Opinion: Når filantropien sættes på landkortet

I et tid­li­ge­re ind­læg på Filan​tro​pi​.dk ef­ter­ly­ste jeg sam­men med Ca­mil­la Sten­haug, Gl. Skan­der­borg­fon­den, et dansk fondsatlas.

Ud­gangs­punk­tet var, at ik­ke mindst an­sø­ger­ne mang­ler et bil­le­de af de fon­de, der ar­bej­der med ud­vik­lin­gen af lo­kal­sam­fund i Dan­mark. Men pro­ble­met med vi­dens­hul­ler går læn­ge­re: Fon­de­nes selv ved hel­ler ik­ke, hvor­dan an­sø­ger­ne og de­res be­hov kan væ­re for­skel­li­ge geografisk.[1]

Dis­kus­sio­nen om et fond­sat­las rej­ser der­for et stør­re spørgs­mål. For det in­ter­es­san­te er ik­ke ale­ne, hvor fon­de­ne lig­ger. Det er og­så, hvor an­søg­nin­ger kom­mer fra, og hvor til fon­de­nes be­vil­lin­ger be­væ­ger sig. En ana­ly­se af ud­vik­lin­gen mel­lem land og by over en 20-årig pe­ri­o­de vi­ser blandt an­det sti­gen­de geo­gra­fi­ske for­skel­le i be­folk­nings­sam­men­sæt­ning, ud­dan­nel­ses­ni­veau og for­e­nings­del­ta­gel­se mv. [2]

Det­te er ik­ke et ar­gu­ment for, at pri­va­te fon­de skal age­re sam­funds­re­gu­la­tor og ud­lig­ne geo­gra­fi­ske for­skel­le. Fon­de­ne har de­res eg­ne fun­dat­ser, for­mål og stra­te­gi­er og er hver­ken en del af rå­d­hu­se­ne el­ler Fol­ke­tin­gets for­de­lings­po­li­ti­ske værktøjskasse.

Men når en fonds­be­sty­rel­se vur­de­rer an­søg­nin­ger om for ek­sem­pel per­son­lig trang, syg­dom og tab af er­hverv­sev­ne, en­som­hed el­ler ned­sat livskva­li­tet, er an­søg­nin­gens geo­gra­fi­ske for­ank­ring al­li­ge­vel of­te en væ­sent­lig in­di­ka­tor. Der er stor for­skel på men­ne­skers liv alt ef­ter, hvor man hø­rer til i lan­det. Der­for bør det og­så væ­re mu­ligt at un­der­sø­ge, hvor­dan det filan­tro­pi­ske land­kort ser ud. Det ved vi kun i be­græn­set om­fang i Dan­mark i dag.

Norge viser, hvad data gør muligt

Ser man mod Nor­ge, bli­ver for­skel­len ty­de­lig. De så­kald­te spa­re­bankstif­tel­ser – sva­ren­de til de dan­ske spa­re­kas­se­fon­de ba­se­ret på hi­sto­ri­ske kol­lek­ti­ve ejer­for­mer – har og­så i Nor­ge en cen­tral rol­le i fonds­ver­de­nen. Den nor­ske lov­giv­ning er på for­skel­li­ge må­der an­der­le­des end den dan­ske. Men den har et in­ter­es­sant da­ta­grund­lag, som fra 2026 er ble­vet til­gæn­ge­ligt på en åben webpor­tal. [3]

Der fin­des blandt an­det op­lys­nin­ger om mod­ta­ger, be­løb, for­mål, må­l­grup­pe og geo­gra­fisk placering.[4]

Der­med kan man gø­re no­get, som vi end­nu ik­ke kan gø­re sy­ste­ma­tisk i Dan­mark: sæt­te de filan­tro­pi­ske ud­de­lin­ger på land­kor­tet og sam­men­hol­de dem på tværs af geo­gra­fi­ske om­rå­der. Ana­ly­sen i fi­gur 1 vi­ser be­ty­de­li­ge forskelle.

I 2025 va­ri­e­re­de ud­de­lin­ger­ne fra spa­re­ban­ker og spa­re­bankstif­tel­ser fra 534 nor­ske kro­ner per ind­byg­ger i Mø­re og Roms­dal til 2.330 kro­ner i Nordland.

