Filantropiens nye spillere i 2025

Året er så småt ved at gå på hæld, og det giver anledning til at tage et kig tilbage på, hvilke nye fonde, der kom til verden i løbet af 2025. Her kan du også se oversigten over årets 17 nye erhvervsdrivende fonde.

2025 er ved at væ­re slut, og det har gi­vet an­led­ning til her på Filan­tro­pi at la­ve en opsamli9ng på de nye filan­tro­pi­ske fon­de, som er kom­met til i lø­bet af året. (il­lu­stra­tion: Filantropi).

Her på Filan­tro­pi har vi i lø­bet af 2025 kun­net by­de vel­kom­men til en ræk­ke nye filan­tro­pi­ske fon­de, al­me­ne så­vel som erhvervsdrivende.

De nye fon­des ud­de­lings­om­rå­der spæn­der vidt og om­fat­ter blandt an­det kunst, kul­tur, lo­ka­le ini­ti­a­ti­ver, na­tur­genop­ret­ning samt børn og unge.

Filan­tro­pi har i den­ne ar­ti­kel sam­let de nye fon­de, vi har sagt vel­kom­men til i år:

Charlotte og Preben Damgaards Fond

I star­ten af året stif­te­de Char­lot­te Dam­gaard, en­ke ef­ter it-iværk­sæt­te­ren og mil­li­ar­dæ­ren Pre­ben Dam­gaard, fon­den Char­lot­te og Pre­ben Dam­gaards Fond.

Fon­den er al­men­nyt­tig, og har som for­mål at støt­te børn og un­ge med ud­for­drin­ger. Det for­tal­te stif­te­ren Char­lot­te Dam­gaard til Filan­tro­pi til­ba­ge i marts må­ned:

Char­lot­te Dam­gaard. (fo­to: Sti­ne Heilmann).

”For­mu­le­rin­gen i vedtæg­ter­ne om, hvad vi vil støt­te, er bred – det er jo al­tid svært, når den slags skal for­mu­le­res: Man skal ik­ke be­græn­se sig for me­get, men om­vendt hel­ler ik­ke gø­re for­mu­le­rin­gen for bred. Det er pri­mært børn og un­ge med ud­for­drin­ger, som vi ger­ne vil hjæl­pe, men det kan og­så væ­re fa­mi­li­er, hvor mo­de­ren el­ler fa­de­ren er ale­ne og har ud­for­drin­ger af den ene el­ler an­den karakter.”

Fon­den vil ud­de­le mel­lem 2 og 2,5 mil­li­o­ner kro­ner om året. Læs me­re om fon­den her.

Ole Andreas Dahls Fond for Billedkunstnere

Se­ne­re i lø­bet af for­å­ret kun­ne vi så by­de vel­kom­men til Ole An­dreas Da­hls Fond for Bil­led­kunst­ne­re, som li­ge­le­des er en al­men fond.

Fon­den er stif­tet med ka­pi­tal fra bo­et ef­ter den nor­ske kunst­sam­ler og tid­li­ge­re gal­le­ri­e­jer Ole An­dreas Da­hl, der var bo­sat i Kø­ben­havn. Som nav­net in­di­ke­rer, er fon­dens for­mål at støt­te ma­le­re, gra­fi­ke­re og billedhuggere.

Pia An­der­sen (fo­to: Ole An­dreas Da­hls Fond for Billedkunstnere).

Filan­tro­pi kun­ne i ju­ni må­ned for­tæl­le, at fon­den er stif­tet som en ka­pi­tal­for­bru­gen­de fond med en grund­ka­pi­tal på 10,5 mil­li­o­ner kro­ner. Fon­den kan hvert år ud­de­le fem pro­cent af for­mu­en. Når he­le den op­rin­de­li­ge ka­pi­tal er brugt, op­lø­ses fon­den, frem­går det af vedtægterne.

”Pen­ge­ne skal bru­ges op in­den for en over­sku­e­lig år­ræk­ke, hvil­ket vi for­ven­ter er cir­ka 20 år – selv­føl­ge­lig af­hæn­gigt af, hvor­dan det går med in­ve­ste­rin­ger­ne, og hvor me­get vi ud­de­ler,” for­tal­te Pia An­der­sen, kunst­ma­ler og for­mand for fon­den, til Filantropi.

Læs me­re om fon­den her.

Werner & Eklund Fonden

I lø­bet af som­me­ren kom den er­hvervs­dri­ven­de fond Wer­ner & Eklund Fon­den til. Stif­ter­ne er Eva Wer­ner og Chri­stof­fer Eklund; hen­holds­vis ejer og di­rek­tør i et ejendomsselskab.

I vedtæg­ter­ne blev for­må­let be­skre­vet således:

“For­må­let er at støt­te al­men­nyt­ti­ge for­mål, for ek­sem­pel vi­den­ska­be­li­ge, forsk­nings­mæs­si­ge, kunst­ne­ri­ske, kul­tu­rel­le, mil­jø­mæs­si­ge, ud­dan­nel­ses­mæs­si­ge, hu­ma­ni­tæ­re el­ler an­dre al­men­nyt­ti­ge for­mål. Her­u­d­over vil fon­den støt­te fy­si­ske per­so­ner i øko­no­misk trang.”

