Boom i bidrag til naturen

Isobros nyeste indsamlingsundersøgelse viser spektakulær vækst i bidrag til organisationer, der arbejder med natur, miljø og dyr. Væksten kommer både direkte fra danskernes lommer og fonde.

Fed­te­møg kvæ­ler blæ­re­tang - fed­te­møg blev årets ord i 2024, hvor dan­sker­nes en­ga­ge­ment i hav­mil­jø for al­vor tog fart. | Fo­to: Dan­marks Naturfredningsforening

Na­tu­ren har få­et vind i sejlene.

Det gæl­der og­så for de ci­vil­sam­fundsor­ga­ni­sa­tio­ner, der ar­bej­der med na­tur, dy­re­vel­færd og miljø.

Den år­li­ge ind­sam­lings­un­der­sø­gel­se fra Iso­bro, som net­op er ud­kom­met, vi­ser en vækst i egen­fi­nan­si­e­rin­gen på me­re end 50 pro­cent for na­tur-, mil­jø- og dy­re­værnsor­ga­ni­sa­tio­ner si­den 2021.

Det er mar­kant me­re, end hvad or­ga­ni­sa­tio­ner, der ar­bej­der med nød­hjælp, kir­ke­li­ge for­mål el­ler syg­doms­be­kæm­pel­se, op­le­ver. Den gen­nem­snit­li­ge vækst for samt­li­ge or­ga­ni­sa­tio­ner på tværs af al­le ka­te­go­ri­er har i sam­me pe­ri­o­de væ­ret på om­kring 20 procent.

I alt har 209 or­ga­ni­sa­tio­ner bi­dra­get til Iso­bros ind­sam­lings­un­der­sø­gel­se, og Iso­bro vur­de­rer selv, at det der­med er op mod 90 pro­cent af det dan­ske ind­sam­lings­mar­ked, der er re­præ­sen­te­ret i un­der­sø­gel­sen. 19 af de del­ta­gen­de or­ga­ni­sa­tio­ner re­præ­sen­te­rer na­tur, mil­jø og dyreområdet.

Det er mit kla­re ind­tryk, at fle­re fon­de har in­ter­es­se for den dan­ske na­tur, og at den næ­re na­tur er nem­me­re at fun­dra­i­se til

Nan­na Jo­chum­sen – Co-ge­ne­ral­se­kre­tær, ver­dens Skove

Det er for ek­sem­pel or­ga­ni­sa­tio­ner som Den Dan­ske Na­tur­fond, Dy­re­nes Be­skyt­tel­se og mil­jøor­ga­ni­sa­tio­nen Noah.

Dan­marks Na­tur­fred­nings­for­e­ning er med en år­lig om­sæt­ning på 134 mil­li­o­ner kro­ner en af de helt tun­ge or­ga­ni­sa­tio­ner i ka­te­go­ri­en. Og for­e­nin­gen nik­ker da og­så gen­ken­den­de til det ge­ne­rel­le billede:

”Vi op­le­ver en so­lid og sta­bil med­lem­s­vækst, og fon­de­ne har og­så få­et øj­ne­ne op for, at der er en kri­se i na­tu­ren, som de kan spil­le en rol­le i,” si­ger en­ga­ge­ments­chef i Dan­marks Na­tur­fred­nings­for­e­ning Mi­k­kel Havelund.

Femdobling i fondsbidrag

Iføl­ge ind­sam­lings­un­der­sø­gel­sen er fon­de­nes bi­drag til det sam­le­de bæ­re­dyg­tig­heds­om­rå­de da og­så me­re end fem­doblet si­den 2021.

Der er me­get sto­re bi­drag, som for ek­sem­pel 400 mil­li­o­ner fra No­vo Nor­disk Fon­den til Den Dan­ske Na­tur­fond, som hi­ver det sam­le­de bil­le­de op.

Men det er og­så en ge­ne­rel ten­dens, at fle­re fon­de ar­bej­der med natur.

”Man­ge fon­de er skabt i en tid, hvor der ik­ke var et so­ci­alt sik­ker­heds­net, og det var de kri­ser, man ger­ne vil­le lø­se. Men nu er der op­stå­et an­dre for­mer for kri­ser, som og­så får sto­re kon­se­kven­ser, og det har li­ge ta­get et styk­ke tid for fon­de­ne at få øje på det – men de er hel­dig­vis ved at væ­re godt med,” ly­der det fra Mi­k­kel Havelund.

I or­ga­ni­sa­tio­nen Ver­dens Sko­ve op­le­ver man og­så stør­re in­ter­es­se fra fon­de­ne. Men ik­ke til alt slags natur:

”Det er pri­mært til vo­res ar­bej­de i Dan­mark. Stør­ste­delen af vo­res ak­ti­vi­te­ter lig­ger i regnsko­vs­om­rå­der ude i ver­den, og det er sta­dig svært at få støt­te til fra de dan­ske fon­de. Det er mit kla­re ind­tryk, at fle­re fon­de har in­ter­es­se for den dan­ske na­tur, og at den næ­re na­tur er nem­me­re at fun­dra­i­se til,” ly­der det fra co-ge­ne­ral­se­kre­tær i Ver­dens Sko­ve, Nan­na Jochumsen.

