Ugens udvalgte uddelinger: Nyuddannede faglærte skal være grønne frontløbere og penge til frivilligstøtte for nybagte familier

Erhvervsskolerne skal spille en central rolle i den grønne omstilling, turbo på opkøb af landbrugsjord og støtte til kapacitetsopbygning i civilsamfundet. Det er nogle af de initiativer, der er sluppet gennem nåleøjet hos de danske fonde og filantropiske foreninger i ugen, der er gået.

13 er­hvervs­sko­ler har få­et mid­ler til at ud­dan­ne fag­lær­te, der skal væ­re front­lø­be­re i den grøn­ne om­stil­ling af er­hvervs­li­vet (Fo­to: Oli­via Rohde).

Vi be­gyn­der ugens over­blik på de dan­ske er­hvervs­sko­ler. 13 er­hvervs­sko­ler fra he­le lan­det har nem­lig til­sam­men få­et 50 mil­li­o­ner kro­ner fra Vil­lum Fon­den til at gø­re de­res ud­dan­nel­ser grøn­ne­re. Må­let er, at de nyud­dan­ne­de fag­lær­te skal spil­le en cen­tral rol­le i den grøn­ne om­stil­ling af dansk erhvervsliv.

“Er­hverv­s­ud­dan­nel­ser­ne er en hjør­ne­sten i den grøn­ne om­stil­ling. De skal le­ve­re de fag­lær­te, der kan om­sæt­te grøn vi­den til kon­kre­te løs­nin­ger. Der­for er vi gla­de for at kun­ne støt­te dis­se ini­ti­a­ti­ver, der vil bi­dra­ge til et stær­ke­re og grøn­ne­re sam­fund,” si­ger Vil­lum Fon­des ud­de­lings­chef Ole Laur­sen i en pres­se­med­del­el­se fra fonden.

Pen­ge­ne fra Vil­lum Fon­den skal blandt an­det bru­ges til at ud­vik­le nye un­der­vis­nings­for­løb og ska­be sær­li­ge grøn­ne linjer med un­der­vis­ning i for ek­sem­pel bæ­re­dyg­ti­ge ma­te­ri­a­ler, ener­gi­ef­fek­ti­vi­tet og nye tek­no­lo­gi­ske løsninger.
Er­hvervs­sko­len TEC på Fre­de­riks­berg er en af de 13 sko­ler, der har få­et støt­te. De vil ar­bej­de med at styr­ke den grøn­ne om­stil­ling i la­ger- og log­ostik­bran­chen, opkva­li­fi­ce­re de­res fag­læ­re­re, og ud­vik­le ny un­der­vis­ning til ud­dan­nel­ser­ne som la­gero­pe­ra­tør og au­to­ma­tik­tek­ni­ker, der in­stal­le­rer og ved­li­ge­hol­der au­to­ma­ti­ske ma­ski­ner og robotter.

"Vi er utro­lig gla­de for be­vil­lin­gen fra Vil­lum Fon­den. For ek­sem­pel kan vi nu la­ve en slags mi­ni-virk­som­hed, hvor frem­ti­dens au­to­ma­tik­tek­ni­ke­re og la­gero­pe­ra­tø­rer kan ar­bej­de sam­men om at lø­se op­ga­ver på et ful­dau­to­ma­ti­se­ret la­ger - li­ge­som de kom­mer til ude i vir­ke­lig­he­den. De læ­rer at re­du­ce­re ener­gi­for­brug og mini­me­re spild i prak­sis. Det er en vi­den, som ele­ver­ne bæ­rer med sig vi­de­re ud i bran­chen,” si­ger Per Nør­re­gaard, der er kli­ma­er­hvervs­sko­le­chef på TEC.

Turbo på opkøb af landsbrugsjord

Vi fort­sæt­ter i den grøn­ne om­stil­lings tegn.

Kli­ma­sko­v­fon­den kan nem­lig nu skrue op for tem­po­et i ar­bej­det med at op­kø­be land­brugs­jord og om­dan­ne det til skov og na­tur. Det sker med en øko­no­misk saltvand­s­ind­sprøjt­ning på 200 mil­li­o­ner kro­ner fra No­vo Nor­disk Fon­den og 200 mil­li­o­ner fra Mi­ni­ste­ri­et for Grøn Trepart.

Med de 400 mil­li­o­ner kan fon­den nu op­kø­be me­re jord og på den må­de selv sæt­te yder­li­ge­re fart på etab­le­rin­gen af stør­re sam­men­hæn­gen­de skov og na­tu­r­om­rå­der i Dan­mark, for­tæl­ler Kir­sten Bros­bøl, for­per­son i Klimaskovfonden.