Tal­le­ne for­tæl­ler ik­ke, at Nord­land er filan­tro­pisk over­for­sy­net, el­ler at Mø­re og Roms­dal er un­der­for­sy­net. For­skel­le­ne kan blandt an­det af­spej­le spa­re­ban­ker­nes hi­sto­rie, ka­pi­tal­grund­lag, lo­ka­le fonds­struk­tu­rer og ud­de­lings­prak­sis. Men de gør for­skel­le­ne syn­li­ge og ana­ly­ser­ba­re. Man kan un­der­sø­ge, hvor­for ud­de­lin­ger­ne va­ri­e­rer fra år til år, hvil­ke for­mål der støt­tes for­skel­li­ge ste­der, og hvor­dan den filan­tro­pi­ske ka­pi­tal for­hol­der sig til be­folk­ning, so­cioø­ko­no­mi og det lo­ka­le foreningsliv.

Har Danmark en udeblivelseseffekt?

Når en fond vil bi­dra­ge der, hvor be­ho­vet er størst, er der brug for at kun­ne fo­re­ta­ge en un­der­byg­get vur­de­ring – en­ten ud fra fon­dens til­de­lings­kri­te­ri­er el­ler ud fra et samfundsperspektiv.

I ame­ri­kansk forsk­ning har man un­der­søgt for­skel­len mel­lem lo­ka­l­om­rå­der og fun­det frem til, hvad der er brug­ba­re in­di­ka­to­rer for be­hov. Ame­ri­kan­ske pri­va­te fon­de skal ind­be­ret­te al­le re­a­li­se­re­de be­vil­lin­ger til skat­te­myn­dig­he­der­ne.[5]

Her­ef­ter har man vi­den­ska­be­ligt ar­bej­det på at på­vi­se, hvad der for­kla­rer, hvor­dan filan­tro­pi­en for­de­ler sig for­skel­ligt mel­lem lokalområder.[6] Det­te har ført til op­de­lin­gen mel­lem ik­ke blot an­søg­nings­tilsagn el­ler af­slag, men li­ge så vig­tigt: ude­blev­ne ansøgninger.

Hvor­for får fon­de­ne ik­ke fle­re an­søg­nin­ger fra ste­der, hvor da­ta­grund­la­get pe­ger på et mar­kant behov?

Hvor­for får fon­de­ne ik­ke fle­re an­søg­nin­ger fra ste­der, hvor da­ta­grund­la­get pe­ger på et mar­kant behov?

Ker­nen er skel­let mel­lem be­hov og an­søg­nings­ak­ti­vi­tet. Vær­di og om­fang af an­søg­nings­tilsagn til et lo­ka­l­om­rå­de, af­spej­ler kun del­vist, hvor væ­sent­ligt be­ho­vet er. Li­ge så cen­tralt er det at for­stå, om et lo­ka­l­om­rå­de med et stort be­hov og­så har en pas­sen­de høj an­sø­ger­ka­pa­ci­tet. El­ler om an­søg­nin­ger­ne fra et om­rå­de ude­bli­ver, for­di der mang­ler ka­pa­ci­tet i form af res­sour­cer og vi­den til at gå ind i en ansøgningsproces.

Re­le­van­sen er helt for­skel­lig for de fon­de, som har so­ci­a­le, lo­ka­le el­ler geo­gra­fisk af­græn­se­de for­mål i mod­sæt­ning til te­ma­ti­ske, na­tio­nalt ori­en­te­re­de fon­de, der for ek­sem­pel ud­de­ler ef­ter fag­lig kva­li­tet el­ler kul­tu­rel høj­de. Po­in­ten er ik­ke, at al­le fon­de skal pri­o­ri­te­re lo­ka­l­om­rå­der og der­med ud­sat­te men­ne­sker med de stør­ste be­hov. Po­in­ten er, at de fon­de, der har det som mål­sæt­ning, har brug for me­re viden.

Med in­spira­tion fra den­ne til­gang er det un­der­søgt, hvor­dan Dan­mark for­de­ler sig ef­ter det so­cioø­ko­no­mi­ske in­deks og en in­di­ka­tor for lo­kal ansøgerkapacitet.

