Vi begynder denne uges overblik i musikkens verden.
Ugen har nemlig budt på overrækkelse af en af verdens fornemmeste priser indenfor den klassiske musik, Léonie Sonnings Musikpris, som siden 1959 er blevet givet til en internationalt anerkendt komponist, musiker, dirigent eller sanger inden for klassisk musik.
Den Danske Strygekvartet fik overrakt prisen og en million kroner af Kong Frederik ved en særlig priskoncert på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København.
Den Danske Strygekvartet har siden deres debut for 23 år siden etableret sig som et af verdens førende klassiske ensembler og repræsenterer et nybrud i den klassiske musik, skriver Léonie Sonnings Musikfond på sin hjemmeside, som begrundelse for at valget er faldet på kvartetten:
”Den Danske Strygekvartet er foruden at være fire fremragende instrumentalister et enestående musikalsk kollektiv med international gennemslagskraft. Med en spillestil præget af stor autoritet og følsomhed hvor klassisk kammermusik, helt ny kompositionsmusik og nordisk folkemusik indgår på lige fod, har de skabt et originalt musikalsk ståsted, der er til inspiration for andre musikere og frisætter musikalsk energi hævet over genrer,” siger formand for Léonie Sonnings Musikfonds bestyrelse, Esben Tange.
Med prisen skriver Den Danske Strygekvartet sig ind i en række af store internationale navne, der igennem årene har modtaget Sonning-prisen, herunder dirigenten Leonard Bernstein, komponisten Igor Stravinsky og jazzmusikeren Miles Davis.
De skabt et originalt musikalsk ståsted, der er til inspiration for andre musikere og frisætter musikalsk energi hævet over genrer
Esben Tange – Bestyrelsesformand, Léonie Sonnings Musikfond
De fire musikere i den Danske Strygekvartet er selv meget beærede over at modtage prisen i fællesskab:
”Det er første gang, et kollektiv modtager Léonie Sonnings Musikpris. Tak for dette, og tak for anerkendelsen af Danmarks kammermusikalske kulturarv: En musiktradition, som i dag er mere relevant end nogen sinde. Vi vil gøre vores bedste for, at kammermusikken også i fremtiden vil leve og ånde i Danmark og hele verden.”
”Vi ser det som et stort skulderklap til os, men også til kammermusikken i bredeste forstand. Denne kollektive disciplin, hvor man samarbejder, man kommunikerer, hvor man søger hinanden og publikum.”
Kvartetten består af to violinister, en cellist og en bratschist. De er blandt andet kendte for at bringe folkemusikken ind i den klassiske musik, og har samarbejdet med den danske musiker Guldimund, og afholdt teaterkonceret i samarbejde med skuespiller Lars Mikkelsen.
Spillested fremtidssikret
Vi fortsætter i musikkens verden, hvor spillestedet Fermaten i Herning med en donation på 4,7 millioner kroner fra Den A.P. Møllerske Støttefond, nu snart kan gå i gang med en større ombygning og fremtidssikring af stedet.
Ombygningen skal være med til at forbedre de faciliteter, hvor Fermatens flere end 100 frivillige medarbejdere mødes og arbejder i forbindelse med koncerterne. Samtidig skal der skabes bedre plads i spillestedets lounge, der både bruges til intime koncerter og til samlinger for landsdelens musikalske vækstlag. Endelig skal flere gæstefaciliteter opgraderes, skriver Fermaten på LinkedIn.
Fermaten er et regionalt spillested, der arbejder for at skabe musikalske liveoplevelser fra den mere folkelige musik og til smallere genrer, og donationen fra Den A.P. Møllerske Støttefond har stor betydning for det lokale spillested:
”Vi er meget taknemmelige og begejstrede over opbakningen fra Den A.P. Møllerske Støttefond, som gør, at vi nu kan realisere alle elementerne i projektet, og det giver ro til at kunne forberede og fokusere på den kommende ombygning,” siger bestyrelsesleder for Fermaten, Ulrich Gorm Albrechtsen.
Ud over støtten fra Den A.P. Møllerske Støttefond har Realdania ligeledes bevilget 4,7 millioner kroner til ombygningen, og de to lokale fonde Ege Fonden og Hans Foxbys Fond har givet henholdsvis 750.000 og 200.000 kroner. Derudover bidrager Herning Kommune med tre millioner.
”Den store opbakning er selvsagt en kæmpe opmuntring for os. Det er i sig selv motiverende for os, at de fem markante bidragsydere ser værdien i Fermatens arbejde og unikke frivillig-baserede fællesskab. Men det er også kun i kraft af den brede opbakning, at vi nu kan glæde os til, at det i fremtiden bliver en endnu bedre oplevelse at være frivillig medarbejder, talentfuld ny artist eller gæst på Fermaten,” siger leder af Fermaten, Nicki Quist.
Flere grønne nabofællesskaber
Over hele landet findes Grønne Nabofællesskaber, der er lokale selvorganiserende grupper, som skaber grøn forandring i deres lokalmiljø, blandt andet gennem flere vilde haver og mere bytteøkonomi.
Fra Grønne Nabofællesskaber startede i 2020 til i dag, er foreningen vokset til over 300 lokale fællesskaber. Med en bevilling på 6,1 million kroner fra LB Foreningen, skal Grønne Nabofællesskaber nu over de næste fire år uddanne 1.000 nye lokale ildsjæle i hele Danmark, så endnu flere Grønne Nabofællesskaber kan opstå, skriver LB Foreningen i en pressemeddelelse.
Hele vores bevægelse bygger på lokale ildsjæle, som træder frem og skaber en forandring, der hvor de bor. Med denne bevilling får vi mulighed for at inspirere 1.000 nye ildsjæle, som er de næste frontløbere i de Grønne Nabofællesskaber
Bent Mariager – Stifter, Grønne Nabofællesskaber
”Vi er meget taknemlige for den flotte bevilling fra LB Foreningen. Hele vores bevægelse bygger på lokale ildsjæle, som træder frem og skaber en forandring, der hvor de bor. Med denne bevilling får vi mulighed for at inspirere 1.000 nye ildsjæle, som er de næste frontløbere i de Grønne Nabofællesskaber,” siger Bent Mariager, stifter af Grønne Nabofællesskaber.
Bevillingen skal gå til at understøtte Grøn Højskole, hvor grønne ildsjæle bliver uddannet og inspireret til at skabe grøn forandring i deres lokalområde. Derudover skal bevillingen bruges til at afholde online undervisning og en-til-en coaching af de mange nye og eksisterende frivillige, ligesom der også skal udvikles online-guides og skabes en større etnisk repræsentation i Grønne Nabofællesskaber.
Grønne Nabofællesskaber er opstået ud fra en viden om, at mange gerne vil bidrage til den grønne omstilling, men savner nogle ligesindede i nærområdet at mødes med og blive inspireret af. På den måde kan fællesskaber kan være med til at nedsætte ens individuelle CO2-aftryk og accelerere den grønne omstilling, skriver Grønne Nabofællesskaber på deres hjemmeside.
I LB Foreningen ser formand Lars Busk Hansen frem til samarbejdet med Grønne Nabofællesskaber. Den stærke lokale forankring og fællesskabet er en måde, hvorpå alle kan være med til at gøre en forskel og afværge den apati, som mange måske føler overfor klima- og biodiversitetskrisens enorme størrelse:
”LB Foreningen er et fællesskab af 450.000 forsikringstagere, der er sammen om at eje LB Forsikring. Grønne Nabofællesskaber taler med deres fokus på lokal forankring og fælles engagement direkte ind i vores ambition om at støtte flere fællesskaber, som er med til at løse nogle af de store problemer i verden,” siger Lars Busk Hansen.
Genfremstilling af slidte produkter
Vi fortsætter ugens overblik i den grønne omstillings tegn. Nu skal der nemlig være længere til affaldscontaineren for danske produktionsvirksomheder.
Industriens Fond er gået sammen med Danmarks Tekniske Universitet om at etablere et nyt kompetencecenter for genfremstilling – Remanufactory - som skal hjælpe danske virksomheder med at forvandle deres udtjente produkter til nye forretningsmuligheder til gavn for både bundlinje og grøn omstilling, skriver DTU i en pressemeddelelse. Industriens Fond støtter centeret med 37 millioner.
”Slidte dele og udtjent udstyr behøver ikke ende som affald – det kan genopstå som nye produkter i samme eller endda bedre kvalitet. Det nye kompetencecenter skal støtte danske produktionsvirksomheder i at integrere genfremstillingssystemer, der kan betale sig,” siger professor på DTU, Tim C. McAloone, der står i spidsen for det nye center.
