Vi begynder denne uges uddelingsoverblik i Horsens, hvor Industrimuseet har fået 11,9 millioner fra en række fonde til at udvikle nye permanente udstillinger, som skal fortælle historien om den moderne industris udvikling fra 1970 til i dag.
Det er A. P. Møller Fonden, der har støttet museet med 3,8 millioner, Villum Fonden og Aage og Johanne Louis-Hansens Fond med hver 2,9 millioner og endelig Augustinus Fonden med 2,9 millioner kroner.
De nye udstillinger skal vise museumsgæsterne, at fabrikken ikke kun er et støvet levn fra 1800-tallet, og industrialisering ikke blot en historisk periode men derimod en løbende proces, der stadig former vores samfund.
Museet håber at kunne øge interessen for og viden om Danmark som industrisamfund og at det blandt andet kan inspirere flere unge til at vælge et arbejdsliv indenfor industrien, skriver Industrimuseet i en pressemeddelelse.
”Når mange i dag hører ordet “fabrik”, tænker de på dampmaskiner, remtræk, arbejdsulykker og børnearbejde. Men moderne industri er noget helt andet: højteknologisk, digital og drevet af dybt specialiseret viden og arbejdskraft. Det er dén historie, vi vil fortælle,” siger museumsdirektør David Holt Olsen.
Temaer som automatisering, globalisering og grøn omstilling kommer til at gå igen i udstillingerne, der med både historisk tyngde og blik for nutiden skal give gæsterne indblik i, hvordan vidensamfundet og industrisamfundet hænger uløseligt sammen.
Når mange i dag hører ordet “fabrik”, tænker de på dampmaskiner, remtræk, arbejdsulykker og børnearbejde. Men moderne industri er noget helt andet
David Holt Olsen – Museumsdirektør, Industrimuseet
”Vi vil give vores gæster en oplevelse, der både udfordrer og oplyser. Med fondenes støtte kan vi formidle industriens rolle i Danmark som noget levende og nutidigt – ikke kun som fortid,” udtaler udstillingsansvarlig Matilde Jansen.
Fremtidens grønne Blå Danmark
Fra Midtjylland drager vi ud på havet. Den Danske Maritime Fond har nemlig besluttet at bevilge 40 millioner kroner til aktiviteter, som kan bringe de anbefalinger, som Vækstteamet for Det Blå Danmark kom med i foråret, til live i praksis.
Vækstteamet, der er nedsat ar regeringen, har haft til opgave at komme med anbefalinger til, hvordan Danmark fastholder sin globale førerposition som søfartsnation og samtidig udnytter de muligheder, der følger af den grønne omstilling af skibsfarten.
Og nu skal anbefalingerne udmøntes i konkrete initiativer, siger Lotte G. Lundberg, direktør i Den Danske Maritime Fond i en pressemeddelelse:
”Vi er sat i verden for at bidrage til væksten i fremtidens Blå Danmark – og derfor er det vigtigt for os at støtte sektorens og dermed regeringens arbejde med den blå vækstplan. Vi håber at se mange stærke ansøgninger fra hele den maritime sektor med projekter, der indeholder idéerne og viljen til at drive innovation og den grønne omstilling i branchen,” siger hun og understreger, at de kommende bevillinger skal ses i et tæt samspil med de initiativer, regeringen forventes at lancere her fra efteråret.
Erhvervsminister Morten Bødskov (S) glæder sig også over fondens engagement:
”Danmark er en stolt søfartsnation, og vi står i en stærk position til at accelerere den grønne omstilling af skibsfarten. Men som resten af dansk erhvervsliv står Det Blå Danmark overfor nye udfordringer med geopolitiske spændinger og handelsbarrierer. Derfor er investeringen fra Den Danske Maritime Fond et stærkt signal om, at vi står samlet om at sikre et grønnere og mere globalt konkurrencedygtigt blåt Danmark. Fonden bidrager direkte til, at Vækstteamets anbefalinger ikke blot forbliver ord. De bliver omsat til reel udvikling, der sikrer den grønne kurs for Det Blå Danmark,” siger erhvervsministeren.
Naturkvalitet midt i byen
Vi fortsætter ude i det blå, men denne gang i hjertet af København. Her ligger Arsenaløen, hvor Det Danske Spejderkorps holder til. Nu bliver øens udearealer til ’Arsenaløens Laboratorium for Friluftsliv’, hvor alle interesserede får mulighed for at opdage naturen på nye måder.
Med 'Arsenaløens Laboratorium for Friluftsliv' åbner vi op for et sted, der hidtil har været en skjult perle
Morten Gade – Generalsekretær, Det Danske Spejderkorps
En bevilling på 24,4 millioner kroner fra Nordea-fonden gør det nemlig muligt at etablere nye bynære friluftsfaciliteter med plads til leg og læring på øen, der skal udvikle forståelsen af friluftsliv og skabe rammer, hvor børn, unge og voksne kan få naturoplevelser, fællesskab, sug i maven, skriver Det Danske Spejderkorps i en pressemeddelelse.
"Det Danske Spejderkorps råder over en unik grøn oase i helt særlige omgivelser. Med 'Arsenaløens Laboratorium for Friluftsliv' åbner vi op for et sted, der hidtil har været en skjult perle, så det kan komme endnu flere til glæde. Vi er både stolte og glade for den generøse uddeling fra Nordea-fonden, som gør det muligt at brede friluftslivet ud til mange flere," siger Morten Gade, generalsekretær i Det Danske Spejderkorps.
Arsenaløens Laboratorium, der er omgivet af vand og historiske bygninger, skal indrettes med alt fra trætophytte og bålpladser til hængekøjer, slackline og rekreative opholdsrum. Der bliver også etableret et udekøkken, hvor der på sigt skal udbydes kurser i plantebaseret bålmad. Og langs vandet bliver der siddemøbler og et slæbested samt opbevaring af kanoer og kajakker.
I Nordea-fonden glæder de sig over de muligheder, det kommende laboratorium kan give:
”Vi ser 'Arsenaløens Laboratorium for Friluftsliv' som en unik mulighed for, at Det Danske Spejderkorps kan skabe et levende friluftsrum for alle, der har lyst til at udforske, nyde og blive klogere på naturen midt i København uanset erfaring og alder,” siger Nordea-fondens uddelingschef Christine Paludan-Müller.
Mentaliseringsbaseret terapi på børnehjem
Børn og unge, der er anbragt på børne- og ungehjem, er blandt en af samfundets mest sårbare grupper. Mange har oplevet traumer og brudte relationer i deres opvækst, hvilet øger risikoen for alvorlige psykiske vanskeligheder og udfordringer med tillid, følelsesregulering og sociale relationer.
Nu skal et nyt udviklingsprojekt Mindset under Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, hjælpe denne gruppe af anbragte børn og unge i alderen 12 – 25 år gennem mentaliseringsbaseret terapi. Projektet skal styrke de unges evne til at forstå både deres egne og andres følelser og intentioner og herigennem skabe bedre betingelser for trivsel og livsmestring.
Det sker med en bevilling på godt 5,7 millioner kroner fra Det Obelske Familiefond, skriver VIVE i en pressemeddelelse.
Vi inddrager også de unge selv, så vi sikrer, at de selv synes, det er relevant og hjælpsomt for dem
Maiken Pontoppidan – Seniorforsker, VIVE
Mentaliseringsbaseret terapi er en internationalt anerkendt metode, der er særligt målrettet målgrupper med komplekse sociale og psykiske vanskeligheder. I projektet vil de unge på otte børne- og ungehjem indgå i både individuelle og gruppebaserede sessioner, der skal understøtte de unges følelsesregulering, selvforståelse, tillid og evne til at indgå i stabile relationer.
”Projektet er vigtigt, fordi vi udvikler et forløb, som er tilpasset til netop de udfordringer, som unge på døgninstitutioner har. Vi inddrager personalet, men vi inddrager også de unge selv, så vi sikrer, at de selv synes, det er relevant og hjælpsomt for dem,” siger seniorforsker Maiken Pontoppidan, der har fået bevillingen og står i spidsen for projektet.
Projektet er et samarbejde mellem VIVE, Forskningsenheden i Børne- og Ungdomspsykiatrien i Region Sjælland, tre MBT-eksperter fra Psykologisk Perspektiv, og de tre børne- og ungehjem Magnoliegården, Organisationen Skovly og Børne og Unge Center Vejle Fjord.
Fællesskaber for unge med sygdom
Vi fortsætter med endnu en uddeling målrettet unge.
Hvis man som ung har en kronisk eller alvorlig fysisk sygdom, har man langt sværere at gennemføre en ungdomsuddannelse end ens jævnaldrende.
Med en bevilling på 22 millioner kroner fra Egmont Fonden og en ny bestyrelse skal SygtStærk de kommende år udbrede tilbud om fællesskaber og aktiviteter til uge med kronisk sygdom i hele landet. Fællesskaberne skal blandt andet give de unge støtte til at håndtere sygdom i hverdagen og bidrage til at holde fast i uddannelse og ungdomsliv.
SygtStærk startede i 2023 som et signaturprojekt hos Egtmont i København, hvor unge med kronisk eller alvorlig sygdom gennem online fællesskaber, gruppeforløb og events har mødtes med ligesindede, hvilket har haft stor betydning for de unge. Nu skal erfaringerne udbredes til resten af landet, i første omgang Fyn i 2026, og herefter til de øvrige regioner.
