Sidste onsdag var fondsverden samlet til det årlige Fondsforum, hvor temaet var transparens.
En håndsoprækning viste, at flertallet af fondene mener, at der vil komme mere transparens i de kommende år.
Og der er masser af inspiration at hente i andre lande, hvor der er langt mere indsigt i fondenes bevillinger og udgifter end i Danmark.
I USA er der åben offentlig indsigt i alle fondes bevillinger og øvrige økonomi gennem skattesystemet IRS.
Enhver kan gå ind og slå op, hvem der har modtaget hvilke beløb. Det står opført i de såkaldte 990-PF formularer, som alle fonde og velgørende organisationer skal udfylde.
I vores naboland Norge findes et fondsregister, hvor fonde står opført med oplysninger om vedtægter, fundats, bestyrelse og egenkapital.
Også i Storbritannien er der offentlig adgang til fondenes vedtægter og regnskaber.
”Vi danskere opfatter os selv som meget transparente, men det er vi slet ikke. Vi har slet ikke lige så hårde reguleringer omkring gennemsigtighed af støttekroner som en lang række andre lande. Pengestrømmene af private midler i politik er for eksempel heller ikke åben, som vi ser det i USA og andre steder,” siger Jesper Olsen, formand i Transparency International Danmark.
Akavede danskere
I de amerikanske registre kan man se meget mere end bevillinger. Der står blandt andet også opført, hvor meget de fem højest betalte medarbejdere i en fond tjener, samt hvor meget de fem højest betalte eksterne konsulenter har modtaget.
Vi danskere opfatter os selv som meget transparente, men det er vi slet ikke. Vi har slet ikke lige så hårde reguleringer omkring gennemsigtighed af støttekroner som en lang række andre lande.
Jesper Olsen – Formand, Transparency International Danmark
”Danskere synes det er lidt akavet, når det kommer til at tale om penge. Markant mere akavet end andre folkeslag, selv vores skandinaviske naboer,” siger Jesper Olsen, som har kolleger i Transparency International i 100 forskellige lande.
Akavetheden er en stor del af forklaringen på, hvorfor offentliggørelsen af bevillinger og lønninger i danske fonde er op til den enkelte fond i dag.
”Vi er i høj grad et netværkssamfund. Akavethed plus netværkssamfund kan skabe potentiale for noget, der ikke er godt,” siger Jesper Olsen og fortsætter:
“Selvom jeg har stor tillid til det, der foregår, vil jeg gerne advare mod blind tillid.”
Noget at skjule?
Flere store fonde vælger selv at offentliggøre samtlige bevillinger, andre offentliggør udvalgte bevillinger, mens andre igen slet ikke offentliggør nogle bevillinger, ikke har en hjemmeside og i det hele taget arbejder i det skjulte.
”I det store og hele er det jo oplysninger, som tåler dagens lys. De færreste har noget at skjule. Men det er et magtfuldt rum, som vi helt klassisk dansk synes er akavet at gå ind i,” siger formanden for Transparency International Danmark.
Der er da heller ikke massevis af sager om fonde, der bevilger til eget netværk, egne interesser eller går uden om fundatsen.
”Men vi ved faktisk ikke, om vi har udfordringer på det punkt – det er for nemt at afskrive på grundlag af, at vi generelt ikke har meget korruption. Når man ikke leder, finder man jo heller ikke noget,” siger Jesper Olsen.
Uklar bevillingspraksis
Den manglende transparens i bevillinger - og dermed i uddelingspraksis - betyder masser af spildtid for både ansøgere og fonde.
“Matchet mellem fonde og ansøgere er en gordisk knude, som ikke er løst endnu,” siger David Dencker, som er medstifter af GrantCompass og Legatbogen, der hjælper fonde og ansøgere.
“En fond kan have opført i fundatsen, at der støttes musik i Nordjylland, men uddelingspraksis er, at der udelukkende støttes strygekvartetter i Aalborg. Så du kan som ansøger bruge energi på at søge støtte til en rockfestival i Skagen år efter år og aldrig komme videre,” fortæller David Dencker som eksempel.
Konsekvensen er, at alt for mange ansøgere bruger alt for meget tid på at skrive ansøgninger, som ikke har gang på jord. Og fondene bruger tid på at modtage, læse og behandle ansøgninger, som er uden for skiven.
Fuld åbenhed om bevillinger ville være med til at modvirke den spildtid.
“På den ene side ville åbenheden kunne bruges konstruktivt af dem, der sidder og skal sende ansøgninger afsted. På den anden side kan det blive en omkostningstung opgave at pålægge fondene, og det betyder bare færre penge at uddele,” siger David Dencker.
For de største fonde med større sekretariater ville det være nemt at offentliggøre bevillinger, mens det kan knække driften i en lille eller mellemstor fond uden sekretariat.
“Det ville ikke kræve meget administration at offentliggøre legatarfortegnelsen - men der kan man se, hvem der har modtaget midler, men ikke til hvad, så det ville du ikke få meget ud af som ansøger. Der ville skulle laves en slags ensartet beskrivelse af de bevilligede projekter, og det er oven i alle de andre administrative krav en stor og dyr byrde at pålægge de mindre fonde,” forklarer David Dencker.
Hvad skal registreres?
Formanden for Transparency International Danmark er sikker på, at vi vil se en form for fondsregister i Danmark inden længe.
”Beløbene er så store, så politikerne synes, at behovet er der. Så der vil komme et register af en eller anden slags, det er jeg overbevist om,” siger han, og opfordrer fondene til at komme i gang, allerede inden politikerne lovgiver.
Og hvad skal der så være i et register?
Det kunne være navne på bestyrelsesmedlemmer, vedtægter, grundkapital, regnskaber, samtlige bevillinger, lønninger til medarbejdere og konsulenter – niveauet kan lægges mange steder.
Det skal gerne være lidt besværligt, når man arbejder med åbenhed,
Jesper Olsen – formand, Transparency International Danmark
“Det afgørende er, at det skal give mening og blive udtryk for reel åbenhed og ikke kun formel åbenhed,” siger Jesper Olsen.
I Fondsudvalgets betænkning og lovforslag, som tidligere i år var i høring, er der ikke lagt op til, at bevillinger skal fremgå af et eventuelt kommende register. Og i den gældende erhvervsfondslov er de ellers obligatoriske legatarfortegnelser undtaget for aktindsigt, så offentligheden ikke har adgang til uddelingslisterne. Der er da også mange hensyn at tage til sikkerhed og GDPR, påpeger Jesper Olsen.
”Men jeg vil opfordre fondene til at mærke efter, om de synes, at det er lidt akavet at dele oplysningerne. Hvis ikke, så er de nok ikke gået langt nok. Det skal gerne være lidt besværligt, når man arbejder med åbenhed,” siger Jesper Olsen.