Fi­gur 2 pla­ce­rer kom­mu­ner­nes geo­gra­fi ef­ter to in­deks, hvor 100 an­gi­ver lands­gen­nem­snit­tet. Den vand­ret­te ak­se vi­ser In­den­rigs- og Sund­heds­mi­ni­ste­ri­ets so­cioø­ko­no­mi­ske in­deks, der ind­går i den kom­mu­na­le ud­lig­ning. Den lod­ret­te ak­se er en sam­men­sat in­di­ka­tor for an­sø­ger­ka­pa­ci­tet ba­se­ret på an­de­len af bor­ge­re med en vi­de­re­gå­en­de ud­dan­nel­se og an­tal­let af ak­ti­ve for­e­nin­ger pr. ind­byg­ger. Bob­ler­nes stør­rel­se af­spej­ler an­tal­let af 15–69-årige ind­byg­ge­re i kommunen.[7]

Det før­ste, man be­mær­ker, er, at kom­mu­ner­ne ik­ke for­de­ler sig jævnt. Kun 19 kom­mu­ner lig­ger over lands­gen­nem­snit­tet på den esti­me­re­de an­sø­ger­ka­pa­ci­tet. Gen­nem­snit­tet på­vir­kes af de sto­re uni­ver­si­tets­by­er med man­ge højtud­dan­ne­de. Min­dre ø-sam­fund har of­te man­ge foreninger.

Grup­pen 'Stærk og res­sour­ce­rig' øverst til høj­re med 10 kom­mu­ner rum­mer 14 pro­cent af be­folk­nin­gen. Grup­pen 'Ud­sat, men or­ga­ni­se­ret' be­står af ni kom­mu­ner med min­dre gun­sti­ge so­cioø­ko­no­mi­ske for­hold, men re­la­tivt høj an­sø­ger­ka­pa­ci­tet. Her do­mi­ne­rer Kø­ben­havn, som ale­ne rum­mer om­kring 13 pro­cent af be­folk­nings­ud­snit­tet, sam­men med blandt an­dre Oden­se. Det er om­rå­der, hvor so­ci­a­le ud­for­drin­ger ek­si­ste­rer si­de om si­de med in­sti­tu­tio­ner, or­ga­ni­sa­tio­ner og pro­fes­sio­nel­le mil­jø­er, som kan med­vir­ke til at om­sæt­te lo­ka­le be­hov til pro­jek­ter til brug for fondsansøgninger.

Grup­pen 'Velstil­let, tyndt or­ga­ni­se­ret' har 36 kom­mu­ner med re­la­tivt gun­sti­ge so­cioø­ko­no­mi­ske for­hold, men en an­sø­ger­ka­pa­ci­tet un­der lands­gen­nem­snit­tet. Grup­pen il­lu­stre­rer, at øko­no­misk vel­stand ik­ke nød­ven­dig­vis er sam­men­fal­den­de med den or­ga­ni­sa­to­ri­ske ka­pa­ci­tet, som un­der­sø­gel­sen for­sø­ger at måle.

Det mest in­ter­es­san­te felt fin­des imid­ler­tid ne­derst til ven­stre med grup­pen "Den blin­de vinkel".

Her lig­ger 43 kom­mu­ner, hvor bå­de de so­cioø­ko­no­mi­ske for­hold og den esti­me­re­de an­sø­ger­ka­pa­ci­tet lig­ger un­der lands­gen­nem­snit­tet. Kom­mu­ner­ne rum­mer til­sam­men om­kring en tred­je­del af Dan­marks be­folk­ning mel­lem 15 og 69 år. Grup­pen er bred. Her lig­ger ve­s­tegnskom­mu­ner som Is­høj, Al­bert­slund og Brønd­by si­de om si­de med land- og yder­kom­mu­ner som Lol­land, Guld­borgs­und, Ka­lund­borg og Odsherred.

Det, der bin­der dem sam­men, er ik­ke geo­gra­fi­en, men kom­bi­na­tio­nen af so­ci­a­le ud­for­drin­ger og fær­re af de res­sour­cer, som en fonds­an­søg­ning ty­pisk for­ud­sæt­ter: bor­ge­re med er­fa­ring i at ud­vik­le pro­jek­ter og for­e­nin­ger med kræf­ter til at bæ­re dem igennem.

