
Den engelske filantropiske organisation Camden Giving har én mission: At gøre op med uligheden - i vores levetid.
I forsøget på at indfri den mission, har Camden Giving gjort deltagerbaseret, lokalt, forankret uddeling af midler til kernen i alt, hvad de gør. Det betyder i praksis, at lokale aktører, der er påvirket af og forstår problemerne, har mandatet til at beslutte hvem og hvad, der skal modtage økonomisk støtte fra organisationen.
Camden Giving, som blev etableret i 2017, har specifikt fokus på bydelen Camden, der både er hjemsted for nogle af Storbritanniens største virksomheder og dyreste ejendomme, men også for nogle af Londons mest udsatte boligområder med en fattigdomsrate på mere end 40 procent. Organisationen støtter en række initiativer inden for blandt andet raceretfærdighed, rettigheder for personer med handicap, fødevaresikkerhed, muligheder for unge samt stærkere lokale fællesskaber, hvor afsættet altid er den deltagende filantropi.
Det er en tilgang, som i den grad styrker effekten af den filantropiske støtte, fortæller direktør for Camden Giving Natasha Friend til Filantropi.
“Vi har det udgangspunkt, at de mennesker, der lever med ulighed, er dem, der kan finde de gode løsninger på de udfordringer, som lokalsamfundene i Camden står over for. Vi har gennem de seneste år set det kæmpe potentiale, der ligger i den deltagende filantropi - ikke blot med den støtte vi uddeler, men også som en løftestang for de mennesker, som bliver involveret i processen, der oplever at få en stemme og reel beslutningskompetence over, hvad der skal uddeles til. Det har positiv effekt for den enkelte, men også for lokalsamfundet,” siger hun.
Hun kommer med en klar opfordring til, at andre fonde og filantropiske aktører kommer i gang med at arbejde mere deltagerbaseret:
“Det er det eneste rigtige, hvis man ønsker at gøre en reel forskel for udsatte samfund. Deltagende filantropi har kæmpe potentiale og forandringskraft. Derfor er det vigtigt, at flere kommer i gang med den form for filantropi,” siger Natasha Friend.
Fra gave til fælles projekt
I foråret 2024 havde Camden Giving tildelt 7,1 millioner pund til lokale indsatser gennem i alt 797 bevillinger. Støtte, som er blevet bevilget af over 350 paneldeltagere fra lokalsamfundet, og er blevet uddelt via en række forskellige indsatser, hver med forskellige kriterier, mål og ambitioner.
Eksempler på indsatser, der har modtaget støtte fra Camden Giving er blandt andet et bokseprogram for unge med skyggeboksning, fitness og en støtte- og mentorordning med henblik på at fremme selvtillid hos unge i lokalområdet. Desuden et kriminalpræventivt program på alle skoler i Camden med det formål at uddanne unge mennesker om det kriminelle retssystem og konsekvenserne af kriminalitet. Og et kvindecenter, der tilbyder en rådgivningstjeneste med det formål at løse presserende problemer relateret til velfærdsydelser, gæld, bolig, skoleeksklusioner og vold i hjemmet.
Deltagende filantropi har kæmpe potentiale og forandringskraft. Derfor er det vigtigt, at flere kommer i gang med den form for filantropi
Natasha Friend – direktør for Camden Giving
Paneldeltagerne, som beslutter hvem, der skal have andel i støtten, repræsenterer minoritetsgrupper, herunder forskellige etniciteter, personer med lave indkomster, personer med handicap og dem med erfaring fra retssystemet. De indgår i bevillingspaneler bestående af 8-12 personer, der gennem en faciliteret proces fastsætter konkrete finansieringsprioriteter; gennemgår ansøgninger, besøger modtagerne af bevillingerne og beslutter, hvem der i sidste ende skal modtage finansieringen. Et arbejde, som bevillingsdeltagerne modtager 17 pund i timen for - en løn baseret på lønniveauet i området.
Fokus i den proces er den dobbelteffekt, som involveringen af lokale og ofte udsatte borgere i selve beslutningsprocessen åbner for, påpeger Natasha Friend:
“Jeg går mindre op i, hvad de ender med at støtte. For mig handler det mere om processen og den empowerment, der ligger i at være del af vores paneler. De får en stemme og det er med til at løfte dem. Det ligger der en kæmpe forandringskraft i, som går ud over de konkrete penge og det støttede projekt, men som også har en stor positiv effekt ud i de udsatte kvarterer,” siger hun.
