Hun er født i Senegal, kalder sig kuwaitisk kunstner, er uddannet i Japan, bor i Berlin – og snart kan hendes kunst ses i Esbjerg.
”Hun” er den internationale kunstner Monira Al Qadiri, der netop er gået i gang med at skabe et lokalt forankret kunstværk, der afsløres og indvies i sommeren 2025 på havnefronten i Esbjerg. Værket bliver Monira Al Qadiris største permanente offentlige kunstværk til dato og hendes allerførste permanente udsmykning i Europa.
Det er kunstbureauet Creator Projects og Esbjerg Kommune, der har haft held med at få Monira Al Qadiri til at lave skulpturen. Regningen betales af Esbjerg Fonden og Johan Hoffmann Fonden.
”Vi glæder os virkelig til at kunne afsløre Monira Al Qadiris værk her på havnenfronten i Esbjerg. Med værkets placering ved Englandskaj på Dokken får vi bundet havn og by endnu bedre sammen og igen slået et tyk streg under Esbjergs nye kurs, der skaber flere oplevelser og mere kultur i byen. Der skal lyde en stor tak til de to esbjergensiske fonde for denne gave til byen,” siger Jesper Frost Rasmussen, borgmester i Esbjerg Kommune, i en pressemeddelelse fra landets femtestørste kommune.
Prisen på kunstværket er ikke oplyst i pressemeddelelsen.
Nyt gratis fritidstilbud til børn
Filantropis ugentlige gennemgang af nye, udvalgte fondsuddelinger fortsætter til initiativet Videnskabsklubben, som giver børn mulighed for gratis at gå til videnskab i fritiden med fokus på leg, læring, nysgerrighed, eksperimenter og samarbejde.
Videnskabsklubben udvider nu sin vifte af tilbud til også at inkludere humaniora.
Udvidelsen er muliggjort af en bevilling på 9,5 millioner kroner fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, i daglig tale bedre kendt som A.P. Møller Fonden.
Videnskabsklubben vil tilbyde undervisning i filosofi, historie, arkitektur og sprog. Målgruppen er børn i 4.-6. klasse, og de fire forløb skal udrulles til 1.700 børn og unge i 2026 og 2027. Derudover fortsætter Videnskabsklubben de nuværende tilbud indenfor naturvidenskab.
”Fonden støtter udvidelsen for at give flere børn mulighed for at udforske deres nysgerrighed og bidrage til, at de får en bredere forståelse af verden,” skriver A.P. Møller Fonden på sin hjemmeside.
Nye veje til faglært arbejdskraft
AMU-pakker, der i bidder giver ufaglærte en erhvervsuddannelse, skal være en vej til at sikre den faglærte arbejdskraft, som Danmark om få år vil mangle.
Sådan lyder fire erhvervsskolers intention med et projekt kaldet ’Fra AMU til faglært’, der netop har modtaget støtte fra Tietgenfonden på 3,2 millioner kroner.
Projektet har en stærk ambition om at gøre ufaglærte til faglærte og dermed imødekomme virksomhedernes behov for kvalificeret faglig arbejdskraft
Christine Paludan-Müller – Uddelingschef, Tietgenfonden
”Projektet har en stærk ambition om at gøre ufaglærte til faglærte og dermed imødekomme virksomhedernes behov for kvalificeret faglig arbejdskraft. Den ambition vil vi gerne bakke op om hos Tietgenfonden. Vi glæder os til at se, hvordan det nye tværgående samarbejde mellem de fire store erhvervsskoler, relevante jobcentre og virksomheder i de fire kommuner kan skabe en model, der kan gøre en positiv forskel for borgere og erhvervsliv,” siger Christine Paludan-Müller, uddelingschef i Tietgenfonden, i en nyhed på fondens hjemmeside.
Fra AMU til faglært omfatter to spor: Opkvalificering af ledige og videreuddannelse af ansatte ufaglærte med et mål om opkvalificering af mindst 120 ledige og 240 beskæftigede ufaglærte. Projektet løber frem til 2027.
Millionbeløb til humanistisk forskning i kulturarv
Augustinus Fonden har bevilget 40 millioner kroner til 14 forskningsprojekter, der skal skabe ny viden om historiske og nutidige emner som magtforhold, køn og kulturarv. Det skriver fonden i en nyhed på sin hjemmeside.
