Vi begynder denne uges overblik på nettet. Et nyt samarbejde mellem Esport Danmark og foreningen Wednesday Club har nemlig fået 3,1 million kroner fra Tuborgfondet til et landsdækkende projekt, der vil give de unge selv en afgørende rolle i at forandre gamingkulturen og skabe sunde digitale fællesskaber for både unge mænd og kvinder.
Projektet bygger på erfaringerne fra et tidligere projekt, Good Gaming Community, hvor Esport Danmark kortlagde de udfordringer, som opstår, når mænd og kvinder spiller sammen. For mænd og kvinder vil gerne spille sammen, men den eksisterende kultur i gamermiljøet, som ofte kan være hård og ekskluderende, er en barriere for, at det sker, viste projektet. Det skriver Esport Danmark og Wednesday Club i en pressemeddelelse.
Ved at inddrage de unge og lade dem selv udvikle løsningerne, er håbet, at de unge kan skabe de kulturforandringer indefra, der skal til, fortæller Pernille Brems, programansvarlig for arbejdsmarked i Tuborgfondet.
“Når unge tager ansvar for tonen i de fællesskaber, de selv er en del af, kan det skabe reel kulturforandring. Esport Danmark har allerede vist, at det virker – og med denne indsats får flere digitale fællesskaber gavn af deres erfaringer. Det handler ikke kun om gaming, men om at give unge redskaber til at skabe inkluderende og respektfulde digitale fællesskaber,” siger hun.
I projektet bliver unge uddannet til moderatorer, som skal sikre trygge og inkluderende digitale rum, særligt på platformene Discord, Twitch og Reddit. Derudover er ambitionen, at projektet skal skabe konkrete modeller for, hvordan gamingfællesskaber kan forankres fysisk og skabe gode fællesskaber, som kan leve videre i foreningskulturen.
Naturens stemme skal høres
Hvordan sikrer man, at naturens stemme bliver hørt i denne tid, hvor den grønne trepart står overfor opgaven med at omlægge arealer til natur og skov? Det forudsætter, at naturorganisationerne sidder med ved forhandlingsbordet.
Derfor har Velux Fonden givet knap seks millioner til et nyt forskningsprojekt - ’Lokal Grøn Kapacitetsopbygning’ (LokGrøn) – som skal undersøge, hvordan naturorganisationerne kan stå stærkere i arbejdet. Det skriver Velux Fonden i en pressemeddelelse.
”Kommuner og lodsejere er naturligvis centrale i diskussioner og forhandlinger om arealfordelinger. Men derfor rummer treparten en indbygget risiko for, at naturorganisationernes viden og interesser bliver overset. Projektet handler om at give dem en stærkere fælles stemme. Hvis vi mener, at treparten er afgørende for klima, miljø og biodiversitet, må vi indse, at naturorganisationerne spiller en nøglerolle i at få treparten til at lykkes lokalt,” siger professor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde fra Aalborg Universitet Lars Skov Henriksen, som står i spidsen for projektet i pressemeddelelsen fra Velux Fonden.
Aftalen må ikke blive et spørgsmål om, at landmænd blot afgiver de arealer, som er mest opportune for dem
Lars Skov Henriksen – Professor, Institut for Sociologi og Socialt Arbejde fra Aalborg Universitet
Det er fire af landets største naturorganisationer, som kommer til at indgå i projektet - Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Sportsfiskerforbund, Danmarks Jægerforbund og Dansk Ornitologisk Forening.
Repræsentanter for de fire organisationer vil gennem projektet blive samlet i workshops, både for at opbygge en fælles viden om trepartens rammer og muligheder og for at arbejde med at afdække de modsætninger og konflikter, der kan være mellem brug og beskyttelse af natur.
Målet er, at organisationerne får identificeret nogle fælles visioner og skabt nogle konkrete værktøjer og guides, som kan bruges bredt i deres netværk, så naturens stemme bliver styrket i treparten, fortæller professor Lars Skov Henriksen.
“Treparten handler ikke bare om at udtage mange arealer, men om at udtage de mest værdifulde, hvor vi får mest natur på de samlede arealer, der skal udtages. Områderne skal være store, sammenhængende og repræsentere mangfoldighed. Aftalen må ikke blive et spørgsmål om, at landmænd blot afgiver de arealer, som er mest opportune for dem. Fælles handling fra organisationerne er derfor afgørende, hvis naturen ikke skal tabe i forhandlingerne”.
Skjult forhøjet blodtryk
Vi fortsætter med endnu en bevilling til forskning. I Aarhus har et nyt internationalt forskningsprojekt fået 10 millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden til at gøre det lettere at opdage og behandle forhøjet blodtryk, som skyldes hormonforstyrrelsen primær hyperaldosteronisme.
Det er lektor Esben Laugesen og postdoc Andreas Ebbehøj, begge fra Aarhus Universitets Institut for Klinisk Medicin og Steno Diabetes Center Aarhus, som leder det femårige forskningsprojekt, der skal forbedre både diagnosticering og behandling af den almindelige men ofte oversete årsag til forhøjet blodtryk.
Alt for få patienter får i dag stillet diagnosen, fordi de nuværende tests er besværlige, upræcise og kræver specialiserede centre
Esben Laugesen – Lektor, Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitet og Steno Diabetes Center Aarhus
”Alt for få patienter får i dag stillet diagnosen, fordi de nuværende tests er besværlige, upræcise og kræver specialiserede centre. Vi forventer, at nye biomarkører og billedteknikker kan gøre det langt lettere at opdage sygdommen tidligt, så flere patienter kan få den rette behandling og i mange tilfælde blive helt helbredt,” siger Esben Laugesen i en pressemeddelelse fra Aarhus Universitet.
