Nytårsraketterne er fyret af, champagnen drukket og kransekagen spist – og det er blevet hverdag med et nyt årstal i kalenderen.
Står det til det nystiftede Rådet for et Aldersvenligt Danmark samt interesseorganisationerne Ældre Sagen og Danske Seniorer, er der al mulig god grund til, at de filantropiske fonde i Danmark gør 2026 til året, hvor der bliver sat endnu mere fokus på forholdene for de ældre i Danmark, end der allerede er.
I anledning af nytåret har Filantropi givet rådet og de to organisationer med tilsammen flere end 1,1 millioner medlemmer muligheden for at komme med deres ønsker til fondene.
Ønskelisten er lang. Den omfatter blandt meget andet øget fokus på aldersdiskrimination, boligrotation mellem unge og ældre, støtte til digitale læringsfællesskaber, henvisning af ensomme ældre til relevante fællesskaber i lokalområderne og yderligere opmærksomhed fra fondene på betydningen af hverdagsaktiviteter i landets seniorforeninger.
65+ er lig med erfaring og samfundsbidrag
Vi starter hos Rådet for et Aldersvenligt Danmark, der er nedsat af regeringen og blev præsenteret i november 2025. I lyset af, at antallet af danskere over 67 år i 2040 forventes at være steget til knap 1,4 millioner, heraf en halv million personer over 80 år, skal rådet i løbet af foråret i år præsentere sin vision for et mere aldersvenligt Danmark.
Aldersdiskrimination er en af de største, men mindst adresserede barrierer for et aldersvenligt Danmark
Lisbeth Knudsen – formand, Rådet for Aldersvenligt Danmark
Ifølge Lisbeth Knudsen, der er formand for det nye råd og strategidirektør for Altinget og Mandag Morgen, handler ”et aldersvenligt Danmark” ikke om pleje og passivitet, men om liv, deltagelse og ligeværd. Hun peger på flere områder, hvor fondene kan bidrage til et mere aldersvenligt Danmark.
Det første handler om aldersbias
“Aldersdiskrimination er en af de største, men mindst adresserede barrierer for et aldersvenligt Danmark. Fondene kan spille en nøglerolle ved at investere i nationale indsatser mod aldersbias, hvor analyse, oplysning og konkrete værktøjer til arbejdspladser og civilsamfund kombineres. Det er strukturelle indsatser med dokumenterbar effekt på arbejdsudbud, trivsel og social inklusion,” siger Lisbeth Knudsen.
Hun mener, at det i bestræbelserne på at skabe et aldersvenligt Danmark er nødvendigt med et nyt narrativ om alder.
”65+ er ikke lig med ubehjælpsomhed, passivitet eller digitalt efterslæb, men rummer erfaring, relationer og samfundsbidrag. Fondene kan tage lederskab ved at støtte skalerbare modeller for at se og udvikle potentialerne hos 65+ årige. Det kan være senioriværksætteri, frivillighed og lokale fællesskaber – og ved konsekvent at måle effekt, ikke kun aktivitet,” pointerer den 72-årige rådsformand, som tidligere blandt andet har været chefredaktør på Det Fri Aktuelt og Berlingske samt nyhedsdirektør i Danmarks Radio.
De mange, der forlader arbejdsmarkedet, før de fylder 65 år, udgør ifølge Lisbeth Knudsen ”et betydeligt og ofte overset potentiale”.
Derfor lyder hendes opfordring til fondene, at de kan skabe stor impact ved at finansiere demonstrationsprojekter for nye seniorovergange, hvor forebyggelse, fleksibilitet og modeller for gradvis nedtrapning gør det muligt at blive længere i arbejdslivet uden at slide mennesker ned.
Boligområdets betydning er undervurderet
Et andet felt, Lisbeth Knudsen peger på, er boligområdet, som hun mener ”er en af de mest undervurderede løftestænger for et aldersvenligt Danmark”.
”Fondene kan skabe høj samfundseffekt ved at investere i udvikling og afprøvning af ældrevenlige boliger og modeller for boligrotation mellem unge og ældre, hvor bedre udnyttelse af den eksisterende boligmasse går hånd i hånd med højere livskvalitet. Når seniorer får mulighed for at flytte til tilgængelige, fællesskabsorienterede boliger, frigøres familieboliger til yngre generationer, samtidig med at ensomhed, utryghed og senere plejebehov forebygges. Det er en langsigtet investering, hvor fondsmidler kan fungere som katalysator for løsninger, der kan skaleres og forankres bredt,” pointerer Lisbeth Knudsen.
Hvis fondene vil skabe velfærd af høj kvalitet på ældreområdet, skal fokus ifølge formanden for Rådet for et Aldersvenligt Danmark udvides fra pleje og omsorg til også at omfatte den store gruppe, som kan og vil bidrage efter de 65.