Med forskningsmidlerne kan forskere iværksætte projekter med fokus på at undersøge alt fra kvinders rolle i musiklivet under rødstrømpebevægelsen til forholdene mellem herskab og tjenestefolk i 1700-1900-tallets Danmark.
”Forskningsbaseret viden bidrager til et mere solidt, faktabaseret fundament i en verden fyldt med meninger, følelser og værdibaserede udsagn. Indsatsen er med til at sikre grundforskning i vores fælles historie,” siger Frank Rechendorff Møller, der er administrerende direktør i Augustinus Fonden.
Projekterne vil blive gennemført af forskningsmiljøer på danske institutioner, universiteter og museer i de kommende år. De 14 projekter er udvalgt blandt 50 ansøgninger.
Næste års ansøgningsrunde forventes at åbne i februar 2025.
Støtte til syngende læsning i indskolingen
LB Fonden til Almenvelgørende Formål og LB Foreningens Fond uddeler nu i fællesskab 4,9 millioner kroner til syv forskellige projekter, der sætter fokus på trivsel og fællesskab i det danske uddannelsessystem. Det sker med udgangspunkt i FN’s verdensmål nummer fire om kvalitetsuddannelse.
De støttede projekter spænder fra syngende læsning i indskolingen over samfundsengagerede unge på ungdomsuddannelserne til kompetenceudvikling af undervisere på neuroinkluderende universiteter.
”Det er syv virkelig gode projekter, der alle tackler nogle af de problemstillinger, som er meget præsente i uddannelsessystemet. Vi er meget glade for den store diversitet, der har været i ansøgningerne, og det afspejler sig også i vores valg af støtteværdige projekter,” siger Mette Meulengracht Jensen, der er formand for LB Fonden og LB Foreningens Fond, i en pressemeddelelse fra fondene.
De syv projekter er udvalgt blandt 67 ansøgninger.
Ny havnebygning og natursti på Aarø
Der kommer i de kommende år til at ske ting og sager indenfor naturområdet på Aarø, som er en ø beliggende i Lillebælt ved udmundingen af Haderslev Fjord.
Ifølge en pressemeddelelse fra Haderslev Kommune bliver der blandt andet bygget en ny havnebygning på Aarø, der skal anlægges en natursti og bygges et fugletårn. Initiativerne er en del af udviklingsplanen ’Aarø Naturø’, som nu kan blive ført ud i livet takket være støtte fra Nordea-fonden på 8,6 millioner kroner.
Fondspengene kommer oveni de ni millioner kroner, som kommunen allerede har afsat til øprojektet i budgettet for 2024-2027.
”Jeg er utroligt glad for, at vi med Nordea-fondens støtte kan realisere projektet. Aarø Naturø vil være med til at sikre det gode liv og fremme turismen på Aarø og dermed også andre steder i Haderslev Kommune, og samtidig giver planen plads til endnu mere af den i forvejen skønne natur på Aarø”, siger borgmester i Haderslev Kommune, Mads Skau (V).
Haderslev Kommune skyder projektet i gang i begyndelsen af 2025 og forventer, at hele udviklingsplanen er realiseret med udgangen af 2027.
Aarø har 144 beboere.
Støtte til festival for unge med diagnoser
Fra Aarø fortsætter uddelingsrundturen til en noget større og mere befolkningsrig ø, nemlig Bornholm, hvor 2025-udgaven af festivalen ’Østpaa’ i Østermarie netop har modtaget 200.000 kroner i støtte fra Spar Nord Fonden.
Kulturfestivalen, der er for unge musikelskere med diagnoser, blev ikke til noget i år, men med fondsstøtten i hus er det nu sikkert, at portene kan åbnes igen næste år.
Over 100.000 danske unge med diagnoser har ikke mulighed for at deltage i sociale og kulturelle events, fordi der ikke tages højde for deres behov
Bo Uggerhøj – direktør i Spar Nord Fonden
”Over 100.000 danske unge med diagnoser har ikke mulighed for at deltage i sociale og kulturelle events, fordi der ikke tages højde for deres behov. Det gælder for eksempel indretningen af festivalpladser og måden, der informeres og kommunikeres på. Alt det er indbygget i Østpaas DNA – ikke mindst fordi arrangørgruppen selv har diagnoser. Det betyder, at en ny målgruppe af gæster her kan inkluderes i socialkulturelle events, og det vil vi i Spar Nord Fonden gerne støtte op om,” siger direktør i Spar Nord Fonden Bo Uggerhøj.
Østpaa har netop åbnet for billetsalget, og de første navne vil blive offentliggjort indenfor kort tid.
60 fællesskaber får tag over hovedet
Over hele Danmark vrimler det med fællesskaber og foreninger, som brænder for at skabe et lokalt samlingspunkt, og nu forærer den filantropiske forening Realdania 60 af dem et sted, hvor de kan mødes. Det sker som en del af foreningens 25-års jubilæums-indsats ’Vores Sted’, skriver Realdania i en pressemeddelelse.
Siden Realdania i sommer inviterede fællesskaber og foreninger til at byde ind med gode ideer til mødesteder, der kan samle folk lokalt, er 679 ansøgninger tikket ind fra hele landet. Og efter en grundig udvælgelsesproces er der nu sat navn på første 60 ud af i alt cirka 150 mødesteder.
”Et kig ned i bunken af ansøgninger til Vores Sted vidner om et enormt lokalt engagement og en stor lyst til at samle mennesker på tværs af alder og interesser. Og vi ved fra vores arbejde gennem 25 år, at lokale ildsjæle spiller en helt afgørende rolle i at få fællesskaber til at gro. Det samme gør gode fysiske rammer og et solidt tag over hovedet. Derfor er jeg virkelig glad for, at vi nu kan give netop dét til fællesskaber og foreninger over hele landet,” siger administrerende direktør i Realdania Jesper Nygård.
De 60 modtagere af et mødested skal nu – med hjælp fra Realdania – søge om en officiel byggetilladelse hos kommunen. Herefter er det forventningen, at de første mødesteder bliver opført i løbet af foråret og sommeren 2025.
Nye værktøjer til at opdage øjensygdomme
Via pilotprojektet ’Detect’ får praktiserende læger rundt omkring i Danmark nu nye værktøjer til blandt andet at opdage ubehandlede, alvorlige øjensygdomme blandt borgere over 70 år, der lider af en kronisk sygdom og som i forvejen kommer til årskontrol hos egen læge.
Projektet er støttet med 5,4 millioner kroner af Velux Fonden.
”Synet hos de ældre er blevet forsømt, efter at de obligatoriske lægetjek af ældre bilister blev ændret i 2017. Syn har betydelig indvirkning på ældres trivsel og samvær, og vi skal som læger gøre alt, hvad vi kan, for at gribe ind over for sansetab, så hurtigt som vi kan. Vi har derfor store forventninger til projektet”, siger Mads Aage Toft Kristensen, læge i Søndre Lægehus, som er blandt de omkring 10 deltagende lægehuse, i en pressemeddelelse fra Velux Fonden.
Bag projektet står to forskere fra Center for Almen Medicin på Københavns Universitet, professor Frans Boch Waldorff og postdoc Catharina Thiel Sandholdt.
Projektet løber frem til sommeren 2027.
Hæder til professor med ekspertise i øjensygdomme
Vi slutter med endnu en nyhed i ’øjenhøjde’, nemlig nyheden om, at Synoptik-Fonden har uddelt sin årlige hæderspris til professor Jakob Grauslund fra Odense Universitetshospital.
Jakob Grauslund har særligt kompetenceområde inden for diabetiske øjenkomplikationer og øvrige medicinske nethindesygdomme. Førstnævnte dannede udgangspunkt for hans ph.d.-afhandling i 2010 og doktordisputats året efter, og ifølge en nyhed på Synoptik-Fondens hjemmeside har professoren i de senere år placeret sig blandt Europas førende eksperter inden for området.
I Danmark står Jakob Grauslund blandt andet bag et nationalt registerprojekt støttet af Velux Fonden, som har til formål at klarlægge omfang og identificere særlige risikofaktorer hos danske patienter med tre kroniske øjensygdomme.
Synoptik-Fondens hæderspris er på 100.000 kroner.