Fon­dens grund­ka­pi­tal ved stif­tel­sen er fi­re mil­li­o­ner kro­ner, som er gi­vet i ga­ve af Eva Wer­ner. Det frem­går af stif­tel­ses­do­ku­men­ter­ne, at fon­den skal over­ta­ge ka­pi­ta­lan­de­le i Wer­ner & Eklund Hol­ding og Det Fre­de­riks­berg­ske Ejen­doms-So­cie­tet Ak­tie­sel­skab gen­nem hol­ding­mo­del­len for fondsstiftelser.

Du kan læ­se me­re om fon­den her.

Aabjerg Fond

Den er­hvervs­dri­ven­de fond Aab­jerg Fond blev stif­tet i lø­bet af ef­ter­å­ret af Sø­sken­de­par­ret Elin og Kjeld Ing­vards­en. der sam­men har dre­vet mink­farm og land­brug si­den 1972.

Nu skal over­skud­det kom­me vel­gø­ren­de for­mål sær­ligt i Ve­stjyl­land til go­de. Fon­dens be­sty­rel­ses­for­mand er Elin Ing­vards­ens mand Kjeld Pedersen.

”Hver­ken min ko­ne og jeg el­ler min svo­ger har få­et børn, så der er in­gen ar­vin­ger. I ste­det for at det he­le for­svin­der ud i in­gen­ting, når vi ik­ke er her me­re, kan vi li­ge så godt gø­re en for­skel for de for­mål, som står vo­res hjer­te nært. Det gi­ver me­ning for os,” for­tal­te be­sty­rel­ses­for­mand Kjeld Pe­der­sen til Filan­tro­pi til­ba­ge i ok­to­ber må­ned.

Fon­den er stif­tet i år med en grund­ka­pi­tal på 128,5 mil­li­o­ner kro­ner, som er en over­dra­gel­se af ka­pi­ta­lan­de­le i E&K Hol­ding. E&K Hol­ding ejer virk­som­he­der­ne Bork Pels­dyr­farm og halv­de­len af HB Pels, som ejer yder­li­ge­re tre minkfarme.

Du kan læ­se me­re om fon­den her.

Frahm-Rasmussen Fonden

En an­den af 2025’s nye er­hvervs­dri­ven­de fon­de er Fra­hm-Ras­mus­sen Fon­den, hvis ud­de­lings­fo­kus er sær­de­les lo­kalt for­ank­ret til for­del for kul­tur­li­vet, sport­s­klub­ber og er­hvervs­li­vet på Lol­land, Fal­ster og småø­er­ne blandt dem.

”Vi har støt­tet en lo­kal te­a­ter­grup­pe, et mu­se­um, en ufo-kon­fe­ren­ce – ja så­dan en om fly­ven­de tal­ler­ke­ner og be­søg fra rum­met - og fle­re an­dre ting. Vi har og­så støt­tet etab­le­ring af en mi­ni­gol­f­ba­ne på en for­ladt og til­gro­et brandt­omt i Ma­ri­bo, som var en torn i øjet på by­mid­ten,” for­tal­te fon­dens stif­ter Eb­be Fra­hm-Ras­mus­sen, til Filan­tro­pi i star­ten af novem­ber.

Fon­den har en grund­ka­pi­tal på 20 mil­li­o­ner kro­ner, og der­u­d­over er yder­li­ge­re fem mil­li­o­ner kro­ner skudt i fonden.

Pen­ge­ne kom­mer fra salg af virk­som­he­den Ma­ri­bo Me­di­co, som Eb­be Fra­hm-Ras­mus­sen stif­te­de og si­den solgte.

Fra­hm-Ras­mus­sen Fon­den har end­nu ik­ke lagt sig fast på, hvor man­ge pen­ge den vil ud­de­le årligt.

Du kan læ­se me­re om fon­den her.

Aksel Nørgaards Fond

I lø­bet af ef­ter­å­ret blev Ak­sel Nør­gaards Fond for al­vor etab­le­ret. Fon­den er stif­tet for at vi­dere­fø­re Ak­sel Nør­gaards vir­ke, en pro­mi­nent og kendt er­hvervs­mand i Holste­bro og om­egn samt en stor velgører.

Han dø­de i fe­bru­ar 2024, og den nystif­te­de Ak­sel Nør­gaard Fond skal vi­dere­fø­re hans vel­gø­ren­de vir­ke. Fon­den er en al­men­nyt­tig fond stif­tet med en bun­den ka­pi­tal på 1,1 mil­li­on kro­ner ba­se­ret på et a con­to ud­læg i bo­et ef­ter Ak­sel Nørgaard.

Evy Tång­berg Chri­sten­sen med bil­le­de af Ak­sel Nør­gaard. (fo­to: Ak­sel Nør­gaards Fond)

Di­rek­tør for fon­den er Ak­sel Nør­gaards man­ge­åri­ge sam­le­ver Evy Tång­berg Chri­sten­sen, som og­så sid­der i be­sty­rel­sen for fonden.

