De store fonde vil skrue op for de grønne krav, når de vurderer ansøgninger og uddeler støtte. Det gælder både krav om klimahensyn, biodiversitetshensyn og ansvarlig ressourceanvendelse.
Det viser tal fra det nye Fondsbarometer 2025 baseret på en spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt de 60 mest uddelende fonde af analyse- og rådgivningsvirksomheden MBC i samarbejde med Fundats og Filantropi. Se tekstboks. De 31 fonde, der har besvaret spørgeskemaet, repræsenterer tilsammen over 60 procent af de samlede almennyttige uddelinger fra fondssektoren i 2023.
16 af de 31 fonde, der har besvaret undersøgelsen, regner med at skrue op for klima, biodiversitets- og ressourcekrav til ansøgere og projekter frem mod 2030. Yderligere 10 fonde svarer, at de grønne krav vil blive fastholdt på det nuværende niveau. Ingen af fondene regner med at lempe kravene i de kommende år. Se figur 1.
Ifølge Christian Sparrevohn, som er medstifter og partner i rådgivningsvirksomheden Footprint Firm, sender tallene et tydeligt signal om, at en stor gruppe fonde ønsker at påtage sig et større ansvar for den grønne dagsorden:
“Det tegner et klart billede af, at fondene virkelig begynder at tage den grønne dagsorden til sig - også dem, der ikke er født ud af en grøn kontekst og har det grønne som et direkte formål. Den gruppe har accepteret, at det grønne alligevel er en vigtig del af deres virke, og det er et område, hvor de ønsker at løfte et større samfundsansvar. Derfor begynder de at stille flere krav på området,” siger Christian Sparrevohn.
Samtidig understreger han, at tallene viser, at mange fonde stadig er i en opstartsfase, når det gælder den grønne dagsorden og herunder brugen af grønne bevillingsbetingelser over for modtagerne, der kan fremme mere bæredygtighed og ansvarlig praksis:
“Det er relativt nyt for mange fonde at arbejde med det grønne område. Derfor går mange i dag følende og forsigtigt frem. Det gælder både for deres investeringer og for deres filantropiske arbejde. Det er der, de fleste fonde står lige nu. Men i takt med at de gør sig erfaringer omkring hvad der virker, vil de formentlig skærpe deres krav på området. Interessen er der,” siger han.
Ligeledes ser Astrid Haug, ekspert i klimakommunikation, tallene som udtryk for en vilje blandt de store fonde til at bidrage mere aktivt til den grønne omstilling – men også for, at fondene endnu ikke er i mål:
“Det er et klart signal om, at den grønne dagsorden er blevet vigtig for mange fonde, og at de vil bruge deres bevillinger til at tage et grønt ansvar. Men tallene viser også, at fondene ikke er der, hvor de gerne vil være endnu. De vil gerne stille flere grønne krav og har større grønne ambitioner, men de er ikke mål med, hvordan de gør det,” siger hun.
Grøn er det nye sort
Den grønne dagsorden har været en voksende trend i fondsbranchen de seneste år. Det er et uddelingsområde, hvor fondene har skaleret gevaldigt op. Flere fonde er desuden begyndt at integrere klimahensyn i deres investeringsportefølje, og enkelte har direkte målrettet dele af deres investeringer til grønne formål.
Og dertil er flere fonde de seneste år begyndt at stille grønne krav til bevillingsmodtagere i deres ansøgningsprocesser - på tværs af uddelingsområder.
Det er relativt nyt for mange fonde at arbejde med det grønne område. Derfor går mange i dag følende og forsigtigt frem
Christian Sparrevohn – medstifter og partner i rådgivningsvirksomheden Footprint Firm
Realdania har eksempelvis siden 2021 stillet bevillingsbetingelser om bæredygtighedsanalyser og -certificeringer, når bygge- og anlægsprojekter modtager støtte, og når foreningen selv opfører byggerier i regi af datterselskabet Realdania By & Byg. Nordea-fonden har siden 2022 inkluderet hensynet til bæredygtighed i fondens vurdering af alle ansøgninger til projektstøtte.
Fondsbarometer 2025
- Fondsbarometer 2025 er MBC’s årligt tilbagevendende måling af udviklinger og tendenser hos de største danske fonde. Den første barometer-måling undersøger fondenes forventninger til, hvordan deres uddelingsniveau og -praksis kommer til at udvikle sig frem mod 2030. Spørgsmålene og emnerne er udarbejdet i samarbejde med Fundats/Filantropi.
- Barometeret er udformet som en elektronisk spørgeskemaundersøgelse blandt de største danske fonde og filantropiske foreninger – målt på bevillingsniveau. Data er indsamlet fra den 25. februar 2025 til den 19. marts 2025. Alle de 60 danske fonde og filantropiske foreninger, der i 2023 bevilgede over 20 millioner kroner, er blevet inviteret til undersøgelsen.
- Hver fond er repræsenteret med en besvarelse i undersøgelsen. Fondene er blevet inviteret til undersøgelsen via en email sendt til fondsdirektøren. Direktørerne er i emailen blevet inviteret til at besvare undersøgelsen selv eller videresende den til en anden person i deres organisation.
- Ud af de 60 inviterede fonde og filantropiske foreninger har 31 besvaret undersøgelsen. Det svarer til en svarprocent på 51 procent. De 31 fonde, der har deltaget i undersøgelsen, repræsenterer over 60 procent af de samlede bevilgede danske fondsmidler i 2023.
- Undersøgelsen er repræsentativ for de mest bevilgende danske fonde – dog med en lille overrepræsentation af store og meget store fonde.
- Fundats og Filantropi vil over de kommende uger afdække og dykke ned i en række af resultaterne fra barometeret.
Flere af de store fonde er desuden begyndt at bruge ESG som ramme omkring deres filantropiske arbejde og de krav, de stiller til bevillingsmodtagere. Eksempelvis har Salling Fondene, Poul Due Jensens Fond og Nordea-fonden indført ESG-krav til bevillingsmodtagere på større projekter. Salling Fondene har et krav til alle ansøgere om, at de skal “forholde sig til, hvordan projektet bidrager til en ansvarlig og bæredygtig udvikling” med afsæt i konkrete ESG-retningslinjer. Et andet eksempel er Industriens Fond, som i dag vurderer ansøgninger op i mod otte impact principper herunder et princip om bæredygtoighed og om en projektansøgning bidrager til, at “virksomheder kan realisere forretningspotentialet i løsninger, som er økonomisk, socialt, etisk, miljø- og klimamæssigt holdbare og i overensstemmelse med ESG.“
Tal fra Fondsbarometeret viser således også, at det er 14 af de 31 fonde, der i dag i høj eller nogen grad stiller krav til bevillingsmodtagere om at inddrage klimahensyn. 13 fonde stiller i høj eller nogen grad biodiversitetskrav, mens 11 fonde i høj eller nogen grad stiller krav til ansøgere og bevillingsmodtagere om at tage ressourcehensyn.
Barometeret viser dog samtidig, at hver fjerde af de 31 største fonde ikke benytter grønne kriterier i vurderingsprocessen. Se figur 2.
Ifølge Christian Sparrevohn er det et udtryk for, at nogle fonde fortsat ikke ser klima og miljø som en del af deres formål:
“Der er en klar grøn bevægelse i gang i fondssektoren. Men vi ser også fortsat en væsentlig del af fondene, som har en lidt anderledes tilgang. De holder sig mere til, hvad der direkte står i deres fundats og formål, hvor den grønne omstilling sjældent optræder. Jeg tror først, at den gruppe kommer med, når og hvis der kommer et større pres fra omverdenen,” siger Christian Sparrevohn.
Thomas Martinsen, som er partner i &Filantropi, mener derimod, at det kun er et spørgsmål om tid, før de resterende store fonde kommer med:
“Det er blot et spørgsmål om modenhed, og at nogle fonde rykker hurtigere på dette område end andre. Jeg tror ikke, at fonde på sigt vil kunne leve med ikke at stille grønne krav. Så når vi kigger nogle år frem, vil alle de store fonde arbejde med bæredygtighed. Nye tilgange og løsninger tager bare lidt tid at implementere, og der er altid nogle fonde, der er frontløbere,” siger han.
Famlende og forsigtigt
Det er først i løbet af de seneste par år, at den grønne dagsorden for alvor har vundet indpas hos fondene og er begyndt at finde vej ind i deres uddelingsstrategier og ansøgningsprocesser. Det at arbejde med grønne bevillingsbetingelser er således stadig et nyt felt for mange fonde. Det er desuden et område, hvor der modsat investeringsområdet ikke er en fast model eller ramme for, hvordan fondene griber det an. Tværtimod formuleres og anvendes grønne krav på meget forskellige måder på tværs af fondene.
Mange fonde er derfor i dag usikre på, hvordan de skal gribe arbejdet med at fremme klimareduktioner, mindre ressourceforbrug og styrket biodiversitet an, mener Christian Sparrevohn.
“Mange af fondene er famlende over for, hvordan de stiller krav til bevillingsmodtagere, og hvordan de skal evaluere på det, der kommer ind. Flere fonde kigger ligeledes på, hvordan de kan segmentere grønne krav til eksempelvis til størrelsen på ansøgerne. Det har mange ikke på plads endnu,” siger han.
Christian Sparrevohn håber på, at flere fonde vil turde mere på området i takt med, at de finder bedre fodfæste:
“Jeg håber, at også bredden af fonde tør noget mere fremadrettet, og at de vil sætte en mere offensiv retning på det grønne område. Nogle få gør meget, men flere nøler stadig, og de går forsigtigt til værks. Dagsordenen kræver hastighed. Jeg kunne godt ønske mig, at flere af fondene fik en tydeligere og mere ambitiøs strategi for, hvad de vil på det grønne område og hvilken rolle de vil spille,” siger han.
Thomas Martinsen vurderer, at flere fonde bevæger sig mod et højere ambitionsniveau på det grønne område:
“De har måske ikke været de første til at arbejde med den grønne dagsorden, men der er sket et markant skifte. Den grønne dagsorden er blevet en del af fondenes samlede praksis - fondene er gået fra at formulere bæredygtighedsstrategier til at arbejde med bæredygtige strategier. Min fornemmelse er, at flere i dag ønsker at være frontløbere på området,” siger han.
Behov for fælles modeller
I takt med at fondene i stigende grad forpligter sig til at tænke grønt og indarbejder nye krav og målinger i deres uddelingsstrategier, ændrer spillereglerne sig også for dem, der søger om støtte. For bevillingsmodtagerne betyder det, at de i højere grad skal kunne dokumentere deres grønne aftryk og indtænke klima- og miljøhensyn i både projektudvikling og rapportering.
Hvis ikke kravene bliver mere ensartede, risikerer vi, at ansøgere skal navigere i et mylder af forskellige forventninger og dokumentationskrav fra fond til fond
Astrid Haug – ekspert i klimakommunikation
Ifølge Astrid Haug kræver det en ny bevidsthed hos ansøgerne.
”Det er et klart signal til alle, der søger midler: Grønne krav er kommet for at blive, og det er noget, man skal kunne dokumentere og tage aktivt højde for i sine projekter. Hvis man vil gøre sig håb om støtte, skal man kunne levere data og vise, hvordan man bidrager til en bæredygtig udvikling. Det kræver en indsats – også fra bevillingsmodtagerne,” siger hun.
Samtidig peger Astrid Haug på, at det grønne fokus ikke må ende med at blive en administrativ byrde, der spænder ben for idéer og initiativer:
”Hvis ikke kravene bliver mere ensartede, risikerer vi, at ansøgere skal navigere i et mylder af forskellige forventninger og dokumentationskrav fra fond til fond. Det kan gøre det unødigt komplekst – især for mindre aktører. Derfor er det vigtigt, at fondene arbejder hen imod fælles rammer og modeller, som gør det overskueligt at leve op til kravene,” siger hun.
