Når facere går på gaden for at hverve medlemmer til deres organisation, men må afvise dem, der ønsker at støtte med en donation, efterlades donoren oftest som et spørgsmålstegn.
Ifølge indsamlingsloven er det nemlig ulovligt at hverve faste støtter, men lovligt at hverve medlemmer. Og det undrer også retsordfører fra SF Karina Lorentzen Denhardt.
Nu vil hun spørge ministeren om, hvorfor det forholder sig sådan, at det er lovligt at hverve medlemmer, men ulovligt at hverve faste støtter.
“Jeg mener grundlæggende altid, at hvis der er et hul eller en uhensigtsmæssighed i en given lov, så skal vi have det undersøgt med henblik på at få lukket det. Derfor vil jeg også gerne have undersøgt, hvorfor det ene er muligt, men ikke det andet. Det vil jeg spørge ministeren om,” lyder det fra Karina Lorentzen Denhardt.
Også retsordfører for De Konservative og næstformand for retsudvalget Mai Mercado er indstillet på at ændre indsamlingsloven.
“Det lyder til, at loven ikke er fulgt med tiden, og at det vil være gavnligt at få den opdateret,” siger hun.
Retsordfører for Alternativet Torsten Gejl mener ligeledes, at indsamlingsloven bør ændres.
“Jeg synes, vi skal udnytte alle muligheder, der er for, at privatpersoner kan støtte samfundsnyttigt arbejde, både fra fonde og foreninger,” siger Torsten Gejl.
Det sker, efter Fundats i sidste uge bragte en kritik af indsamlingsloven, som de indsamlende organisationers brancheorganisation Isobro og Julemærkefonden står bag.
Deres argumenter for, at indsamlingsloven er forældet, lyder på, at flere og flere private donorer ønsker at give en (fast) donation frem for at være medlem af en organisation. Derfor må ngo’erne i dag afvise mange, når de går på gaden for at hverve medlemmer. Med andre ord har indsamlingsloven ikke fulgt med udviklingen i donoradfærden, påpeger de.
“Hvis man ser på vores indsamlingsundersøgelse, kan man se, at månedlige donationer fra private er den ubetinget største indtægtskilde i ngo-sektoren. Derfor er det, i mine øjne, et betydeligt problem,” sagde generalsekretær i Isobro, Kenneth Kamp Butzbach, i sidste uges Fundats.
Sidestilling af fonde og foreningers indsamling
Et andet problem med de nuværende regler er, at de indsamlende fonde ikke har samme muligheder som de indsamlende foreninger, da fondene ikke kan have medlemmer. Derfor er de dårligere stillet i deres fundraising.
En problematik, som har fået flere indsamlende fonde til at oprette støtteforeninger, for at kunne hverve medlemmer på lige fod med de foreningsorganiserede ngo’er.
Men løsningen er kringlet, bureaukratisk og langt fra ideel, mener både Isobros generalsekretær og Julemærkefondens direktør Søren Ravn Jensen, som netop er i færd med at oprette en sådan støtteforening.
“Vi er en erhvervsdrivende fond, men vi betragter os jo som en ngo. Vi laver jo et velgørende arbejde, ligesom man gør i masser af medlemsorganisationer. Derfor synes jeg, man bør sidestille fonde og foreninger i indsamlingøjemed i en ny indsamlingslov,” sagde Søren Ravn Jensen i sidste uges Fundats.
Et synspunkt, som Kenneth Kamp Butzbach er enig i.
Hvis det viser sig, at det er en uhensigtsmæssighed, så kommer jeg til at stille et forslag om at sidestille fonde og foreninger.
Karina Lorentzen Denhardt – Retsordfører, SF
Hverken Mai Mercado (K) eller Karina Lorentzen (SF) er dog helt klar til at erklære sig enige, men vil gerne se nærmere på sagen.
“Jeg deltager gerne i en drøftelse om, om loven i dag er udformet hensigtsmæssigt,” siger Mai Mercado.
Karina Lorentzen er desuden åben for at undersøge grundlaget for eventuelt at foreslå en sidestilling af fonde og foreninger på indsamlingsområdet:
“Hvis det viser sig, at det er en uhensigtsmæssighed, så kommer jeg til at stille et forslag om at sidestille fonde og foreninger. Men jeg har brug for at blive lidt klogere på det, inden jeg vil lægge mig fast på det,” siger Karina Lorentzen Denhardt.
Torsten Gejl stiller sig også kritisk over for, at nogle af de fondsorganiserede ngo’er lige nu skal bruge ressourcer på unødigt bureaukrati, i stedet for den gode sag, men mangler også et større overblik på området, før han kan konkludere, hvad han mener, der skal gøres herfra.
Sidst opdateret i 2023
Det er blot et år siden, at indsamlingsloven blev ændret sidst. Ændringerne i loven bestod i, at Indsamlingsnævnet nu kan trække tilladelser til indsamling tilbage, at ansøgninger til indsamlingsnævnet er blevet digitaliseret og at sammensætningen i Indsamlingsnævnet blev ændret, så Isobro nu kun har en repræsentant i nævnet.
I forbindelse med den politiske proces, der lå til grund for den seneste lovændring, fremsatte Isobro i et høringssvar et forslag til en ændring af indsamlingslovens paragraf 5 og 6, som vedrører hus- og gadeindsamling.
Forslaget lød på at udvide paragrafferne til også at omfatte muligheden for at kunne ansøge Indsamlingsnævnet om tilladelse til hvervning af faste støtter på gaden og ved telefonisk henvendelse.
Ifølge Kenneth Kamp Butzbach nåede der dog ikke at komme en reel drøftelse af Isobros forslag, blandt andet fordi folketingsvalget i 2022 blev udskrevet i høringsperioden.
Karina Lorentzen Denhardt deler oplevelsen af, at processen omkring den seneste lovændring ikke var helt fyldestgørende.
“Indsamlingsloven fik en opdatering i 2023, men jeg mener ikke, vi kom helt i mål dengang, hvor en række indsamlingsorganisationer fik frataget pladser i Indsamlingsnævnet. Derfor er der også dele af loven, der vil have godt af en overhaling som for eksempel det her,” siger Karina Lorentzen Denhardt.
Kenneth Kamp Butzbach tror, at politikerne frygter, der vil komme for mange gadeindsamlinger, hvis det bliver lovligt at værge faste støtter. Men det er ikke en frygt, hverken Mai Mercado eller Karina Lorentzen Denhardt udtrykker.
“Jeg har ikke et fuldt overblik over konsekvenserne. Det vil ministeriet kunne tilvejebringe,” siger Mai Mercado, mens Karina Lorentzen Denhardt udtrykker generel tillid til de indsamlende organisationer.
“Jeg har som udgangspunkt tillid til, at dem, der indsamler og har tilladelse til det, også indsamler til det formål, de siger de indsamler til,” siger Karina Lorentzen Denhardt.
Torsten Gejl er tilbøjelig til at tro, at der vil komme flere indsamlinger, men ser det ikke som et problem.
“Jeg synes, der skal gøres noget ved indsamlingsloven. Om det skal være præcis den model, ved jeg ikke. Det vil formentlig åbne for, at der vil komme flere indsamlinger, men jeg tror, det vil finde et leje. Og hvis det løber løbsk i en periode, vil det hurtigt regulere sig selv. Der er jo grænser for, hvor mange penge, folk har,” siger Torsten Gejl.
Kenneth Kamp Butzbach fremhæver, at han ikke forventer, at en tilladelse til at hverve faste støtter vil øge antallet af indsamlinger.
“Det vil blot gøre det mindre administrativt tungt for de fonde, der har lavet støtteforeninger, og det vil passe bedre til den virkelighed, folk er i,” siger Kenneth Kamp Butzbach og påpeger, at gadeindsatsen i forvejen bliver koordineret af de indsamlende organisationer for at sikre, at det ikke tager overhånd.
“Vi har jo etiske retningslinjer for både face-to-face og telemarketing, som vores medlemmer følger, og vi vil selvfølgelig fortsat koordinere, hvis det bliver lovligt at hverve faste støtter,” siger han.
Baggrund for den lovmæssige skelnen mellem medlemmer og faste støtter
Ifølge en cirkulæreskrivelse fra 2007 til politi- og anklagemyndigheden tilkendegiver Justitsministeriet, “at gadehvervning, hvor det primære formål med den direkte henvendelse til forbipasserende er at formå folk til at yde bidrag til den pågældende organisation, efter ministeriets opfattelse udgør en omgåelse af indsamlingslovens forbud.”
Med andre ord bliver hvervning af (faste) støtter sidestillet med gadeindsamling, som ifølge indsamlingsloven er ulovligt, på nær i forbindelse med årsindsamling.
Ifølge cirkulæreskrivelsen tilkendegiver ministeriet dog, at indsamlingslovens regler ikke er til hinder for at hverve medlemmer, hvis medlemmet modtager en modydelse for sit kontingent.
Læs mere her:
