En skanning med minimal stråledosis og maksimal billedkvalitet.
Det er, hvad der i fremtiden venter tusindvis af patienter på Rigshospitalet i København efter en donation på 95 millioner kroner fra A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, bedre kendt som A.P. Møller Fonden.
Donationen fik det politiske blå stempel på regionsrådsmødet i sidste uge, den 10. december, og ifølge en pressemeddelelse fra Region Hovedstaden er vejen dermed banet for en revolution inden for medicinsk billeddiagnostik med verdens første såkaldte ’Ultra lavdosis PET/CT-skanner’. Skannerens stråledosis er minimal, og dermed minimeres patienternes risiko for at udvikle kræft senere i livet, selvom patienterne får brug for gentagne skanninger.
”Fonden ønsker med donationen til den nye og meget avancerede skanner at sikre sårbare patienter, som for eksempel børn, gravide og kræftramte, markant bedre og mere skånsomme behandlingsmuligheder,” siger formanden for A.P. Møller Fonden Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla i pressemeddelelsen.
Skanneren forventes klar til brug i 2027. Omkring 1.000 voksne og lige så mange børn vil kunne drage fordel af den nye skanner det første år, og senere vil antallet blive større.
Trecifret millionbeløb til fri grundforskning
Filantropis oversigt over udvalgte fondsuddelinger fra den seneste uges tid fortsætter til endnu en særdeles stor pose penge. I en pressemeddelelse fra Carlsbergfondet oplyses det, at fonden uddeler 613 millioner kroner til fri grundforskning.
Med uddelingen realiseres 188 videnskabelige aktiviteter, som over de kommende år vil kaste nye fundamentale indsigter og opdagelser af sig. Uddelingen sker i fri konkurrence med reference til fondens efterårsopslag og har som formål at understøtte fri grundforskning af høj kvalitet på alle karrieretrin i de danske forskningsmiljøer.
I Carlsbergfondet er vi optaget af, at den frie grundforskning i Danmark står stærkt
Lasse Horne Kjældgaard – Direktør, Carlsbergfondet
Ud af den samlede trecifrede millionsum går knap 132 millioner kroner til humanistiske forskningsprojekter, 155 millioner gives til samfundsvidenskabelige projekter, mens 326 millioner uddeles til forskning inden for naturvidenskaberne.
”I Carlsbergfondet er vi optaget af, at den frie grundforskning i Danmark står stærkt. Med vores opslag af forskningsmidler bestræber vi os derfor på at værne om kvaliteten i alle led af videnskabens fødekæde, hvilket indebærer at sikre både de yngre og mere etablerede forskere mulighed for at udforske netop de grundvidenskabelige problemstillinger, som de selv – uafhængigt af tidens tendenser og politiske dagsordener – definerer som vigtige. Det er derfor en stor dag, når vi kan lykønske nye bevillingsmodtagere med, at de nu kan tage deres ideer skridtet videre til konkrete videnskabelige undersøgelser”, siger Carlsbergfondets direktør, professor Lasse Horne Kjældgaard.
Årets sidste uddeling fra Carlsbergfondet er baseret på i alt 818 ansøgninger om tilsammen 4,9 milliarder kroner.
Støtter forskning i muskelsvind
Vi bliver ved forskningen og fortsætter til Muskelsvindfonden, som nu lancerer et forskningsprogram, der skal støtte og styrke forskning i muskelsvind. Det oplyser fonden i en pressemeddelelse.
På et forskningsfelt, hvor behovet for forskning stadig overstiger midlerne, markerer programmet ifølge fonden et vigtigt skridt mod at skabe opmærksomhed og tiltrække flere ressourcer.
Takket være indsamlingsresultaterne gennem de seneste tre år samt flotte donationer er Muskelsvindfonden i alt klar med 15 millioner kroner til forskningen i muskelsvind og ALS (Amyotrofisk lateral sklerose).
“Det er en kæmpe milepæl i Muskelsvindfondens historie, at vi nu går så målrettet ind i forskning. Målet er ikke kun at forbedre viden og behandlingsmuligheder, men også at styrke de faglige miljøer. Mens man politisk har et stort fokus på at flytte ressourcer ud i det nære sundhedsvæsen, vil vi gerne være med til at sikre, at det bliver endnu mere attraktivt at arbejde og forske i de højtspecialiserede områder,” siger direktør i Muskelsvindfonden Henrik Ib Jørgensen i pressemeddelelsen.
