Forskere: Kontrolforsøg har ikke fodfæste hos danske fonde

Randomiserede kontrolforsøg er blevet betegnet som guldstandarden for evaluering af amerikanske civilsamfundsorganisationers arbejde. Men i Danmark er både civilsamfund og fondene mere tøvende med at benytte metoden.

Ran­do­mi­se­re­de kon­trol­for­søg er ble­vet guld­stan­dar­den for eva­lu­e­ring i ame­ri­kansk filan­tro­pi. Men i Dan­mark får me­to­den ik­ke sam­me fod­fæ­ste, iføl­ge eks­per­ter (fo­to: Ado­be Stock).

Ran­do­mi­se­re­de kon­trol­for­søg - og­så for­kor­tet som RCT - er på ra­da­ren hos fle­re dan­ske fon­de, me­ner Pe­ter Da­h­ler-Lar­sen, pro­fes­sor ved In­sti­tut for Statskund­skab på Kø­ben­havns Universitet.

”Ide­en om RCT har klart bredt sig blandt fon­de­ne, men det er ik­ke en en­ty­dig bøl­ge. Det er svært at ud­ta­le sig om ge­ne­relt, for­di det og­så kom­mer me­get an på, hvem der li­ge har haft ind­fly­del­se i den på­gæl­den­de fond, og hvad fon­den er in­spi­re­ret af,” si­ger han.

Den ty­pe fon­de, som kun­ne væ­re in­ter­es­se­ret i RCT i pro­jek­te­va­lu­e­rin­ger, kan ek­sem­pel­vis væ­re fon­de, som har en hi­sto­rie in­den for me­di­cinsk forsk­ning, for­tæl­ler Pe­ter Dahler-Larsen.

I sid­ste uge kun­ne Filan­tro­pi be­ret­te om me­to­dens ud­bre­del­se på det filan­tro­pi­ske felt i USA, hvor den ame­ri­kan­ske pro­fes­sor ved Uni­ver­si­ty of Chi­ca­go, Ni­co­le P. Marwell, luf­te­de si­ne be­tæn­ke­lig­he­der ved den sto­re vægt, som ame­ri­kan­ske be­vil­lings­gi­ve­re læg­ger på RCT-evalueringer.

Be­tæn­ke­lig­he­der, som Pe­ter Da­h­ler-Lar­sen godt kan nik­ke gen­ken­den­de til, for­di det li­ge­le­des vil­le væ­re ud­for­dren­de for dan­ske fon­de, NGO’er og fri­vil­li­ge or­ga­ni­sa­tio­ner at im­ple­men­te­re RCT:

”Det er jo et kon­trol­le­ret for­søg. Og for­di det er kon­trol­le­ret, skal der vir­ke­lig væ­re styr på in­ter­ven­tio­nen. Det be­ty­der, at du skal vi­de, hvem der får den, og på hvil­ken må­de de får den, når den bli­ver im­ple­men­te­ret. Som Marwell (Ni­co­le P. Marwell, red.) og­så kom­mer ind på, er det me­get res­sour­ce­kræ­ven­de og svært at ha­ve kon­trol med kon­trol­grup­pen, når det hand­ler om so­ci­a­le ind­sat­ser,” si­ger han.

Der fin­des ik­ke en ’one size fits all’-løsning, når det hand­ler om eva­lu­e­ring af NGO’ers og fri­vil­li­ge or­ga­ni­sa­tio­ners ar­bej­de. RCT’er i Dan­mark er sna­re­re und­ta­gel­sen end reg­len – ik­ke mindst for­di de er så me­to­disk van­ske­li­ge at etablere

Ag­nes Günt­her – ph.d. fra Co­pen­ha­gen Bu­si­ness School samt medstif­ter og part­ner hos rå­d­giv­nings­virk­som­he­den Netsocietal 

Der­u­d­over vil RCT-eva­lu­e­ring af so­ci­a­le ind­sat­ser med­fø­re eti­ske di­lem­ma­er, me­ner Ag­nes Günt­her, ph.d. fra Co­pen­ha­gen Bu­si­ness School samt medstif­ter og part­ner hos rå­d­giv­nings­virk­som­he­den Netsocietal.

”I for­hold til RCT er der og­så tit et etisk di­lem­ma i, hvor­dan nog­le bli­ver valgt fra i for­bin­del­se med at få en gi­ven so­ci­al ind­sats, for­di der skal væ­re en kon­trol­grup­pe. Der­for ser jeg det me­re for­bun­det med forsk­nings­mil­jø­er end med so­ci­a­le ind­sat­ser,” si­ger hun.

Ag­nes Günt­her ser der­for ik­ke, at RCT-me­to­den får fod­fæ­ste blandt de dan­ske fon­de som krav til eva­lu­e­ring af ci­vil­sam­fun­dets arbejde:

”Der fin­des ik­ke en ’one size fits all’-løsning, når det hand­ler om eva­lu­e­ring af NGO’ers og fri­vil­li­ge or­ga­ni­sa­tio­ners ar­bej­de. RCT’er i Dan­mark er sna­re­re und­ta­gel­sen end reg­len – ik­ke mindst for­di de er så me­to­disk van­ske­li­ge at etab­le­re, for ek­sem­pel når der skal fin­des eg­ne­de kon­trol­grup­per,” si­ger hun.