”Investeringer i seniorfastholdelse, fleksible jobdesign og målrettede kompetenceløft har høj samfundseffekt, fordi de både styrker livskvalitet og reducerer presset på velfærdssystemet. Ønsker om efteruddannelse og nysgerrighed på nye kompetencer stopper altså ikke ved de 60 år,” lyder hendes budskab til fondssektoren.
Digital deltagelse er yderligere et område, fondene bør have fokus på i år og fremover, mener Lisbeth Knudsen. Hun betegner området ”som en forudsætning for aktivt medborgerskab – også i seniorlivet”.
”Fondene kan gøre en konkret forskel ved at investere i borgernære digitale læringsfællesskaber – lokale digi-hubs, hvor man kan søge hjælp og vejledning. Desuden bør fondene have øje for projekter, der fremmer bedre design af digitale løsninger, så flere ældre får reel og tryg adgang til sundhed, service og fællesskab. Det er et spørgsmål om lige adgang – ikke teknisk kunnen,” fastslår Lisbeth Knudsen.
Hendes afsluttende opfordring til fondene er at tænke langsigtet og livsbaneorienteret på ældreområdet.
”Ved at investere i forebyggelse, stærke overgange og aktiv deltagelse i samfundet på alle fronter kan fondsmidler blive katalysator for løsninger, som det offentlige senere kan forankre og skalere. Det er her, fondene kan sætte et varigt aftryk på fremtidens velfærdssamfund,” siger rådsformanden, der desuden selv er bestyrelsesmedlem i Velux Fonden, som er en af de fonde, der aktive på ældreområdet.
Ensomhed stor udfordring for mange ældre
I Ældre Sagen, der med sine 1.075.000 medlemmer er den suverænt største ældreorganisation i Danmark, peger vicedirektør Michael Teit Nielsen på ældre menneskers ensomhed som et af de vigtigste områder for fondene at prioritere i 2026.
”Efter corona var der stort fokus i samfundet på, at børn og unge var ramt af mistrivsel, men faktisk har vores undersøgelser vist, at nedlukningsperioden også har haft en meget væsentlig negativ virkning på en lang række ældre i Danmark. Derfor er det virkelig vigtigt at få skabt flere fællesskaber, som kan afhjælpe den ensomhed, mange ældre oplever,” siger vicedirektøren med ansvar for Ældre Sagens strategi og udvikling.
Tidligere har Ældre Sagen fået fondsstøtte til såkaldte sociale henvisninger, hvor praktiserende læger i tre områder i København arbejder med at finde ud af, hvad det virkelige problem er, når ældre patienter gentagne gange klager over eksempelvis ondt i maven og ondt i hovedet.
Efter corona var der stor fokus i samfundet på, at børn og unge var ramt af mistrivsel, men faktisk har vores undersøgelser vist, at nedlukningsperioden også har haft en meget væsentlig negativ virkning på en lang række ældre i Danmark
Michael Teit Nielsen – Vicedirektør, Ældre Sagen
”Viser det sig, at det reelle problem er ensomhed, får den ældre en social henvisning, populært kaldet ’fællesskab på recept’, hvor den ældre bliver henvist til en socialmedarbejder med indgående viden om, hvad der foregår i den pågældende del af hovedstaden. Samtalen resulterer i en henvisning til en læseklub, deltagelse i billardspil, en håndarbejdsgruppe eller noget fjerde. Den slags pilotprojekter, hvor man prøver noget nyt for at få skovlen under ensomhedsproblemerne, kunne vi godt tænke os at udvide til andre steder i landet,” siger Michael Teit Nielsen.
Skal undgå unødvendige indlæggelser
Forebyggelse og særlig fokus på at undgå unødvendige indlæggelser af ældre danskere er en andet felt, som Ældre Sagen gerne ser placeret højt på fondenes agenda i 2026.
”Vi kunne godt tænke os yderligere fokus fra fondenes side på, at ældre, som er svækkede eller skrøbelige, ikke bliver svingdørspatienter på hospitalerne. Sundhedsministeriet vurderer, at et stort antal indlæggelser kan undgås, hvis kommunerne får bedre styr på de ældres medicinhåndtering, ernæringstilstand og genoptræning, og med den nye sundhedsreform og de nye sundhedsråd bliver det en opgave for kommuner og regioner at arbejde sammen om undgå disse unødvendige indlæggelser,” siger Michael Teit Nielsen.
Han mener, at det vil være nyttigt med nogle pilotprojekter til at finde ud, hvordan kommuner og regioner konkret skal gøre.
”Vil det for eksempel være en ide med et korps af ’flyvende’ læger og sygeplejersker, der kan rykke ud til Erna og finde ud af, om hun i stedet for en indlæggelse snarere har brug for noget sukker eller én, som holder hende i hånden i et kvarters tid? Dermed kan man i mange tilfælde undgå indlæggelser, som er dyre for samfundet og ubehagelige for de ældre,” forklarer Michael Teit Nielsen.
Hans sidste opfordring til fondene knytter sig til at sikre, at både de ældre, som bor på plejehjem, og det personale, der skal tage sig af de ældre, får en bedre oplevelse.