Slidte dele og udtjent udstyr behøver ikke ende som affald – det kan genopstå som nye produkter i samme eller endda bedre kvalitet
Tim C. McAloone – Professor, DTU
Genfremstilling adskiller sig fra genanvendelse ved at fokusere på at bevare og genbruge hele produkter eller dele og ikke blot materialer. Det kan reducere energiforbruget med op til 80 procent, vandforbruget med 88 procent og affaldsmængden med 70 procent, ifølge Ellen MacArthur Foundation. Industriens Fond ser derfor et stort potentiale i at anvende genfremstilling, alligevel er det kun et fåtal af danske industrivirksomheder, der arbejder aktivt med det i dag, og det skal det nye center ændre på:
“Genfremstilling er meget komplekst og stiller store krav til virksomhedernes logistik- og produktionssystemer samt design. Men potentialet er ikke til at tage fejl af. Målet er, at flere virksomheder kommer i gang med genfremstilling og dermed reducerer ressourceforbruget, mindsker afhængigheden af import og udvikler nye, bæredygtige forretningskoncepter,” siger administrerende direktør i Industriens Fond, Thomas Hofman-Bang.
I første omgang skal Remanufactory-centeret hjælpe op imod 150 virksomheder med at teste, implementere og skalere genfremstilling med fokus på elektronik, mekanik, plast og metal. Herefter skal centret være fast forankret på DTU og tilbyde laboratoriefaciliteter, forskningsbaseret rådgivning og samarbejdsprojekter med både små og store produktionsvirksomheder.
Pris til Årets Stemme på Grundlovsdag
Vi slutter denne uges overblik med endnu en pris. Grundlovsdag modtog Emily Olander Christensen talentprisen Årets Nye Stemme 2025, som er støttet af Tuborgfondet. Prisen blev uddelt af den selvejende institution Danske Taler, og den uddeles for at hylde unge, modige talere, der med deres stemme formår at røre, udfordre og samle.
Danske Taler ønsker med prisen at fremme begejstringen ved det talte ord blandt unge, og anerkende dem, som bruger deres stemme til at gøre en forskel. Samtidig håber institutionen, at prisen kan være med til at inspirere endnu flere unge til at turde tage ordet og gøre deres mening gældende, skriver Danske Talere på deres hjemmeside.
Unges stemmer er afgørende for et levende og inkluderende demokrati. Men det kræver mod at tage ordet – og det mod vil vi gerne være med til at styrke.
Mathias Findalen – Programansvarlig for Demokrati, Tuborgfondet
Emily Olander Christiansen er bestyrelsesmedlem i Lev og Lad Leve, som arbejder for at stoppe hadforbrydelser mod LGBTQ+-personer. Hun bruger talens forandringskraft til at sætte fokus på den uretfærdighed, diskrimination og det had, som minoritetspersoner dagligt udsættes for – blot for at være sig selv.
“Da jeg var 11 år, var min seksualitet min største usynlige skam. Det var en skamplet, som frarøvede mig min væren, mit væsen, min stemme. I dag er det mit adelsmærke,” sagde hun blandt andet i sin tale under Grundlovsfesten.
Som begrundelse for, hvorfor valget faldt på Emily Olander Christiansens fremhæver juryen især hendes fysiske tilstedeværelse og den retoriske styrke i hendes tale, dét at hun kombinerer klare budskaber med rytmisk fremdrift, gør det tydeligt, at ”Pride er politisk”, og at kampen for lige rettigheder angår alle, skriver Tuborgfondet, som er glade for at kunne støtte en pris, der arbejder for at styrke unges demokratiske selvtillid:
"Unges stemmer er afgørende for et levende og inkluderende demokrati. Men det kræver mod at tage ordet – og det mod vil vi gerne være med til at styrke. Årets Nye Stemme er med til at give unge en platform, hvor deres holdninger ikke bare bliver hørt, men også taget alvorligt. Vi tror på, at unges demokratiske selvtillid og engagement vokser, når de oplever, at deres stemme bliver hørt – og det har vi brug for som samfund“ siger Mathias Findalen, Programansvarlig for Demokrati i Tuborgfondet.
Årets øvrige nominerede til prisen var: Manpreet Singh, Sakinah-Michelle Ahmed, Katrine Evelyn Jensen og Dana Hamio.
