Tillidsbaseret filantropi er et af de store buzzwords inden for filantropien. Det er en metode, som af flere eksperter bliver udråbt til et paradigmeskifte for fondsbranchen, fordi metoden gør op med de seneste mange års styringsfokus i fondsbranchen med udvidede ansøgningsprocesser, klare succeskrav og omfattende evalueringsskemaer.
De seneste år har flere og flere fonde således bevæget sig mod den mere tillidsbaserede filantropi. Ifølge rapporten No strings attached? Making sense of flexible financing in philanthropy fra OECD, som blandt andet kigger på 20 store internationale fondes bevillinger fra 2000 til 2022, så udgjorde fleksibel finansiering således 20 procent i 2022 mod fem procent i 2000. Herhjemme har vi også set flere fonde give langsigtede og mere frie bevillinger til blandt andet flere af landets tænketanke og ngo’er.
Udviklingen mod det mere tillidsbaserede i fondsbranchen er enormt positiv, mener Olav Hesseldahl, som er leder af Grundlovsfesten og bestyrelsesmedlem i blandt andet Roskilde Festival og Tænketanken Frej og gennem årene har modtaget bevillinger fra en række danske fonde herunder Nordea-fonden og LB Foreningen. Han kalder den tillidsbaserede filantropi for en "fantastisk trend”, som han håber vil danne grundlag for en ny praksis hos de danske fonde.
“Jeg ønsker, at alle ville gøre det og bevæge sig væk fra det mistillidsregime inspireret af new public management, som har været dominerende de seneste år med effektmålinger og krav om at skulle måle et projekts fremgang på 100 forskellige parametre. Det skaber ikke værdi for projekterne,” siger Olav Hesseldahl.
Han mener, at fondene med den tillidsbaserede filantropi kan øge samfundsværdien af deres uddelinger.
“I den tillidsbaserede filantropi får kreativiteten lov til at blomstre. Det er, når rammerne er frie, at man kan komme på nye ideer, tænke ud af boksen og være modig nok til, at de løfter sig - det skaber et langt større forandringspotentiale,” siger han.
Systemiske forandringer kræver fleksibilitet
Grundtanken i den tillidsbaserede filantropi er den fleksible og frie bevilling, hvor bevillingsmodtageren får ejerskab til selv at disponere over en pose penge bevilget af en fond inden for en fælles defineret problemstilling - ofte med fokus på de systemiske samfundsudfordringer, som mange i den danske fondsbranche også har zoomet ind på de seneste år.
Jeg ønsker, at alle ville gøre det og bevæge sig væk fra det mistillidsregime inspireret af new public management, som har været dominerende de seneste år
Olav Hesseldahl – leder af Grundlovsfesten og bestyrelsesmedlem
Netop i forhold til de systemiske udfordringer, er den langsigtede og fleksible finansiering helt afgørende, mener Marianne Møllmann. Hun er regional direktør i ngo’en The Fund for Global Human Rights, som årligt modtager flere bevillinger fra en række særligt amerikanske fonde, og som efterfølgende uddeler midlerne til andre lokale og regionale organisationer rundt omkring i verden.
“Systemisk forandring er langt mere komplekst og dynamisk. Pludselig tager noget tre år, som man troede ville tage et år. Hvis fokus er systemisk forandring, så skal fondene committe sig til langsigtede bevillinger, hvor der er en tryghed hos bevillingsmodtagere til at kunne arbejde med de svære udfordringer, hvor løsningerne tager lang tid og ikke altid kan måles og vejes,” siger Marianne Møllmann.
Hun argumenterer således også i et debatindlæg i The Chronicle of Philanthropy fra oktober for, hvorfor arbejdet med social ulighed og menneskerettigheder kræver langsigtede og frie midler fra fondene.
Olav Hesseldahl mener ligeledes, at arbejdet med komplekse samfundsudfordringer kalder på, at fondene tør tænke i langsigtede og fleksible bevillingsrammer frem for bevillingskrav.
“Vi kender ikke svarene på mange af de udfordringer, vi arbejder med. Derfor giver det lille mening at afkræve bevillingsmodtagerne, at de skal kunne forudsige effekt og resultater mange år før, de er i mål med deres projekt. Derfor bør fondene fokusere mere på at etablere rammen omkring et projekt, frem for at opstille en række konkrete krav,” siger han.
Kalder på grundlæggende skifte
Den tillidsbaserede tilgang vil for mange fonde - også herhjemme - kræve en nytænkning af deres rolle. En af de førende amerikanske eksperter inden for trust based philanthropy, Shaady Salehi argumenterer således også i Stanford Social Innovation Review for, at den tillidsbaserede filantropi kræver et grundlæggende “skift i filantropiske tankegange, kulturer og strukturer,” og at fondene skal bevæge sig væk fra at tænke virksomhedsorienteret og i stedet tænke fællesskabscenteret (community-centreret).
Fondene skal tænke deres rolle anderledes både strategisk og operationelt.
Marianne Møllmann – regional direktør i The Fund for Global Human Rights
På linje med dette mener Marianne Møllmann, at den tillidsbaserede tilgang kræver en gentænkning af fondenes rolle og tilgang.
“Fondene skal tænke deres rolle anderledes både strategisk og operationelt. De skal se sig selv i rollen som involverede partnere - der forpligter til at løse en udfordring i fællesskab med andre aktører, også når det bliver svært eller er udfordrende. Det gælder ikke kun et år, tre år, men det lange seje træk," siger hun og påpeger, at det kræver, at fondene øger deres risikovillighed.
“Normalt når man er investor på finansielle marked, så kalkulerer man med en klar risiko for tab. Det er slet ikke det samme inden for filantropien, her er der meget lidt risikovillighed - og det er svært, hvis man arbejder tillidsbaseret og med systemiske forandringer,” siger Marianne Møllmann.
Tilliden skal gå begge veje
Det er ikke kun fondene, som står over for at skulle gentænke, hvordan de agerer og opererer i den tillidsbaserede filantropi.
Pilen peger også på bevillingsmodtagerne, som ligeledes skal tænke og agere anderledes, hvis metoden skal fungere, påpeger Olav Hesseldahl. Han mener, at der ligger et ansvar hos bevillingsmodtagerne for at have modet til at indgå i reelle partnerskaber med fondene.
“Der ligger en stor opgave for bevillingsmodtagerne i at turde udvise tillid og ærlighed over for fondene. At de tør komme med det, der ikke er et rent glansbillede, det der måske ikke duer eller er svært. Tilliden skal gå begge veje. Det er lidt ligesom i en familie. Her går det jo heller ikke, at man ikke taler ærligt om tingene og går rundt og sminker det hele,” siger han.
Olav Hesseldahl mener, at den ærlige dialog er afgørende for, at den tillidsbaserede filantropi fungerer i praksis.
“I mit nuværende projekt holder vi løbende statusmøder. Ikke for at kontrollere, om vi har nået lige præcis det ene effektmål, men for at have en åben dialog om projektet. Her taler vi om, hvordan det går, hvad der skal rettes til, og hvad der er svært. Det er her, tilliden ligger, at vi kan have den dialog, fond og bevillingsmodtager imellem - og at vi kan finde nogle svar sammen. Det handler også om den gode relation mellem mennesker,” siger han.
