Skævvridning i forskningsfinansiering har længe været et kendt problem, som i sidste uge endnu engang kom på dagsordenen, da et dansk studie, publiceret i tidsskriftet ‘Social Science & Medicine’, slog fast, at en lang række sygdomme får en markant mindre del af forskningsbevillingerne i forhold til deres sygdomsbyrde, end andre sygdomme.
Men det er langt fra kun på det medicinske område, at der er en skævvridning, når det kommer til forskningsfinansiering. Særligt de humanistiske og kunstneriske fag, og en række andre fagområder, som ikke taler direkte ind i den strategiske eller anvendelsesorienterede forskning, har udfordringer med at hente støttekroner hjem til forskning.
Det siger forskerstøttekonsulenter fra både Syddansk Universitet, Aarhus Universitet og Det Kongelige Akademi, der dækker fagområderne design, arkitektur og konservering.
“Vi oplever det generelt som en udfordring at søge om midler til kunstnerisk forskning indenfor vores fag,” siger Anne Katrine Kleberg Hansen, der er chefkonsulent i forskningsadministrationen på Det Kongelige Akademi.
Samme oplevelse har Rune Nørgaard Jørgensen, der er souschef for Det Humanistiske Fakultetssekretariat på SDU.
“Vi har meget svært ved at få forskningsidéer igennem, selv om de er meget substantielle,” siger han.
Mange midler er øremærket til strategisk forskning, og det er fint for rigtig mange, især dem der sidder med områder, der er politisk varme
Rikke Märcher Rochat – Forskerstøttekonsulent, Aarhus Universitet
På Aarhus Universitet oplever forskerstøttekonsulent, Rikke Märcher Rochat, også, at der er stor forskel på at hente midler hjem til de forskellige fagområder. Hun sidder blandt andet med matematik, men også andre mere begunstigede fagområder.
“Mange midler er øremærket til strategisk forskning, og det er fint for rigtig mange, især dem der sidder med områder, der er politisk varme, som for eksempel klimaforskning, men når der er tale om strategiske midler på den måde, at der er en politik bag, så har matematikerne det svært,” siger hun.
Hun forklarer, at matematikerne oftest søger midler til forskningsprojekter, hvor forskeren selv definerer hele projektet - de såkaldte 'bottom up-midler', og det gør, at der er færre støttemuligheder.
“Matematikerne har traditionelt mest søgt Danmarks Frie Forskningsfond, Carlsbergfondet og Villum Fonden, der har 'bottom up-midler'. Men man har i mange år talt om, at midlerne til grundforskning og den fri forskning er presset,” siger hun.
Anderledes forholder det sig, når Rikke Märcher Rochat søger om støtte inden for miljø- og landbrugsområdet, som hun også sidder med. Disse områder har nemlig markant mere politisk bevågenhed, og derfor er der langt flere puljer og fonde at søge inden for de felter, siger hun.
Stort fokus på anvendelsesorienteret forskning
Det store fokus på strategisk eller anvendelsesorienteret forskning, som mange - både offentlige og private - fonde har, er en af hovedårsagerne til, at det er svært at skaffe fondsmidler til humanistisk forskning, mener Rune Nørgaard Jørgensen.
“De humanistiske fag har haft svært ved at gå ind på mange fondsområder og har været meget låst i grundforskning. Det har været svært at få lov til at komme på banen i forhold til den anvendelsesorienterede forskning,” siger han.
Hvis vi går ind og kigger på meget af den anvendte forskning, så er den meget dårlig til at måle på værdier, som ikke er monetære.
Rune Nørgaard Jørgensen – Souschef for Det Humanistiske Fakultetssekretariat, SDU
Rune Nørgaard Jørgensen mener, at det kan skyldes, at den værdi, som humanistisk forskning kan tilføre samfundet, er mere abstrakt end kroner og øre.
“I de fonde, der er anvendelsesorienterede - og så er det ligegyldigt, om det er private eller offentlige - synes jeg, at der er nogle meget reduktionistiske forestillinger om, hvad der er værdiskabende, og nogle KPI’er, der som udgangspunkt er vanskelige at levere på for humanisterne,” siger han og fortsætter:
“Jeg synes, det er en kæmpe udfordring og et tab for vores samfund, at ting som tillid, etik, sammenhængskraft og kultur er svært at komme igennem med til mange af de fonde, der gerne vil være anvendelsesorienteret. Der tror jeg faktisk, vi mister noget vigtigt,” siger han.
Også Rikke Märcher Rochat mener, at det er nødvendigt for vores samfund at prioritere at støtte den forskning, som ikke umiddelbart får tildelt særlig mange støttemidler.
“Hvis politikerne hele tiden regner med, at de kan forudse, hvad der bliver behov for, at vi forsker i, og dermed gør flere og flere midler politiske, og det bliver på bekostning af den frie forskning, så har vi et problem.”
“Jeg tror, vi som samfund skal værne om de frie forskningsmidler, fordi det er så svært at forudse, hvad der er behov for. Og man stamper ikke bare et forskningsfelt op på ingen tid, hvis man først har lukket det,” siger hun.
Falder mellem to stole
Det Kongelige Akademi oplever også, at det er svært at få del i de midler, der bliver udbudt via åbne opslag.
“Ekstern finansiering af forskning er altid svært forstået på den måde, at succesraten på åbne opslag generelt er lav. Der er ikke rigtig nogle lavthængende frugter at gå efter eller noget ’hemmeligt’ pengetræ ude i fundinglandskabet,” siger Anne Katrine Kleberg Hansen og fortsætter:
“De udfordringer, vi oftest møder i praksis i forhold til de store private forskningsfinansierende fonde, er, at vi kan falde mellem stole og derfor nogle gange ikke har mulighed for at søge og bringe vores forskere i spil,” siger hun.
Det gør sig gældende på flere fronter, fortæller hun. Dels kan det give problemer, at Det Kongelige Akademi ikke lovmæssigt er et universitet, selvom akademiet forsker og uddanner til samme niveau. Og dels oplever akademiet, at selvom tværvidenskabelighed efterspørges, så slår klassisk disciplintækning alligevel igennem i de konkrete opslag.
“Arkitektur, design og konservering beskæftiger sig med emne- og problemfelter, der ofte er kendetegnede ved at befinde sig i krydsfeltet mellem forskellige vidensdomæner eller sektorer, så det kan gøre det svært for vores forskere at søge,” siger hun.
Højere succesrate som medansøger
Netop tværfaglige projekter kan derimod øge succesraten for forskningsstøtte inden for humaniora, fortæller Rune Nørgaard Jørgensen. Særligt, hvis humanisterne samarbejder med nogle af de fagområder, som generelt har større succesrate med at få støttekroner.
“Vores forskere skal ofte bevæge sig over på et andet domæne. Hvis man forsker i eksempelvis energi, så er der opslag, men der er sjældent opslag om sådan noget som kulturelle møder. Det betyder, at den måde, vi skal supportere vores forskere på nogle gange er mere et oversættelsesarbejde, fordi det ikke på samme måde ligger lige til den flade hånd,” siger Rune Nørgaard Jørgensen.
Hans job er derfor blandt andet at “oversætte” calls og puljer for forskerne og finde et humanistisk aspekt i nogle af de definerede emner.
Hvordan oplever du, at fonde tager imod det, når I tolker et humanistisk aspekt ind i et projekt?
“Grundlæggende er det svært at komme igennem med. Vi kan ikke være lead på sådan en ansøgning, men vi kan være medansøger. Så bliver det en opgave med at få klemt sig ind og få en plads i et projekt, så det ikke bare bliver noget med at lave en spørgeskemaundersøgelse til sidst,” siger Rune Nørgaard Jørgensen.
Den samme tilgang med at samarbejde med andre fagområder bruger matematikerne sommetider også, fortæller Rikke Märcher Rochat.
“Novo Nordisk Fonden har for eksempel nogle interdisciplinære midler, hvor man også som matematiker kan indgå sammen med folk fra for eksempel sundhedsvidenskab, datalogi, fysik eller andre fagmiljøer om nogle problemer, der også kan være fagligt udfordrende fra en matematikvinkel,” siger hun og fortsætter:
“Jeg tror, matematikerne oplever, at der begynder at blive åbnet op for nogle andre samarbejder, end de måske har været vant til.”
Sol og vind skal ikke deles lige
Når det kommer til rent humanistiske forskningsprojekter, er det - ligesom de rene forskningsprojekter inden for matematik - meget ofte grundforskningsmidler, der skal søges om.
Her begrænser mulighederne sig oftest til Danmarks Frie Forskningsfond, Velux Fonden, Carlsbergfondet og Augustinus Fonden, som er der, de starter, siger Rune Nørgaard Jørgensen.
“På Syddansk Universitet, hvor vi har fem fakulteter, der hjemtager det humanistiske fakultet kun mellem otte og ti procent af de samlede midler,” siger han.
Hverken Rikke Märcher Rochat eller Rune Nørgaard Jørgensen mener dog, at det er vejen frem at sige, at forskningsstøtten skal fordeles ligeligt mellem fagområder.
“Matematikerne kan køre lidt længere på de forskningsmidler, de får, end eksempelvis kemikerne, fordi deres forskning ikke er super dyr. De skal ikke ud og købe kemikalier,” siger Rikke Märcher Rochat, og samme pointe har Rune Nørgaard Jørgensen.
På Syddansk Universitet, hvor vi har fem fakulteter, der hjemtager det humanistiske fakultet kun mellem otte og ti procent af de samlede midler,
Rune Nørgaard Jørgensen – Souschef for Det Humanistiske Fakultetssekretariat, SDU
“Jeg tror, der skal være forskel forstået på den måde, at jeg ved, det er dyrere at lave isprøver på Arktis, end det er at tilgå arkivalier i Statens Arkiver. Så man kan ikke bare sige, at støtten til de forskellige fagområder skal være den samme. Men det, jeg synes er rigtig ærgerligt, er, at, hvis vi går ind og kigger på meget af den anvendte forskning, så er den meget dårlig til at måle på værdier, som ikke er monetære. Hvis du ikke kan omsætte forskningen til noget, der kan måles i kroner og øre, så er det meget svært at komme igennem med argumenterne,” siger Rune Nørgaard Jørgensen og slår fast:
“Alle fonde taler om impact, men de har meget svært ved at definere noget, der ikke umiddelbart kan omsættes til patenter eller eksportsucceser eller sådan noget.”
