Det er stadig en byggeplads. Men efter planen slår Børneriget – med det officielle navn Mary Elizabeth Hospital - dørene op for personale, patienter og deres familier i 2027.
Børneriget Fonden blev stiftet for knap seks år siden for at støtte op om først byggeriet og siden den fortsatte udvikling af Rigshospitalets kommende børnehospital.
Børneriget Fonden
- Børneriget Fonden blev stiftet i maj 2020 for at støtte op om Rigshospitalets kommende børnehospital Mary Elizabeths Hospital.
- Børneriget Fonden er Danmarks første hospitalsfond.
- Mary Elizabeth Hospitalet forventes at åbne i slutningen af 2027. 3,5 år senere end den oprindelige tidsplan.
- Mary Elizabeths Hospital bliver bygget i et partnerskab mellem Rigshospitalet, Region Hovedstaden Ole Kirks Fond som har støttet projektet med knap en tredjedel af det samlede budget.
- Det samlede budget for byggeriet er cirka 4,5 milliarder kroner.
- Hospitalet bliver en del af Rigshospitalet og Region Hovedstaden.
- Byggeriet og driften af hospitalet er en offentlig opgave. Børneriget Fonden arbejder primært rundt om det offentlige byggeri, hospitalsdrift og behandling med for eksempel tiltag indenfor livskvalitet, grønne områder, kunstnerisk udsmykning, brobygning til skole og hverdag. Børneriget Fonden støtter også forskning og teknologisk udstyr til behandling.
Den nye strategi for Børneriget Fonden løber fra nu og frem til 2030, og rækker dermed et godt stykke ind i perioden efter åbningen af hospitalet.
”Vi ser ind i en fremtid, hvor vi går fra at være fond for et byggeprojekt til at være en fond for et hospital i drift,” siger direktør for Børneriget Fonden Marie Raskov.
Det kræver en ændring både i strategi og selvopfattelse.
”Indtil nu har det mest handlet om at komme i mål med åbningen. Så vi har skullet ændre vores mindset for at se ind i en fremtid, hvor vi er noget andet, end vi er nu. Som Danmarks første hospitalsfond har der ikke været så mange erfaringer at læne sig op ad, så vi har måttet se længere ud i verden, for at se, hvordan man kan gøre det,” fortæller Marie Raskov.
Sponsorater til hjem
Virksomheder, fonde og enkeltpersoner kan i samarbejde med Børneriget Fonden give støtte til at skabe hjemlige rammer på hospitalet. Det har blandt andet Hotel d’Angleterre gjort.
I Danmark ser man normalt ikke virksomheder og sponsorater helt inde på velfærdsområdet.
”Da jeg kastede mig ind i fonden, tænkte jeg da over, om vi er klar til den slags i Danmark. Hvordan vil folk tage imod det, er det for amerikaniseret? Men jeg oplever mest begejstring for at det bliver sat i system og bliver en mulighed,” siger Marie Raskov.
I andre lande med mindre udbygget offentlig velfærd har sponsorater og filantropi længe været en del af sundhedsområdet.
”Det er nyt land at have filantropien så tæt på et offentligt hospital i et land som Danmark, med det skattetryk vi har, så vi har da været spændte på, hvordan det ville blive taget imod. Vi beder jo på en måde folk om at betale noget mere i skat frivilligt - til et bestemt og afgrænset formål. Men vi oplever enormt stor åbenhed og villighed fra fonde og virksomheder,” siger hun.
Velfærdsfilantropi
Mary Elizabeth Hospitalet bliver bygget i partnerskab mellem Rigshospitalet, Region Hovedstaden og Ole Kirks Fond, som har doneret knap en milliard til byggeriet.
Derudover har en lang række andre fonde og donorer bidraget med midler til etablering af taghaver, kunstprojekter, forskning, diagnostisk udstyr og flere andre projekter.
”Meget af det, vi arbejder med, og som vi ved er afgørende for patienternes trivsel, er i udkanten af de klassiske velfærdsydelser, så her kommer samarbejde mellem velfærdssystem og filantropi godt i spil. Det kan være gode legepladser, så børnene kan få bevæget sig, tæt kontakt til hjemskolen, så man ikke kommer fagligt bagud og hospitalsstuer, så der er plads og faciliteter til at også far, mor og søskende kan være og have en god hverdag.”
Det kan være så simpelt, som at der er spisebord og stole til hele familien på stuen. I dag kommer mange familier til at leve opdelte liv, hvor den ene forælder er på hospitalet med det syge barn og den anden forælder hjemme hos søskende.
”Det giver god mening at skabe hjemlige rammer for familien, så de kan være sammen – men også god mening, at det ikke er skattekroner, der skal sørge for det. De fleste vil nok kunne forstå, at hospitalerne må prioritere midlerne til den lægefaglige behandling, så der kommer filantropien ind i billedet, og det er derfor, vi er sat i verden,” siger Marie Raskov.
Livskvalitet som strategi
Børneriget Fondens nye strategi har fire pejlemærker.
1. Forbedre familiens livskvalitet under sygdom.
2. Øge behandlingskvaliteten af børn og unge ved at støtte udviklingen af nye behandlingstilbud og investering i avanceret udstyr.
