Vi begynder denne uges uddelingsoverblik i Kongens København, hvor Garnisonskirkens menighedshus, kapel og kirkeplads nu står foran en omfattende renovering med en bevilling på 9,7 millioner kroner fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.
Kirken blev bygget af Kong Frederik IV i 1706, oprindeligt som hærens kirke i København, men tidligt begyndte borgerne i den nyanlagte Frederiksstaden mellem Kongens Nytorv og Kastellet også at bruge kirken, og fra 1804 fungerede den som civil kirke for bydelen. Nu bliver det med donationen muligt at opdatere og forbedre rammerne for kirkelivet i Garnisonskirkens historiske omgivelser, skriver kirken i en pressemeddelelse.
Kirken har nemlig både oplevet en voksende tilstrømning til gudstjenesterne og flere dåb, bryllupper og konfirmationer. Samtidig byder kirken på et væld af koncerter og kulturelle foredrag, ligesom kirkens sociale arbejde er styrket med for eksempel AA-møder i kirken.
Derfor har menighedsrådet i de senere år ønsket at åbne kirken mere mod omverdenen og skabe bedre rammer om livet i kirken, hvilket nu kan lade sig gøre med donationen, fortæller formand for menighedsrådet, Jens Christian Grøndahl:
“Vi ønsker, at Garnisonskirken skal være et åbent og indbydende sted – både for menigheden og for byens borgere. Med støtten fra A.P. Møller Fonden kan vi nu realisere en vision, der både ærer kirkens historie og imødekommer fremtidens behov,” siger han.
Kongesædet i Lejres støtter
Fra Kongens København fortsætter vi ugens overblik i et af Danmarks tidligste kongesæder, Lejre.
Med en donation på to millioner fra Krogagerfonden til projektet 'Kongesædet i Lejre – uden for palisaden' kan museumsorganisationen ROMU's arkæologer nu ved hjælp af scanninger af undergrunden omkring det gamle kongesæde kortlægge, hvor de med størst sandsynlighed vil kunne lave succesfulde udgravninger, som kan hente ny viden om Lejres fortid.
Det fortæller arkæologisk chef i ROMU Julie Nielsen i en pressemeddelelse:
”Nu åbner der sig en ny mulighed for at undersøge det omkringliggende landskab med både et naturvidenskabeligt og arkæologisk fokus på de systemer og funktioner, der formentlig udgjorde fundamentet for, at Lejre kunne fungere som kongesæde gennem flere generationer,” forklarer hun.
Det er en fantastisk rejse at få lov til at være med til at løfte Lejre ud af mulden – fra myte til fakta
Rune Knude-Krogager – Formand, Krogagerfonden
”Et eksempel er eftersøgningen af de områder med specialiseret produktion, som vi på baggrund af talrige detektorfund ved, har befundet sig omkring selve kongesædet, og som kan pege os i retning af, at stedet har fungeret som et centralt handelsknudepunkt. Det ville være medvirkende til at understøtte forklaringen på, hvordan Lejre økonomisk og logistisk har kunnet opretholde sin status som et magtcenter i flere århundreder gennem den yngre jernalder," siger Julie Nielsen.
Med geofysiske undersøgelser skal arkæologerne scanne udvalgte områder i en radius af en kilometer omkring de store kongehaller i Lejre. Det er en effektiv og nænsom måde at undersøge undergrunden på.
”Det er en fantastisk rejse at få lov til at være med til at løfte Lejre ud af mulden – fra myte til fakta. Der er ofte en tendens til at fokusere på kongemagten, og derfor er det her projekt meget spændende. Vi ved ikke meget om de her stormænd, om kongens støtter, som må have været lige uden for palisaderne og op langs fjorden. Så det bliver virkelig spændende at se, hvad det kan blive til. Der er mere i Lejre, det er helt sikkert,” lyder det fra Krogagerfondens formand Rune Knude-Krogager.
Mod til vild leg
Fra fordums muld skal vi helt ud i naturen, hvor Det Danske Spejderkorps og Gerlev Center for Leg og Bevægelse har fået 1,5 millioner kroner fra Ebbefos Fonden til et nyt landsdækkende projekt, der skal give børn mod på vild leg.
Projektet Vild leg skal styrke børns mentale robusthed, kropslige erfaring, motorik og sociale fællesskaber gennem risikofyldt leg i naturen. Børn skal opleve friheden ved at lege vildt og trygt i naturen, og at dét, der føles farligt, faktisk kan være en tryg vej til at udvikle mod, handlekraft og livsglæde.
Projektet skal blandt andet styrke legemod hos de voksne omkring børnene, så de tør give plads til fri og vild leg. På den måde kommer spejderlederne til at spille en central rolle i at vise, at naturens uforudsigelighed kan være et trygt læringsrum, hvor børn kan mestre nye udfordringer og overskride egne grænser, skriver Det Danske Spejderkorps i en nyhed.
Vild leg er afgørende for børns trivsel, mod og evne til at håndtere livets uforudsigelighed
Morten Gade – Generalsekretær, Det Danske Spejderkorps
"Vild leg er afgørende for børns trivsel, mod og evne til at håndtere livets uforudsigelighed. Med projektet vil vi styrke spejderledernes rolle som rollemodeller og give både børn og voksne mod til at give slip på kontrollen og opdage glæden ved fri leg i naturen," fortæller Morten Gade, generalsekretær i Det Danske Spejderkorps.
I Ebbefos Fonden ser de frem til at følge projektet:
”Ebbefos Fonden støtter projekter, der kan styrke den frie leg, da den er vigtig for blandt andet børns sociale kompetencer. Det Danske Spejderkorps og Gerlev Center for Leg og bevægelse er stærke aktører med meget viden om leg, som vi er overbevist om kan gøre en forskel for børnene ikke alene internt i spejderkorpset men også i samspil med mange andre organisationer,” siger Illa Westrup Stephensen, direktør i Ebbefos Fonden.
Bæredygtig ung frivillighed
Frivillighed og lysten til at engagere sig er under pres og forandring flere steder i foreningslivet – særligt også blandt unge.
Derfor søsætter Dansk Ungdoms Fællesråd i samarbejde med Center for Frivilligt Socialt Arbejde et nyt projekt, Bærekraft - sammen om et levende foreningsliv, med en donation på 2,62 millioner kroner fra Nordea-fonden. Projektet skal skabe bæredygtige frivilligmiljøer og sikre, at foreningslivet fortsat er et sted, hvor unge trives og har lyst til at bidrage – både nu og i fremtiden.
"Mange foreninger oplever de samme udfordringer og udviklinger, når det kommer til frivillighed. Det kræver, at vi finder fælles løsninger og nye veje på tværs. Derfor er vi også glade for Nordea-fondens støtte til vores projekt, som skal teste, hvordan vi skaber gode og bæredygtige frivilligmiljøer, hvor unge har lyst til og mulighed for at engagere sig og tage ansvar i vores foreningsliv og dermed også vores demokrati,” siger forkvinde for Dansk Ungdoms Fællesråd, Christine Ravn Lund i en pressemeddelelse.
Mange foreninger oplever de samme udfordringer og udviklinger, når det kommer til frivillighed. Det kræver, at vi finder fælles løsninger og nye veje på tværs
Christine Ravn Lund – Forkvinde, Dansk Ungdoms Fællesråd
Projektet har fokus på at undersøge, hvordan unge selv oplever mulighederne og barriererne for at engagere sig i det frivillige foreningsliv, og på at udvikle og teste nye initiativer og metoder til at styrke det danske foreningsliv på tværs af idrætten, kulturen og det sociale område, med det formål at udvikle nogle bredere partnerskaber, der kan skubbe på for bæredygtige frivilligmiljøer, hvor unge trives og bidrager. Og det ser de frem til at følge i Nordea-fonden:
”Frivillighed og foreningsliv er en vigtig del af det danske samfund, som er med til at skabe både demokratisk dannelse og mental trivsel. Med projektet her lægges trædestenene til et endnu mere levende og stærkere foreningsliv med flere frivillige – og hvor flere unge også kan engagere sig. I Nordea-fonden er vi særligt nysgerrige efter at se, hvilke synergier der ligger i arbejdet med frivillighed på tværs af idrætten, kulturen og det sociale område, og ikke mindst de potentialer, der kunne være i en tættere videndeling mellem de forskellige sektorer,” siger uddelingschef i Nordea-fonden Christine Paludan-Müller.
Børn af eneforældre med i fællesskaber
Den seneste uge har også budt på et nyt samarbejde.
Alm. Brand Foreningen 1792 har nemlig bevilget 7,3 millioner kroner til foreningen Enestående Forældre gennem partnerskabet ’Ind i fællesskabet – ingen børn skal stå udenfor’. Herigennem ønsker Alm. Brand Foreningen 1792 at bidrage til, at børn og unge fra familier med økonomisk pressede eneforældre, der ofte må takke nej til aktiviteter, ture og ting, som koster penge, får bedre adgang til fællesskaber i skolen, fritidslivet og på landets ungdomsuddannelser, fortæller Tue Kiltgaard Christensen, der er direktør i Alm. Brand Foreningen 1972.
"At være en del af fællesskabet i skolen, fritiden eller på en ungdomsuddannelse er afgørende for børn og unges udvikling, muligheder og karakterdannelse. Derfor ser vi samarbejdet med Enestående Forældre som en central brik i Alm. Brand Foreningens strategiske filantropiske arbejde med at give flere børn og unge adgang til fællesskaber, der styrker trivsel, læring og udvikling – og giver dem et stærkt fundament at bygge deres fremtid på," siger han i en pressemeddelelse fra Enestående Forældre, der siden 1905 har støttet eneforældre med økonomisk hjælp, viden og fællesskaber.
Det nye samarbejde betyder konkret, at Enestående forældre kan uddele legater til skole-, uddannelses- og fritidshjælp til op imod 2.300 børn og unge i eneforældre-familier i hele landet over de næste fire år.
Alene i 2024 modtog foreningen mere end 10.000 ansøgninger om økonomisk hjælp fra eneforældre fra alle dele af landet, som kæmper for at få pengene til at række. Det nye samarbejde vil derfor gøre en stor forskel, fortæller direktør i Enestående forældre, Maria Blankensteiner:
"Mange af de forældre, der søger hjælp, har ikke råd til at betale kontingent til deres børns fritidsaktiviteter. Når der er skolearrangementer, der kræver en cykel, må barnet blive hjemme – for selv en brugt cykel koster mere, end man har. Og når økonomien knap dækker husleje, mad og medicin, bliver en computer, som er nødvendig for at gennemføre en ungdomsuddannelse, også svær at finde økonomi til," forklarer hun og fortsætter:
"Når børn vokser op i hjem, hvor der ikke er råd til at deltage i fællesskaber på lige fod med jævnaldrende i skole, er konsekvensen, at de risikerer at blive isoleret, mistrives, miste venskaber og sakke bagud – både socialt og uddannelsesmæssigt. Derfor betyder det også alverden, at vi nu takket være Alm. Brand Foreningen kan åbne døren til fællesskabet for endnu flere børn og unge af eneforældre," siger Maria Blankensteiner.
Edderkoppesilke i undertøj
Vi ender overblikket fra denne uge på Fyn, hvor et forskerhold på Syddansk Universitet har sat sig for at erstatte elastan – det strækbare, oliebaserede materiale i alt fra løbetights til undertøj – med tråde inspireret af edderkoppens silke.
Tråde, der er stærkere end stål, mere elastiske end elastan og samtidig fuldstændig biologisk nedbrydelige. Lykkes de, kan det betyde farvel til mikroplast fra vores sports- og undertøj.
Vi laver en fabrik på størrelse med et frimærke, der kan spinde en tråd uden at efterlade et eneste stykke plastik
Jacek Fiutowski – Lektor, Mads Clausen Instituttet, Syddansk Universitet
Forskerholdet har nu modtaget en million kroner fra Novo Nordisk Fonden til projektet EkoSilk, hvor et lille stykke højteknologisk plastikfri fremtid, snart bliver til virkelighed.
“Det er et tæt samarbejde mellem Det Tekniske Fakultet og Det Naturvidenskabelige Fakultet på Syddansk Universitet. Vi laver en fabrik på størrelse med et frimærke, der kan spinde en tråd uden at efterlade et eneste stykke plastik,” siger lektor Jacek Fiutowski fra Mads Clausen Instituttet på Syddansk Universitet i en pressemeddelelse fra universitetet.
Hver gang vi vasker vores sportstøj, strømper eller løbetrøjer, skylles tusindvis af mikroskopiske plastikfibre ud i vandet. Ifølge forskere står syntetiske tekstiler for over 30 procent af verdens samlede mikroplastforurening, og elastan også kendt som Spandex eller Lycra, er en af de store syndere. Det giver tøjet elasticitet, men det bliver i naturen i årtier, efter det er smidt ud. Med EU’s nye krav om bæredygtige produkter er jagten på et grønt alternativ intensiveret. Samtidig er der en stor CO₂-gevinst ved EcoSilk. Hvis én procent af det globale elastanforbrug erstattes med edderkoppesilke, reducerer det CO₂-udledningen med, hvad der svarer til 80.000 transatlantiske flyvninger om året, skriver Syddansk Universitet.
EkoSilk-projektet vil udvikle en 3D-printet Lab-on-a-Chip, som kan efterligne edderkoppens silkespindingsproces i mikroskopisk skala. Inde i chippen bliver flydende silkebyggeklodser presset, snoet og behandlet på præcis samme måde som i edderkoppens spindevæv – indtil de forlader maskinen som ultratynde, stærke tråde. Først bruger forskerne kunstige silkekomponenter fra en britisk partner, men målet er at skifte til naturligt udvundne proteiner fra rigtige edderkopper.
“Det svære er ikke at lave silken. Det svære er at lave den på præcis samme måde, som naturen gør – i en skala, hvor vi kan kontrollere styrke og elasticitet ned til nanometeren,” forklarer lektor Jacek Fiutowski.
