Det har længe været en opadgående tendens, at kommuner aktivt søger fondsmidler, og da Aarhus Kommunes nye borgmester tiltrådte i november, nævnte både han og hans forgænger fondene i deres taler.
Men hvor stor en del af kommunens samlede økonomi, der egentlig udgøres af fondsbidrag, har kommunen intet overblik over.
Aarhus Kommune har, på Filantropis forespørgsel, forsøgt at finde svaret, men det har vist sig ikke at være så ligetil, fordi fondes bidrag ikke registreres og opgøres centralt.
Og det er bemærkelsesværdigt, mener Roger Buch, der er kommunalforsker på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DJMX).
“Der er nogle oplagte farer ved, at man ikke har det overblik og ikke koordinerer det på en eller anden måde. Man risikerer at lave dobbeltarbejde, man risikerer at overrende samme fond med ansøgninger og man spilder potentielt noget arbejde ved, at man skal opbygge viden og gøre sig strategiske overvejelser fem forskellige steder i kommunen,” siger Roger Buch med henvisning til, at Aarhus Kommune er bygget op af fem magistrater, der hver især arbejder parallelt med fundraising, men uden en samlet koordinering og fundraisingstrategi.
En anden fare ved ikke at have overblik over, hvor stor en del af kommunens samlede økonomi, der udgøres af fondsbidrag er, at det uden et overblik er umuligt at vurdere, om fondenes bidrag, og dermed også magt, bliver for stor, mener Roger Buch.
Man risikerer at lave dobbeltarbejde, man risikerer at overrende samme fond med ansøgninger
Roger Buch – Kommunalforsker, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DJMX)
“Risikoen ved, at fondene begynder at fylde for meget i kommunernes økonomi er blandt andet, at fondene dermed kommer til at bestemme rigtig meget i forhold til, hvad der foregår i kommunen. Bevillingsmodtageren skal ofte selv kaste penge ind i et projekt, så på den måde kommer fondene jo også på en eller anden måde til at bestemme, hvad kommunen bruger sine penge på. Og det kan jo være nogle andre ting, end det, som kommunen ellers ville have gjort, hvis der ikke var noget fondsstøtte inde over,” siger Roger Buch og fortsætter:
“For mig at se ligger det virkelig problematiske i, hvis kommunerne begynder at lave politik efter, hvad de kan få fondsstøtte til. Eller hvis de lader være med at gøre nogle ting, fordi de ikke kan få fondstøtte til det og i stedet gør noget, de måske i virkeligheden synes er en dårligere løsning, men som de til gengæld kan få fondsstøtte til.”
I en tid, hvor kommunerne generelt er pressede, og hvor mange medarbejdere i forvejen skal løbe stærkt, mener Roger Buch desuden, at det er endnu vigtigere, at kommunen forholder sig til, om de ressourcer, der bruges på fundraising, rent faktisk kan svare sig.
“Kommunen burde jo spørge sig selv, hvor mange ressourcer kaster vi egentlig ind i fondsansøgninger samlet set i vores kommune, og hvad får vi egentlig ud af det samlet set, altså hvad er egentlig bundlinjen? Og der er man jo nødt til at have et overblik samlet set for at kunne vide, om det egentlig er indsatsen værd,” siger han.
Fem magistrater, fem forskellige indsatser
En redegørelse for Aarhus Kommunes fem magistraters arbejde med fundraising, som kommunen har udarbejdet på Filantropis forespørgsel, viser, at de fem magistratafdelinger arbejder vidt forskelligt med fundraising.
Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har en fundraiser ansat og har en fundraisingstrategi, som primært går på at søge fondsstøtte under EU-Kommissionens indsatser, såsom Horizon Europe, Interreg, IHI, EU4Health, Erasmus+ og Digital Europe.
Magistratsafdelingen for Sociale forhold og Beskæftigelse har et fundraiser-team, som giver sparring på de ansøgninger, som de enkelte driftsområder udarbejder.
“Teamet overvåger kontinuerligt udmeldinger fra puljer og fonde med orientering til driftsområder og centre om de muligheder, der kan være relevante for deres målgrupper og fokusområder. Teamet yder hjælp og sparring i forbindelse med ansøgninger til udviklingsprojekter,” står der i redegørelsen.
Magistratsafdelingen for Sociale forhold og Beskæftigelse har desuden en database over Udviklingsprojekter på deres intranet, som giver et billede af projekter finansieret af puljer og fonde i magistratsafdelingen.
I Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø er der ikke nogen fundraisingstrategi eller fundraisere ansat, men i stedet nogle projektledere, der arbejder med “at tilføre fondsmidler til understøttelse af de kommunale projekter,” lyder det i redegørelsen.