3. Styrke overgangen fra hospital til hjem, så hverdagen efter behandling bliver lettere.
4. Sikre lighed i sundhed for alle børn og unge – uanset hvor i landet de kommer fra og hvilken sygdom de rammes af.
"Hospitaler har jo fokus på deres kerneopgaver, og mange af ressourcerne ligger naturligt inden for pejlemærke 2. Der, hvor filantropien kan supplere og gøre en særlig forskel, er ved at bidrage til nye indsatser, som styrker familiernes livskvalitet og hjælper barnet godt videre,” siger Marie Raskov.
Det er blandt andet de føromtalte sponsorerede hospitalsstuer med plads til hele familiens hverdagsliv. Men også gode køkkenfaciliteter, så familierne kan spise aftensmad sammen.
”I dag er der jo familier, der i lange perioder lever af pølsehorn fra 7 eleven, fordi det er nemt og tilgængeligt, men jo ikke særligt nærende.”
Det nye hospital får også legepladser og fællesrum, der skal motivere til aktivitet og leg.
”Alt for mange børn ligger stille under deres indlæggelser, ikke af helbredsmæssige grunde, men fordi hospitalerne ikke har de bedste rammer til bevægelse og leg. Så kommer børnene ud med en kondi som en 70-årig og er helt sat af,” fortæller direktøren.
Taghaver, beplantning og masser af grønne områder bliver også en del af Mary Elizabeth Hospitalet:
”De grønne områder og haverne er meget mere end bare udsmykning. I dag kan børn, der skal igennem en knoglemarvstransplantation, ligge i isolation på deres stuer i op til seks måneder uden at se andre end deres forældre – en ad gangen. Børnene må faktisk gerne komme udenfor – men det sker ikke, for de kan ikke bevæge sig gennem hospitalsgange og foyer for at komme ud på grund af smittefare. Vi støtter etablering af direkte adgang fra deres stuer til haver. Og ude i det fri må de også gerne være sammen med flere mennesker og have besøg af venner, så det bliver en enorm gamechanger for de børns livskvalitet," fortæller Marie Raskov.
Og så er der hele skoleområdet.
”Der er brug for tæt koordinering med hvert barns hjemskole og tilpasning af undervisningen til den enkeltes behandling og helbred. Her har vi blandt andet støttet etableringen af et inspirerende skolerum, hvor børn, der er indlagt i lange perioder, kan fortsætte skolegangen. Og i tilknytning til det vil vi gerne give støtte til etablering af et skolesekretariat, der giver ressourcer til bedre koordinering mellem hjemskole og hospitalsskole, så børnene ikke bliver sat bagud i livet på en måde, der forfølger dem op igennem tilværelsen,” siger Marie Raskov.
Effekten skal måles
Børneriget Fonden rejser midler til projekterne og indsatserne hos mange forskellige fonde, virksomheder og privatpersoner.
”Vi møder mange åbne arme. Men man vil selvfølgelig også gerne vide, om de her tiltag har en effekt. Og alle er opmærksomme på, at der er et offentligt sundhedssystem og noget kernevelfærd, som man ikke skal ind i. Hvis vi skal være en spiller på den lange bane, så skal vi kunne vise effekter af vores arbejde,” siger Marie Raskov.
Derfor har Børneriget Fonden finansieret Center for Data og Effektforskning, som med baselinedata for indlæggelser gennem de seneste tyve år blandt børn og unge kan se, hvad de langsigtede konsekvenser har været for barnet.
”Det bliver en forudsætning for fortsat at kunne rejse midler,” siger direktøren.
For opgaven med at rejse penge ændrer sig:
”Hidtil har vi skulle bede om midler til afgrænsede og konkrete projekter. Men når hospitalet åbner, bliver der mere løbende udvikling og fortsat investering i det, der viser sig mest effektfuldt,” siger hun.
Derfor ligger der også en stor opgave for fonden i at sikre økonomien.
”Vi vil gerne opbygge en varig formue i fonden, som vi kan investere, så vi kan bruge af overskuddet til løbende udvikling. Det har vi folk med forretningsforståelse og viden om filantropi i bestyrelsen, der kan hjælpe os med,” siger hun.
Lighed for alle syge børn
Børneriget Fonden har som en del af strategien at arbejde for lighed i sundhed for alle syge børn og unge.
”Det kan kræve meget af en familie at have et sygt barn. Og børn fra ressourcestærke familier har naturligt meget bedre vilkår for at klare sig igennem forløbet uden en lang række følgeeffekter.
Derfor vil fonden støtte op om indsatser, der hjælper og guider familierne både under og efter indlæggelserne.
”Vi hører for eksempel, at der er flere genindlæggelser af børn fra familier, hvor forældrene ikke er så veluddannede. De er ofte dybt afhængige af deres indkomst, og kan være nødt til at sende deres barn tidligere i institution og mister muligheden for at reagere på sygdomstegn. Jo bedre vi kan støtte disse familier, jo mere lighed i sundhed sikrer vi," siger Marie Raskov.
Ud over Riget
Der er også en geografisk ulighed, som fonden gerne vil arbejde med.
I dag er fonden i vedtægterne knyttet til Rigshospitalets matrikel og det kommende Mary Elizabeth Hospital.
Børneriget Fonden vil gerne kunne arbejde med at støtte flere hospitaler i hele landet– på sigt.
For der er også børn med langvarige indlæggelser på andre hospitaler i Danmark.
”Vi kommer til at ligge inde med unik viden og erfaring, og det mest effektfulde ville være, at implementere de mest succesfulde tiltag på andre hospitaler også. Det kommer til at kræve en vedtægtsændring,” fortæller Marie Raskov, som dog ikke kan sætte en tidshorisont på.