I den forbindelse overgår SygtStærk den 1. september til en selvstændig organisation, og i den forgangne uge er der konstitueret en ny bestyrelse, som sammen med SygtStærks sekretariat og de unge selv, skal lægge fundamentet for den nye organisation og arbejde med at skabe fællesskaber for unge med sygdom, skriver Egmonts Fondssekretariat i en pressemeddelelse.
”Det er en kæmpe glæde at sende SygtStærk videre ud og skabe fællesskaber for mange flere unge med sygdom. Med dedikerede unge i front og en stærk bestyrelse i ryggen, er SygtStærk nu klar til at vokse og hjælpe endnu flere unge landet over,” siger Heidi Sørensen, direktør i Egmonts Fondssekretariat og bestyrelsesleder for SygtStærks nye bestyrelse.
Nytænkning af beboerdemokrati
Den traditionelle foreningsstruktur i almene boligafdelinger skal nytænkes.
Boligkontoret Danmark har fået 2,8 millioner kroner fra Nordea-fonden og 530.000 fra Nykredits Fond til et projekt, som skal finde nye demokratiske deltagelsesformer, der kan bygge bro mellem de frivillige kræfters behov for mere fleksible, ad hoc-baserede og interessedrevne engagementer og de formelle foreningsrammer.
Beboerdemokratiet er grundkernen i vores almene boform, men vi står med et stigende demokratisk underskud
Karina Lauridsen – Direktør for kunde- og foreningsudvikling, Boligkontoret Danmark
Det er nemlig ikke altid lige let i dag at rekruttere til bestyrelser i almene boligorganisationer. Ligesom der ofte er en snæver repræsentativitet blandt de beboervalgte og en vigende deltagelse i beboermøder, skriver Boligkontoret Danmark i en pressemeddelelse.
”Beboerdemokratiet er grundkernen i vores almene boform, men vi står med et stigende demokratisk underskud. Den flotte fondsbevilling giver os mulighed for at afprøve helt nye deltagelsesformer, der kan styrke både demokratiet og fællesskabet. Det er vigtigt – ikke kun for os, men for alle foreningsbaserede organisationer, som vi har så mange af i Danmark,” siger Karina Lauridsen, direktør for kunde- og foreningsudvikling i Boligkontoret Danmark.
Over de næste tre år, vil projektet gennemføre forsøg med beboerpaneler og interessegrupper i fem forskellige boligselskaber over hele landet - Østerbo i Vejle, Brabrand Boligforening, Boligselskabet Sct. Jørgen i Viborg, Lillerød Boligforening og Nakskov Almene Boligselskab. Og herigennem håber Boligkontoret Danmark at de kan skabe modeller, der kan være en inspiration for andre boligorganisationer og foreningsfællesskaber generelt, forklarer Karina Lauridsen.
”Vi er meget taknemmelige for de boligorganisationer, som vil være med til at eksperimentere med forskellige spændende demokratiske deltagelsesformer i boligafdelingerne. Vi er netop nødt til at sætte spørgsmålstegn ved, hvad det er, vi inviterer beboerne ind til i vores traditionelle organisering, for at kunne føre demokratisk nytænkning ud i livet,” siger hun.
Glasmagi til vikingekirke
Vi ender denne uges overblik lidt uden for Ribe, hvor Ribe Vikingecenter med en donation på 200.000 fra Villum Fonden nu får mulighed for at føre vinduerne i Ansgar Kirke tilbage til vikingetiden. Donationen skal nemlig bruges til at fremstille seks glasmosaikvinduer til den rekonstruerede kirke fra år 860. Projektet er også støttet af Norlys’ Vækstpulje.
Indtil for nylig mente forskere, at glasvinduer først blev almindelige i Danmark i forbindelse med opførelsen af middelalderens kirker og borge. Men i 2023 offentliggjorde Nationalmuseet forskningsresultater, der dokumenterede, at glasruder allerede blev brugt i Danmark i vikingetiden.
Glasvinduerne i vikingekirkerne skulle ikke blot give mere lys. Derimod blev glas dengang forbundet med mystik, magiske egenskaber og ikke mindst status. Et vindue af glas signalerede rigdom og hellighed, skriver Ribe Vikingecenter på deres hjemmeside.
Med afsæt i viden fra de glasfund, som allerede findes fra området omkring Ribe, vil Vikingecenteret etablere glasmosaikvinduer i Ansgar Kirke. Museet vil inddrage praktisk erfaring fra lokale håndværkere og løbende sparre med arkæologer og andre museer, som indsamler viden om Vikingetiden, for at sikre autenticitet i formidlingen af vikingetiden og dens håndværk. Og som museumsgæst vil man kunne følge med i tilblivelsen af vinduerne, da glarmesteren kommer til at arbejde på centeret i åbningstiden.