”Jeg sy­nes, at vi er kom­met rig­tig godt og hur­tigt i gang. Vi har kun­net age­re gan­ske hur­tigt, for vi står jo på man­ge må­der på skul­dre­ne af det filan­tro­pi­ske ar­bej­de, som Ak­sel og jeg har fo­re­ta­get i åre­vis. Spo­re­ne for det filan­tro­pi­ske ar­bej­de i re­gi af fon­den var så­le­des på man­ge må­der al­le­re­de lagt,” for­tal­te hun til Filan­tro­pi til­ba­ge i novem­ber.

Læs me­re om fon­den her.

Ole Faarups Kunstfond

End­nu en kunst­fond, som vi har kun­ne be­ret­te om her på Filan­tro­pi i lø­bet af ef­ter­å­ret 2025, er Ole Faarups Kunstfond.

Der er dog li­ge den ha­ge, at der sta­dig er nog­le ube­sva­re­de spørgs­mål. Det skyl­des pro­ble­mer med sam­men­læg­ning af de to Faarup fon­de: Ole Faarups Kunst­fond og Faarup Fonden.

(fo­to: Car­sten Laurid­sen, gen­gi­vet med til­la­del­se fra Christies).

Ole Faarup Kunst­fonds pri­mæ­re for­mål er iføl­ge fun­dat­sen at “støt­te yn­gre, dan­ske, her­un­der færø­ske og grøn­land­ske, kunst­ne­re, for­trins­vis un­der 50 år, ved køb af vær­ker skabt af så­dan­ne kunst­ne­re samt at over­dra­ge dis­se vær­ker til kunst­mu­se­er og of­fent­li­ge sam­lin­ger ef­ter an­søg­ning fra dis­se institutioner”.

Fon­den kom i ef­ter­å­ret et skridt nær­me­re at etab­le­re ka­pi­tal, da en del af Ole Faarups kunst­sam­ling blev solgt på Chri­sties og ind­brag­te 194 mil­li­o­ner kroner.

Du kan læ­se me­re om fon­den her.

Earthkeeper Sanctuaries Fonden

So­fie Kirk Kri­sti­an­sen er fjer­de ge­ne­ra­tion Le­go-ar­ving og stor fan af na­tu­ren. Der­for bru­ger hun en stor del af sin for­mue på at kø­be land og in­ve­ste­re i na­tur­genop­ret­nings­pro­jek­ter, bå­de hjem­me og ude i verden.

Dis­se ind­sat­ser har So­fie Kirk Kri­sti­an­sen sam­let un­der en ny fond, som hun stif­te­de i ef­ter­å­ret 2025, Eart­hke­e­per San­ctu­a­ri­es Fonden.

So­fie Kirk Kri­sti­an­sen (fo­to: Kirkbi).

So­fie Kirk Kri­sti­an­sen har ud af egen lom­me ind­be­talt den nystif­te­de fonds grund­ka­pi­tal på 222.200.000 kro­ner, kun­ne Filan­tro­pi be­ret­te på bag­grund af fon­dens vedtægter.

Før­ste punkt på dags­or­de­nen for Eart­hke­e­per San­ctu­a­ri­es Fon­den var at kø­be 21 ube­bo­e­de øer i Stil­le­ha­vet ud for Pa­pua Ny Gu­i­ne­as kyst.

Du kan læ­se me­re om fon­den her.

Brandkasse Fonden

En af sen­som­me­rens nye fon­de er Brand­kas­se Fon­den. Det er en fond, som har væ­ret læn­ge un­der­vejs. Fon­den er nem­lig stødt på en del for­hin­drin­ger for­ud for sin tilblivelse.

Det har blandt an­det væ­ret rets­sa­ger, stem­me­ma­ni­pu­la­tion og en be­sty­rel­se, som blev er­klæ­ret ueg­net og fjer­net af Finanstilsynet.

Brand­kas­se Fon­den er for­melt stif­tet den 20. au­gust i år, hvor en ek­stra­or­di­nær ge­ne­ral­for­sam­ling en­de­ligt af­slut­te­de lik­vi­da­tio­nen af for­sik­rings­sel­ska­bet Brand­kas­sen, som hav­de væ­ret i gang i me­re end 12 år. Ved sam­me lej­lig­hed blev den al­me­ne fond Brand­kas­se Fon­den grund­lagt med sel­ska­bets for­mue på over 90 mil­li­o­ner kroner.

”Vi er væl­dig gla­de for, at vi nu langt om læn­ge har en al­men­nyt­tig fond. Det har væ­ret en pro­ces, som har va­ret alt for læn­ge, og vist al­drig er set ma­gen til i dan­marks­hi­sto­ri­en. Men nu glæ­der vi os til at kom­me i gang,” sag­de be­sty­rel­ses­for­mand Per Mad­sen til Filan­tro­pi i sid­ste uge.

Du kan læ­se me­re om fon­den her.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til filan​tro​pi​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Filan­tro­pi og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Annoncespot_img

Skribent

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu