Dette er en kommentar. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Fordelingen af de statslige tilskud mellem museerne var et helt dominerende tema under tilblivelsen af den nye museumslov, og emnet vil nok blive diskuteret et godt stykke tid endnu.
Men under den konkrete fordeling ligger også en række mere principielle elementer, som kan blive afgørende for den fremtidige udvikling af museerne og fondenes rolle i museumslandskabet.
Temadebat: Fonde og museerFilantropi har stillet en række museer spørgsmålet:
Hvordan ser museerne på fondenes rolle efter museumsreformen, og hvilke ønsker har museerne til samarbejdet med fonde?
I denne uge kan du læse direktør på Moesgaard Museum, Mads Kähler Holsts indlæg.
Har du en mening om fonde og museer, er du velkommen til at skrive til os på kontakt@filantropi.dk med henblik på at få bragt et debatindlæg.
Et af de store nybrud er en inddeling af museerne i fem væsentlighedskategorier. Det har været en nødvendighed for at håndtere den meget store differentiering i museerne, hvor alene økonomisk størrelse spænder over en faktor 20 mellem de mindste og de største.
Et andet væsentligt element er indførelsen af et incitamentstilskud rettet primært mod besøgstal (30 procent på det generelle besøgstal + 30 procent specifikt på børn og unge) og indtjening (30 procent), hvori også indgår entreindtægter og kommunale tilskud. Incitamenterne understøtter altså i høj grad museernes publikumsfokus.
Et tredje element er en reduktion i kvalitetstilsyn, kvalitetskrav og særlige puljer, som har skullet fastholde museernes forskningshøjde, samlingsvaretagelse, emnefokus og kompetenceniveau. Reduktionen er nok primært et udtryk for et ønske om afbureaukratisering og besparelser i statens administration, men det kan få stor virkning på museernes prioriteringer.
I forhold til fondene efterlader det et større rum til påvirkning af museernes indholdsretning og strategiske udvikling.
Mads Kähler Holst – Direktør, Moesgaard Museum
De statslige tilskud får et økonomisk løft, og med indarbejdelse af en række puljer kommer det samlet til at ligge på 565,7 millioner kroner. Det svarer til cirka 20 procent af de statsanerkendte museers samlede omsætning.
Samlet set markerer den nye museumslov dermed en delvis forskydning af statens fokus fra sikring af ensartethed, kvalitet og indholdsudvikling, herunder fastholdelse af museerne på specifikke tematiske dækninger, over mod differentiering, kommerciel gearing og publikumseffekt.
Det er sandsynligt, at lovændringerne vil medføre et endnu mere differentieret museumslandskab, end vi allerede har i dag både tematisk, kvalitets- og størrelsesmæssigt, fordi museerne får større frihed til at prioritere i organisationsform, opgaver og kompetencer, og incitamenterne understøtter kommerciel vækst.
I forhold til fondene efterlader det et større rum til påvirkning af museernes indholdsretning og strategiske udvikling. Men det øger også udfordringen med at favne sektoren bredt på grund af differentieringen. Det er svært at se specifikke virkemidler, der effektivt vil ramme hele sektoren på andet end relativt generiske temaer.
Fondenes rolle: En ny balance?
En langsigtet bekymring i forhold til museernes udvikling er museumslovens svækkede fokus på kvalitet og museernes kernemission med at tage vare på vores kulturarv og skabe den store kulturelle ramme for den danske befolkning, som grundlag for fælles identitet og sammenhængskraft.
Det føjer sig ind i et større billede, hvor der dels er et meget stærk kommercielt drevet fokus på udvidelse af publikum og en ganske kraftig tilskudsdrevet forskydning over mod instrumentelle og generiske dagsordner: Grøn omstilling, opdyrkning af særlige brugergrupper, erhvervs- og turismeudvikling, indsatser på sundhed, trivsel og integration.
Det gælder i forhold til kommunerne, hvor armslængdeidealet medfører, at man principielt er tilbageholdende med at blande sig i indhold. Til gengæld kan man få indtryk af, at der er kommet desto stærkere vægt på, at museerne bidrager til kommunernes velfærds-, klima- og erhvervsdagsordner – dvs. kulturen som instrument.
I forhold til fondene har der – uanset den store variation i fokus og strategier – overordnet været nogle af de samme tendenser, drevet af en stigende strategisk og målbaseret tilgang, delvist også af governance-processer, hvor for eksempel ønsket om klare procedurer på forskningsområdet reelt medfører en form for mainstreaming indrettet på universiteter og fri forskning.
Måske har det også betydning, at virkemidler direkte rettet mod museer kan have svært ved at favne den store variation i sektoren og dermed ender med at få mindre bred effekt end forventet.
Der er behov for en balance imellem de forskellige dimensioner, så museerne ikke ender med at blive tomme skaller, der bliver drevet rundt af forskellige strømninger.
Mads Kähler Holst – Direktør, Moesgaard Museum
Både den kommercielle publikumsudvikling og de instrumentelle dagsordner har stærke positive sider. Ud over incitamenter fra bevillingsgivere, så har de i høj grad også været drevet frem af museerne selv i ønsket om vækst og udvidelse af både mission og samfundsmæssig virkning.
Det er imidlertid afgørende, at de ikke overvælder museernes kulturelle kerneindhold- og mission. Der er behov for en balance imellem de forskellige dimensioner, så museerne ikke ender med at blive tomme skaller, der bliver drevet rundt af forskellige strømninger.
De balancer er udfordret af udviklingen i det samlede tilskuds- og bevillingslandskab, og udfordringen bliver forstærket med museumsloven.
Museernes langsigtede holdbarhed forudsætter en klar opmærksomhed på indholdskernen, og hvordan den bedst udvikles sammen med både de kommercielle og de instrumentelle muligheder.
Det er nok afhængigt af både strategi og temperament, om fonde kan og skal agere modvægt til de vægtforskydninger, som museumsloven medfører. Men hvis de skal, så vil det forudsætte et stærkt institutionelt perspektiv i samarbejdet mellem fonde og museer, hvor de enkelte museers mission, tematiske fokus, samlingsopbygning, infrastruktur og institutionelle kompetencer bliver væsentlige temaer.
