
Det er ikke mange år siden Poul Due Jensens Fond - i daglig tale også kaldet Grundfos Fonden – besluttede at arbejde tillidsbaseret.
Eller det vil sige – i begyndelsen var det ikke så meget en strategisk, bevidst beslutning, som en nødvendighed.
”Det tillidsbaserede startede af nød under covid-epidemien. Verden lukkede ned, og vi så et behov for at være hurtige og skippe bureaukratiet,” fortæller fondsdirektør Kim Nøhr Skibsted.
Allerede samme dag som statsministeren lukkede Danmark ned, aftalte bestyrelsen, at pengene skulle hurtigt ud og arbejde, selv om det ville kræve ekstra risikovillighed og fleksibilitet.
Med fynd og klem
Forskningsprojekter og aktiviteter blev omlagt og igangsat, så det passede til den nye virkelighed, helt uden det sædvanlige bureaukrati.
”Vi fik efterprøvet den tillidsbaserede filantropi med fynd og klem under epidemien. Vi lærte, at vi godt kunne lide den måde at arbejde på – det gav eksekvering meget hurtigt, og midlerne og indsatsen blev tilrettet virkeligheden i stedet for nogle målsætninger på et stykke papir,” siger Kim Nøhr Skibsted.
I dag - fem år efter covid lukkede verden ned - er op mod en femtedel af fondens donationer tillidsbaserede, og det kan ’sagtens’ stige i de kommende år, fortæller fondsdirektøren. Så hvad der begyndte som en nødløsning er blevet et bevidst tilvalg.
”I dag gennemsyrer det tillidsbaserede hele den måde, vi arbejder på og tænker på,” fortæller fondsdirektøren.
Dansk Flygtningehjælp, UNICEF og Plan Børnefonden er blandt de nødhjælpsorganisationer, som fonden har indgået flerårige rammeaftaler med. Det er midler, som organisationerne selv kan disponere over. Uden ansøgningsprocesser, måltal og budgetter.
Der er ingen grund til at opfinde den dybe tallerken, når den allerede er opfundet
Kim Nøhr Skibsted – fondsdirektør, Poul Due Jensens Fond
Opgør med projektmageri
”Vores partnere gør det fantastisk. De skal ikke sidde og bruge ressourcer på at lave ansøgninger. Og der er ingen grund til at opfinde den dybe tallerken, når den allerede er opfundet, og så vi vil også gerne tage et opgør med projekt- og procesmageriet,” siger Kim Nøhr Skibsted.
Et eksempel er den danske organisation Kvisten, som arbejder med at behandle senfølger af seksuelle overgreb.
”Vi synes, at Kvisten skal koncentrere sig om kerneydelsen, og ikke opfinde et projekt til lejligheden, så vi besluttede at give dem en tillidsbaseret donation, så de kunne gøre deres glimrende arbejde endnu bedre og nå endnu flere,” fortæller Skibsted.
Kom i gang med tillidsbaseret filantropiSeks praksisnære råd til fonde, der gerne vil i gang med tillidsbaseret filantropi fra amerikanske ’The Trust-Based Philanthropy Project’
Giv flerårig finansiering uden betingelser: NGO’ernes og andre bevillingsmodtageres arbejde er langsigtet og uforudsigeligt. Flerårig finansiering uden betingelser giver bevillingsmodtagere fleksibiliteten til selv at vurdere og afgøre, hvor der er mest brug for midlerne. Det giver også mulighed for innovation, hurtig handling og bæredygtighed.
- Lav hjemmearbejdet selv: Ofte skal bevillingsmodtagere gennemgå utallige processer bare for at få lov til at indsende en ansøgning. Tillidsbaseret filantropi flytter ansvaret til bevillingsgivere, så det er bevillingsgiverens ansvar at lære potentielle bevillingsmodtagere at kende – ikke omvendt. Det sparer organisationerne tid i de tidlige stadier af en ansøgningsproces
- Gør papirarbejdet enkelt og strømlinet: Ansøgere bruger uforholdsmæssigt meget tid på at udarbejde ansøgninger og rapporter, hvilket tager fokus og ressourcer fra deres kerneopgave. Fokus på dialog og læring i stedet for papirarbejde – det kan bane vejen for dybere relationer og gensidig ansvarlighed.
- Vær transparent: Åben, ærlig og transparent kommunikation understøtter relationer forankret i tillid og gensidig ansvarlighed. Når bevillingsgivere går forrest og viser sårbarhed og bevidsthed om magtrelationen, sender det et stærkt signal til bevillingsmodtagerne om, at de også kan være sig selv på godt og ondt
- Brug feedback: Filantroperne har ikke alle svarene. Bevillingsmodtagere har værdifulde perspektiver, som kan bidrage til bidragyders strategi og tilgang, hvilket i sagens natur gør indsatsen mere succesfuld og effektiv i det lange løb.
- Tilbyd støtte ud over det sædvanlige: Lydhør, tilpasningsdygtig støtte - udover penge -styrker organisationen og ledelsen. Dette er især afgørende for mindre etablerede organisationer.
På den måde er det tillidsbaserede arbejde også en måde at anerkende, at civilsamfundet har brug for støtte til driften;
” Hvis vi gerne vil have et stærkt civilsamfund, som er i stand til at udvikle sig og handle hurtigt og effektivt, må vi også støtte den daglige drift i et eller andet omfang og ikke kun særlige projekter,” siger han.
Poul Due Jensens Fond har også tillidsbaserede samarbejder med en række andre danske sociale tilbud og foreninger – blandt andet Girltalk og Headspace,
”Vi vil gerne give dem mulighed for at udvide og løfte kvaliteten af deres tilbud, men hvordan og hvornår de gør det, er op til dem.”
Kassen kan godt lukke i
Tilliden til bevillingsmodtager er ikke overraskende afgørende, og det skal man som bevillingsmodtager leve op til.
”Man skal ikke tage fejl – bryder man vores tillid, eller bruger man pengene helt anderledes, end vi har aftalt, så er det slut. Så lukker pengekassen i, ” siger Kim Nøhr Skibsted, som dog endnu ikke har oplevet en situation, hvor en partner har brudt tilliden.
”Ikke decideret nej. Der har måske været et par små svipsere, og noget der fungerede mindre godt, men vi har faktisk ikke oplevet noget decideret tillidsbrud, tværtimod,” siger han.
Det tillidsbaserede samarbejder duer ikke til alle organisationer og alle bevillinger.
”Vi er begyndt med partnere, som vi kender godt, og som vi stoler på. Men er der for eksempel en NGO i et udviklingsland, som vi har mindre kendskab til, skal vi selvfølgelig gøre vores forarbejde. Forhøre os hos andre og først og fremmest mødes og tage en snak. Tillid er jo ofte et spørgsmål om at kende hinanden godt og om mavefornemmelse,” siger Kim Nøhr Skibsted.
Mindre papir, mere dialog
Evalueringsskemaer og lange rapporter hører ikke hjemme i det tillidsbaserede samarbejde med PDJ Fonden, men det betyder ikke, at fonden ikke følger med.
”Vi vil rigtig gerne vide, hvordan det går. Og vi forventer at blive opdateret løbende. Vi er i tæt kontakt med bevillingsmodtagerne. Vi har givet slip på papirarbejdet og processerne, men op for dialogen, og vi får ret tydelige tilbagemeldinger om, at det letter arbejdet og giver mere tempo og bedre effekt,” siger direktøren.
Kræver mod
Fonden har skullet arbejde bevidst med at give slip på kontrolforanstaltninger og papirarbejdet.
Man skal ikke tage fejl – bryder man vores tillid, eller bruger man pengene helt anderledes, end vi har aftalt, så er det slut. Så lukker pengekassen i
Kim Nøhr Skibsted – fondsdirektør, Poul Due Jensens Fond
”Det kræver mod at arbejde tillidsbaseret, og det kræver, at man træffer ret bevidste valg om det. Og tør spørge sig selv, om man bruger midlerne effektivt nok,” siger Kim Nøhr Skibsted og fortsætter:
”Vi kan da godt bruge penge på konsulenter, der skal evaluere og følge projekter i årevis – og det kan også stadig være en god løsning i nogle tilfælde. Men der findes også andre værktøjer.”
De tillidsbaserede bevillinger duer ikke til alle former for donationer og samarbejder, men paletten for, hvor det duer, udvider sig hele tiden.
”Vi har ikke haft et skrækeksempel, der har fået os til at ryste på hånden endnu. Så hos os er den tillidsbaserede tilgang kommet for at blive,” siger Kim Nøhr Skibsted.

