Professionshøjskolen Absalon har de seneste år øget deres eksterne finansiering, og med et stillingsopslag til en nyoprettet stilling som leder for fundraising, forskningsstøtte og forretningsudvikling opjusterer professionshøjskolen nu yderligere på fundraising.
I forvejen har fem konsulenter i professionshøjskolens stabsfunktion for forskning og udvikling fundraising som en stor del af arbejdsporteføljen, og den nye leder skal blandt andet være med til at udvikle og kvalitetssikre processer, strukturer og kompetencer i forhold til fundraising.
Den eksterne finansiering er nemlig en absolut nødvendighed, hvis professionshøjskolen på tværs af mange fagområder skal leve op til de lovgivningsmæssige forpligtelser og egne ambitioner om anvendelsesorienteret forskning med værdi for praksis, fortæller Kathrine Krageskov Eriksen, forskningschef og centerchef for Ledelse og Organisering på Absalon.
Vi har et mål om at øge vores eksterne finansiering for at få tilstrækkelig med kvalitet og volumen på vores forskning
Kathrine Krageskov Eriksen – Forskningschef, Professionshøjskolen Absalon
”Vi har et mål om at øge vores eksterne finansiering for at få tilstrækkelig med kvalitet og volumen på vores forskning. Vores statslige grundfinansiering til forskning og udvikling har stort set været på samme niveau siden 2013. Ekstern finansiering understøtter, at vi kan have aktive forskningsmiljøer, der bidrager med ny viden til både praksis og vores egne uddannelser på tværs af de store velfærdsområder, vi dækker,” siger Kathrine Krageskov Eriksen.
De private fonde fylder mere
Absalon får årligt omkring 33 millioner kroner over finansloven til forskning og udvikling, og i dag er der en tilsvarende årlig omsætning på ekstern finansiering.
I flere år har der været en vækst i professionshøjskolens årlige hjemtagning af ny ekstern finansiering.
Det seneste offentliggjorte regnskab fra 2023 fortæller om op mod 40 millioner kroner i hjemtagning af ny ekstern finansiering – mod 29 millioner året før. I 2018 var tallet på 14,3 millioner kroner.
”Fundraisingen sker hos en lang række forskellige kilder, men det er især hjemtaget fra de private fonde, der er øget de seneste år,” fortæller Kathrine Krageskov Eriksen.
Her lægger Absalon sig tæt op ad de øvrige professionshøjskoler, hvor andelen af ekstern finansiering fra netop danske virksomheder og fonde er vokset fra 34 procent i 2018 til 55 procent i 2023.
Behov for aftale om indirekte omkostninger
Med fondenes øgede finansiering gentager Kathrine Krageskov Eriksen ønsket fra sin rektor – og forperson for Danske Professionshøjskoler – Camilla Wang om at indgå en aftale med de store forskningsfonde om de indirekte meromkostninger ved fondsfinansieret forskning.
I en artikel på Filantropis søstermedie Fundats i januar sidste år efterlyste Camilla Wang en aftale mellem fonde og professionshøjskoler, som den Danske Universiteter og de seks store fonde Novo Nordisk Fonden, Villum Fonden, Carlsberg-fondet, Velux Fonden, Lundbeckfonden og Leo Fondet indgik i efteråret 2023.
For helt på linje med universiteterne står professionshøjskoler som Absalon i en situation, hvor fondene i stigende grad støtter med finansiering til forskningsprojekter, men ofte ikke betaler til indirekte omkostninger som husleje, varme og administration. De udgifter må i stedet dækkes med de offentlige basismidler, som ellers gerne skal dække egne forskningsinitiativer.
”Vi kunne også godt tænke os at få kigget på det her perspektiv i forhold til de private fonde, for det kan blive en udfordring, hvis fondsstøttede forskningsprojekter binder medfinansiering, som betyder færre frie midler til anden forskning,” siger Kathrine Krageskov Eriksen.
”Lige nu er det okay, men vi er meget opmærksomme på balancen,” fortsætter hun.
Forskning skal ikke styres af fonde
Professionshøjskolen Absalon er Region Sjællands største uddannelsesinstitution med udbud af 13 uddannelser som lærer, pædagog, socialrådgiver og sygeplejerske.
Forskningsforpligtelsen er knyttet til de forskellige professioner, og Absalon har forskning i syv faglige centre – blandt andet Pædagogik, Socialt arbejde og Sundhed og rehabilitering.
Det største område er det pædagogisk lærerfaglige område, hvor de private fonde spiller en særlig rolle – blandt andet i nogle tværfaglige projekter som Lego Fondens Playful Learning og STEM-relaterede projekter fra blandt andre Novo Nordisk Fonden.
”Den type af projekter har ofte både en stærk udviklingskomponent og en forskningsdel, hvor professionshøjskolerne indgår i begge dele,” fortæller Kathrine Krageskov Eriksen.
Med flere private fondes store økonomiske muskler og samtidig en væsentlig interesse for netop uddannelse og læring, har Absalon et skarpt øje for ikke at lade sig styre af fondenes dagsordener.
”Vi er optaget af, at vores forskning ikke er defineret af fonde. Vi har en forpligtelse til at leve op til vores definerede formål. Vi skal i vores forskning møde behov i praksis – sammen med praksis, så vi skal ikke løbe efter penge, og vores forskning skal ikke defineres af fondenes investeringsvillighed. Heldigvis er der nogle gange sammenfald mellem vores fokus og fondenes fokus,” siger Kathrine Krageskov Eriksen.
Bred hjælp fra specialiserede fundraisere
Absalon sender i dag omkring 150 ansøgninger ud om året om ekstern finansiering – i spændet fra nogle 100.00 kroner til modning af et område og op til tocifrede millionbeløb.
”Over de sidste fem år er der sket en stigning i både ansøgningstal og hjemtagne kroner,” fortæller hun.
Som udgangspunkt er det forskerne og forskningsmiljøerne, der initierer projekterne, og medarbejderne i stabsfunktionen er sat i verden for at understøtte forskningsmiljøerne.
I løbet af den tid, vi har haft forskningsforpligtelsen, har vi udviklet vores fokus på fundraising, og vi har løbende udviklet den understøttende kapacitet
Kathrine Krageskov Eriksen – Forskningschef, Professionshøjskolen Absalon
”I løbet af den tid, vi har haft forskningsforpligtelsen, har vi udviklet vores fokus på fundraising, og vi har løbende udviklet den understøttende kapacitet. Siden 2018 har vi arbejdet med en form for specialisering, så vores medarbejdere i stabsfunktionen selv har viden og erfaringer fra konkrete forskningsområder med relevans for Absalons forskningsmiljøer.”
”På den måde kan vi koble fundingrådgivere og miljøer fagligt relevant og dermed tilbyde understøttende ekspertise med både forskningsfaglig viden, ansøgningsfaglig kompetence og indsigt i særlige fagområderelevante fonde,” forklarer Kathrine Krageskov Eriksen.
Hjælpen i forhold til fundraising handler om alt fra gennemlæsning af ansøgninger, kvalitetskontrol i forhold til fondskrav og cv’er i sidste fase inden indsendelse af ansøgning til fuldt samarbejde om projektudvikling og langsigtet partner- og fondsdialog.
Derudover står fundraising-medarbejderne for informationsmøder, interne kurser om den gode fondsansøgning, tilgængelige skabeloner og vejledninger, og de kobler forskere til særlige fonde ved blandt andet at understøtte dialog med fonde.
”Helt overordnet er vores fokus på kapacitet, kvalitet og understøtning af forskningsmiljøer. Vi bistår, hvor der er behov, kvalificerer, så forskerne i størst muligt omfang kan bruge deres tid på at forske og tænke projekter,” siger Kathrine Krageskov Eriksen.
Drømmeansøgeren
Ansøgningsfristen til den nyoprettede lederstilling for fundraising, forskningsstøtte og forretningsudvikling er den 1. juni, og den nye leder skal tiltræde senest den 1. august.
Drømmeansøgeren er, ifølge Kathrine Krageskov Eriksen, lidt den samme profil, som de medarbejdere, der i forvejen arbejder med fundraising på Absalon.
”En, der forstår forskningen, forstår anvendelsesorienteret forskning og som samtidig har erfaring med kapacitetsopbygning, kompetenceudvikling og fundraising,” siger hun.
Den nye leder skal arbejde videre med det strategiske mål om at styrke fundraisingstøtten, så forskningsaktiviteten kan øges, og der kan hentes større projektbevillinger.