Målet er, at forskningsprojektet kan bidrage til, at patienter med hormonforstyrrelsen bliver opdaget tidligere, og at det kan føre til færre hjerte- og nyresygdomme. Derudover er ambitionen, at projektet skal bidrage til nye retningslinjer for udredningen af forhøjet blodtryk.
Pris til lysende ideer
Den seneste uges tid har også budt på uddeling af flere priser.
I Øksnehallen på Vesterbro i København blev Otto Mønsted Fonds ’Den lysende Idé’ for syvende år i træk uddelt til talentfulde forskere og start-ups, som har vist stort forretningsmæssigt potentiale.
Og i år har det været med et særligt fokus på bæredygtighed og løsninger på globale udfordringer. Fonden har nemlig oplevet en stigning i ansøgninger til Den Lyse Idé prisen med dette fokus. Juryen har derfor i år indført et nyt kriterie i bedømmelsen af en indsendt idé – i hvor høj grad den bidrager til opfyldelsen af FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling.
Det var da også tydeligt i de to vinderideer i henholdsvis kategorien ’early stage idé’ og ’late stage idé’, som hver blev belønnet med 250.000 kroner og en bronzestatuette af kunstneren Stine Ring, skriver Otto Mønsteds Fond i en nyhed på deres hjemmeside.
Prisen til den bedste tidlige idé gik til teamet bag DTU-projektet BioNa, som har udviklet en grøn batteriteknologi ved at omdanne planteaffald til biokul til CO₂-negative batteriannoder - den negative pol i et batteri, som omdanner kemisk energi til elektrisk energi. På den måde bliver biokullet et bæredygtigt alternativ til lithiumbatterier. Prisen skal blandt andet bruges til fortsat testarbejde af deres idé.
Teamet har på overbevisende vis bygget videre på Danmarks stærke traditioner inden for vandteknologi og udviklet en løsning, der kan ændre livet for millioner af mennesker i løbet af de næste 10 år og har et betydeligt eksportpotentiale
Juryen – Den Lysende Idé, Otto Mønsteds Fond
Årets anden vinderidé hædrede de to kandidatstuderende Andreas S.H. Rygaard og Viktor R. Tamstorf også fra Danmarks Tekniske Universitet, som med deres startup Njord Aqua har udviklet et enkelt apparat, der gør det muligt at bruge et af de mest effektive vandrensningsprincipper - elektroklorinering - på husholdningsniveau. Apparatet desinficerer vandet direkte i vandtanken og sikrer rent vand til både drikke, bad og madlavning. Og metoden er både mere effektiv, billigere, kræver minimal vedligeholdelse og har lang levetid sammenlignet med konkurrerende løsninger, skriver Otto Mønsteds Fond. Prisen skal bruges til en ny generation af prototyper.
”Teamet (red: Njord Aqua) har på overbevisende vis bygget videre på Danmarks stærke traditioner inden for vandteknologi og udviklet en løsning, der kan ændre livet for millioner af mennesker i løbet af de næste 10 år og har et betydeligt eksportpotentiale,” var juryens begrundelse for tildelingen af prisen.
Ud over de to hovedvindere, præmierede juryen også de fire øvrige finalister med hver 20.000 kroner.
Pris til lektor i syn
Endnu en pris er blevet uddelt i ugen, der er gået.
Det er Synoptik-Fondens årlige pris, som gik til lektor i optometri ved Universitetet i Sørøst-Norge Bente Monica Aakre. Hun fik prisen for sit mangeårige arbejde for at forbedre uddannelsen af optikere i en tid, hvor kravene til faglighed er vokset. Derfor har fonden ønsket at hædre en af de personer, som har taget ansvar for sundhedsuddannelserne og er gået forrest med sit arbejde, skriver fonden på LinkedIn.
”Hun har bygget bro mellem forskning og praksis, mellem uddannelse og erhverv og mellem fagmiljøer. Og endelig har hun insisteret på at sikre, at uddannelsen af optomestrister sker til fremtiden og ikke til fortiden og på at uddannelsen er af en kvalitet, der sikrer rekruttering til uddannelsen,” skriver Synoptik-Fonden.
Med prisen fulgte 200.000 kroner.
Brugt evakueringsbil til Ukraine
Vi ender denne uges overblik udenfor landets grænser.
Fonden Sol og Strand ved Margit og Kjeld har doneret 24.000 kroner til den humanitære organisation Brave Ukraine, som siden krigens begyndelse har indkøbt over 200 evakueringskøretøjer til at bringe sårede i sikkerhed fra frontlinjen i Ukraine. Men behovet er stadig stort, og donationen skal da også bruges til at indkøbe endnu et terrængående evakueringskøretøj, fortæller kasserer i foreningen Roman Boichuk i en nyhed fra Fonden Sol og Strand ved Margit og Kjeld.
Når vi får mulighed for at købe et køretøj som dette, betyder det, at et evakueringshold kan rykke hurtigere ud, og at de sårede kan få lægehjælp i tide
Roman Boichuk – Kasserer, Brave Ukraine
”Når vi får mulighed for at købe et køretøj som dette, betyder det, at et evakueringshold kan rykke hurtigere ud, og at de sårede kan få lægehjælp i tide. Vi ved med sikkerhed, at de biler, vi sender til Ukraine, redder menneskeliv,” siger han i et opslag på LinkedIn fra fonden.
Det er brugte køretøjer, som Brave Ukraine indkøber til relativt billig pris, fortæller Roman Boichuk. Kravet til bilerne er, at de har firehjulstræk, kan køre i alt slags terræn og har plads til, at en såret person kan ligge ned.
