Natur- og Miljøprisen, The Brain Prize og KV Fondens Fællesskabspris.
Tre eksempler på nogle af de mange priser, som danske fonde står bag. Prisuddelinger er nemlig et populært filantropisk værktøj, som stadig flere fonde kaster sig over. For ud over at fondspriserne kan ære, hylde, støtte og anerkende prismodtagerne, kan priserne også skabe opmærksomhed på særlige områder og dagsordener, og brande både prismodtageren samt den prisuddelende fond og dens formål på en helt anden måde end normal fondsdrift.
”Prisuddelinger kan for et relativt lille beløb brande fonde, deres uddelingsformål og identitet på en anden og mere synlig måde end mange fondsbevillinger. Samtidig giver fondspriser en større frihed til at bruge pengene som mere frie midler end traditionelle donationer, så det er også et åndehul for prismodtageren,” siger Birgitte Boesen, cand.scient.pol., indehaver af rådgivningsfirmaet büroCPH og forfatter til bogen 'Fonde i bevægelse'.
Fondenes prisuddelinger svinger i størrelse fra mindre beløb på 20.000 kroner og helt op til 10 millioner kroner.
Alt efter fondsformål gives priserne til både forskning, natur, kultur, miljø, særlige fag, gode ideer, idræt. Til ildsjæle, forskere, mennesker og organisationer, der har gjort en særlig indsats på deres felt, for deres by, for menneskerettigheder og alt muligt andet.
Det er vigtigt at koble priserne på fondens strategi, men også gerne andre filantropiske værktøjer for at skabe mere værdi
Birgitte Boesen – Forfatter og indehaver, rådgivningsfirmaet büroCPH
Helt overordnet kalder Birgitte Boesen fondspriser for en fejring, der også kan adskille fondene fra hinanden, som kan være med til at understrege fondens berettigelse, give opmærksomhed og dermed også generere flere kvalificerede ansøgninger.
”Fondspriser er en anerkendelse og en fejring, og det er en god ting, så længe priserne er transparente og med en faglig kvalitet, der er åbenhed om processen og kriterier for udvælgelse. For alt det sikrer prisens legitimitet, men er legitimiteten i orden, så skal fondene bare give den gas i forhold til fondspriser, for det er et effektivt filantropisk værktøj – først og fremmest, hvis fonden har et solidt kartotek af filantropiske værktøjer at koble en fondspris op på,” pointerer Birgitte Boesen.
Prisen skal kobles tæt på fondens strategi
For ifølge Birgitte Boesen er en fondspris for de flestes vedkommende et øjebliksbillede – og dermed et værktøj, der ofte står alene.
”Flere og flere fonde arbejder strategisk og langsigtet, og lige bortset fra de store forskerpriser så er det for mange fondspriser tvivlsomt, om prisen får betydning ud over selve prisuddelingen. Så en prisuddeling er et stand-alone-værktøj, som ikke kan så meget andet end selve prisuddelingen, så det er vigtigt at koble priserne på fondens strategi, men også gerne andre filantropiske værktøjer for at skabe mere værdi,” siger hun.
Jo større en pris, jo større fokus og jo større impact for forskningsfeltet
Claus Bagger-Sørensen – Bestyrelsesformand i Bagger-Sørensen Fonden
Anders Dybdal, administrerende direktør i forandringsbureauet Operate og rådgiver for en række fonde, ser også fondspriser som et interessant filantropisk værktøj, der både kan sætte en dagsorden, skabe synlighed om et emne og legitimitet om en prismodtager, og som også kan skabe en tydelig markering af en fond.
”En fondspris kan være katalysator for alle mulige ting, men fonde skal først og fremmest være skarpe på, hvorfor de gerne vil uddele en pris. Vi ser for mange eksempler på, at fondene er mere forelsket i ideen om en pris, i festen og staffagen, men skal en fondspris være et strategisk værktøj – og skabe strategisk værdi - skal man være meget skarp på, hvorfor man vil uddele en pris,” siger Anders Dybdal.
Han ser fondspriser som et supplement til de andre filantropiske værktøjer, der skal designes helt inde i hjertet af en fonds strategiske fokus for at skabe værdi.
”Gode, veldesignede og kvalitetssikrede priser, der understøtter fondens formål og strategi, de skaber forandringer. Andre mere løse priser, der stritter lidt i øst og vest, skader næppe nogen, men det er nok ikke den bedste måde at bruge en fonds penge på. Det at uddele fondspriser kan være en relativ omkostningstung affære, så hvis man ikke bruger fondspriser målrettet med et klart strategisk sigte, er det tvivlsomt, om det er pengene værd,” pointerer Anders Dybdal.
Han rådgiver derfor fondene til at tænke i helhed, formål og understøttelse af prismodtageren.
”Værdien af en pris løber ud. Så hvis fondene vil have en maksimal værdi ud af prisuddelinger, er det vigtigt, at fondene tænker på, hvordan de kan understøtte prismodtageren, i form af blandt andet kommunikationsindsats, materialer eller måske stiftelse af netværk af prismodtagere,” siger han.
KV Fonden: Med prisen sætter vi fokus på et problem
KV Fondens Fællesskabspris er en af de helt nye fondspriser - den blev uddelt for første gang for tre uger siden. Prisen går til en person eller en forening, der gør en særlig indsats for at skabe fællesskab i parasporten – og invitere flere indenfor i parasporten.
Prisen er på 50.000 kroner, og den første prismodtager blev Nordlandets Rideklub på Bornholm, der gennem flere år har arbejdet målrettet for at skabe plads til mennesker med handicap i ridesporten.
”Med prisen er vi med til at sætte fokus på et problem - nemlig at mennesker med handicap ikke har samme muligheder for at dyrke idræt, og med prisen håber vi at kunne være med til at sætte en udvikling i gang, så endnu flere foreninger sætter fokus på idræt for mennesker med handicap og nedsat funktionsniveau,” fortæller Henrik Amand Holtegaard, administrerende direktør i KV Fonden (Krista og Viggo Petersens Fond) i København.
Fonden blev stiftet i 1949 af ægteparret Krista og Viggo Petersen. De fik aldrig børn og ønskede derfor at oprette en fond baseret på den formue, Viggo Petersen havde skabt især via salg af rottebekæmpelsesmidlet Ratin. Fondens formål er ”at virke til gavn for samfundet” ved at yde støtte til blandt andet handicappede, idræt, enlige mødre, sygdom og uddannelse.
”Prisen er helt i stifterens ånd med dens fokus på adgang til sociale fællesskaber for mennesker med handicap, for her i fonden tror vi på, at alle mennesker, herunder indenfor parasport, har behov for at være en del af et fællesskab, hvor man føler sig velkommen, relevant og ligeværdig på den lange bane,” siger Henrik Amand Holtegaard.
Indstiftelsen af den årlige pris kommer som del af en fireårig samarbejdsaftale, som KV Fonden har indgået med Parasport Danmark, hvor fonden er toppartner. Fra 2024-2028 giver KV Fonden årligt en million kroner, og derudover støtter fonden særskilt enkelte parasportsudøvere, og fra i år bidrager de også med fællesskabsprisen.
”Så prisen er et samarbejde mellem KV Fonden og Parasport Danmark, og prisens fokus er fastsat af os i fællesskab. For det tilfælde at KV Fonden ikke længere er toppartner i Parasport Danmark, kan vi vælge at fortsætte med prisen i et samarbejde med dem eller vælge at indstifte en helt ny pris med samme fokus uden samarbejde med Parasport Danmark,” konstaterer han.
Med prisen håber vi at kunne være med til at sætte en udvikling i gang, så endnu flere foreninger sætter fokus på idræt for mennesker med handicap
Henrik Amand Holtegaard – Administrerende direktør, KV Fonden
Med en prisuddeling i samarbejde med Parasport Danmark er omkostningen og arbejdet med prisen også forholdsvis beskedent. Prisen uddeles til et arrangement hos Parasport Danmark, og Parasport Danmark har også stået for at skrive rundt til samtlige medlemmer og anmodet om indstillinger og motiveringer til prisen.
Derudover er der nedsat en jury bestående af bestyrelsesformændene for henholdsvis KV Fonden og Parasport Danmark samt en administrativ medarbejder fra Parasport Danmark.
”Vi overvejer om den sidste plads i juryen skal gives til den forening, der fik prisen sidst,” fortæller Henrik Amand Holtegaard.
KV Fonden uddelte sidste år 25 millioner kroner, men fællesskabsprisen er på ingen måde indstiftet for at skabe mere synlighed omkring fonden og dens uddelinger.
”Vi er ikke sat i verden for at synliggøre os. Vi er sat i verden af stifterne for at virke til gavn for samfundet på en række områder, og for os ligger værdien af fondsprisen i, at vi kan være med til at hjælpe og skabe opmærksomhed på et problem,” siger han.
Jo større pris - jo større impact
Nye fondspriser kommer løbende til, mens andre skruer ned. Nogle sætter priserne på pause, enkelte lukker helt ned, andre ændrer beløb og udgivelsesfrekvens.
Tilbage i januar måned meddelte Bikubenfonden, at Kongeparrets priser fremover uddeles hvert andet år – i stedet for som hidtil hvert år.
Dengang fortalte fondens direktør Søren Kaare-Andersen til Filantropi, at ved at få mere tid og luft mellem prisuddelingerne kan priserne få den opmærksomhed og de bedste betingelser, der skal til for at skabe en prisuddeling, der samler og inspirerer.
Hos Bagger-Sørensen Fonden – den tidligere Dandy Fonden – har man løbende genbesøgt sine prisuddelinger. Både når det gælder antal priser og selve prisbeløbet. I dag uddeler fonden tre årlige priser, den største er Bagger-Sørensen Prisen på en million kroner, som gives til en dansk forsker, der arbejder med sygdomme under fondens bevågenhed. Prisen uddeles for en elitær forskningsindsats på allerhøjeste internationale niveau.
En fondspris kan være katalysator for alle mulige ting, men fonde skal først og fremmest være skarpe på, hvorfor de gerne vil uddele en pris
Anders Dybdal – Administrerende direktør, Operate
”Fra 1985 til 2006 blev der uddelt op til 10 Bagger-Sørensen priser på mellem 50.000 og 100.000 kroner per pris, men der gik lidt inflation i priserne, så vi besluttede, at vi hellere ville have en større pris med en større effekt, derfor er der nu én pris på en million kroner. For jo større en pris, jo større fokus og jo større impact for forskningsfeltet,” fortæller Claus Bagger-Sørensen, bestyrelsesformand i Bagger-Sørensen Fonden.
Derudover har fonden siden 2006 uddelt en årlig Ung Forskerpris – først på 50.000 kroner, men siden 2020 på 100.000 kroner. Prisen gives til unge forskere under 40 år, og formålet med prisen er at motivere og fremme de bedste indenfor deres område. Der kan uddeles op til to priser årligt.
Endelig har fonden siden 2006 også uddelt en årlig påskønnelsespris på 50.000 kroner til en person eller en gruppe af personer, der har den daglige kontakt med patienter og patienters pårørende - for eksempel sygeplejersker, tandplejere, diætister og terapeuter – som med deres særlige engagement gør hverdagen mere overkommelig for den enkelte patient og pårørende.
”Vi ville gerne hædre nogle personer, som ikke så mange har fokus på. De forventer det mindre og bliver rørt på en anden måde,” fortæller Claus Bagger-Sørensen.