En milliard fra Novo-fonden til DTU
1,05 milliarder kroner over de næste syv år.
Det er den svimlende størrelse på en bevilling fra Novo Nordisk Fonden til et nyt initiativ på Danmarks Tekniske Universitet (DTU), som skal accelerere udviklingen af bioproduktion.
"Vores dagligdag er fuld af produkter og processer, der er baseret på fossile materialer eller skabt ved hjælp af fossile energikilder som olie og gas. Hvis vi for alvor skal rykke noget i den grønne omstilling, skal vi derfor blive langt bedre til at udnytte den kraft, der ligger i bioproduktion – biologisk baserede produktionsløsninger, som kan træde i stedet for fossile energikilder og materialer," skriver Novo-fonden i en pressemeddelelse.
Det nye initiativ på DTU, som skydes i gang i 2025, har fået det lange navn Novo Nordisk Foundation Biotechnology Research Institute for the Green Transition, forkortet BRIGHT.
"BRIGHT skal være samlingssted for akademiske såvel som industrielle samarbejdspartnere, der i fællesskab arbejder for at udnytte bioproduktionens potentiale. Det skal hjælpe os med at udvikle skalerbare løsninger, der kan give en markant reduktion i vores udledning af drivhusgasser og udbygge Danmarks position inden for biobaserede erhvervsmuligheder,” siger Mads Krogsgaard Thomsen, administrerende direktør for Novo Nordisk Fonden.
Projekt skal formidle historie og løfte turismen på ø
Den lille ø Livø i Limfjorden husede frem til 1961 mænd, der i samtiden var uønskede i samfundet. Øens særlige historie skal nu formidles i et projekt, hvor de gamle anstaltsbygninger restaureres, og hvor historieformidling, natur og madoplevelser skal løfte turismen på øen.
Med støtte på i alt 22 millioner kroner fra Augustinus Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond og den filantropiske forening Realdania er projektet nu fuldt finansieret. Derfor kan arbejdet med at formidle Livøs historie begynde i 2025.
Vi er sikre på, at Livø med dette projekt bliver centrum for både øjenåbnende oplevelser og samtidsrelevante diskussioner med afsæt i det, der for mange fortsat er en ukendt side af vores fælles historie
Christine Wiberg-Lyng – Fondsdirektør, Louis-Hansen Fonden
Formålet med projektet er at skabe en helhedsoplevelse af øen, der kombinerer øens historie som isolationsanstalt for såkaldte ‘moralsk åndssvage’ mænd med naturoplevelser og ophold, hvor besøgende blandt andet kan opleve de historiske rammer og nyde lokale fødevarer, skriver Realdania i en pressemeddelelse.
”Velfærdsstatens kulturhistorie er væsentlig at dokumentere, hvis vi skal forstå, hvem vi er i dag – som mennesker og som samfund. Det gælder også historiens skyggesider, som isolationsanstalten på Livø er et enestående autentisk eksempel på. Vi er glade for, at denne del af fortiden nu gøres tilgængelig for en bred kreds af besøgende. Og vi er sikre på, at Livø med dette projekt bliver centrum for både øjenåbnende oplevelser og samtidsrelevante diskussioner med afsæt i det, der for mange fortsat er en ukendt side af vores fælles historie,” siger Christine Wiberg-Lyng, fondsdirektør i Louis-Hansen Fonden.
Projektet skal realiseres i årene 2025 til 2028.
Stor turistattraktion på Bornholm får et løft
På en ø, der er noget større end Livø, bliver der også i disse dage sendt venlige tanker af sted mod fondssektoren. Med en donation fra A.P. Møller Fonden på otte millioner kroner er der nu økonomisk basis for at give adgangsvejene til en af Bornholms største turistattraktioner, Opalsøen, et løft.
Opalsøen, der ligger i naturområdet Hammerknuden på Nordbornholm, er med sine lodrette klippekanter og dybe vand et yndet udflugtsmål for mange besøgende. De seneste 15-20 år har området ved Opalsøen udviklet sig til et centrum for friluftsturisme med aktiviteter som klatring, rappelling og tovbane. Men infrastrukturen er ikke tilpasset de stigende besøgstal, hvilket har resulteret i betydelig trængsel og slitage på stier, trapper og parkeringsarealer i sommerhalvåret, skriver Naturstyrelsen i en pressemeddelelse.
Det bliver der nu lavet om på med fondsstøtten, der skal være med til at udvikle området og gentænke hele den samlede indretning af stedet med respekt for naturen, landskabet og kulturminderne.
Projektet omfatter blandt andet etablering af en badestige, en bro over en slugt, forbedring af stier og trapper, en ny toiletbygning og forbedring af parkeringsforhold.
Støtter 41 naturprojekter
Vi bliver i naturen med nyheden om, at Nordea-fonden netop har uddelt 31,5 millioner kroner til 41 projekter, der skal give danskerne endnu bedre muligheder for at nyde og bruge naturen. Støtten er fordelt på projekter over hele landet; fra Bornholm i øst til Esbjerg i vest.
Ifølge en nyhed på Nordea-fondens hjemmeside spænder projekterne bredt og omfatter alt fra udvikling af nye aktiviteter i naturskoler og -centre til etablering af nye faciliteter. Fælles for projekterne er, at de har fokus på at skabe inkluderende naturoplevelser for alle.
"Naturens mødesteder er bemandet med engagerede mennesker og fyldt med fortællinger om vores fantastiske natur. Hvis vi kan være med til at flere går på opdagelse i naturen, også dem der ikke har opdaget den endnu, så er et stort mål nået," siger Henrik Lehmann Andersen, der er administrerende direktør i Nordea-fonden.
39 procent af de støttede projekter er i Region Hovedstaden, men projekter i alle fem regioner i Danmark modtager støtte, understreger Nordea-fonden.
Fokus på håbets betydning for syge og pårørende
Når alvorlig sygdom i den sidste del af livet bryder radikalt med hverdagslivet, kan håb være af afgørende betydning. Nu skal et nyt tværfagligt forskningsprojekt hjælpe patienter, pårørende og fagfolk med at få viden om håbets nuancer.
Projektet hedder ’Håb og handlekraft i voksenlivet med alvorlig sygdom’ og vil undersøge erfaringer med håb og håbets betydning for handlekraft hos patienter over 50 år med alvorlig sygdom og deres pårørende. Projektet er støttet af Velux Fonden med 4,9 millioner kroner, oplyser fonden i en pressemeddelelse.
Når vi bliver alvorligt syge, er det afgørende, at vi har håb, fordi det ifølge forskningen bærer livet oppe ved at give livsmod og kræfter
Vibeke Graven – Seniorforsker, Videncenter for Rehabilitering og Palliation, OUH
”Vi ved, at alvorlig sygdom bryder radikalt med hverdagslivet og den planlagte livsbane. Vi ved samtidig, at når vi bliver alvorligt syge, er det afgørende, at vi har håb, fordi det ifølge forskningen bærer livet oppe ved at give livsmod og kræfter,” siger projektets leder, Vibeke Graven, som er seniorforsker ved Videncenter for Rehabilitering og Palliation på Odense Universitetshospital.
Forskningsprojektet vil have fokus på kræft-, hjerneskade- og parkinsonfeltet inden for rehabilitering, og det kommer til at inddrage patienter og pårørende for at udvikle, teste og evaluere eksempelvis et samtaleværktøj, øvelser og aktiviteter.
Den Danske Maritime Fond sætter rekord
2024 har været et rekordernes år i Den Danske Maritime Fond, når det gælder fondens uddelinger. Det oplyser Den Danske Maritime Fond i en nyhedsmail.
I alt har fonden uddelt 88 millioner kroner i løbet af året til knap 60 projekter. Det er det hidtil største beløb, der er uddelt på ét år.
De støttede projekter har været fordelt mellem fondens tre prioriteringsområder: Iværksætteri og innovation, fremtidens medarbejdere og grøn omstilling.
I årets sidste og fjerde runde har fonden uddelt 22 millioner kroner til 13 projekter, hvor især maritim forskning er blevet tilgodeset. Eksempelvis har Copenhagen Business School modtaget støtte til at undersøge praktisk anvendelse af AI inden for maritime forretningsmodeller.
Undersøger foreningslivets udvikling
Også Trygfonden har delt penge ud op til jul, mere præcis 18 millioner kroner fordelt på fem projekter.
Den største bevilling er på knap 5,3 millioner kroner og tilfalder en forskergruppe anført af centerleder Evald Bundgård Iversen fra Center for forskning i Idræt ved Syddansk Universitet.
Fondspengene skal bruges på at gennemføre en undersøgelse af foreningslivets udvikling, betydning og samfundsmæssige rolle. Den nye viden skal bidrage til den videre diskussion og understøttelse af foreningernes roller og potentialer, skriver Trygfonden i en nyhedsmail.
Næststørste bevilling er på 4,5 millioner kroner og tilfalder professor Kasper Møller Hansen fra Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet. Pengene går til at analysere valgdeltagelsen ved Europaparlamentsvalget i 2024 samt det kommende kommunal- og regionsvalg i 2025.
Samtidig skal det undersøges, hvorvidt man kan mobilisere demokratisk underrepræsenterede grupper til at stemme. Baggrunden er, at valgdeltagelsen ved de seneste tre folketingsvalg og de to seneste kommunalvalg er faldet, og der er kommet en stigende ulighed i valgdeltagelsen. Personer med de korteste uddannelser, personer på kontanthjælp samt efterkommere af indvandrere udgjorde de befolkningsgrupper, som afgav færrest stemmer.
Køber kunstværk bestående af 5.000 frimærker
Enigma på Østerbro i København er Danmarks eneste museum for post-, tele og kommunikation. Museet har netop erhvervet kunstværket ’A Colorful Inheritance of My Grandfather’ af Nicolai Howalt. Det sker som led i markeringen af det danske postvæsens 400-års jubilæum.
Erhvervelsen af det 220 gange 120 centimeter store kunstværk sker med støtte fra Ny Carlsbergfondet, skriver Enigma i en pressemeddelelse.
Værket består af flere end 5.000 frimærker lige fra 1800-tallets ældste udgaver til moderne frimærker frem til år 2000.
“Som hele Danmarks kommunikationsmuseum formidler vi kommunikationshistorien og sætter den i relation til nutiden. Takket være støtte fra Ny Carlsbergfondet kan publikum nu dykke ned i de mange historier, som frimærkerne repræsenterer,” siger program- og udstillingschef Malene Dybbøl.
Flere unge kan komme på efterskole
Med en samlet uddeling på 15 millioner kroner fra Alm. Brand Foreningen 1792 bliver det nu muligt for endnu flere unge at få et år på efterskole. Det skriver foreningen i en pressemeddelelse.
I skoleåret 2025/26 og de efterfølgende to skoleår modtager Efterskoleforeningen fem millioner kroner årligt. Efterskoleforeningen kan tildele legatet på 30.000 kroner til ansøgere, som kommer fra familier med en husstandsindkomst på maksimalt 275.000 kroner.
Med det nye legat ønsker Alm. Brand Foreningen, at unge fra familier med lave husstandsindkomster får bedre mulighed for at deltage i efterskolernes forskellige fællesskaber
Laura Auken – Uddelingschef, Alm. Brand Foreningen 1792
Det betyder, at mindst 450 unge kan se frem til at få opfyldt drømmen om et efterskoleophold, pointerer Alm. Brand Foreningen.
”Et år på efterskole kan gøre en verden til forskel for unge mennesker. Mange forlader skolen med større personlig robusthed, styrket faglighed og livslange venskaber. Med det nye legat ønsker Alm. Brand Foreningen, at unge fra familier med lave husstandsindkomster får bedre mulighed for at deltage i efterskolernes forskellige fællesskaber. På den måde understøtter oprettelsen af Alm. Brand Foreningens legat foreningens nye strategi om at styrke trivsel og mange fællesskaber blandt børn og unge,” siger Laura Auken, der er uddelingschef i Alm. Brand Foreningen.
Restaurerer hjul på gammel vandmølle
Vi slutter med historien om en vandmølle, der er nogenlunde lige så gammel som det danske postvæsen, nemlig Kaleko Mølle i Faaborg. Øhavsmuseet har således lige modtaget en donation på 150.000 kroner fra Fonden Danville, der bringer museet et skridt nærmere fuld restaurering af den mere end 400 år gamle Kaleko Mølle.
Ifølge en nyhed fra Fyens Stiftstidende på fyens.dk skal fondspengene bruges til at udskifte møllens gamle skovlhjul, der længe har trængt til fornyelse.
”Det er en dejlig julegave, at Fonden Danville ønsker at støtte Øhavsmuseet, så vi snart kan sikre en udskiftning af skovlhjulet på Kaleko Mølle,” siger direktør Peter Thor Andersen ifølge Fyens Stiftstidende i en pressemeddelelse.
Fonden Danville har fire formål, heriblandt at støtte kulturelle formål på Sydfyn.