Til gen­gæld op­le­ver hun og­så et skif­te i, hvil­ke slags ak­ti­vi­te­ter fon­de­ne ger­ne vil støtte.

”Tid­li­ge­re var det mest op­køb af jord og na­tur­for­valt­ning, der var i fo­kus, men der er fle­re fon­de, der åb­ner op for at støt­te ad­vo­ca­cy og en­ga­ge­ment om­kring na­tu­ren. Sam­ti­dig er der fle­re, som støt­ter bre­de­re pro­gram­mer og ind­sat­ser, i ste­det for ba­re en­kel­te pro­jek­ter, og det gi­ver et me­re sik­kert fun­da­ment for det or­ga­ni­sa­to­ri­ske ar­bej­de,” si­ger Nan­na Jochumsen.

Hun un­der­stre­ger, at der er sto­re væ­sens­for­skel­le blandt de 19 or­ga­ni­sa­tio­ner, som sam­men teg­ner en sam­let ka­te­go­ri i Iso­bros ind­sam­lings­un­der­sø­gel­se. Det bak­kes op af at mil­jøor­ga­ni­sa­tio­nen No­ah, som og­så har del­ta­get, og ik­ke kan ken­de sig selv i de ge­ne­rel­le kon­klu­sio­ner, men tvær­ti­mod op­ly­ser til Filan­tro­pi, at de op­le­ver, at det er svæ­re­re og svæ­re­re at få mid­ler og støtte.

Medlemsvækst

Bå­de Ver­dens Sko­ve og Dan­marks Na­tur­fred­nings­for­e­ning har sam­ti­dig op­le­vet sta­bil vækst i an­tal­let af med­lem­mer og ind­tæg­ter fra indsamling.

”Vi har og­så en fast­hol­del­se af med­lem­mer, der er bed­re end man­ge an­dre ste­der i ngo-land­ska­bet,” si­ger Nan­na Jochumsen.

Der er en kæm­pe op­ga­ve for os i at fin­de ud af, hvor­dan den fri­vil­li­ge del­ta­gel­se skal ske. Hvor­dan kan vi ind­dra­ge dan­sker­ne i det her?

Mi­k­kel Ha­ve­lund – En­ga­ge­ments­chef, Dan­marks Naturfredningsforening

Og­så hos Dan­marks Na­tur­fred­nings­for­e­ning bli­ver med­lem­mer­ne hængende.

”Den pri­va­te fun­dra­i­sing kræ­ver en mas­se hånd­værk og hårdt ar­bej­de. Man skal jo spør­ge folk, før de kan si­ge ja, så der skal en sy­ste­ma­tisk ind­sats til, hvor man rin­ger rundt, op­sø­ger folk el­ler når dem med en kampag­ne. Man skal gø­re en ind­sats for at få dem ind,” si­ger Mi­k­kel Havelund.

Den ind­sats er nem­me­re, når den of­fent­li­ge dags­or­den og de­bat er præ­get af svi­ne­valg, fed­te­møg, drik­ke­vand og grøn trepart.

”Dan­ske­re sy­nes, at det her er vig­tigt. Et kæm­pe fler­tal sy­nes, at der skal gø­res no­get me­re for na­tu­ren, og det mær­ker vi selv­føl­ge­lig og­så, når vi kon­tak­ter dan­sker­ne for at spør­ge, om de vil væ­re med­lem­mer,” for­tæl­ler Mi­k­kel Havelund.

Sam­me po­in­te ly­der fra Ver­dens Skove:

”Vi er selv­føl­ge­lig dyg­ti­ge til vo­res ar­bej­de, men det er ik­ke kun der­for, at så man­ge ger­ne vil støt­te sa­gen. Det sker på et bagtæp­pe af, at bi­o­di­ver­si­tet som dags­or­den er ble­vet al­le­mand­se­je, og kend­skabs­gra­den til ud­for­drin­ger­ne er ste­get,” si­ger Nan­na Jochumsen.

At na­tu­ren skul­le bli­ve en fæl­les sam­funds­dags­or­den er ik­ke op­stå­et ud af det blå.

”Vi kan ik­ke ta­ge æren for det, for det er en glo­bal ten­dens, og her­hjem­me har der væ­ret po­li­ti­ke­re, me­di­er og en mas­se an­dre ak­tø­rer, der lø­ben­de har truk­ket i sam­me ret­ning. Men vi ci­vil­sam­fundsor­ga­ni­sa­tio­ner har og­så væ­ret med til at skub­be på de her dags­or­de­ner i åre­vis,” si­ger Mi­k­kel Havelund.

Han næv­ner som ek­semp­ler bil­le­der fra en sten­død Vej­le Fjord, som gik land og ri­ge rundt, el­ler de­bat­ten om gri­se­vel­færd, som ud­valg­te po­li­ti­ke­re, bor­ger­grup­per og Dy­re­nes Be­skyt­tel­se var med til at bæ­re frem.

Frivilligt potentiale

Dan­sker­nes en­ga­ge­ment i na­tu­ren af­spej­les ik­ke kun i, at pen­ge­ne sid­der lø­se­re. Der er og­så fle­re, der ger­ne vil ar­bej­de fri­vil­ligt for naturen.

Dan­marks Na­tur­fred­nings­for­e­nings eg­ne un­der­sø­gel­ser vi­ser, at me­re end halv­de­len af de­res om­kring 140.000 med­lem­mer ger­ne vil læg­ge fri­vil­li­ge ti­mer i naturen.

”Der er op­ga­ver nok at ta­ge fat på. Der skal sam­les af­fald, sæt­tes hegn op og re­gi­stre­res ar­ter. Der er mas­ser af op­ga­ver, der kun­ne gi­ve me­ning, og mas­ser af fri­vil­li­ge, der er klar. Po­ten­ti­a­let er kæm­pe­stort,” si­ger Mi­k­kel Havelund.

I dag sker det dog kun i me­get lil­le grad. I Dan­marks Na­tur­fred­nings­for­e­ning har man un­der 3000 frivillige.

”Vi har li­ge­som de øv­ri­ge grøn­ne or­ga­ni­sa­tio­ner ik­ke haft tra­di­tion for at ar­bej­de bredt med fri­vil­lig­hed, men sna­re­re væ­ret en ni­che­or­ga­ni­sa­tion for na­tur­nør­der. Der er en kæm­pe op­ga­ve for os i at fin­de ud af, hvor­dan den fri­vil­li­ge del­ta­gel­se skal ske. Hvor­dan kan vi ind­dra­ge dan­sker­ne i det her?” for­tæl­ler engagementschefen.

Mi­k­kel Ha­ve­lund reg­ner med, at der vil væ­re man­ge fle­re fri­vil­li­ge i Dan­marks Na­tur­fred­nings­for­e­ning og de an­dre grøn­ne or­ga­ni­sa­tio­ner, når vi ser fem år ud i fremtiden.

”Det er en op­gea­ring, der lig­ger for­u­de. Men det er svært, og et stort ap­pa­rat der skal ven­des. Vi har ik­ke haft tra­di­tion for at in­ve­ste­re me­get i fri­vil­lig­hed, så det skal vi i gang med at kig­ge på nu,” si­ger han.

Hvis Dan­marks Na­tur­fred­nings­for­e­ning skal kun­ne mas­se­mo­bi­li­se­re fri­vil­li­ge og grøn del­ta­gel­se, vil det kræ­ve en stor or­ga­ni­sa­to­risk for­an­dring. Så en­ga­ge­ments­che­fen har en op­for­dring til sta­ten og fondene:

”Må­ske skul­le vi ik­ke bru­ge al­le pen­ge­ne på sto­re tek­ni­ske an­læg til at ind­fan­ge Co2 el­ler ind­fan­ge brint, men nog­le af dem på at få ak­ti­ve­ret ci­vil­sam­fun­det og styr­ke den grøn­ne del­ta­gel­se. Det vil kla­re en mas­se op­ga­ver, og sam­ti­dig løf­te folks livskva­li­tet, for­di de bli­ver en­ga­ge­re­de i en sag, der be­ty­der no­get for dem,” ly­der det.

Et an­det spor kan væ­re at ind­gå i part­ner­ska­ber og sam­ar­bej­der med an­dre fri­vil­li­ge organisationer.

”Dan­sker­ne er jo i høj grad fri­vil­li­ge in­den for idræt og det so­ci­a­le om­rå­de- så man kun­ne og­så kig­ge på at ar­bej­de ud over de grøn­ne or­ga­ni­sa­tio­ner, og ind­gå i part­ner­ska­ber med an­dre, så man sam­men kun­ne løf­te den grøn­ne dags­or­den. Hvis fod­bold­klub­ber­ne sam­ler af­fald el­ler gen­bru­ger, el­ler gen­brugs­bu­tik­ker­ne spa­rer sy­ste­ma­tisk på for­brug, bat­ter det og­så,” si­ger han.

Li­ge nu er man­ge fon­de i gang med at op­kø­be jord, som om­læg­ges til vild natur.

”Det er nød­ven­digt og dej­ligt kon­kret at op­kø­be jord, og det er der og­så be­hov for. Men der er og­så et enormt po­ten­ti­a­le i, at dan­sker­ne ger­ne vil væ­re med og gø­re na­tu­ren til en fol­kesag i end­nu hø­je­re grad,” si­ger Mi­k­kel Ha­ve­lund fra Dan­marks Naturfredningsforening.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til filan​tro​pi​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Filan­tro­pi og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Skribent

Sara Zankel
Sara Zankel
Redaktør

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu