Vi begynder ugens overblik i det nordjyske. Her skal en ny ungesatsning kaldet ‘Fokus Ung’ give flere sårbare unge i Aalborg og resten af Nordjylland en reel chance for både uddannelse, beskæftigelse og fællesskab.
Det er muligt med en femårig bevilling på 13 millioner kroner fra Det Obelske Familiefond.
Projektet skal forankres i den socialøkonomiske virksomhed Fokus Folkeoplysning, som blandt andet driver en café, der hjælper unge kontanthjælpsmodtagere. Fokus Folkeoplysning er netop udpeget som et af Det Obelske Familiefonds sociale fyrtårne i Nordjylland.
Fokus Ung skal udvikles i tæt samarbejde med både Aalborg Kommune, lokale ngo’er og virksomheder og ikke mindst de unge selv.
I projektet bliver der udviklet et ungecommunity, hvor de unge vil få mulighed for at indgå i nye fællesskaber. Der skal etableres et ungelab, hvor de unge selv bliver medskabere af projektets tilbud og indsatser. Derudover skal Fokus Ung bidrage til en bedre brobygning, når de unge går fra en indsats – for eksempel Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov – til en anden, skriver Mig og Aalborg.
Pris til nybrud i migrationsforskning
Vi bliver i det nordjyske.
Nordjyllandsfondens Forskningspris på 500.000 kroner er nemlig blevet uddelt til den unge danske forsker og centerleder på Institut for Politik og Samfund på Aalborg Universitet, Ahlam Chemlali. Hun har siden 2020 forsket i de politiske og menneskelige konsekvenser af europæisk grænsekontrol.
I sin ph.d.-afhandling ’Living and Dying in Transit: Violence, bodies and survival in the Tunesian Borderlands’ har hun gennem et omfattende feltarbejde i og omkring de tunesiske og libyske grænseområder undersøgt, hvordan livet leves i transit under de vilkår, som den europæiske migrationspolitik er medskaber af. Hun følger en række aktører omkring de migranter og flygtninge, som sidder fast i transitområderne – for eksempel smuglere, grænsevagter, kystvagt, humanitære aktører, EU-diplomater, lokale politikere og retsteknikere, skriver Nordjyllandsfonden i en nyhed på deres hjemmeside.
Mennesker tilbringer mere og mere tid i de her områder, fastlåst af de aftaler, som EU har indgået om at bremse migration
Ahlam Chemlali – Prismodtager og centerleder på Institut for Politik og Samfund, Aalborg Universitet
Ahlam Chemlali leverer gennem sin forskning et nybrud i forståelsen af konsekvenserne af europæisk grænsekontrol, skriver Nordjyllandsfonden i begrundelsen for tildelingen af prisen.
”Opfattelsen hos mange er, at transitlande som Tunesien er forbundet til noget midlertidigt. Men virkeligheden viser, at mennesker tilbringer mere og mere tid i de her områder, fastlåst af de aftaler, som EU har indgået om at bremse migration. Det er ikke længere bare en passage eller et spørgsmål om uger eller måneder. Det bliver en permanent tilstand og potentielt et helt liv i lejre eller interimistiske byer uden adgang til beskyttelse,” fortæller Ahlam Chemlali om sin forskning.
Chemlalis forskning placerer hende i dag som en af de mest fremtrædende migrationsforskere i Europa. Hendes forskning har ikke blot haft akademisk gennemslagskraft, den har også haft konkret betydning for politikudvikling, internationale organisationer og civilsamfundsaktører, skriver Nordjyllandsfonden.
Pris til bekæmpelse af ensomhed
Vi fortsætter med endnu en pris.
Vokser Sammen Prisen 2026 er blevet tildelt Husrum i Horsens for den indsats, som frivilligkoordinator Tue Starke-Jensen og de mange frivillige i Husrum har gjort for unge mennesker i Horsens og omegn.
Husrum Horsens er en del af Husrum, et landsdækkende frivilligdrevet tilbud for unge i alderen 16-30 år, som oplever ensomhed eller er psykisk sårbare.
Vokser Sammen Prisen uddeles af Familien Hansens Fond i de år, hvor fonden laver et særligt godt resultat, og det har været tilfældet i 2025. Med prisen følger 100.000 kroner.
I Husrum Horsens findes en række tilbud for unge, blandt andet fællesspisning, gåture, brætspil, og outdoor aktiviteter, hvor de unge får mulighed for at øve sig i at indgå i sociale sammenhænge i trygge rammer og skabe nye relationer. Derudover tilbyder Husrum Horsens samtalegrupper, hvor unge mødes i mindre grupper og taler om emner som ensomhed, venskaber, selvværd, håb og drømme - modereret af frivillige gruppeledere. Og i tilbuddet Hjerteven matches en ung med en frivillig fortrolig voksen, der kan være en vigtig støtte i en hverdag præget af ensomhed, skriver Familien Hansens Fond i en pressemeddelelse.
Prismidlerne gør det muligt at give de unge noget ekstra i de perioder hvor ensomheden fylder mest, for eksempel i sommerferien og i juletiden, og skal derfor bruges på en sommerhøjskole, lokale sommeraktiviteter i Horsens samt en julefejring og nytårssammenkomst i 2026, fortæller Marie Nyegaard, der er landsleder af Husrum Danmark.
“Vi er dybt taknemmelige for, at Familien Hansens Fond har valgt at rette blikket mod vores arbejde med unge og ensomhed i Horsens. Det er en anerkendelse, der varmer og som minder os om, at det vi gør, betyder noget lokalt. Prisen og den flotte donation giver os mulighed for at skabe flere stjernestunder i de perioder, der ellers kan føles lange og svære at komme igennem, når ensomheden er en fast følgesvend i tilværelsen,” siger Marie Nyegaard i pressemeddelelsen.
Tatolbutik på museum
På frilandsmuseet Glud Museum i Hedensted Kommune bliver et tidstypisk hjem fra 1980’erne og en autentisk Tatolbutik nu genskabt i en murermestervilla på museets område.vTatol var en landsdækkende kæde af landsbybutikker under C. Schous Fabrikker, og den sidste butik drejede nøglen om i 2009.
Med en bevilling på 4,5 millioner kroner fra Den A.P. Møllerske Støttefond, en million fra Augustinus Fonden og 763.089 kroner fra Aage og Johanne Louis-Hansens Fond kan museet nemlig sætte gang i det nye flagskibsprojekt - ’Tatol og livet i landsbyen som vi husker det’, der skal give et levende indblik i familieliv, småerhverv og landsbyliv omkring 1980.
Tatolbutikken bliver indrettet med originalt inventar fra en tidligere butik i den nærliggende landsby Hosby – blandt andet kasseapparat, disk og hylder. Og museumsgæsterne vil kunne købe småvarer, slik og andre tidstypiske varer i butikken. Villaen indrettes ligeledes med tidstypiske møbler og interiør.
Den lille, lokale butik bliver et prisme for de forandringer, der prægede livet på landet. Samtidig giver vi nye generationer adgang til en vigtig del af vores nære kulturarv
Helle Ingerslev Kristensen – Leder, Glud Museum
“Den lille, lokale butik bliver et prisme for de forandringer, der prægede livet på landet. Samtidig giver vi nye generationer adgang til en vigtig del af vores nære kulturarv, som skal tale direkte til vores fælles erindring gennem alle sanser,” fortæller leder af Glud Museum, Helle Ingerslev Kristensen.
Glud Museum har formidlet levet landsbyliv fra 1600-tallet indtil omkring 1950, men med den nye donation bliver det muligt at fortsætte fortællingen længere op mod vor tid, og museets gæster vil således få mulighed for at træde ind i en tid, som mange stadig husker, men som stort set er fraværende på museum.
Og netop denne levende formidling af et stykke nyere Danmarkshistorie ser direktør i Aage og Johanne Louis-Hansens Fond frem til at museet kan præsentere for gæsterne.
”Fortællingen om Danmarks landsbyhistorie, ikke mindst den nyere historie, er en vigtig del af formidlingen af den danske kulturarv. Glud Museums præsentation af en af de ikoniske tatolbutikker er et både relevant og vedkommende eksempel på denne historie. Vi håber derfor, at mange vil komme forbi museet og opleve, hvordan rammerne om familieerhvervet tog sig ud i 1980’erne,” udtaler Christine Wiberg-Lyng, direktør i Aage og Johanne Louis-Hansens Fond.
Ny lyd og lys på århusianske spillested
Stadig i det jyske har spillestedet Train i årtier været en del af det aarhusianske musik og kulturliv, og et samlingspunkt for fællesskaber på tværs af generationer.
Nu rykker spillestedet til en ny placering på Sydhavnen og i den forbindelse har Salling Fondene doneret 10,3 millioner kroner til nyt lyd- og lysudstyr, som skal bidrage til at skabe de bedst mulige rammer for musikoplevelserne på det nye Train – for både publikum og musikere, fortæller direktør for Train, Carsten V. Nielsen i en pressemeddelelse fra Train.
"Vi bygger et nyt stort spillested, med to scener, helt fra bunden - og der er ingen tvivl om, at vi med støtten til nyt lyd- og lysudstyr nu kan skabe de bedst mulige rammer for livemusikken, for både publikum og musikere. Lyd og lys er helt centrale faktorer i det, vi gør - og med donationen er det nu muligt at indfri de store ambitioner, vi har for byens nye spillested. Det er vi dybt taknemmelige for," siger Carsten V. Nielsen.
Spillestedet Train blev oprindeligt etableret i 1998. De to nye scener på det nye Train i Sydhavnen Aarhus vil få en kapacitet på henholdsvis 1.500 og 350 gæster.
Bedre brug af kunstig intelligens på gymnasier
På Sjælland og Fyn er 29 gymnasier gået sammen om et nyt projekt ’Læringsunderstøttende brug af Generativ ai i gymnasiet’, der skal udvikle undervisningsforløb, hvor kunstig intelligens kan indgå på en måde, der er både fagligt meningsfuld, sikker og læringsunderstøttende.
Det er muligt med en bevilling på ni millioner fra Villum Fonden.
I projektet bliver 2500 lærere efteruddannet, så de får en grundlæggende forståelse af ai-teknologi og didaktiske tilgange til, hvordan de kan bruge generativ ai i undervisningen. Den nye viden skal bruges til at udvikle konkrete undervisningsforløb med afsæt i lærernes egne fag. Forløbene kvalitetssikres og samles i et fælles bibliotek på tværs af gymnasierne, hvor i alt 25.000 elever vil kunne få glæde af de nye undervisningsforløb, skriver Villum Fonden i en pressemeddelelse.
Generativ ai er allerede en realitet i gymnasiet, uanset om vi som institutioner har været klar til det eller ej
Mette Vedel – Rektor, Nørre Gymnasium
I en tid, hvor kunstig intelligens i undervisningen er et vilkår på ungdomsuddannelserne, er det afgørende at kunne arbejde fagligt og ansvarligt med kunstig intelligens i undervisningen, og samtidig sikre at eleverne får lige muligheder for adgang til lovlige løsninger, som ikke er tilfældet i dag, fordi adgangen kan afhænge af private abonnementer og lokale løsninger, fortæller rektor Mette Vedel på Nørre Gymnasium i Brønshøj.
“Generativ ai er allerede en realitet i gymnasiet, uanset om vi som institutioner har været klar til det eller ej. Derfor er det afgørende, at vi som gymnasier tager fælles ansvar for at opbygge kapacitet hos både vores lærere og elever. Med projektet her skaber vi et fælles fagligt og teknisk og lovligt fundament, så vi kan bruge ai som et dannelsesmæssigt læringsredskab, der styrker fagligheden,” siger Mette Vedel.
Plantemolekyler skal fange mikroplast
Vi ender denne uges overblik under havoverfladen, hvor mikroplast i dag findes overalt og er svært at fjerne med de metoder, vi kender.
Med en donation på 305.000 kroner fra den erhvervsdrivende fond EMD Fonden vil et dansk forskningspilotprojekt derfor undersøge, om en ny grøn metode til at rense mikroplast ud af vand ved hjælp af naturlige stoffer – polymerer - fra planter kan erstatte de syntetiske kemikalier, som bruges i dag.
“Det paradoksale er, at vi i dag bruger kemikalier til at fjerne forurening, som selv kan være problematiske. Med plantebaserede polymerer kan vi potentielt rense vandet på en langt grønnere måde,” siger Jacek Fiutowski, lektor ved Mads Clausen Instituttet på Syddansk Universitet i en pressemeddelelse fra universitetet.
Det paradoksale er, at vi i dag bruger kemikalier til at fjerne forurening, som selv kan være problematiske
Jacek Fiutowski – Lektor Mads Clausen Instituttet, Syddansk Universitet
Den nye metode til at rense vandet bygger på en proces kaldet flokkulering, hvor små partikler samler sig i større klumper. Polymerer - udvundet fra plantefrø – skal få de mikroskopiske plastartikler til at klumpe sig sammen, fordi de binder sig til polymererne. For når mikroplast binder sig sammen, kan det lettere fjernes fra vandet.
“De små plastpartikler er meget svære at fjerne, fordi de er så små. Ved at få dem til at klumpe sammen kan vi filtrere dem fra vandet langt mere effektivt,” forklarer Jacek Fiutowski.
Pilotprojektet er et samarbejde mellem Teknologisk Institut, som tester og optimerer rensningsprocessen, Syddansk Universitet der dokumenterer effekten og virksomheden Bioroots Aps, der udvikler anvendelsesmetoder for plantebaserede polymerer og teknikker til at kunne udvinde disse polymerer fra planter.