Jeg går mindre op i, hvad de ender med at støtte. For mig handler det mere om processen og den empowerment, der ligger i at være del af vores paneler
Natasha Friend – direktør for Camden Giving
Som et konkret eksempel på den dobbelt effekt fortæller Natasha Friend en anekdote fra et møde i et af de tidligere bevillingspaneler.
“Vi har altid tegneting til paneldeltagernes børn liggende, da flere af deltagerne ofte ikke har pasningsmuligheder og derfor tager deres børn med til bevillingsmøderne. En datter til en af paneldeltagerne tegnede undervejs en tegning af sin mor med store stærke arme. Hun sagde, at det var fordi hendes mor havde fået magt. Det viser, hvad denne metode kan, og hvor meget det giver de mennesker, der normalt ikke bliver hørt, at de får indflydelse og en stemme,” siger hun.
Ikke lige til
Camden Giving får de midler, de uddeler til projekter i lokalsamfundet gennem partnerskaber med virksomheder, som også er lokalt forankrede i Camden. På listen over støtter finder man blandt andet Google, Meta og Autotrader. Organisationens afsæt i den deltagende filantropi blev fastlagt allerede på det første bestyrelsesmøde i 2017, og tilgangen er således en afgørende del af organisationens DNA og har været udgangspunktet for alle projektbevillinger.
De er ikke den gennemsnitlige pensionsparate filantrop. Det kræver nye kompetencer i forhold til at drive og facilitere selve processen
Natasha Friend – direktør for Camden Giving
Det har dog ikke været en beslutning eller tilgang, som har været uden bump på vejen. At arbejde med deltagende filantropi er både komplekst og krævende, mener Natasha Friend.
“Det tager mere tid. Det er en længere proces at forberede og klæde bevillingspanelet på til kvalificeret at træffe beslutningerne. De er ikke den gennemsnitlige pensionsparate filantrop. Det kræver nye kompetencer i forhold til at drive og facilitere selve processen - så den ikke bliver hverken for styret eller for fri,” siger hun.
En anden udfordring, som Camden Giving ligeledes arbejder med, er bevillingsmodtagerne, som ikke er vant til, at processen kører gennem paneler, men derimod er vant til, at det handler om relationerne til ledelse og medarbejdere i en fond eller filantropisk organisation.
“Det har været svært for dem, at det ikke handler om relationen til fonden, og at magtsstrukturen er ændret. Det har krævet et arbejde fra vores side og en dialog med dem,” siger Natasha Friend.
“Det handler om at turde”
Camden Giving kører også deltagerbaserede projekter for andre organisationer og fonde i England. Natasha Friend oplever i dialogen med andre fonde og organisationer, at det ofte er en arbejdsmetode, der indledningsvist vækker stor nervøsitet i fondsbestyrelser:
“At overgå til en deltagerstyret bevillingspraksis indebærer at give slip på kontrollen over, hvordan midlerne bliver brugt, hvilket ofte føles ubehageligt for fonde og filantroper. Langt de fleste er vant til at sidde på pengene og være dem, der bestemmer. Det kan være svært at give slip på den magt,” siger hun.
Det er også en udfordring, Natasha Friend selv kan nikke genkendende til i processen med bevillingspanelerne:
“Det kan være svært ikke at blande sig og ikke at sige noget, når de overvejer at støtte nogen, som jeg med min lange erfaring ikke vurderer er bedst egnede. Men det er jo netop det deltagende filantropi handler om. Vi skal væk fra ideen om, at vi er eksperter på, hvad der er bedst at uddele penge til. Det handler om at turde at give slip og tro på, at det styrker effekten af den filantropiske støtte,” siger hun.
I Camden Givings arbejde med andre filantropiske aktører og fonde møder Natasha Friend også ofte en anden stor barrierer for ikke at arbejde med deltagerbaseret filantropi - en forståelse af, at lovgivning står i vejen. En forståelse, som hun dog ikke mener, at der er hold i:
“Der er mange myter og legender om, at det regulative er en barrierer for den deltagende filantropi, men i langt de fleste tilfælde viser det sig, at det er noget man sagtens kan. Det er bare at komme i gang, finde en model for det og kaste sig ud i det,” lyder opfordringen fra Natasha Friend.