I den forbindelse er der ifølge Michael Teit Nielsen nyttig inspiration at hente i det treårige partnerskabsprojekt kaldet ’Drømmekommunen’, som Ældre Sagen har gennemført i samarbejde med flere kommuner. Som en del af projektet er der blandt andet blevet udviklet et samtaleværktøj med nogle samtalekort for derigennem at give personalet på plejehjemmene mulighed for både at lære beboerne og kollegerne bedre at kende.
”Spørgsmål på kortene kan for eksempel være: ’Hvilken person så du op til, da du var barn?’ eller ’Hvilken årstid kan du bedst lide?’ Ved at svare på denne type af spørgsmål får man mulighed for at vise meget af sin personlighed, og vi har kunnet se, at arbejdsglæden blandt personalet på de plejehjem, der har prøvet samtaleværktøjet, er blevet virkelig høj. Pludselig ser man ikke længere beboerne som nogle besværlige, demensramte personer, men derimod som nogle mennesker med viden og en spændende livshistorie, og der er opstået kø for at få arbejde på de pågældende plejehjem. Dette projekt kunne vi godt tænke os brede endnu mere ud, og den bold vil være oplagt at gribe for fondene,” siger Michael Teit Nielsen.
Vicedirektøren i Ældre Sagen understreger, at han overordnet synes, fondene i stigende grad har fokus på de ældre i Danmark, men også på de pårørendes rolle.
”Den demografiske udvikling, hvor vi ser flere og flere danskere over 60 år og især flere over 80 år, er også gået op for fondene, så jeg føler ingen trang til at hamre løs på fondene. Flere af dem kigger allerede i den rigtige retning – men jeg kunne godt tænke mig endnu mere finansiering af innovative pilotprojekter,” fastslår Michael Teit Nielsen.
Fondspenge skal ud i det yderste led
I Danske Seniorer, der er en landsdækkende organisation for seniorer og seniorforeninger med 70.000 medlemmer og 350 medlemsforeninger, opfordrer direktør Katrine Lester fondene til at begynde at fokusere mere på projekter, der ”kommer helt ud i hverdagen” i landets seniorforeninger.
Alting skal ikke være skalerbart og kunne sættes op mod en forkromet civilsamfundslyrik eller en ny ældrelov. Der er simpelthen også brug for at løfte græsrødderne og lade ting komme nedefra,
Katrine Lester – direktør, Danske Seniorer
”Seniorforeningerne er meget pressede på deres økonomi. Vil man fra fondenes side medvirke til at give seniorer livsglæde og handlekraft i deres liv, handler det om at støtte projekter, hvor pengene ikke bruges til smarte materialer, markedsføring og konsulenter, men derimod afhjælper konkrete behov i foreningerne. Det kan være alt lige fra en computer til at føre medlemslister og regnskab på til at give tilskud til sommerudflugter, så flere seniorer får råd til at deltage i den slags meget værdiskabende arrangementer,” siger Katrine Lester.
Hun oplever, at ”rigtig mange fonde, også blandt de store” har ældreområdet som ét af deres fokusområder. Samtidig er det ifølge Danske Seniorers direktør positivt, at fondene i de senere år har fået øjnene mere op for, at ældreområdet ikke kun er et ”stakkelområde”.
”Men mit råd til fondene er at arbejde på at få flere penge helt ud i det yderste led og støtte noget af det, som yderste led har brug for og beder om hjælp til – blandt andet for at sikre, at de mange danskere, som har forladt arbejdsmarkedet, via tilbuddene i forenings- og folkeoplysningsdanmark kan bibeholde en naturlig adgang til at forny sig og udvikle sig,” siger Katrine Lester.
”Jeg kan være bekymret for, at mange fondsmidler ender som konsulentprojekter, som ser fine ud og giver glade evalueringer, men hvor de pågældende projekter ikke gør den store forskel i hverdagen hos seniorerne. Alting skal ikke være skalerbart og kunne sættes op mod en forkromet civilsamfundslyrik eller en ny ældrelov. Der er simpelthen også brug for at løfte græsrødderne og lade ting komme nedefra,” understreger Katrine Lester.
I Danske Seniorers dialog med landets seniorforeninger er det ifølge direktøren tydeligt, at foreningerne generelt har et godt blik for ansøgningsmulighederne især i lokale, små fonde.
”Men vi hører også fra flere foreninger, at de oplever de store fonde som meget bureaukratiske, og det gør det meget besværligt for små foreninger dels at søge om penge, dels at leve op til de omfattende dokumentationskrav. Handler det om 5.000 kroner i støtte til en jubilæumsfest eller et socialt arrangement for ensomme ældre i landsbyen, viger mange foreninger derfor udenom de store fonde, simpelthen fordi de er for besværlige og tidskrævende at ansøge. Her er de lokale sparekassefonde ofte væsentligt nemmere at have med at gøre,” siger Katrine Lester.