Det er net­op her, den ame­ri­kan­ske forsk­ning vil­le le­de ef­ter den blin­de vin­kel. I en an­søg­nings­ba­se­ret ver­den, hvor be­vil­lin­ger­ne føl­ger de an­søg­nin­ger, som fon­de­ne mod­ta­ger – hvil­ket er me­get ud­bredt blandt min­dre og mel­lem­sto­re fon­de i Dan­mark – ri­si­ke­rer om­rå­der­ne i den­ne grup­pe at fal­de ud. Det be­ty­der ik­ke, at in­gen an­sø­ge­re i grup­pen mod­ta­ger fonds­støt­te. Men vi ved det ik­ke, og det er net­op po­in­ten. Uden da­ta om, hvor be­vil­lin­ger­ne lan­der, kan hver­ken fon­de­ne el­ler of­fent­lig­he­den af­gø­re, om der og­så i Dan­mark er ta­le om en mar­kant ude­bli­vel­ses­ef­fekt, så­dan som det er på­vist an­dre steder.

Ana­ly­sen skal læ­ses med for­be­hold. In­di­ka­to­rer­ne er gen­nem­snit og skju­ler sto­re lo­ka­le for­skel­le. Fle­re om­rå­der lig­ger så tæt på lands­gen­nem­snit­tet, at små æn­drin­ger i da­ta vil flyt­te dem. For­e­nings­tal­let er på­vir­ket af sær­li­ge for­hold: Landsor­ga­ni­sa­tio­ner med adres­se i ho­ved­sta­den træk­ker op her, og små ø-kom­mu­ner kan ha­ve hø­je tal på grund af få ind­byg­ge­re. Pla­ce­rin­gen er der­for ik­ke en vur­de­ring af det en­kel­te om­rå­de, men en il­lu­stra­tion af et møn­ster. Ana­ly­sen si­ger no­get om, hvor ri­si­ko­en for an­sø­ger­u­de­bli­vel­se er størst – den på­vi­ser ik­ke, at den findes.

Fra landkort til foreningslivets trepart

Sam­men­lig­nin­gen med Nor­ge vi­ser, hvad der bli­ver mu­ligt, når ud­de­lin­ger­ne re­gi­stre­res sy­ste­ma­tisk og gø­res til­gæn­ge­li­ge: Den filan­tro­pi­ske for­de­ling kan sæt­tes på land­kor­tet og dis­ku­te­res på et op­lyst grundlag.

I Dan­mark skal vi ik­ke blindt ko­pi­e­re et an­det land el­ler ind­fø­re nye bu­reau­kra­ti­ske byr­der. I ste­det skal vi bru­ge vo­res er­fa­rin­ger for ek­sem­pel fra skat­te­ind­be­ret­nin­ger og le­ga­ta­r­li­ster til at gø­re os klo­ge­re sam­ti­dig med, at vi skal respek­te­re da­ta­sik­ker­hed og pri­vat­liv. Det kan sik­re et bed­re over­blik over de sted­ba­se­re­de fon­de og vi­den om, hvor fonds­mid­ler­ne lan­der – og ude­bli­ver. Det vil med­vir­ke til en kva­li­fi­ce­ring af fonds­be­sty­rel­ser­nes lø­ben­de ansøgningsbehandling.

Tids­punk­tet for at gø­re no­get ved det er godt. I re­ge­rings­grund­la­get fra ju­ni 2026 vil re­ge­rin­gen ta­ge ini­ti­a­tiv til For­e­nings­li­vets Tre­part og ind­kal­de for­e­nings­li­vets or­ga­ni­sa­tio­ner, kom­mu­ner og fon­de til løs­ning af sto­re samfundsopgaver.[8]

Sam­ti­dig for­be­re­der Ju­stits­mi­ni­ste­ri­et en ny fonds­lov for de ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­de. Fonds­ud­val­gets be­tænk­ning fra ju­ni 2025 fo­re­slår blandt an­det et nyt, of­fent­ligt fonds­re­gi­ster i Erhvervsstyrelsen.[9] Et så­dant re­gi­ster vil væ­re hjælp­somt for fon­de­nes uddelingsstrategier.

Fon­de­ne skal ik­ke over­ta­ge det of­fent­li­ges op­ga­ver el­ler ud­lig­ne al­le geo­gra­fi­ske for­skel­le. Fon­de­ne har de­res eg­ne for­mål, og så­dan skal det væ­re. Men fon­de, der øn­sker at gø­re en for­skel i de de­le af lan­det, hvor be­ho­vet er størst, har brug for at kun­ne se, hvor det er. Det kræ­ver et filan­tro­pisk landkort.

No­ter

[1] Ca­mil­la Sten­haug Pe­der­sen og Mar­tin Da­hl: ind­læg om kort­læg­ning af de sted­ba­se­re­de fon­de i Dan­mark, Filan­tro­pi, 2026. En­gelsk ver­sion: »A Blind Spot in Da­nish Philant­hro­py: Den­mark Ne­eds a Clea­rer Pi­c­tu­re of Its Pla­ce-Ba­sed Fo­un­da­tions«, Eu­ro­pe­an Com­mu­ni­ty Fo­un­da­tion Ini­ti­a­ti­ve (ECFI), 2026, com​mu​ni​ty​fo​un​da​tions​.eu.

[2] Ni­els Nyholt: »Po­li­tisk ad­færd langt fra Slots­hol­men«, Sam­fund­s­ø­ko­no­men, 2023(1), s. 8–23.

[3] Nor­ge: Lov 10. april 2015 nr. 17 om fi­nans­fo­re­tak og fi­nans­kon­sern (fi­nans­fo­re­taks­lo­ven), her­un­der reg­ler­ne om spa­re­bankstif­tel­ser, og lov 15. ju­ni 2001 nr. 59 om stif­tel­ser (stif­tel­ses­lo­ven).

[4] Spa­re­bank­for­e­nin­gen: Ga­vepor­ta­len, spa​re​bank​for​e​nin​gen​.no/​o​m​-​o​s​s​/​g​a​v​e​p​o​r​t​a​len. Fi­gur 1: ud­træk for 2025 for­delt på mod­ta­ger­fyl­ke; be­folk­nings­tal fra Sta­ti­stisk sen­tral­byrå (SSB) pr. 1. ja­nu­ar 2026; kort­grund­lag fra Kart­ver­ket. Egen bearbejdning.

[5] In­ter­nal Re­ve­nue Ser­vi­ce (IRS): In­structions for Form 990-PF (2025), U.S. De­part­ment of the Trea­sury, irs​.gov/​i​n​s​t​r​u​c​t​i​o​n​s​/​i​9​9​0pf.

[6] Ro­bert At­kins, Sa­rah R. Al­l­red og Da­ni­el Hart: »Philanthropy’s Ru­ral Blind Spot«, Stan­ford So­ci­al In­nova­tion Re­view, for­år 2021, s. 28–33.

[7] Fi­gur 2: In­den­rigs- og Sund­heds­mi­ni­ste­ri­et, so­cioø­ko­no­misk in­deks 2025 (De kom­mu­na­le nøg­le­tal); Dan­marks Sta­ti­stik, ta­bel HFUDD11, pr. 30. sep­tem­ber 2025; CVR, ak­ti­ve for­e­nin­ger, op­slag 24. ok­to­ber 2026. Egen be­ar­bejd­ning med in­spira­tion fra At­kins, Al­l­red og Hart.

[8] Re­ge­rin­gen: Det po­li­ti­ske grund­lag for firklø­ver­re­ge­rin­gen, ju­ni 2026, ka­pi­tel 11 »Et del­ta­gen­de og de­mo­kra­tisk Dan­mark«, stm​.dk.

[9] Ju­stits­mi­ni­ste­ri­et: Be­tænk­ning nr. 1586/2025 om re­vi­sion af fonds­lo­ven, af­gi­vet af Ud­val­get om re­vi­sion af lov­giv­nin­gen om ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­de og vis­se for­e­nin­ger, 11. ju­ni 2025.