Når vi selv kan gå ud og kø­be are­a­ler og ik­ke kun er af­hæn­gi­ge af, at an­dre lod­se­je­re sø­ger vo­res til­skud­s­ord­ning, kan vi bå­de øge tem­po­et og om­fan­get af skovrejsningen

Kir­sten Bros­bøl – For­per­son, Klimaskovfonden

“Kli­ma­et har brug for hand­ling nu. Når vi selv kan gå ud og kø­be are­a­ler og ik­ke kun er af­hæn­gi­ge af, at an­dre lod­se­je­re sø­ger vo­res til­skud­s­ord­ning, kan vi bå­de øge tem­po­et og om­fan­get af sko­v­rejs­nin­gen. Det be­ty­der fle­re hektar skov på kor­te­re tid og bed­re mu­lig­hed for at imø­de­kom­me den sto­re in­ter­es­se fra virk­som­he­der og pri­vat­per­so­ner, der ger­ne vil væ­re med til at plan­te skov i Dan­mark,” si­ger Kir­sten Bros­bøl i en pres­se­med­del­el­se fra Klimaskovfonden.

Når jor­den er op­købt, sker sel­ve ar­bej­det med at rej­se skov med bi­drag fra virk­som­he­der og pri­vat­per­so­ner. Kli­ma­sko­v­fon­den sæl­ger her­ef­ter are­a­ler­ne igen som na­tu­re­jen­dom, og kan så for pen­ge­ne kø­be ny land­brugs­jord, og på den må­de bru­ge pen­ge­ne fle­re gan­ge, skri­ver Klimaskovfonden.

I ef­ter­å­ret 2025 be­gynd­te Kli­ma­sko­v­fon­den at op­kø­be jord. I novem­ber køb­te fon­den de før­ste 93 hektar ved Kol­ding, og ved års­skif­tet over­tog fon­den 88 hektar ved Vejen.

Flere unge stemmer i klimadebatten

Når kli­ma­et bli­ver de­bat­te­ret i avi­ser, på tv og i ra­dio­en, mang­ler de un­ges stem­mer of­te. Det skal der gø­res no­get ved.

Der­for har Dag­bla­det In­for­ma­tion få­et 1,5 mil­li­o­ner kro­ner fra Tu­borg­fon­det til pro­jek­tet Un­ges Kli­ma­de­bat, som over de næ­ste to år skal byg­ge bro mel­lem de pu­bli­ci­sti­ske nyheds­me­di­er og un­ge, der er en­ga­ge­ret i klimadebatten.

Med pro­jek­tet hå­ber dag­bla­det, at de un­ge får øj­ne­ne op for, hvor­dan me­di­eom­ta­le kan fø­re til ind­fly­del­se og en me­re mang­fol­dig of­fent­lig de­bat, for man­ge un­ge er ik­ke vok­set op med re­di­ge­re­de me­di­er, for­tæl­ler Sti­ne Car­sten Ken­dal, ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør hos Information.

”Man kan nå man­ge via kampag­ner og so­ci­a­le me­di­er, men ik­ke al­le un­ge er op­mærk­som­me på, at for ek­sem­pel et velskre­vet de­bat­ind­læg i avi­sen kan sæt­te en bred de­bat i gang og of­te væ­re den hur­tig­ste vej til at få magt­ha­ver­ne i ta­le,” si­ger hun i en nyhed på Tu­borg­fon­dets hjemmeside.

Løft til civilsamfundets rådgivning

Vi fort­sæt­ter med en ud­de­ling, som skal bi­dra­ge til ka­pa­ci­tets­op­byg­nin­gen hos Rå­d­giv­ning­Dan­mark, der er bran­che­or­ga­ni­sa­tion for de­or­ga­ni­sa­tio­ner, som til­by­der gra­tis so­ci­al rådgivning.