Afdelingen har dog en projektstøtteenhed, som blev etableret i forbindelse med sidste klimaplan, “som hovedsageligt afsøger muligheden for ekstern finansiering i forbindelse med projekter vedrørende bæredygtighed og klima,” fremgår det endvidere af redegørelsen.
I Magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservice er der heller ikke en overordnet fundraising-strategi, men ifølge afdelingen arbejdes der strategisk med fundraising, eksempelvis i forbindelse med større og mindre anlægsprojekter, by-events, specifikke projekter, arrangementer med mere.
“Mange opgaver løses i partnerskaber, hvor ekstern finansiering indgår som en væsentlig del af indsatserne. Det er en integreret del af flere ledere og projektlederes arbejde at indgå partnerskaber og rejse såvel intern som ekstern funding,” fremgår det af redegørelsen.
Det er en integreret del af flere ledere og projektlederes arbejde at indgå partnerskaber og rejse såvel intern som ekstern funding
Redegørelse fra Aarhus Kommune – Magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservice
“Derudover har enkelte afdelinger under Kultur og Borgerservice ansatte, der mere konkret arbejder helt eller delvist med fundraising. Borgerservice og Biblioteker har en medarbejder, der arbejder opsøgende og koordinerende med ekstern finansiering på tværs af forvaltningen, og Aarhus Symfoniorkester har en ansat, der som en del af sit arbejde, arbejder med fondsansøgninger,” tilføjes der.
Magistratsafdelingen for Børn og Unge har ikke en fundraisingstrategi eller en fundraiser ansat, og “i det omfang der arbejdes med fundraising, er det i forbindelse med enkeltstående aktiviteter eller (anlægs-)projekter,” skriver afdelingen.
Borgmesterens afdeling har heller ikke en fundraisingstrategi eller en fundraiser ansat.
“Der arbejdes typisk med fundraising i forbindelse med specifikke projekter eller events,” lyder det i redegørelsen.
Netop Aarhus Kommunes struktur med rådmænd og fem magistrater nævnes som en mulig forklaring på, at kommunen ikke har et samlet overblik over fundraisingindsatsen, vurderer Roger Buch.
“Der er en lidt skarpere opdeling mellem de forskellige dele af Aarhus Kommune, end man ser i kommuner med almindeligt udvalgsstyre. Derudover er det jo også en stor kommune, så det kan synes uoverskueligt at koordinere. Omvendt ville jeg slet ikke blive overrasket, hvis man kunne finde et fuldstændig tilsvarende billede i de andre kommuner,” siger han og understreger, at det dog er en gisning fra hans side, at andre kommuner måske heller ikke har et fyldestgørende overblik over, hvor stor en del af kommunens økonomi, der udgøres af fondsmidler.
Svært at opgøre
Ifølge Aarhus Kommune er det vanskeligt at udregne, hvor stor en del af kommunens samlede økonomi, der udgøres af fondsbidrag, fordi fondsstøtten opgøres forskelligt i kommunens systemer, og derfor er det ikke muligt at søge frem.
Filantropi har spurgt Salling Fondene, der har støttet mage projekter forankret i Aarhus Kommune, om de kan komme med en opgørelse over, hvor mange penge, de har støttet kommunen med, men heller ikke Salling Fondene opgør deres donationer på en måde, der gør det muligt at trække et tal.
De større donationer ville det, for mig at se, være ret smart, at man havde et overblik over
Roger Buch – Kommunalforsker, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DJMX)
I stedet henviser Salling Fondene til legatarfortegnelserne på deres hjemmeside.
Heraf fremgår det blandt andet, at Salling Fondene har givet donationer til Aarhus Kommune i forbindelse med blandt andet et atletikanlæg, et værested og det i pressen meget omtalte kommende fodboldstadion.
Derudover er der en række donationer til organisationer, der ikke direkte hører under kommunen, men som er støttet af kommunen, blandt andet en række kulturinstitutioner såsom Aros og Musikhuset, hvilket gør en optælling og afgrænsning vanskelig.
Men selvom det tilsyneladende ikke er en nem opgave at opgøre, hvor stor en del af kommunens økonomi der udgøres af fondsbidrag, mener Roger Buch, at det er en god ide for kommunerne at gøre forsøget.
Han mener dog, at det bør være proportioner i arbejdsomfanget, så det ikke er revl og krat, der registreres.
“Fundraising kan jo også foregå i det små ude på den enkelte skole eller institution. Og der skal man passe på med at opbygge kæmpestore registreringssystemer, da der hurtigt kan blive spildt en masse tid på bureaukrati. Men de større donationer ville det, for mig at se, være ret smart, at man havde et overblik over,” slutter han.