Fondspriser kan åbne flere og større døre
Bagger-Sørensen Fonden har rødder tilbage til 1984, hvor Dandy Fonden blev stiftet af familien bag Dandy tyggegummi-fabrikken i Vejle. Helt fra begyndelsen har fonden støttet kulturelle, sociale og videnskabelige aktiviteter – herunder især forskning, udvikling, uddannelse, oplysning til udbredelse af mund- og tandhygiejne samt forebyggelse og helbredelse af sukkersyge og øjensygdomme.
Ifølge fundatsen har fonden fokus på seks specifikke sygdomsområder.
”De seks sygdomme er alle sammen sygdomme, nogle i familien er eller har været berørt af på den ene eller anden måde, og jeg fik selv konstateret diabetes i 1982. Der havde vi en helt fantastisk diabetessygeplejerske, som fik os godt igennem, og på den måde er min mor nok førerhunden i vores påskønnelsespris, fordi hun gerne ville hædre det helt afgørende personale, der står med den løbende og tætte kontakt,” fortæller Claus Bagger-Sørensen.
Hvor både Ung Forsker prisen og Påskønnelsesprisen er personlige hædersgaver, så er halvdelen af den store forskerpris en hædersgave, den anden halvdel skal bruges inden for prismodtageres forskningsområde.
Alle tre priser uddeles ved et arrangement i efteråret på Munkebjerg Hotel i Vejle, hvor mellem 100 og 150 mennesker inviteres til at overvære prisoverrækkelserne og få frokost.
Ved alle tre priser indkalder fonden til kollegiale nomineringer, og så har fonden to fagkyndige i bestyrelsen, som sikrer prisernes kvalitet og anerkendelse, og i sidste ende udvælger fondsbestyrelsen prismodtagerne.
”Noget af det allervigtigste, når man vælger at bruge fondspriser som et filantropisk værktøj, er kvalitet i udvælgelsen, for ellers devaluerer prisen. Så vi har altid haft en eller flere dygtige og anerkendte fagkyndige med i bestyrelsen,” fortæller Claus Bagger-Sørensen.
Han ser fondspriser som en direkte måde at belønne forskere eller andres indsats på.
”Samtidig er der noget signalværdi og branding i en fondspris, som er mere synlig end forskningsbevillinger, der løber over flere år. Og for os har fondspriserne gjort os synlige og kendte i forskningsmiljøet, så vi får nogle bedre ansøgninger og flere indstillinger, så fondspriser kan være med til at åbne flere og større døre – for både prismodtagere og fonde,” siger Claus Bagger-Sørensen.
Fonden uddeler årligt omkring fire millioner – heraf 1,25 i hæderspriser, og det er først de sidste tre år, at fonden har uddelt til andet end priser.
”Vi har fået flere midler, og derfor har vi udvidet vores filantropiske værktøjer til også at indeholde sponsorater til både videnskab og sociale og kulturelle formål,” fortæller han.
Eksperter: De mange priser er værdsat
Med de mange prisuddelinger fra fondene er det løbende blevet diskuteret, om der er gået inflation i fondspriser. Det afviser både Anders Dybdal og Birgitte Boesen.
”Der er klart kommet flere fondspriser, men inflation er der ikke tale om, og der er ikke rigtig nogen, der synes, at de enkelte priser er overflødige. Hvis det fortsætter på den her måde, er risikoen for inflation til stede, men der er vi ikke endnu,” siger Anders Dybdal.
”Hvis man sidder på en nyhedsredaktion og modtager den ene pressemeddelelse om fondspriser efter den anden, virker det som en inflation, men skifter man perspektiv, så tror jeg ikke, at prismodtagerne ude i felten oplever det på samme måde. Og bare der er åbenhed om kriterier, begrundelse, substans, proces – så er det ok med mange fondspriser,” supplerer Birgitte Boesen.
Heller ikke Anders Hjulmand, bestyrelsesformand for Gudrun & Palle Mørchs Mindefond i Aalborg mener, der er gået inflation i fondspriser.
”Nej, det synes jeg ikke, og selvom det var tilfældet, ser jeg det heller ikke som noget væsentligt argument mod at indstifte en pris. Hvis man som fond har et område, man gerne vil promovere, skabe synlighed omkring eller støtte med ekstra midler, og det passer til fondens formål, skal man ikke holde sig tilbage,” siger Anders Hjulmand.
Gudrun & Palle Mørchs Mindefond blev etableret i 2016 i forbindelse med et testamente, da Palle Mørch døde. Det er en almennyttig fond, som samtidig har en ejerandel i virksomheden Palle Mørch A/S – et firma, der arbejder med målere og forbrugsregnskaber i både beboelses- og erhvervsejendomme. Palle Mørchs far havde eneforhandlingen af Clorius’ varmemålere i hele Jylland.
Fonden uddeler årligt omkring to millioner kroner til en lang række områder, herunder sociale, humanitære, forskningsmæssige, kunstneriske og kulturelle formål – primært i Nordjylland.
I august sidste år uddelte fonden for første gang deres årlige mindepris indenfor natur, kultur og frivillighed. En pris på 100.000 kroner, hvor en fjerdedel af prisbeløbet kan anvendes frit efter eget ønske, mens resten skal bruges til støtte for prisvinders projekt – og efter nærmere aftale med fonden.
Prisen gives til kandidater, der udstråler inspiration, engagement, autenticitet, nyskabelse og involvering.
”Vi har indstiftet prisen, fordi vi mener, der manglede en pris, fordi der ikke er ret mange priser tilbage i Nordjylland. Der er andre fonde i Nordjylland, men de uddeler til hele landet. Samtidig ville vi gerne skabe lidt synlighed på natur, kultur og frivillighed, som alle tre ting er noget, stifterne interesserede sig for,” fortæller Anders Hjulmand.
Etablering af fondspriser kræver tålmodighed
Den første prismodtager blev Sangkraft Hjørrings Demensvenlige Sangfællesskab, og prisen blev uddelt på Kulturmødet på Mors. Her havde fonden en scene, og der blev holdt tale, drukket lidt mousserende vin og hygget efter prisuddelingen.
”Det behøver dog ikke foregå på samme måde hver gang, og da vi gerne vil uddele vores pris under relevante rammer, hvor netop natur, kultur eller frivillighed er i fokus, kan næste pris - hvis den bliver givet indenfor natur - blive uddelt på Naturmødet i Hirtshals, som foregår i maj – og ikke i august,” fortæller Anders Hjulmand.
Prisen kan ikke søges, men uddeles på baggrund af indstillinger fra de 11 nordjyske kommuner. Til prisen har fonden nedsat et eksternt dommerpanel med seks deltagere, der hver på deres felt udmærker sig med et bredt branchekendskab.
”Vi har valgt at have et eksternt dommerpanel, fordi vi ikke har kompetencer eller fingeren på pulsen i forhold til, hvem der kunne være de rette prismodtagere,” fortæller Anders Hjulmand.
At beløbet er landet på 100.000 kroner handler om, at det skal kunne gøre en forskel.
”Beløbet skal være stort nok til, at det kan batte noget for de prismodtagende foreninger,” siger han.
Anders Hjulmand opfordrer andre til at kaste sig ud i fondspriser, men råder dem til at væbne sig med tålmodighed.
”For os har det været en lang proces, det har taget to år fra de første tanker til selve rammesætningen og til slut den første uddeling, for det tager tid og ressourcer, hvis det skal være gennemtænkt,” siger han.
Læs mere om 35 fondes priser
Vil du kigge nærmere på fondenes brug af prisuddelinger, kan du dykke ned i Filantropis gennemgang af 35 fondes priser.