For unuanceret

Hvis NGO’ers og fri­vil­li­ge or­ga­ni­sa­tio­ners ar­bej­de skal eva­lu­e­res, kan RCT hur­tigt bli­ve et unu­an­ce­ret værk­tøj. Ge­ne­relt er der og­så fle­re fon­de, som be­væ­ger sig me­re i ret­ning af en for­an­drings­te­o­re­tisk til­gang til eva­lu­e­ring, me­ner Ag­nes Günther:

”Of­te­re ser vi kva­li­ta­ti­ve in­ter­viewstu­di­er el­ler kvan­ti­ta­ti­ve op­gø­rel­ser, for ek­sem­pel an­tal men­ne­sker nå­et, men der er stor va­ri­a­tion i kva­li­tet og om­fang. Helt cen­tralt er, hvad fon­den egent­lig øn­sker at få ud af en eva­lu­e­ring. Et RCT gi­ver of­te et ja/­nej-svar på, om no­get vir­ker, og min­dre ind­blik i, hvor­for el­ler hvor­dan – det af­hæn­ger selv­føl­ge­lig af de­sig­net. Som med an­dre eva­lu­e­rings­me­to­der er de­sig­net af eva­lu­e­rin­gen helt af­gø­ren­de. Her kan en ty­de­lig te­o­ri om for­an­dring væ­re et godt ud­gangs­punkt – og det er og­så no­get, man­ge fon­de al­le­re­de ar­bej­der med i an­søg­nings­pro­ces­sen,” si­ger hun.

Danske fonde har endnu ikke fundet en guldstandard

Ag­nes Günt­her pe­ger des­u­den på, at der kan væ­re en ge­ne­rel ud­for­dring ved at la­ve for stan­dar­di­se­re­de eva­lu­e­rin­ger samt at fin­de ud af, hvem der skal ud­fø­re evalueringen:

”Stan­dar­di­se­re­de eva­lu­e­rings­ram­mer kan gø­re det svært at af­spej­le af­vi­gen­de te­o­ri­er om for­an­dring el­ler sær­li­ge må­le­me­to­der – nog­le gan­ge og­så på grund af tek­ni­ske be­græns­nin­ger i de rap­por­te­rings­værk­tø­jer, der an­ven­des. Om­vendt kan for­skel­le mel­lem eva­lu­e­rings­ram­mer gø­re det van­ske­ligt at sam­men­lig­ne eva­lu­e­rin­ger, hvil­ket kan væ­re vig­tigt for po­r­te­føl­jesty­rin­gen. Et an­det spørgs­mål er, hvem der bør stå for eva­lu­e­rin­gen: fon­den, NGO’en el­ler et sam­ar­bej­de mel­lem dem. Der er for­de­le og ulem­per ved beg­ge de­le,” si­ger hun.

Liv Eg­holm, lek­tor og ph.d. ved In­sti­tut for Hu­ma­ni­o­ra og Ju­ra på CBS, me­ner hel­ler ik­ke, at RCT bli­ver set som en re­le­vant me­to­de blandt de dan­ske fonde:

”Det går den helt mod­sat­te vej i hvert fald hos de fon­de, jeg har snak­ket med. Der er de på vej væk fra de me­re fir­kan­te­de KPI’er. Men fon­de­ne er sta­dig me­get op­mærk­som­me på, at der skal væ­re en form for eva­lu­e­ring af, hvad de fi­nan­si­e­rer. Det er ba­re svært at må­le på so­ci­al im­pact, og der­for prø­ver fon­de­ne og­så en mas­se for­skel­li­ge me­to­der af,” si­ger hun.

Hvil­ke kon­kre­te me­to­der kan hun ik­ke ud­ta­le sig om, for­di det er så omskifteligt.

RCT kan have sin ret

Iføl­ge Tor­ben Bund­gaard Vad, selv­stæn­dig kon­su­lent i rå­d­giv­nings­virk­som­he­den Bund­gaard Vad, kun­ne RCT dog godt væ­re en mu­lig eva­lu­e­rings­me­to­de for fon­de herhjemme:

Det kun­ne helt sik­kert væ­re nyt­tigt og­så for fon­de­ne at ar­bej­de me­re med ran­do­mi­se­re­de kon­trol­le­re­de forsøg

Tor­ben Bund­gaard Vad – Selv­stæn­dig kon­su­lent i rå­d­giv­nings­virk­som­he­den Bund­gaard Vad 

”Jeg har væ­ret med på eva­lu­e­rings- og ef­fek­t­må­lings­fron­ten i 20 år. I de se­ne­ste år er hver­ken de dan­ske fon­de el­ler den of­fent­li­ge sek­tor så ak­ti­ve med at eva­lu­e­re el­ler må­le på, om no­get vir­ker, som de var for år til­ba­ge. Spørgs­må­let er, om det kom­mer til­ba­ge, el­ler om ud­vik­lin­gen in­den for AI be­ty­der, at nye me­to­der vin­der ind­pas. Det kun­ne helt sik­kert væ­re nyt­tigt og­så for fon­de­ne at ar­bej­de me­re med ran­do­mi­se­re­de kon­trol­le­re­de for­søg,” si­ger han.

Tor­ben Bund­gaard Vad kan godt fo­re­stil­le sig, at RCT kan an­ven­des som eva­lu­e­rings­me­to­de in­den for for ek­sem­pel sund­heds­om­rå­det, ud­dan­nel­ses­om­rå­det og erhvervsområdet.

Han pe­ger ek­sem­pel­vis på Eg­mont Fon­dens støt­te til børn og un­ge gen­nem en ræk­ke or­ga­ni­sa­tio­ner som Mødre­hjæl­pen, Rø­de Kors, Dansk Fol­ke­hjælp og Efterskoleforeningen.

Han an­er­ken­der dog, at der kan væ­re en stor ri­si­ko for bi­as, når der ud­fø­res en RCT, hvil­ket gør det svært at vur­de­re, om en ind­sats ska­ber en re­el effekt.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til filan​tro​pi​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Filan­tro­pi og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Skribent

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu