I Danmark er der mange frivillige i foreninger og sportsklubber. Men der er også en anden type af frivillige, som står parat til handling, når der opstår en krise eller en anden usædvanlig situation i samfundet.
En slags civilt beredskab - der tager imod ukrainske flygtninge og sørger for, at de får tøj og møbler, eller som købte ind til ældre naboer under coronakrisen.
Det beskriver forskningsartiklen ’Volunteering trajectories across crises: resilience, persistence and spill-over between ordinary and crisis volunteering’, som netop er blevet udgivet i tidsskriftet Social Forces.
”Et typisk mønster er, at en del af befolkningen er opmærksom på, at der er en opgave, der skal løses, som myndighederne ikke klarer. Så organiserer man sig og forsøger at lukke de huller, der kan opstå i myndighedernes krisehåndtering,” siger post-doc Lærke Høgenhaven, som sammen med Louis Møgelmose, Hjalmar Bang Carlsen og Jonas Toubøl står bag studiet.
Det hele foregår uden at organisere sig formelt. Der er typisk ingen vedtægter, ingen bestyrelse eller udpeget ledelse, og de frivillige koordinerer hurtigt indsatsen ved hjælp af især Facebook-grupper.
Forskningen i frivillighed er undervejs støttet af Velux Fonden, som har støttet med cirka 6 millioner kroner, Spar Nord Fonden, der har støttet med omkring 2 millioner kroner, Danmarks Frie Forskningsfond med 1 million kroner samt European Research Council, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på KU, SODAS og Institut for Sociologi og Socialt Arbejde på AAU.
Lærke Høgenhaven håber, der i fremtiden vil komme mere fokus på de frivillige, som findes udenfor hverdagens foreningsliv.
”Vi har et fantastisk foreningsliv og en stor frivillighedskultur i Danmark. Men jeg vil godt udfordre ideen om, at det kun er den type organiseret, skemalagt frivillighed, der har værdi. Man skal ikke se ned på den uformelle ufrivillighed, selvom de frivillige ikke er aktive uge efter uge. De står klar, når det gælder, og det er meget vigtigt,” siger hun.
