
Vi begynder ugens overblik på de danske erhvervsskoler. 13 erhvervsskoler fra hele landet har nemlig tilsammen fået 50 millioner kroner fra Villum Fonden til at gøre deres uddannelser grønnere. Målet er, at de nyuddannede faglærte skal spille en central rolle i den grønne omstilling af dansk erhvervsliv.
“Erhvervsuddannelserne er en hjørnesten i den grønne omstilling. De skal levere de faglærte, der kan omsætte grøn viden til konkrete løsninger. Derfor er vi glade for at kunne støtte disse initiativer, der vil bidrage til et stærkere og grønnere samfund,” siger Villum Fondes uddelingschef Ole Laursen i en pressemeddelelse fra fonden.
Pengene fra Villum Fonden skal blandt andet bruges til at udvikle nye undervisningsforløb og skabe særlige grønne linjer med undervisning i for eksempel bæredygtige materialer, energieffektivitet og nye teknologiske løsninger.
Erhvervsskolen TEC på Frederiksberg er en af de 13 skoler, der har fået støtte. De vil arbejde med at styrke den grønne omstilling i lager- og logostikbranchen, opkvalificere deres faglærere, og udvikle ny undervisning til uddannelserne som lageroperatør og automatiktekniker, der installerer og vedligeholder automatiske maskiner og robotter.
"Vi er utrolig glade for bevillingen fra Villum Fonden. For eksempel kan vi nu lave en slags mini-virksomhed, hvor fremtidens automatikteknikere og lageroperatører kan arbejde sammen om at løse opgaver på et fuldautomatiseret lager - ligesom de kommer til ude i virkeligheden. De lærer at reducere energiforbrug og minimere spild i praksis. Det er en viden, som eleverne bærer med sig videre ud i branchen,” siger Per Nørregaard, der er klimaerhvervsskolechef på TEC.
Turbo på opkøb af landsbrugsjord
Vi fortsætter i den grønne omstillings tegn.
Klimaskovfonden kan nemlig nu skrue op for tempoet i arbejdet med at opkøbe landbrugsjord og omdanne det til skov og natur. Det sker med en økonomisk saltvandsindsprøjtning på 200 millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden og 200 millioner fra Ministeriet for Grøn Trepart.
Med de 400 millioner kan fonden nu opkøbe mere jord og på den måde selv sætte yderligere fart på etableringen af større sammenhængende skov og naturområder i Danmark, fortæller Kirsten Brosbøl, forperson i Klimaskovfonden.
Når vi selv kan gå ud og købe arealer og ikke kun er afhængige af, at andre lodsejere søger vores tilskudsordning, kan vi både øge tempoet og omfanget af skovrejsningen
Kirsten Brosbøl – Forperson, Klimaskovfonden
“Klimaet har brug for handling nu. Når vi selv kan gå ud og købe arealer og ikke kun er afhængige af, at andre lodsejere søger vores tilskudsordning, kan vi både øge tempoet og omfanget af skovrejsningen. Det betyder flere hektar skov på kortere tid og bedre mulighed for at imødekomme den store interesse fra virksomheder og privatpersoner, der gerne vil være med til at plante skov i Danmark,” siger Kirsten Brosbøl i en pressemeddelelse fra Klimaskovfonden.
Når jorden er opkøbt, sker selve arbejdet med at rejse skov med bidrag fra virksomheder og privatpersoner. Klimaskovfonden sælger herefter arealerne igen som naturejendom, og kan så for pengene købe ny landbrugsjord, og på den måde bruge pengene flere gange, skriver Klimaskovfonden.
I efteråret 2025 begyndte Klimaskovfonden at opkøbe jord. I november købte fonden de første 93 hektar ved Kolding, og ved årsskiftet overtog fonden 88 hektar ved Vejen.
Flere unge stemmer i klimadebatten
Når klimaet bliver debatteret i aviser, på tv og i radioen, mangler de unges stemmer ofte. Det skal der gøres noget ved.
Derfor har Dagbladet Information fået 1,5 millioner kroner fra Tuborgfondet til projektet Unges Klimadebat, som over de næste to år skal bygge bro mellem de publicistiske nyhedsmedier og unge, der er engageret i klimadebatten.
Med projektet håber dagbladet, at de unge får øjnene op for, hvordan medieomtale kan føre til indflydelse og en mere mangfoldig offentlig debat, for mange unge er ikke vokset op med redigerede medier, fortæller Stine Carsten Kendal, administrerende direktør hos Information.
”Man kan nå mange via kampagner og sociale medier, men ikke alle unge er opmærksomme på, at for eksempel et velskrevet debatindlæg i avisen kan sætte en bred debat i gang og ofte være den hurtigste vej til at få magthaverne i tale,” siger hun i en nyhed på Tuborgfondets hjemmeside.
Løft til civilsamfundets rådgivning
Vi fortsætter med en uddeling, som skal bidrage til kapacitetsopbygningen hos RådgivningDanmark, der er brancheorganisation for deorganisationer, som tilbyder gratis social rådgivning.
Hvert år henvender mere end 300.000 børn, unge og voksne, som står i svære livssituationer sig til et af civilsamfundets mange rådgivnings- og støttetilbud, fra Livslinjen og Girltalk, over Det Nationale Sorgcenter og Joannahuset til Kræftens Bekæmpelse. RådgivningsDanmark arbejder systematisk med at sikre kvalitet i de mange rådgivningstilbud med en fælles kvalitetsmodel og en akkrediteringsordning - hvor et tilbud bliver vurderet og godkendt efter fælles faglige standarder – som sikrer faglighed, etik og ordentlighed i tilbuddene
Når vi støtter et kvalitetsløft her, er det en investering i både organisationernes faglighed og i den tryghed, som børn, unge og voksne møder, når de søger hjælp
Audrey Townsend – Projektchef, Lauritzen Fonden
82 civilsamfundsorganisationer er medlem af RådgivningDanmark, men efterspørgslen på både medlemskab, akkreditering og faglige netværk er steget de seneste år. Med en donation fra Lauritzen Fonden på 1,5 millioner kroner til kapacitetsopbygning af RådgivningsDanmarks sekretariat, bliver det muligt for brancheorganisationen at understøtte både eksisterende og nye medlemsorganisationer og sikre, at kvaliteten i rådgivningen fastholdes og videreudvikles i takt med det behov, der er.
Lauritzen Fonden har fokus på at understøtte drift og kapacitetsopbygning, så civilsamfundets organisationer kan frigive ressourcer til deres kerneopgaver, og fonden ser et stort langsigtet potentiale i at støtte netop en organisation som RådgivningsDanmark.
“RådgivningsDanmark spiller en helt central rolle i at sikre kvalitet og fælles standarder på et område, hvor indsatsen gør en reel forskel for mennesker i udsatte livssituationer. Når vi støtter et kvalitetsløft her, er det en investering i både organisationernes faglighed og i den tryghed, som børn, unge og voksne møder, når de søger hjælp,” siger Audrey Townsend, projektchef i Lauritzen Fonden.
Frivillige styrker sårbare nybagte familier
For gravide og nybagte forældre, som står i en sårbar livssituation eller har et svagt netværk, kan tiden før og efter fødslen være præget af ensomhed, bekymringer og manglende overskud. Derfor har Røde Kors gennem indsatsen ‘God start på Livet’ tilbudt støtte af frivillige til sårbare familier.
Med en donation fra Alm. Brand Foreningen 1792 på knap 12 millioner kroner over de næste tre år kan Røde Kors nu udvide tilbuddet, så flere familier - også udenfor de større byer – kan få hjælp og støtte af en såkaldt frivillig forældrestøtte. Den frivillige matches med gravide eller de nybagte forældre, som herefter mødes fast cirka to timer om ugen, typisk i hjemmet, i en afgrænset periode, hvor den frivillige tilbyder medmenneskelig støtte, ro, struktur og et pusterum i en krævende periode. Og det gør en stor forskel, skriver Røde Kors i en pressemeddelelse.
“De første år i et barns liv er afgørende – og samtidig kan overgangen til forældreskab være langt mere sårbar, end mange forestiller sig. Vi ved fra vores evalueringer af God start på livet, at de frivillige gør en konkret forskel i hverdagen ved at lytte, støtte og hjælpe familien til at finde fodfæste,” siger Marie-Louise Gotholdt, national chef i Røde Kors.
Jeg er virkelig stolt af denne uddeling og vores samarbejde, for frivillig forældrestøtte i ‘En god start på livet’ er et flot eksempel på, hvordan civilsamfundet og frivillige kan udvikle en indsats, som kan forebygge mistrivsel hos børn og familier
Laura Auken – Uddelingschef, Alm. Brand Foreningen 1792
God start på livet er særligt målrettet familier, som blandt andet kæmper med psykisk sårbarhed, tidligere svære graviditets- eller fødselsoplevelser, skilsmisse og som mangler et netværk. Sundhedsstyrelsen vurderer, at omkring 15 procent af alle barslende har behov for ekstra støtte.
Med den forskel, som God start på livet har vist, de frivillige gør for de nye familier, ser Alm. Brand Foreningen 1792’s uddelingschef Laura Auken frem til samarbejde med Røde Kors, så endnu flere kan tilbydes hjælp:
”Jeg er virkelig stolt af denne uddeling og vores samarbejde, for frivillig forældrestøtte i ‘En god start på livet’ er et flot eksempel på, hvordan civilsamfundet og frivillige kan udvikle en indsats, som kan forebygge mistrivsel hos børn og familier,” skriver Laura Auken på LinkedIn.
Lokalt fællesskab med nyt idrætshus
Vi fortsætter i Stavtrup lidt udenfor Aarhus, hvor byggeriet af et nyt kultur- og idrætscenter i byen nu står på tærsklen til at gå i gang. Det sker med en donation på yderligere fem millioner kroner fra Købmand Herman Sallings Fond. Fonden har tidligere givet fem millioner til projektet, og der er også en tillægsbevilling på 12 millioner kroner fra Aarhus Byråd.
Arbejdet for at få skabt i et samlingspunkt i Stavtrup for både idræt, kultur og sociale aktiviteter har gennem flere år været drevet af mange frivillige kræfter og et stort lokalt engagement, fortæller Søren Kristiansen, der er formand for Fonden Stavtrup Kultur- og Idrætscenter, som er bygherre på projektet.
Vi ser frem til at følge projektet og glæder os til, at de nye rammer kan styrke sammenholdet i lokalområdet i mange år fremover
Karin Salling – Næstformand, Købmand Herman Sallings Fond
“Efter mange års indsats fra frivillige og samarbejdspartnere er det næsten surrealistisk at stå så tæt på målet,” siger Søren Kristiansen i en pressemeddelelse.
I Købmand Herman Sallings Fond håber næstformand Karin Salling, at det nye center vil bidrage til at styrke både fællesskabet og livskvaliteten for børn og voksne i lokalområdet:
”Vi ser frem til at følge projektet og glæder os til, at de nye rammer kan styrke sammenholdet i lokalområdet i mange år fremover,” siger Karin Salling, næstformand i Købmand Herman Sallings Fond
Døde havfugle skal tælles
Vi ender denne uges overblik langs de danske kyster. Flere af de danske havfuglebestande som suler, mallemukker, rider, alkefugle og lomvier er nemlig gået markant tilbage i disse år. Det skyldes mangel på føde, forurening, sygdomme og ændringer i havmiljøet på grund af klimaforandringer.
Nu skal Dansk Ornitologisk Forening Birdlife registrere døde havfugle langs de danske kyster i et samarbejde med Aarhus Universitet, der leder projektet Supre – Seabirds Under Pressure, som har modtaget en bevilling på mere end fem millioner kroner fra Velux Fonden, der løber indtil 2028.
Gennem målrettede strandvandringer sidst på vinteren skal de døde havfugle registreres, og nogle skal sendes videre til forskning for at afdække, hvor slemt det står til med fugledøden, hvad årsagerne kan være, og hvad der kan gøres for at mindske truslerne mod havets fugle, skriver Birdlife i en pressemeddelelse.
Mange arter af havfugle står overfor mange udfordringer i disse år, og alarmklokkerne lyder, fordi føden af fisk for især alkefugle er forsvundet i foruroligende grad. Dertil kommer trusler som industrifiskeri, forurening med plastik og efterladte fiskeredskabe
Simon S. Christiansen – Tovholder i projektet, DOF Birdlife
”Vi vil mobilisere en større skare af frivillige ornitologer, som skal gå udvalgte kyststrækninger igennem for at lokalisere døde havfugle, der er skyllet i land. Desuden vil en mindre gruppe udvalgte strandvandrere få til opgave hvert år at indsamle mindst 50 individer af nøglearter som sule, mallemuk og ride. Disse fugle skal derpå obduceres af Aarhus Universitet i et forsøg på at fastslå fuglenes generelle tilstand og deres dødsårsager, siger Simon S. Christiansen, der er leder af Skagen Fuglestation og DOF Birdlifes tovholder i projektet.
Nogle af de døde fugle er underernærede og dør af sult uden fedt på kroppen, det gjaldt blandt andet mange af de alkefugle, som drev i land i vinteren 2022. Året efter viste det sig, at mere end halvdelen af de døde mallemukker som drev i land i Danmark havde plastik i maven. Flere ride-kolonier er kollapset de seneste år grundet ændringer i havets økosystemer, som har resulteret i mangel på føde.
”Mange arter af havfugle står overfor mange udfordringer i disse år, og alarmklokkerne lyder, fordi føden af fisk for især alkefugle er forsvundet i foruroligende grad. Dertil kommer trusler som industrifiskeri, forurening med plastik og efterladte fiskeredskaber. På ynglepladserne bliver mange havfugle yderligere presset af sygdomme og invasive rovdyr som rotter og katte, siger Simon S. Christiansen.
Målet med projektet er blandt at etablere samarbejde med fiskeriet og offshore-industrien om at finde løsninger, der kan mindske truslerne for havfuglene.