Hvert år hen­ven­der me­re end 300.000 børn, un­ge og voks­ne, som står i svæ­re livs­si­tu­a­tio­ner sig til et af ci­vil­sam­fun­dets man­ge rå­d­giv­nings- og støt­te­til­bud, fra Livs­linj­en og Gir­l­talk, over Det Na­tio­na­le Sorg­cen­ter og Jo­an­na­hu­set til Kræf­tens Be­kæm­pel­se. Rå­d­giv­nings­Dan­mark ar­bej­der sy­ste­ma­tisk med at sik­re kva­li­tet i de man­ge rå­d­giv­nings­til­bud med en fæl­les kva­li­tets­mo­del og en ak­kre­di­te­rings­ord­ning - hvor et til­bud bli­ver vur­de­ret og god­kendt ef­ter fæl­les fag­li­ge stan­dar­der – som sik­rer fag­lig­hed, etik og or­dent­lig­hed i tilbuddene

Når vi støt­ter et kva­li­tetsløft her, er det en in­ve­ste­ring i bå­de or­ga­ni­sa­tio­ner­nes fag­lig­hed og i den tryg­hed, som børn, un­ge og voks­ne mø­der, når de sø­ger hjælp

Aud­rey Town­send – Pro­jek­t­chef, Lauritzen Fonden

82 ci­vil­sam­fundsor­ga­ni­sa­tio­ner er med­lem af Rå­d­giv­ning­Dan­mark, men ef­ter­spørgs­len på bå­de med­lem­skab, ak­kre­di­te­ring og fag­li­ge net­værk er ste­get de se­ne­ste år. Med en do­na­tion fra Lauritzen Fon­den på 1,5 mil­li­o­ner kro­ner til ka­pa­ci­tets­op­byg­ning af Rå­d­giv­nings­Dan­marks se­kre­ta­ri­at, bli­ver det mu­ligt for bran­che­or­ga­ni­sa­tio­nen at un­der­støt­te bå­de ek­si­ste­ren­de og nye med­lem­sor­ga­ni­sa­tio­ner og sik­re, at kva­li­te­ten i rå­d­giv­nin­gen fast­hol­des og vi­de­re­ud­vik­les i takt med det be­hov, der er.

Lauritzen Fon­den har fo­kus på at un­der­støt­te drift og ka­pa­ci­tets­op­byg­ning, så ci­vil­sam­fun­dets or­ga­ni­sa­tio­ner kan fri­gi­ve res­sour­cer til de­res ker­ne­op­ga­ver, og fon­den ser et stort lang­sig­tet po­ten­ti­a­le i at støt­te net­op en or­ga­ni­sa­tion som RådgivningsDanmark.

“Rå­d­giv­nings­Dan­mark spil­ler en helt cen­tral rol­le i at sik­re kva­li­tet og fæl­les stan­dar­der på et om­rå­de, hvor ind­sat­sen gør en re­el for­skel for men­ne­sker i ud­sat­te livs­si­tu­a­tio­ner. Når vi støt­ter et kva­li­tetsløft her, er det en in­ve­ste­ring i bå­de or­ga­ni­sa­tio­ner­nes fag­lig­hed og i den tryg­hed, som børn, un­ge og voks­ne mø­der, når de sø­ger hjælp,” si­ger Aud­rey Town­send, pro­jek­t­chef i Lauritzen Fonden.

Frivillige styrker sårbare nybagte familier

For gravi­de og ny­bag­te for­æl­dre, som står i en sår­bar livs­si­tu­a­tion el­ler har et svagt net­værk, kan ti­den før og ef­ter føds­len væ­re præ­get af en­som­hed, be­kym­rin­ger og mang­len­de over­skud. Der­for har Rø­de Kors gen­nem ind­sat­sen ‘God start på Li­vet’ til­budt støt­te af fri­vil­li­ge til sår­ba­re familier.

Med en do­na­tion fra Alm. Brand For­e­nin­gen 1792 på knap 12 mil­li­o­ner kro­ner over de næ­ste tre år kan Rø­de Kors nu ud­vi­de til­bud­det, så fle­re fa­mi­li­er - og­så uden­for de stør­re by­er – kan få hjælp og støt­te af en så­kaldt fri­vil­lig for­æl­dre­støt­te. Den fri­vil­li­ge mat­ches med gravi­de el­ler de ny­bag­te for­æl­dre, som her­ef­ter mø­des fast cir­ka to ti­mer om ugen, ty­pisk i hjem­met, i en af­græn­set pe­ri­o­de, hvor den fri­vil­li­ge til­by­der med­men­ne­ske­lig støt­te, ro, struk­tur og et puste­rum i en kræ­ven­de pe­ri­o­de. Og det gør en stor for­skel, skri­ver Rø­de Kors i en pressemeddelelse.

“De før­ste år i et barns liv er af­gø­ren­de – og sam­ti­dig kan over­gan­gen til for­æl­dre­skab væ­re langt me­re sår­bar, end man­ge fo­re­stil­ler sig. Vi ved fra vo­res eva­lu­e­rin­ger af God start på li­vet, at de fri­vil­li­ge gør en kon­kret for­skel i hver­da­gen ved at lyt­te, støt­te og hjæl­pe fa­mi­li­en til at fin­de fod­fæ­ste,” si­ger Ma­rie-Lou­i­se Go­t­holdt, na­tio­nal chef i Rø­de Kors.

Jeg er vir­ke­lig stolt af den­ne ud­de­ling og vo­res sam­ar­bej­de, for fri­vil­lig for­æl­dre­støt­te i ‘En god start på li­vet’ er et flot ek­sem­pel på, hvor­dan ci­vil­sam­fun­det og fri­vil­li­ge kan ud­vik­le en ind­sats, som kan fore­byg­ge mi­striv­sel hos børn og familier

Lau­ra Auken – Ud­de­lings­chef, Alm. Brand For­e­nin­gen 1792

God start på li­vet er sær­ligt må­l­ret­tet fa­mi­li­er, som blandt an­det kæm­per med psy­kisk sår­bar­hed, tid­li­ge­re svæ­re gravi­di­tets- el­ler fød­sels­op­le­vel­ser, skils­mis­se og som mang­ler et net­værk. Sund­heds­sty­rel­sen vur­de­rer, at om­kring 15 pro­cent af al­le bars­len­de har be­hov for ek­stra støtte.

Med den for­skel, som God start på li­vet har vist, de fri­vil­li­ge gør for de nye fa­mi­li­er, ser Alm. Brand For­e­nin­gen 1792’s ud­de­lings­chef Lau­ra Auken frem til sam­ar­bej­de med Rø­de Kors, så end­nu fle­re kan til­by­des hjælp:

”Jeg er vir­ke­lig stolt af den­ne ud­de­ling og vo­res sam­ar­bej­de, for fri­vil­lig for­æl­dre­støt­te i ‘En god start på li­vet’ er et flot ek­sem­pel på, hvor­dan ci­vil­sam­fun­det og fri­vil­li­ge kan ud­vik­le en ind­sats, som kan fore­byg­ge mi­striv­sel hos børn og fa­mi­li­er,” skri­ver Lau­ra Auken på LinkedIn.

Lokalt fællesskab med nyt idrætshus

Vi fort­sæt­ter i Stav­trup lidt uden­for Aar­hus, hvor byg­ge­ri­et af et nyt kul­tur- og idræts­cen­ter i by­en nu står på tær­s­k­len til at gå i gang. Det sker med en do­na­tion på yder­li­ge­re fem mil­li­o­ner kro­ner fra Køb­mand Her­man Sal­lings Fond. Fon­den har tid­li­ge­re gi­vet fem mil­li­o­ner til pro­jek­tet, og der er og­så en til­lægs­be­vil­ling på 12 mil­li­o­ner kro­ner fra Aar­hus Byråd.

Ar­bej­det for at få skabt i et sam­lings­punkt i Stav­trup for bå­de idræt, kul­tur og so­ci­a­le ak­ti­vi­te­ter har gen­nem fle­re år væ­ret dre­vet af man­ge fri­vil­li­ge kræf­ter og et stort lo­kalt en­ga­ge­ment, for­tæl­ler Sø­ren Kri­sti­an­sen, der er for­mand for Fon­den Stav­trup Kul­tur- og Idræts­cen­ter, som er byg­her­re på projektet.

Vi ser frem til at føl­ge pro­jek­tet og glæ­der os til, at de nye ram­mer kan styr­ke sam­men­hol­det i lo­ka­l­om­rå­det i man­ge år fremover

Ka­rin Sal­ling – Næst­for­mand, Køb­mand Her­man Sal­lings Fond

“Ef­ter man­ge års ind­sats fra fri­vil­li­ge og sam­ar­bejds­part­ne­re er det næ­sten sur­re­a­li­stisk at stå så tæt på må­let,” si­ger Sø­ren Kri­sti­an­sen i en pressemeddelelse.

I Køb­mand Her­man Sal­lings Fond hå­ber næst­for­mand Ka­rin Sal­ling, at det nye cen­ter vil bi­dra­ge til at styr­ke bå­de fæl­les­ska­bet og livskva­li­te­ten for børn og voks­ne i lokalområdet:

”Vi ser frem til at føl­ge pro­jek­tet og glæ­der os til, at de nye ram­mer kan styr­ke sam­men­hol­det i lo­ka­l­om­rå­det i man­ge år frem­over,” si­ger Ka­rin Sal­ling, næst­for­mand i Køb­mand Her­man Sal­lings Fond

Døde havfugle skal tælles

Vi en­der den­ne uges over­blik langs de dan­ske ky­ster. Fle­re af de dan­ske hav­fug­le­be­stan­de som su­ler, mal­lemuk­ker, ri­der, al­ke­fug­le og lomvi­er er nem­lig gå­et mar­kant til­ba­ge i dis­se år. Det skyl­des man­gel på fø­de, foru­re­ning, syg­dom­me og æn­drin­ger i hav­mil­jø­et på grund af klimaforandringer.

Nu skal Dansk Or­ni­to­lo­gisk For­e­ning Bird­li­fe re­gi­stre­re dø­de hav­fug­le langs de dan­ske ky­ster i et sam­ar­bej­de med Aar­hus Uni­ver­si­tet, der le­der pro­jek­tet Supre – Sea­birds Un­der Pres­su­re, som har mod­ta­get en be­vil­ling på me­re end fem mil­li­o­ner kro­ner fra Ve­lux Fon­den, der lø­ber ind­til 2028.

Gen­nem må­l­ret­te­de strand­van­drin­ger sidst på vin­te­r­en skal de dø­de hav­fug­le re­gi­stre­res, og nog­le skal sen­des vi­de­re til forsk­ning for at af­dæk­ke, hvor slemt det står til med fug­le­dø­den, hvad år­sa­ger­ne kan væ­re, og hvad der kan gø­res for at mind­ske trus­ler­ne mod ha­vets fug­le, skri­ver Bird­li­fe i en pressemeddelelse.

Man­ge ar­ter af hav­fug­le står over­for man­ge ud­for­drin­ger i dis­se år, og alarm­klok­ker­ne ly­der, for­di fø­den af fisk for især al­ke­fug­le er for­s­vun­det i foru­ro­li­gen­de grad. Der­til kom­mer trus­ler som in­du­stri­fi­ske­ri, foru­re­ning med pla­stik og ef­ter­lad­te fiskeredskabe

Si­mon S. Chri­sti­an­sen – Tov­hol­der i pro­jek­tet, DOF Birdlife

”Vi vil mo­bi­li­se­re en stør­re ska­re af fri­vil­li­ge or­ni­to­lo­ger, som skal gå ud­valg­te kyst­stræk­nin­ger igen­nem for at lo­ka­li­se­re dø­de hav­fug­le, der er skyl­let i land. Des­u­den vil en min­dre grup­pe ud­valg­te strand­van­dre­re få til op­ga­ve hvert år at ind­sam­le mindst 50 in­di­vi­der af nøg­lear­ter som su­le, mal­lemuk og ri­de. Dis­se fug­le skal der­på ob­du­ce­res af Aar­hus Uni­ver­si­tet i et for­søg på at fast­slå fug­le­nes ge­ne­rel­le til­stand og de­res dødsår­sa­ger, si­ger Si­mon S. Chri­sti­an­sen, der er le­der af Ska­gen Fug­le­sta­tion og DOF Bird­li­fes tov­hol­der i projektet.

Nog­le af de dø­de fug­le er un­de­rer­næ­re­de og dør af sult uden fedt på krop­pen, det gjaldt blandt an­det man­ge af de al­ke­fug­le, som drev i land i vin­te­r­en 2022. Året ef­ter vi­ste det sig, at me­re end halv­de­len af de dø­de mal­lemuk­ker som drev i land i Dan­mark hav­de pla­stik i ma­ven. Fle­re ri­de-ko­lo­ni­er er kol­lap­set de se­ne­ste år grun­det æn­drin­ger i ha­vets øko­sy­ste­mer, som har re­sul­te­ret i man­gel på føde.

”Man­ge ar­ter af hav­fug­le står over­for man­ge ud­for­drin­ger i dis­se år, og alarm­klok­ker­ne ly­der, for­di fø­den af fisk for især al­ke­fug­le er for­s­vun­det i foru­ro­li­gen­de grad. Der­til kom­mer trus­ler som in­du­stri­fi­ske­ri, foru­re­ning med pla­stik og ef­ter­lad­te fi­ske­red­ska­ber. På yng­le­plad­ser­ne bli­ver man­ge hav­fug­le yder­li­ge­re pres­set af syg­dom­me og in­va­si­ve rov­dyr som rot­ter og kat­te, si­ger Si­mon S. Christiansen.

Må­let med pro­jek­tet er blandt at etab­le­re sam­ar­bej­de med fi­ske­ri­et og of­fsho­re-in­du­stri­en om at fin­de løs­nin­ger, der kan mind­ske trus­ler­ne for havfuglene.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til filan​tro​pi​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Filan­tro­pi og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Annoncespot_img

Skribent

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu