I Zoologisk Have København er der blevet opdrættet padder i kasser i kælderen og forsket i hjørner af baglokaler. Hvor der nu tilfældigvis var plads.
Men nu skal et nyt biodiversitetscenter samle forskning, dyrehospital, laboratorier samt opdræt og avl af truede arter.
”Gæsterne er ikke altid klar over alt det arbejde, der foregår bag kulisserne her i zoo. Det får vi mulighed for at åbne op for nu,” siger zoologisk direktør i Zoologisk Have København Mads Bertelsen.
Længe på tegnebrættet
Ambitionen om at skabe bedre rammer for forskning og biodiversitetsarbejder har ligget i udkanten af tegnebrættet og ulmet i 15 års tid.
Carsten er en mand, der virkelig brænder for området og er godt inde i både byggeri og biodiversitet,
Mads Bertelsen – Zoologisk direktør, Zoologisk have København
”Vi har længe haft drømmen om at samle og professionalisere aktiviteterne og samtidig gøre arbejdet synligt for vores gæster, men der har været andre vigtige projekter, der skulle afsluttes, så timingen skulle lige være rigtig,” fortæller Mads Bertelsen.
For omkring fire år siden besluttede Zoologisk Have sig for at begynde at rykke på planerne og undersøge, om det ville være muligt at få finansieret sådan et center.
Biodiversitetscenteret i Zoologisk Have KøbenhavnBiodiversitetscenteret vil stå klar i 2028 og vil indeholde:
- Dyrehospital med panoramaruder, kameraer og lydudstyr, så gæsterne kan se ind i dyrehospitalets behandlingsrum og høre dyrlægerne forklare.
- Kliniklaboratorium, hvor blodprøver og afføringsprøver analyseres og testes med live formidling af dét, dyrlæger og laboranter ser i mikroskopet.
- DNA-laboratorium med genetisk forskning, hvor gæster vil kunne lære om Zoos arbejde med stambøger og avlsprogrammer, der sikrer overlevelse for truede arter.
- CT-rum. Nordeuropas første CT-scanner i en zoologisk have kan bruges til både behandling og forskning.
- Gartneri og Opdrætscenter med to specialindrettede drivhuse: et koldt og et varmt. ZOOs gartnere skal vokse dels planter til dekoration, dels til føde for specialiserede dyr som vandrende pinde, bladskærermyrer og sommerfuglelarver. Det skal også opdrættes truede danske padder og insekter og gæsterne kan følge arbejdet på nærmeste hånd.
- Foderkøkkene der skal tilberede foder mere end 200 dyrearter. Gæsyterne kan gennem en stor rude se ind i grøntrummet, hvor ZOOs fodermedarbejdere forbereder og pakker foder til Havens mangeartede dyr.
- Obduktionsrum, hvor publikum gennem ruder kan følge obduktioner af døde dyr på nærmeste hånd.
”Utroligt nok er vi lykkedes med at være toneangivende både indenfor zooforskning og naturbevarelse selvom vi bogstaveligt talt har siddet i kældre og baglokaler, men tiden er kommet til at give dette super vigtige arbejde bedre betingelser” siger Mads Bertelsen.
Første spadestik er netop taget og de næste fire år skal der være byggeplads i hjørnet af zoologisk have, hvor der før lå en bygning med tjenesteboliger.
Kæmpe gave
Den første donor på projektet blev skovejer Carsten Følsgaard, som efter at have hørt om ambitionerne og set skitserne inviterede på en kop kaffe for at diskutere et bidrag. Zoologisk Have blev dog budt på lidt mere end kaffe. Carsten Følsgaard lagde et større tocifret millionbeløb kroner af egen lomme til etableringen af biodiversitetscenteret, og har været en ivrig fortaler for projektet siden.
Det samlede budget for biodiversitetscenteret er på knapt 150 millioner kroner, og det er rundt regnet halvdelen, som den private skovejer Carsten Følsgaard donerer. Carsten Følsgaard er skovejer, arkitekt og gift med Anette Følsgaard, som er barnebarn af skibsreder A.P. Møller.
”Carsten er en mand, der virkelig brænder for området og er godt inde i både byggeri og biodiversitet, og så kendte vi hinanden i forvejen og har samarbejdet om biodiversitetsprojekter ude i hans skov,” siger Mads Bertelsen.
Et af de mange projekter, som zoologisk have har arbejdet på bag kulisserne, er opdræt af truede padder og insekter, som så genindsættes i den danske natur. I den forbindelse samarbejdede zoologisk have med Vesterskoven ved Ringsted, som Carsten Følsgaard ejer, om at skabe mere biodiversitet.
”Jeg skal ikke kunne sige, om det har været udslagsgivende, at så meget af finansieringen allerede var på plads, men jeg må sige, at vi har oplevet meget stor interesse og velvilje fra fondene,” siger Mads Bertelsen.
Udover Vesterskoven ved Carsten Følsgaard som hovedsponsor, har også Novo Nordisk Fonden, Augustinus Fonden, Nordea-fonden, Knud Højgaards Fond, Beckett Fonden, Skibsreder Per Henriksen R. og hustrus Fond, Louis Petersens Legat, William Demant Fonden og Alfred Benzons Fond bidraget.
Kludetæppe
Mads Bertelsen har selv stået for kontakten til fondene og udviklingen af det kommende biodiversitetscenter.
Biodiversitetscenteret samler jo mange forskellige aktiviteter, så på den måde har det været ret naturligt, at finansieringen også har været lidt af et kludetæppe,
Mads Bertelsen – zoologisk direktør, Zoologisk Have København
Det er ikke udtryk for en bevidst strategi, at zoologisk have endte med at have hele ni fonde med ombord.
”Havde der været en enkelt fond på dag et, der havde sagt, at de tog hele resten af regningen, så havde vi sikkert sagt ja til det,” siger han.
Men når det er sagt, er han og zoologisk have glade for bredden af fonde og processen.
”Der er gode ting ved at tale med så mange forskellige. Man får mange interessante spørgsmål og input, og får kvalificeret sit projekt på den måde,” siger han.
Nogle af fondene har bidraget til det samlede projekt, mens andre har givet støtte målrettet til for eksempel formidlingen, opdrætscenteret eller dyrehospitalet.
”Biodiversitetscenteret samler jo mange forskellige aktiviteter, så på den måde har det været ret naturligt, at finansieringen også har været lidt af et kludetæppe,” siger Mads Bertelsen.
Det nye center vil sikre formidlingen af det arbejde, som foregår i forvejen, men også skabe mulighed for udvidelser og kvalitetsløft.
”Vi kan begynde at opdrætte sommerfugle til at udsætte i naturen også,” fortæller Mads Bertelsen med begejstring i stemmen.
Ingen indblanding
Zoologisk Have København har haft frie hænder til projektudviklingen.
”Det er ikke sådan, at vi har skullet tilpasse vores biodiversitetscenter til en bestemt fondsstrategi, eller sådan at Carsten har bestemt, at væggene skulle have en bestemt farve. Tværtimod. Alle parter har meget tydeligt sagt, at de gerne vil bidrage, men ikke blande sig,” siger Mads Bertelsen.
Det gælder i det hele taget for zoologisk haves samarbejde med fonde – som der kommer mere og mere af.
”I de seneste år har mærket en stigende opmærksomhed fra fondene. Der er flere og flere, som får fokus på arbejdet med naturbevarelse, biodiversitet og beskyttelse af truede arter, og det er vi naturligvis meget glade for,” siger han.
