Denne uges overblik over den seneste tids uddelinger begynder ved Horsens Fjord. Her har Fonden Naturpark Svanegrund modtaget 110 millioner kroner fra A.P. Møller Fonden til over de næste fem år at genoprette dyre- og plantelivet i det østjyske øhav med blandt andet etablering af stenrev, biogene rev af muslinger eller østers og udplantning af ålegræs.
Naturpark Svanegrund bliver med sine 84.000 hektar Danmarks største naturpark. Projektet har indtil nu været drevet af en stor gruppe lokale frivillige natur- og friluftsentusiaster, der har kæmpet for at beskytte havmiljøet i det østjyske øhav, fortæller formand for Fonden Naturpark Svanegrund, Palle Holsting.
”At forbedre havmiljøet er blevet en folkesag. Vi arbejder derfor både på at skabe konkrete forbedringer i havet og på at informere områdets besøgende, beboere og brugere om de indsatser, der gennemføres – og de resultater, de giver. Jo flere der kender udfordringerne, jo stærkere står vi. Jeg er både glad og stolt over, at A.P. Møller Fonden har valgt at støtte det arbejde, vi har sat i gang,” siger Palle Holsting i en pressemeddelelse fra Horsens Kommune.
Livet i og omkring de danske farvande har det svært. Det har vi alle efter evne en pligt til at gøre noget ved
Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla – Formand, A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal
Donationen skal samtidig bidrage til at styrke friluftslivet og formidling til naturparkens gæster, og der er planlagt nye formidlingshuse, infostationer, fugletårn, turguide og lejerpladser med shelters tæt ved kysten. Og netop dét at kunne bidrage både til genopretning og til øget opmærksomhed på situationen i de danske farvande glæder Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla, der er formand for A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.
”Livet i og omkring de danske farvande har det svært. Det har vi alle efter evne en pligt til at gøre noget ved. Jeg glæder mig derfor over, at fonden kan bidrage til bedre livsbetingelser for dyr og planter i havnaturparken Svanegrund. Samtidigt styrkes forståelsen for det fælles ansvar gennem øgede muligheder for oplevelser og friluftsliv i områdets mangfoldige natur,” siger hun.
Naturpark Svanegrund omfatter ud over Horsens Fjord kystfarvandet mellem Odder, Samsø og Hedensted kommuner, der i fællesskab med Horsens Kommune støtter projektet med driftsmidler og sekretariatsbetjening af naturparken.
AI pandemiovervågning
Vi fortsætter med endnu en stor uddeling, men nu på den globale scene.
Novo Nordisk Fonden har doneret 200 millioner kroner over de næste seks år til etableringen af den AI-drevne platform Global Pathogen Analysis Platform (Gpap), som skal styrke vores forsvarsværker mod fremtidige pandemier.
Gpap skal forbedre den internationale overvågning af smitsomme sygdomme i en tid, hvor ”udbrud af smitsomme sygdomme spreder sig hurtigere end nogensinde, men den internationale overvågning, der kunne opdage og forhindre dem, er stadig usammenhængende,” skriver Novo Nordisk Fonden i en pressemeddelelse.
Mange infektionssygdomme spreder sig i dag mellem mennesker, dyr og miljø. Derfor er platformen baseret på One Health-princippet om, at menneskers sundhed er tæt forbundet med dyrs og miljøets sundhed, og at en effektiv bekæmpelse af infektionssygdomme skal kunne integrere alle elementer.
Platformen bliver stillet gratis til rådighed for forskere og sundhedsmyndigheder verden over og består i et avanceret analyseværktøj, der kan bruges til at undersøge genetiske data om forskellige typer af patogener, som virus, bakterier og parasitter og samtidig kombinere disse data med data om for eksempel klima, menneskelig mobilitet og fødevarehandel ved hjælp af blandt andet kunstig intelligens.
Og netop muligheden for at kombinere forskellige slags data på samme platform vil være afgørende for at kunne bekæmpe fremtidige sundhedstrusler hurtigt, fortæller professor Henrik C. Wegener, der skal stå i spidsen for Gpap.
“Det er afgørende, at vi kan opdage og håndtere nye sundhedstrusler så hurtigt og lokalt som muligt. Hvis vi kan stoppe et udbrud lokalt, bliver det aldrig globalt – og så kan vi i princippet forhindre en pandemi,” siger han.
WHO vedtog i maj 2025 en pandemiaftale, hvor det fremgår, at der er behov for, at lande deler data og styrker beredskabet gennem lige adgang til avancerede teknologier. Ved at bruge AI-værktøjer stiller Gpap netop avanceret analyse til rådighed, uden at de enkelte lande selv skal opbygge komplekse analysemodeller. På den måde er Gpap med til at sænke de tekniske barrierer for at også lande fra mellem- og lavinkomstlande kan deltage i den genetiske overvågning af for eksempel virus eller bakterier, og bidrage til hurtigere og mere præcis viden og dermed hurtigere opsporing og bekæmpelse, skriver Novo Nordisk Fonden.
Havstrømmenes tippingpoint
Vi fortsætter i forskningens tegn, hvor Villum Fonden har haft uddelingsrunde til projekter, der går nye veje i tværdisciplinær forskning.
I alt 13 projekter har fået støtte. Den største bevilling på 14 millioner kroner er gået til Susanne Ditlevsen fra Institut for Matematiske Fag og Peter Ditlevsen fra Niels Bohr Institutet, der vil udvikle nye metoder til at forudsige, hvornår klimaet risikerer at tippe, og klimaforandringerne bliver uoprettelige.
Ved at kombinere matematik, dataanalyse og fysikbaserede klimamodeller arbejder de to forskere med at forstå og forudsige de såkaldte tipping points – de kritiske tærskler, hvor vendepunkter i klimaet skaber permanente forandringer.
Et fremtidigt kollaps af Amoc - som er et system af havstrømme, der transporterer varme rundt i Atlanterhavet, og som vores egen Golfstrøm er en del af - er et af de afgørende tipping points, forskere i dag er optaget af.
De nuværende klimamodeller har svært ved at fange de ekstreme og hurtige forandringer, vi i dag ser
Susanne Ditlevse – Forsker, Institut for Matematiske Fag
Hvis Amoc kollapser, vil det have stor betydning for klimaet på Jorden. I vores del af verden kan det betyde koldere vejr, hvor vejret i Afrika vil byde på endnu højere temperaturer. Nylige studier peger på, at dette kollaps kan ske tidligere, end man havde troet. Derfor er der behov for nye og tværdisciplinære metoder, som hurtigere og bedre kan forudsige, hvad der kommer til at ske, forklarer Susanne Ditlevsen i en pressemeddelelse fra Villum Fonden.
“De nuværende klimamodeller har svært ved at fange de ekstreme og hurtige forandringer, vi i dag ser for eksempel i sneafsmeltningen i Arktis, hedebølger eller oversvømmelser. Vores mål er at udvikle nye metoder, der kan forene fagdiscipliner, teori, observationer og modeller og dermed give bedre forudsigelser af, hvornår og hvordan klimaet kan tippe,” siger hun.
AI narkoselæger
Der har også været uddelingsrunde i Hesses Mindefond, hvor en række projekter inden for forskning og udvikling i livreddende metode samt medicinsk teknologi i anæstesiologi og akutbehandling har fået støtte.
Blandt dem, der har modtaget penge, er ph.d. Katrine Bredahl Buggeskov, som har fået 100.000 kroner til sit arbejde med at udvikle og teste virtuelle, AI-assisterede narkosekonsultationer. 500.000 danskere gennemgår hver år en operation, og med de stigende patienttal og mangel på ressourcer, arbejder hun med at udvikle et AI-alternativ til patienternes fysiske møde med en anæstesilæge. Målet er færre fremmøder, kortere ventetid og mere tid til de patienter, der har størst behov.
Nogle af de andre donationsmodtagere var Anorit Medical, som har fået lidt over 65.000 til at nå den næste milepæl i udviklingen en livreddende, automatisk ventilationsenhed til lægpersoner, til brug ved genoplivning. Forskningsårsstuderende Martin Ehrenberger Novontny har fået næsten 35.000 kroner til et forskningsophold ved Boston University, som et led i et projekt om ketonstoffer som behandling af hjerneskade efter genoplivning ved hjertestop.
”Tak til alle jer, der delte mit opslag om at søge fondsmidler for en måned siden, tak til bestyrelsen for arbejdet med at vælge de allerbedst kvalificerede modtagere - og tak til alle jer, der søgte. Det kan ikke beskrives med ord, hvor dejligt det er at støtte dygtige og dedikerede forskere og opfindere,” skriver forperson for Hesses Mindefond, Eva Hesse på LinkedIn.
Vind og hav på fjernsyn
Vi ender denne uges overblik i Nordjylland, hvor vinden, havet og lyset i Blokhus nu får sin egen kanal.
Med en donation på 24.000 kroner fra Fonden Sol og Strand ved Margit og Kjeld kan Blokhusfonden nu indkøbe kameraer, der året rundt skal sende fra Solnedgangspladsen i Blokhus, så man live kan følge med i kystens skiftende stemninger.
Kameraerne vil vise livebilleder af vejret, bølgerne og lyset – og på den måde give et øjebliksbillede af Blokhus hele året
Peter Dahl – Administrator, Blokhusfonden
Solnedgangspladsen blev indviet i juni med et nyt sømærke, en boardwalk og et udsigtsplateau ud til Vesterhavet og klitterne, og tusindvis af gæster har siden besøgt attraktionen, der har fået navnet Solnedgangspladsen. Det er denne udsigt, som nu bliver transmitteret live døgnet rundt, så gæster og lokale kan opleve Blokhus uanset, hvor i verden de er, fortæller administrator i Blokhusfonden Peter Dahl:
”Kameraerne vil vise livebilleder af vejret, bølgerne og lyset – og på den måde give et øjebliksbillede af Blokhus hele året. Befinder man sig eksempelvis i Aalborg, er det muligt at se, hvordan vejret er i Blokhus, inden man kører hjemmefra. Tilsvarende kan fiskerne orientere sig om forholdene, inden de rigger deres båd til,” siger han i en pressemeddelelse fra Sol og Strand.
Blokhusfonden håber med de nye kameraer at kunne løfte formidlingen af Blokhus som en feriedestination, der kan trække endnu flere gæster til naturområdet.
”Gennem de seneste år har Blokhus udviklet sig til en populær og attraktiv destination, der har noget at byde på hele året. Fondens mål er at skabe nye oplevelser for både gæster og fastboende. Derfor har det været nærliggende at tage skridtet videre og installere kameraer, som vi kender fra blandt andet internationale skisportssteder. På den måde kan vi være med til at cementere Blokhus som en international destination af høj klasse,” siger Karl Korfits, bestyrelsesmedlem i Blokhusfonden.
