fordi det er en væsentlig del af det at sikre befolkningens velbefindende. Nu skal vi finde ud af, hvordan vi skal gøre det i praksis. Den proces vil løbe over det kommende år,” siger Lars Suhr Olsen, som er direktør i Østifterne.
Han peger på, at det i beslutningsprocessen har været givtigt at afsætte god tid til at drøfte det og til at nå til en fælles afklaring omkring, hvordan arbejdet kunne gribes an.
3. Indhent viden udefra
Langt de fleste af de personer, der i dag sidder ude i fondenes sekretariater eller bestyrelser, er ikke eksperter i klima, natur, miljø eller grøn omstilling. Derfor er det en god ide at hente viden og sparring uden for fonden, mener Jarl Krausing, som er vicedirektør i den grønne tænketank Concito.
“Alle fondsbestyrelser ville have godt af et oplæg fra en Katherine Richardson-type, som kunne skabe forståelse for de sammenhænge, der er mellem klima og en lang række andre samfundsudfordringer, som fondene arbejder med. Og som kunne kaste lys på de klare filantropiske muligheder, der også er i omstillingen for at skabe en bedre verden med mere lighed, kvalitet, solidaritet,” siger han.
Både Augustinus Fonden og Østifterne har hentet ekstern inspiration og sparring i deres proces med at indarbejde klimahensyn i deres uddelinger.
“For os har det været enormt værdifuldt at trække på kræfter udefra - og få inspiration fra folk, der har arbejdet systematisk med ESG inden for det grønne område. Det har været vigtigt for vores arbejdsproces, og det vil jeg også anbefale andre at gøre,” siger Lars Suhr Olsen.
Augustinus Fonden har gennem de seneste år haft stort fokus på at inddrage bevillingsmodtagerne i, hvordan fondens bidrag kunne se ud på klimaområdet.
“Vi har hele tiden spurgt bevillingsmodtagerne om, hvad de har brug for i forhold til klimaindsatsen - og det har været afsættet for de projekter, vi har bevilliget penge til,” siger Frank Rechendorff Møller.
4. Spis elefanten i bidder
Ligesom eksempelvis kommuner og mange store virksomheder arbejder ud fra langsigtede klimastrategier med mål, der strækker sig årtier frem, er klimafilantropi en opgave, som fonde skal se som en længerevarende proces frem for et enkelt initiativ eller en årlig uddeling.
Vores tilgang har været at rulle snebolden stille og roligt i gang med mindre projekter og teste af
Frank Rechendorff Møller – administrerende direktør, Augustinus Fonden
Augustinus Fonden har valgt en strategi, hvor de startede i det små og gradvist skalerede op. En fremgangsmåde, som har båret frugt, mener Frank Rechendorff Møller.
“Der er ikke nogen quickfixes i det her. Vi har fra starten tænkt, at vi ikke kunne levere en færdig og klar strategi på området. Vores tilgang har været at rulle snebolden stille og roligt i gang med mindre projekter og teste af. Nu ser vi en klar sneboldseffekt, hvor vi de seneste år har skaleret markant op i vores uddelinger inden for området,” siger han.
Lars Suhr Olsen fra Østifterne vurderer, at foreningens arbejde med også at uddele til det grønne område vil være en omstillingsproces.
“Det er ikke en snuptagsløsning for os at beslutte, at vi fremadrettet også vil arbejde med E’et i ESG. Det kræver en systematik og struktur, hvor vi lægger en klar bane foran os. Og så går vi skridt for skridt i den retning,” siger han.
5. Sæt det lange og innovative lys på
Nu er vi nået til, hvad de fonde, der overvejer at gå klimavejen, så bør støtte inden for klimaområdet - og hvor der set med klimabrillerne på i dag er særligt brug for, at fondene træder til.
Fondene kan med fordel fokusere på langsigtede projekter – netop fordi de har mulighed for at uddele tålmodige penge, som er afgørende for vedvarende løsninger, mener Jarl Krausing fra Concito.
"Fondene kan have det lange lys på, som vi ikke får fra politikerne. De kan sætte retningen mod det Danmark, vi ønsker i fremtiden, med klare visioner og mål, der sikrer, at vi får hele samfundet med. Det sigte mangler meget i dag," siger han.
En anden vigtig styrke, fondene kan bringe i spil, er deres risikovillighed, mener Frank Rechendorff Møller fra Augustinus Fonden. Kulturfonden har oplevet en stigende efterspørgsel på midler, der gør det muligt at eksperimentere og afprøve nye idéer
“At tænke klimaet ind er stadig nyt for mange. Derfor har fondsmidler en særlig værdi i forhold til at tage risici, afprøve nye idéer og indsamle erfaringer, som kan deles og komme andre til gavn,” siger han.
6. Ikke kun uddelingerne…
Det er dog langt fra kun på uddelingssiden, at fonde kan yde et vigtigt bidrag til klimaet. Netop fordi, der de kommende år skal puttes markant flere penge ind i klimaomstillingen, kan fonde ved at bringe deres formuer mere i spil også gøre en stor forskel. Det er der også nogle fonde, som allerede gør i dag, hvor de blandt andet investerer deres penge inden for ESG-rammen eller prøver kræfter med de såkaldte impact-investeringer.
Fondene sidder på enorme formuer og kan gennem deres investeringer bidrage med en stor bevægelseskraft mod det grønne
Jarl Krausing – vicedirektør, Concito
Det er en vej, langt flere fonde bør gå, mener Jarl Krausing.
“Fondene sidder på enorme formuer og kan gennem deres investeringer bidrage med en stor bevægelseskraft mod det grønne. Deres investeringer er et område, hvor de kan gøre en reel forskel. Alligevel er der i dag ganske få fonde, der har en klar politik, der bakker op om det grønne,” siger han.
Søren Staugaard Nielsen fra Rambøll Fonden mener desuden, at der er muligheder for at fremme den grønne dagsorden gennem aktivt ejerskab og ved at fremme en grøn omstilling af virksomheden, Ramböll AS, der som rådgivende ingeniørvirksomhed i stigende grad positionerer sig på bæredygtighedsdagsordenen.
“Vores primære fokus er på at bidrage til, at virksomheden går i en grønnere retning eksempelvis ved at fravælge konkrete forretningsområder,” siger han.
7. “Bare med at komme i gang”
Sidder du som medarbejder i et fondssekretariat eller som medlem af en fondsbestyrelse og har tanker eller ønsker om at bidrage mere til klimaomstillingen er det med at starte indsatsen op, lyder opfordringen fra Brian Valbjørn Sørensen.
“Hvis man som fondsbestyrelse eller -sekretariat er interesseret i klima, er det bare med at komme i gang – der er masser af muligheder,” siger han.
Jarl Krausing mener ligeledes, at der er brug for, at flere fonde sætter fokus på klimaet i deres arbejde:
“Det er vigtigt, at flere fonde kommer i gang nu med at tænke klimaet ind - for det påvirker alle dele af samfundet. Det er et must for fondene, hvis de vil kalde sig bæredygtige” siger han og råder fondene til at gå sammen om indsatsen:
“Det er en god ide at adressere klimaet mere kollektivt. Vi ser heldigvis flere og flere fonde gå sammen. Det er positivt, fordi det er med til at styrke deres indsats og effekten,” siger Jarl Krausing.
